Nyt fra Ankestyrelsen - sommerhuskommune som handlekommune - af fuldmægtig Trine L. Møller
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11287@2000-06-08/da
Indhold
Opholdskommunen har pligt til at yde hjælp, fastslås det i § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (i det følgende: Retssikkerhedsloven).
Opholdskommunen er normalt den kommune, hvor borgeren har sin faste bopæl.
Ved midlertidigt ophold i sommerhus udenfor den faste opholdskommun er det fortsat opholdskommunen, der skal yde hjælp.
Der er dog enkelte undtagelser fra denne hovedregel.
Ankestyrelsen har for nyligt i tre principielle sager taget stilling til nogle undtagelser.
I den første sag (SM R-3-00) traf Ankestyrelsen afgørelse om, at en sommerhuskommune skulle sørge for hjemmehjælp til et pensionistægtepar under deres ophold i sommerhuset året rundt.
Sommerhuskommunen havde besluttet at yde hjælp i den periode, hvor man efter de almindelige regler i planloven lovligt kan opholde sig fast i sit sommerhus, d.v.s. april-september, men ikke uden for denne periode, da kommunen ikke fandt at den var opholdskommune efter retssikkerhedslovens § 9.
Sagen drejede sig om fortolkning af begreberne fast opholdskommune og midlertidig opholdskommune og hvilke pligter, det medfører efter den sociale lovgivning.
Pensionistægteparret havde folkeregisteradresse i A kommune, hvor de havde en lejlighed som deres faste bopæl. A kommune var deres faste opholdskommune, der også udbetalte deres pension.
Som pensionister havde de lov til også at opholde sig i sommerhuset uden for sommerhalvåret. På grund af svigtende helbred søgte ægteparret sommerhuskommunen om hjemmehjælp under ophold i sommerhuset.
Ankestyrelsen var enig med sommer-huskommunen i, at A kommune måtte betragtes som den faste opholdskommune uanset de lange ophold i sommerhuset, da ægteparret ønskede at bevare lejligheden som fast bopæl.
Sommerhuskommunen betragtes derfor i retssikerhedslovens forstand som midlertidig opholdskommune og har dermed begrænsede forpligtelser.
Med til disse forpligtelser hører efter praksis pligten til at yde nødvendig hjemmehjælp under ophold i sommerhuset. Der er ikke hjemmel til at begrænse hjælpen til bestemte dele af året.
Sommerhuskommunen skulle derfor yde den nødvendige hjemmehjælp til ægteparret under ophold i sommerhuset uanset hvilken periode af året, de valgte at opholde sig dér og hvor længe.
De to øvrige sager drejede sig om, hvilken kommune, der skal behandle ansøgning om elektrisk plejeseng til brug i sommerhus i en anden kommune end den faste opholdskommune.
I den første sag (SM R-4-00) fandt Ankestyrelsen, at den faste opholdskommune skulle behandle ansøgningen om elektrisk plejeseng til anvendelse i sommerhus.
Der var tale om en svært handicappet og tung mand, som havde behov for el-sengen af hensyn til den daglige pleje. Han havde hjælpere, som bl.a. skulle kunne flytte ham fra seng til kørestol, og hjælpe ham med at sidde op, når han skulle anvende kateter.
For denne sag gælder hovedreglen om, at ansøgningen skal behandles af den faste opholdskommune, idet behovet for plejeseng ikke angik sommerhuskommunen, men derimod alene hensynet til den handicappedes daglige pleje, som blev udført af hjælpere ansat af den handicappede med støtte fra den faste opholdskommune.
Den anden sag om el-seng var meget speciel og derfor ikke udsendt som SM.
Her fandt Ankestyrelsen ikke fornødent grundlag for at pålægge den faste opholds- kommune at bevilge støtte til den el-betjente seng. Derimod burde hjælpemidlet ydes af den midlertidige opholdskommune.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at behovet for en plejeseng i sommerhuset i denne sag primært var opstået som følge af hjemmehjælpens arbejdstilrettelæggelse under ansøgers midlertidige ophold i sit sommerhus.
Hjemmehjælp efter servicelovens § 71 er som nævnt én af de former for hjælp, der efter praksis ydes af den midlertidige opholdskommune.
Hjælpemidler, som primært søges på grund af arbejdstilrettelæggelsen vedrørende denne hjemmehjælp, bør derfor ydes af den midlertidige opholdskommune, der skal stille hjemmehjælpen til disposition.