Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 44/2000
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11316@2000-06-26/da
Indhold
Borgmesteren i Rønde Kommune, Vilfred Friborg Hansen, har klaget til Pressenævnet over nogle artikler bragt i Ekstra Bladet den 16. og den 24. marts 2000, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Af artiklen med overskriften "Sætter syg kvinde i fængsel" , der blev bragt den 16. marts 2000 fremgår bl.a., at:
" Du skal i fængsel
Da Birgit Rasmussen i mellemtiden ikke havde mulighed for at betale dagbøderne, som nu er på i alt 10.000 kr., fik hun 9. marts et nyt brev fra Rønde Kommune med forstærket trussel om at komme bag tremmer:
" De får den sidste mulighed for at betale restancen. Såfremt beløbet ikke bliver indbetalt til inkassokontoret senest onsdag den 22. marts 2000, vil sagen uden yderligere varsel blive fremsendt til Politimesteren i Århus med henblik på afsoning."
B revet er underskrevet af pantefoged Connie Mikkelsen, som i øvrigt ikke længere hilser, når hun møder Birgit Rasmussen henne i Brugsen."
Af artiklen med overskriften "Syg kvinde besejrer pantefoged" , der blev bragt den 24. marts 2000 fremgår bl.a., at:
"Røndes pantefoged anmeldt for magtmisbrug og trussel om frihedsberøvelse.
Den syge, 58-årige Birgit Rasmussen vandt i går en eklatant sejr over systemet. Og Rønde Kommunes pantefoged Connie Mikkelsen fik en ordentlig dukkert.
Det er helt fantastisk. Jeg ved slet ikke, hvilket ben jeg skal stå på. Nu slipper jeg da for at komme i fængsel, jubler Birgit Rasmussen.
Hun modtog nemlig i går et brev fra pantefogeden, hvori denne med et pennestrøg annullerer hele sagen, dropper sit krav om pålagte dagbøder på 10.000 kr. og ligeledes dropper enhver trussel om fængselsstraf til den syge kvinde.
Al ære til Johnny
I sin nød henvendte ægteparret Rasmussen sig nemlig til den ludfattige Johnny Lauritsen i Århus, der under navnet Peace and Joy er kendt for at hjælpe fattige folk, der kommer i klemme i systemet. Johnny har samtidig netop startet partiet "i-gruppen" for at hjælpe samfundets svageste. Johnny tog affære og pudsede Ekstra Bladet på sagen:
Al ære til Johnny. Det er hans skyld at jeg nu ikke ryger i fængsel, siger en jublende glad Birgit i dag.
Men Johnny stopper ikke, fordi myndighederne nu har annulleret sagen og droppet alle trusler om dagbøder og fængsel:
Så let skal den pantefoged sku ikke slippe. Jeg har i dag på vegne af Birgit Rasmussen anmeldt hende til politiet i Århus for magtmisbrug og frihedsberøvelse efter straffelovens paragraf 150, subsidiært 155 forklarer Johnny, der har sat sig grundigt ind i paragrafferne.
Det er jo ikke ligefrem selskabstømmere, vi taler om. Det er en stakkels familie, som Connie Mikkelsen og Told og Skat i den grad har været på nakken af. Birgit og Erik nægter jo ikke at betale, de kan ikke betale, mener Johnny.
I sin politianmeldelse skriver han:
"Jeg mener at Connie Mikkelsen har misbrugt stillingen som pantefoged ved fremsættelsen af truslen om frihedsberøvelse, vel vidende at der ikke er nogen mulighed for frihedsberøvelse i nærværende sag. Connie Mikkelsen har forsøgt at tvinge Birgit Rasmussen til at indbetale beløbet på trods af positiv viden om umuligheden heri. Connie Mikkelsen har endvidere krænket Birgit Rasmussens ret, idet den fremsatte trussel har karakter af en fredskrænkelse, idet den har fremkaldt frygt for frihed og velfærd."
Over for Ekstra Bladet uddyber Johnny sin anmeldelse:
Birgit har været helt ude i torvene over truslerne. De kunne have givet sig udslag i selvmord, mord på pantefogeden eller bankrøveri. Den slags skal systemet simpelthen ikke slippe af sted med."
Under overskriften "Gemmer sig bag tavshedspligt " bragte bladet samme dag følgende artikel, hvoraf det fremgår, at:
"Ekstra Bladet forsøgte i går forgæves at få Rønde Kommunes pantefoged Connie Mikkelsen til at svare på, hvorfor Birgit Rasmussen pludselig får eftergivet sine dagbøder på 10.000 kr. og hvorfor hun ikke længere skal i fængsel for sin forbrydelse:
Jeg har slet ingen udtalelser i sagen overhovedet. Jeg har også tavshedspligt, så jeg har slet intet at kommentere, svarer pantefogeden.
Jeg ville ellers gerne vide, hvorfor I har foretaget en total kovending i sagen og nu har droppet alle anklager?
Ja, men jeg vil ikke udtale mig i sagen.
Har du dårlig samvittighed over din behandling af Birgit Rasmussen?
Du behøver ikke at stille mig flere spørgsmål, for jeg udtaler mig ikke, og jeg har tavshedspligt.
Det passer jo ikke. Du må gerne udtale dig, når Birgit Rasmussen jo selv har givet tilladelse til det og gerne
Nej, erkender pantefogeden, men der er ikke noget at gøre. Jeg vil ikke udtale mig
Det syntes jeg er en arrogant holdning over for borgerne, når de selv gerne ser, du udtaler dig?
Det vil jeg ikke udtale mig om. Hvis borgerne vil mig noget, så er de velkomne til at kontakte mig, slutter Rønde Kommunes pantefoged samtalen."
Klageren har anført, at det er i strid med god presseskik at hænge en almindelig kommunal medarbejder ud med navns nævnelse i en sag som den foreliggende, der så åbenlyst drejer sig om, at vedkommende udfører det arbejde, hun er ansat til. Reglerne er indrettet således, at hvis en borger ikke indleverer sin selvangivelse, så kan ligningsafdelingen fastsætte dagbøder, og hvis borgeren fortsat ikke indleverer selvangivelsen, bliver pantefogeden bedt om at inddrive bøderne. I sidste ende kan bøderne sendes til opkrævning hos politiet, hvilket eventuelt kan medføre afsoning. Der kan helt undtagelsesvist ske udsættelse af kravet eller opgivelse af dele af kravet om bødebetaling, hvilket er sket i denne sag. Afgørelsen herom er truffet af ligningsmyndighederne og ikke af pantefogeden. Rønde Kommunes pantefoged har således blot udført det arbejde, hun er ansat til og har fulgt gældende lovgivning og procedurer på området fuldstændig korrekt.
Klageren har endvidere anført, at for almindelige kommunalt ansatte medarbejdere kan det være en meget ubehagelig og måske endda traumatisk oplevelse at blive hængt offentligt ud på denne måde. Rønde Kommunes pantefoged har således følt sig meget berørt over artiklerne, selvom hun ved, at hun i denne sag alene har gjort, hvad hun og alle andre pantefogeder er ansat til at gøre i sådanne sager.
Klageren har herudover anført, at journalisten ved sin henvendelse til pantefogeden opfordrede hende til at udtale sig om den konkrete sag med Birgit Rasmussen og ikke til at udtale sig om de generelle regler på området, hvilket også kan udledes af artiklen med overskriften "Gemmer sig bag tavshedspligt". Pantefogeden måtte derfor henholde sig til, at hun har tavshedspligt.
Klageren har endvidere anført, at han er enig i, at offentligt ansatte er ansvarlige for deres afgørelser, men at han finder det urimeligt, at en offentlig ansat ved navns nævnelse skal tåle, at dennes sagsbehandling af konkrete personsager skal foregå i dagspressen.
Klageren har tillige anført, at gældende regler for inddrivelse af selvangivelser er fulgt i sagen, og at bladets antagelse, om at det skyldes bladets omtale af sagen den 16. marts 2000, at man efterfølgende dropper kravet om dagbøder og afsoning, må stå for bladets egen regning, og klageren kan på grund af reglerne om tavshedspligt ikke kommentere dette yderligere.
Endelig har klageren anført, at det forhold, at en 3. person har indgivet politianmeldelse mod pantefogeden, ikke berettiger bladet til at nævne pantefogedens navn Tværtimod må dette medføre, at pantefogedens navn ikke nævnes, for bladet ved ikke om politianmeldelsen rent faktisk er indgivet, og hvad den i givet fald vil føre til.
Indklagede har anført, at man netop har fulgt reglerne for god presseskik, idet den pantefoged, man har kritiseret i bladet, har fået forelagt kritikken og har haft lejlighed til at udtale sig, hvilket hun dog ikke har ønsket. Pantefogeden kunne sagtens have redegjort for de regler, hun mener at have fulgt uden at komme ind på detaljer i den konkrete sag.
Indklagede har endvidere anført, at omtalen af pantefogedens navn samt citaterne fra hendes breve følger almindelig journalistisk praksis, ligesom artiklerne omstændeligt redegør for sagens omstændigheder. En offentligt ansat er naturligvis ansvarlig for sine breve til borgerne og for sine afgørelser på samme måde, som f.eks. en dommer og Pressenævnet er det, og offentligt ansatte kan ikke gøre krav på at gemme sig bag et anonymt kommunekontor.
Indklagede anfører herudover, at pantefogeden og hendes kommunale bagland har et problem, idet man først søger at inddrive et udestående tilgodehavende med trussel om frihedsberøvelse og dernæst annullerer truslen, hvilket skete efter at Ekstra Bladets havde bragt den første artikel om sagen. Indklagede mener således, at det er relevant at spørge, om pantefogeden har fulgt reglerne under begge sine modsatrettede afgørelser.
Endelig anfører indklagede, at politianmeldelsen mod pantefogeden berettiger, at hendes navn nævnes i artiklen. Hvis offentligt ansatte vinder hævd på at kunne optræde anonymt, gøres offentlige instanser til ansigtsløse autoriteter, som borgerne vanskeligt kan forsvare sig imod, hvilket vil stride mod demokratiets idé.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Tage Clausen og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet på det foreliggende grundlag ikke har kompetence til at tage stilling til, om Birgit Rasmussens sag er blevet behandlet i overensstemmelse med gældende lovgivning.
I artiklerne gengives en navngiven persons anmeldelse af pantefogeden til politiet for magtmisbrug, og artiklerne nævner samtidig pantefogedens navn. Af artiklen med overskriften "Gemmer sig bag tavshedspligt", fremgår det, at bladet har givet pantefogeden mulighed for at kommentere sagen, men at hun under henvisning til sin tavshedspligt ikke har ønsket at udtale sig.
Personer, der i kraft af deres stilling har kompetence til at træffe afgørelser, der kan få vidtgående konsekvenser for borgerne, må tåle, at deres afgørelser og embedsførelse i øvrigt bliver kritisk omtalt i medierne, og at deres navne vil kunne blive nævnt i forbindelse hermed. Pressenævnet finder ikke, at nævnelsen af klagers navn er sket på en måde, der indebærer, at god presseskik er tilsidesat.
Afsagt den 21. juni 2000.