Landsskatteretskendelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11339@2000-07-11/da
Indhold
Arbejdsmarkedsbidrag
- udstationering Malaysia for dansk arbejdsgiver
Reference:
AMB § 7, stk. 1
A klagede for indkomståret 1998 over, at told- og skatteregionen havde anset ham for bidragspligtig i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a, vedrørende løn indtjent under udstationering til Malaysia for B i perioden 16. januar 1998 til 1. august 1998.
Det fremgik af sagen, at klageren tillige med 5 andre medarbejdere havde været udstationeret i Malaysia af B til projektarbejde. B havde deltaget i en række projekter i området, og havde en midlertidig tidsbegrænset lokal godkendelse til i forbindelse med et konkret projekt at ansætte og aflønne lokal arbejdskraft. Virksomheden overvejede, om der skulle ske en egentlig selskabsdannelse i Malaysia.
Klageren aflønnedes i udstationeringsperioden fra Danmark, og refererede i henhold til Agreement af 5. januar 1998 indgået mellem B og klageren til B's Resident Manager i Malaysia. Ved hvert projekt refererede klageren dog til B's lokale Project Manager i Malaysia. Arbejdsstedet var i Malaysia, og aftalen var indgået for minimum 6 måneder med mulighed for forlængelse ved fornyet aftale, der blev indgås mellem klageren og B.
I de perioder hvor klageren ikke var tilknyttet et projektarbejde, aftalte klageren og den lokale ledelse, hvorvidt der skulle afholdes ferie, eller udføres arbejde på interne opgaver.
Arbejdstiden var afgjort lokalt, og ifølge aftalen måtte der påregnes merarbejde, der ikke medførte betaling. Kun i tilfælde af merarbejde beordret af den lokale Project Manager på lokale helligdage, kompenseredes med frihed i perioder hvor arbejdsbyrden tillod dette.
B bevarede samtlige af de under projekterne frembragte immaterielle rettigheder vedrørende software med tilhørende materiale.
Lønnen for arbejdet udgjorde den i Danmark hidtil udbetalte, korrigeret med de årlige stigninger. B overførte hver den 27. i måneden lønnen til klagerens danske bankforbindelse.
Klageren med kone og børnene var indkvarteret i et af B's huse på stedet, og der udbetaltes til almindelige leveomkostninger et dagligt tillæg af 80 malaysiske ringgit, eller omkring 120 dkr.
Flytteomkostninger afholdtes af B med op til 5.000 dkr. hver vej til og fra arbejdsstedet. B betalte tillige for flybilletter for klageren og hans familie til arbejdsstedet og tilbage igen til Danmark efter arbejdets ophør.
Klageren og hans familie var dækket af en af B betalt rejseforsikring.
B kunne opsige kontrakten med 30 dages varsel i tilfælde af sygdom i mere end 60 dage, såfremt klienten opsagde kontrakten, klienten eller de lokale myndigheder anmodede om forflyttelse af klageren eller i tilfælde af, at klageren ikke udførte arbejdet i overensstemmelse med kontraktens forpligtelser. Klagerens opsigelse af kontrakten skete til B.
Skatteforvaltningen havde lagt til grund, at klageren havde været udstationeret i Malaysia i mere end 6 måneder, og at klageren var udrejst pr. 16. januar 1998 med sin kone og 2 børn. Endvidere havde klageren været fuld skattepligtig til Danmark under udstationeringen, idet bopælen havde været bevaret, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Skatteforvaltningen havde anset klageren for hjemmehørende til Malaysia, fordi han der vurderedes at have centrum for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 4. december 1970 med Malaysia, artikel 4.
Told- og skatteregionen havde anset klageren for bidragspligtig af lønindkomst optjent ved udstationeringen i Malaysia for B i perioden 16. januar 1998 til 1. august 1999 i medfør af arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a.
Der var herved lagt vægt på, at klageren i den pågældende periode havde haft en dansk arbejdsgiver, idet udstationeringsaftalen ansås for at være et supplement til den oprindelige ansættelseskontrakt. Endvidere havde regionen lagt til grund, at klageren havde bevaret sin bopæl i Danmark, og derfor var fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Klageren havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der ikke var bidragspligt af lønindkomsten indtjent i Malaysia.
Til støtte herfor havde klageren bl.a. gjort gældende, at han var den eneste af instituttets ansatte i Malaysia, der havde betalt arbejdsmarkedsbidrag. Herudover havde told- og skatteregionen sendt sagsfremstillingen til høring af klageren i mangel af hans adresse i Malaysia, til arbejdsgiverens adresse i Danmark med en frist på 14 dage til at videresende og modtage et svar fra klageren i Malaysia.
Landsskatteretten udtalte:
Indledningsvis bemærkedes, at retten i henhold til skattestyrelseslovens §§ 23 og 24, alene havde kompetence til at påkende klager over skatteansættelser m.v. Klager over den kommunale skattemyndigheds sagsbehandling henhørte under Told- og Skatteregionerne, jf. skattestyrelseslovens § 12, stk. 1.
Det fremgik af den dagældende bestemmelse i § 7, stk. 1, litra a, i lov om arbejdsmarkedsfonde, at bidragspligten påhvilede personer, der havde lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet, og som var skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c eller j.
Retten lagde ved afgørelsen til grund, at klageren havde været ansat af og udstationeret for B i perioden 16. januar 1998 til 1. august 1998, og at klageren ansås for fuld skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Efter en samlet vurdering af klagerens ansættelsesforhold, fandt retten ikke, at klageren under udstationeringen havde været ansat af B's afdeling i Malaysia. Retten lagde herved vægt på, at afdelingen i Malaysia ikke fremstod som en udenlandsk arbejdsgiver med selvstændig ledelse, der var ansvarlig for de økonomiske og administrative forhold på arbejdspladsen, ligesom klagerens løn var udbetalt og lønudgiften endelig afholdt af den danske arbejdsgiver. Klageren ansås herefter for at have udført beskæftigelse for en arbejdsgiver her i landet i perioden 16. januar 1998 til 1. august 1998, og således bidragspligtig i medfør af arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a.
Det fulgte af arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 5, at bidragspligten efter stk. 1-3 bortfaldt, såfremt det fulgte af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale vedrørende de i §§ 2-4 nævnte ydelser. Retten bemærkede, at der ikke mellem Danmark og Malaysia var indgået en mellemfolkelig aftale vedrørende de i §§ 2-4 nævnte ydelser.
I spørgsmålet om arbejdsmarkedsbidraget kunne være omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Malaysia, fandt retten, at det omhandlede arbejdsmarkedsbidrag ikke var en skat omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 1. Der var herved henset til, at der var en direkte forbindelse mellem opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag og de ydelser, de opkrævede arbejdsmarkedsbidrag skulle dække, og at bidrag til sociale sikringsordninger herunder arbejdsmarkedsbidrag, derfor ikke var en skat omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 2, stk. 1, jf. herved OECD's kommentarer til modeloverenskomstens artikel 2. Arbejdsmarkedsbidraget var endvidere ikke omfattet af generalklausulen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 2, stk. 2. Arbejdsmarkedsbidraget var derfor ikke en skat i dobbeltbeskatningsoverenskomstens forstand.