Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11342@2000-07-11/da

Indhold

1. Indledning

Tyveri af kontantbeholdning

- fiskekutter

- fradrag for tab

Reference:

SL § 6, stk. 1, litra a

A klagede for indkomståret 1997 over, at skatteankenævnet ikke havde godkendt fradrag for kontantbeløb stjålet fra fiskekutter.

Det var oplyst, at klageren var fiskeskipper og ejede en ideel anpart på 90 % af en fiskekutter.

Det var endvidere oplyst, at klageren den 1. januar 1997 havde indgivet en politianmeldelse, hvoraf det fremgik, at der var anmeldt tyveri af følgende kontantbeløb fra fiskekutteren, der lå i hjemhavn:

3.000 USD - 6.000 NKR og 3.000 DKR.

Gerningstidspunktet var oplyst til den 1. januar 1997 mellem kl. 11.00 og 14.00. Kontantbeløbene var efterfølgende opgjort til en samlet værdi af i alt 25.943 kr. Klageren havde fratrukket 25.943 kr. vedrørende tyveri i den skattepligtige indkomst for 1997. Af klagerens indtægtsopgørelse for 1997 var der aktiveret et beløb vedrørende kontantbeholdning på 26.000 kr. Der fremgik ingen beløb vedrørende kontantbeholdninger til uforudsete udgifter under fiskekutterens regnskab.

Klagerens revisor havde til Landsskatteretten forklaret, at kontantbeløbet var opbevaret i et aflåst skab i fiskekutterens styrehus, og at skabet var blevet brudt op i forbindelse med tyveriet.

Skatteankenævnet havde ikke godkendt fradrag med hensyn til tyveri af den pågældende kontantbeholdning. Skatteankenævnet havde ved sin afgørelse lagt vægt på, at det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbet som kontantbeholdning havde været nødvendig for virksomhedens drift. Der var endvidere henset til, at kontantbeholdningen ifølge bogføringen ikke havde været en del af virksomhedens omsætningsformue, idet beløbet pr. 31. december 1996 var bogført på klagerens private formueopgørelse. Skatteankenævnet havde slutteligt henset til, at opbevaring af et så stort kontantbeløb på en fiskekutter ikke kunne anses for en sædvanlig eller betryggende opbevaringsform.

Klagerens revisor havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klageren blev ansat i overensstemmelse med det selvangivne. Revisoren havde til støtte for sin påstand anført, at der var tale om en forretningsmæssig kontantbeholdning, idet kontantbeholdningen forefandtes på fiskekutteren, samt fordi forbrug af kontantbeholdningen blev bogført over driften. Revisoren havde tillige anført, at beholdningen ikke var urimelig stor eller større, end hvad der var nødvendigt for virksomhedens drift, idet fiskekutteren ofte var væk fra hjemhavnen i flere uger, når der blev fisket i internationalt farvand. Der kunne i denne forbindelse opstå et akut behov for kontante midler, både til de ansatte samt til diverse udenlandske myndigheder. Revisoren havde hertil bemærket, at fiskekutteren for tiden havde en kontantbeholdning på ca. 40.000 kr. delvist i udenlandsk valuta.

Landsskatteretten udtalte:

Det fulgte af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter, der i årets løb var medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde indtægten, kunne fradrages. Det fulgte endvidere af praksis som refereret i LV E.A.2.6, at tabsfradrag ved tyveri forudsatte, at kassebeholdningen havde været anbragt på en måde, der ikke kunne siges at være usædvanlig for virksomheden og ud fra et forretningsmæssigt synspunkt kunne siges at være naturligt. Tabsfradrag ved tyveri forudsatte tillige, at det kunne godtgøres, at tabet havde ramt omsætningsformuen, at der ikke forelå egen skyld, at tyveriet var anmeldt til politiet, samt at det lidte tab kunne dokumenteres ved hjælp af en tilfredsstillende bogføring. Såfremt beløbet faldt ind under en naturlig driftsrisiko, kunne beløbet fradrages.

Landsskatteretten fandt, at der kunne godkendes fradrag vedrørende 90 % af kontantbeholdningen i alt 23.349 kr. i det omhandlede indkomstår. Retten lagde til grund, at kontantbeholdningen havde været opbevaret i et aflåst skab i fiskekutterens styrehus, hvilket for en fiskekutter var en betryggende og naturlig opbevaringsform, samt at opbevaring af et kontantbeløb på 25.943 kr. i delvis udenlandsk valuta på en fiskekutter, der fiskede i internationalt farvand, var driftsmæssigt begrundet. Retten havde endvidere henset til, at kontantbeholdningen retteligt skulle have været bogført over fiskekutterens regnskab, samt at det fremgik af sagens materiale, at klageren ejede en ideel anpart på 90 % af fiskekutteren, hvorfor der alene kunne godkendes fradrag med 90 % vedrørende klageren. Den påklagede afgørelse blev nedsat i overensstemmelse hermed.

Versioner

1. 2000-07-11