Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11343@2000-07-11/da

Indhold

1. Indledning

Huslejetab under byfornyelse

- fradrag

Reference:

SL § 4

LL § 7 F, stk. 1 og 2

A A/S klagede for indkomståret 1995 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag for huslejetab under byfornyelse.

Det var oplyst, at selskabet ejede en udlejningsejendom. Kommunen havde ved brev af 17. november 1994 meddelt tilsagn om ydelsesstøtte og ydelsesbidrag efter den dagældende byfornyelseslovs § 59, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993 vedrørende ejendommen.

Ved en opgørelse underskrevet den 1. september 1995 var den støtteberettigede udgift opgjort til 1.877.287 kr., hvoraf de 627.800 kr. vedrørte en værdiforøgende ombygningsudgift, der var finansieret med nominallån med ydelsesbidrag i henhold til dagældende byfornyelseslovs § 59 b, stk. 1, og de 1.249.487 kr. vedrørte et ombygningstab, der var finansieret med indexlån med ydelsesstøtte i henhold til dagældende byfornyelseslovs § 59 a, stk. 5.

Ifølge opgørelsen var den samlede ombygningsudgift opgjort således:

Håndværkerudgifter 1.264.510 kr.

Teknikerhonorar 189.150 kr.

1.453.660 kr.

Moms 363.415 kr.

Tabt husleje 97.997 kr.

Byggelånsrenter 64.403 kr.

Provision m.m. 46.213 kr.

Samlet ombygningsudgift 2.025.688 kr.

Fradrag:

Indestående G.I. 133.770 kr.

34 % af renter vedr. tab 14.631 kr.

Støtteberettiget beløb 1.877.287 kr.

Værdiforøgende udgifter 627.800 kr.

Tabsgivende udgifter 1.249.487 kr.

Efter det oplyste, var der i den støtteberettigede udgift indgået et huslejetab på 97.997 kr., hvoraf 96.259 kr. vedrørte indkomståret 1995. Det var oplyst, at i forbindelse med en byfornyelse kunne ejeren i en periode få godtgjort det huslejetab, der i opstod i forbindelse med, at lejlighederne stod tomme.

Selskabet havde for indkomståret 1995 selvangivet et huslejetab på 96.259 kr.

Told- og skatteregionen havde ved brev af 5. oktober 1998 over for skatteforvaltningen udtalt, at ligningsvejledningens afsnit E.K.1.4. skulle forstås således, at tilskud, som trådte i stedet for skattepligtig indtægt, var skattepligtigt, således at den del af tilskuddet, som dækkede det skattemæssige driftstab, skulle medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette ville gælde, uanset at der rent regnskabsteknisk senere skete opdeling i en del, som vedrørte et ombygningstab og i en del, som vedrørte en værdiforøgende udgift.

Skatteforvaltningen havde ved ansættelsen for indkomståret 1995 ikke godkendt fradrag for huslejetabet på 96.259 kr., idet tilskuddet fra byfornyelsen erstattede en skattepligtig lejeindtægt, jf. statsskattelovens § 4, litra b, og havde henvist til regionens udtalelse.

Selskabets advokat havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der blev godkendt fradrag for 32.728 kr. for huslejetab under byfornyelse. Til støtte for sin påstand havde advokaten gjort følgende gældende:

"...

Ifølge Ligningsvejledningen afsnit E.K.1.4. fremgår det, at de støtteberettigede udgifter er de totale udgifter, eller summen af

1. anskaffelsessummen på ejendommen,

2. udgifter til nedrivning,

3. udbetaling af diverse erstatninger,

4. driftstab,

5. rentetab.

Det fremgår endvidere, at der ydes tilskud , men det kan ikke antages, at dette tilskud specifikt er ydet til huslejetab, jf. ovenfor.

Det ville være meningsløst at tale om tilskud, hvis Ligningsmyndigheden har ret i, at ombygningstabet bliver dækket 100%. I så fald er der jo blot tale om en refusion/erstatning, og det er som nævnt ikke tilfældet.

Derfor skal der ske en forholdsmæssig fordeling af huslejetabet mellem ombygningstabet og den værdiforøgende del, således at huslejetabet forholdsmæssigt kan fratrækkes i indkomsten som sket, og i øvrigt tidligere godkendt af kommunen.

Hvis det ikke var tilfældet, gøres det endvidere gældende, at der sker beskatning af beløbet 2 gange vedrørende den del der kan henføres til den værdiforøgende udgift, idet selskabet selv skal betale afdraget på lånet med allerede beskattede midler.

..."

Landsskatteretten bemærkede, at indtægter ved udlejning af fast ejendom, og hvad der trædådte i stedet herfor, var indkomstskattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.

Det lagdes til grund, at huslejetabet for indkomståret 1995 var på 96.259 kr. Det støtteberettigede beløb til byfornyelsen var på 1.877.287 kr., og heraf udgjorde de 627.800 kr. en værdiforøgende ombygningsudgift, der blev financieret med et nominallån med ydelsesbidrag i henhold til dagældende byfornyelseslovs § 59 b, stk. 1.

I henhold til dagældende ligningslovs § 7 F, stk. 1, nr. 2, skulle tilskud efter § 62, stk. 2 - 3 i lov om byfornyelse og boligforbedring ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, og efter stk. 2 kunne den del af udgifterne, som svarede til tilskud m.v., der var skattefri efter stk. 1, ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Landsskatteretten lagde til grund, at lånet til finansieringen af den værdiforøgende ombygningsudgift ikke kunne anses for at være et tilskud omfattet af dagældende ligningslovs § 7 F, stk. 1 og 2.

Selskabet var herefter ikke skattepligtig af den del af huslejetabet, som vedrørte den værdiforøgende ombygningsudgift, jf. statsskattelovens § 4, litra b, og dagældende ligningslovs § 7 F, stk. 1 og 2. Retten fandt herefter, at der kunne godkendes fradrag for den del af huslejetabet, svarende til værdiforøgende ombygningsudgifts forholdsmæssige andel af den støtteberettigede udgift. Fradraget kunne herefter opgøres således:

Støtteberettiget udgift 1.877.287 kr.

Værdiforøgende ombygningsudgift 627.800 kr.

Fradrag for huslejetab 32.191 kr.

(96.259 kr. x 627.800/1.877.287)

Versioner

1. 2000-07-11