Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11348@2000-07-11/da

Indhold

1. Indledning

Gavekort, uindløste

- planteskole

- beskatningstidspunkt

Reference:

SL § 4

A klagede for indkomståret 1996 over, at værdi af gavekort var medregnet til overskud af virksomhed.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren og hans ægtefælle drev en planteskole. I forbindelse hermed blev lejlighedsvis udstedt gavekort. Modtagerens navn blev ikke påført gavekortet, ligesom der ikke var anført en udløbsdato. Alle udstedte gavekort blev noteret i en særskilt bog med anførelse af beløb og udstedelsesdato, men ikke årstal. Ved indløsning blev de skyldige gavekort streget i bogen. Ved årsafslutningen blev ikke indfriede gavekort optalt, og beløbet blev opført i regnskabet som en skyldig omkostning.

Klagerens revisor havde fremlagt et eksemplar af de nu anvendte gavekort, hvoraf fremgik, at gavekortet kunne indløses hos andre planteskoler. Klageren havde oplyst, at dette skete i 10-12 % af tilfældene. Den indløsende planteskole fremsendte i så fald faktura på det fulde beløb til betaling inden 8 dage. Der var til disse gavekort knyttet en garantiordning, som sikrede kunderne indløsning i tilfælde af et medlems konkurs eller lignende.

De stedlige skattemyndigheder havde forhøjet klagerens personlige indkomst, idet indtægterne vedrørende de omhandlede gavekort var anset for skattepligtige på udstedelsestidspunktet, jf. statsskattelovens §§ 4-6. Det var herved fundet, at klagerens udstedelse af gavekort var at sidestille med kontantsalg, idet pengene indgik i kassen på aftaletidspunktet. Derudover var det myndighedernes opfattelse, at en gavemodtager normalt ikke kunne få ombyttet et gavekort til kontanter, hvorfor klageren således havde erhvervet endelig ret til gavekortbeløbet, når kunden havde købt gavekortet. Uanset at klageren ikke havde præsteret en modydelse, havde han haft fuld dispositionsret over beløbene fra indbetalingstidspunktet, hvorfor disse skulle indtægtsføres på dette tidspunkt.

Klagerens repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at indkomstansættelsen blev nedsat med den foretagne forhøjelse på 60.460 kr.

Det var til støtte herfor gjort gældende, at klageren ikke i det omhandlede indkomstår havde erhvervet ret til det omhandlede beløb. Efter sædvanlig forståelse af retserhvervelsesprincippet var der ikke erhvervet endelig ret til det modtagne beløb, som klageren var forpligtet til at tilbagebetale kontant, hvis leveringsforpligtelsen ikke kunne opfyldes eller afregne til indløseren, hvis leveringsforpligtelsen blev opfyldt af en anden planteskole. Det var i Lærebog om indkomstskat, side 96, anført, at retserhvervelsesprincippet skulle anvendes medmindre særlige regler eller praksis på et vist område, førte til et andet resultat. Dette princip indebar, at den skattemæssige periodisering svarede til den regnskabsmæssige.

Det var videre anført, at det var korrekt, at planteskolen havde haft dispositionsret over indbetalte beløb dog med den modifikation, at de skulle tilbagebetales, hvis leveringsforpligtelsen ikke kunne opfyldes, eller hvis den blev opfyldt af en anden planteskole. Noget tilsvarende gjorde sig gældende i tilfælde af forudbetalinger. Der var herved henvist til TfS 1995.462 samt kommentaren hertil i TfS 1995.811, hvor ministeriet gav udtryk for, at den af landsretten statuerede retstilstand var gældende, dels hvor den pågældende serviceaftale var hovedydelsen, og dels hvor der efter levering af hovedydelsen blev oprettet en særskilt kontrakt om efterfølgende service mod forudbetaling for en periode. I den foreliggende situation var der tale om, at planteskolens hovedydelse ikke var præsteret, ligesom der alene var modtaget en forudbetaling. Videre var henvist til TfS 1998.697. De anførte afgørelser vedrørte situationer, hvor den endelige retserhvervelse, og dermed beskatning, skete i takt med levering. Det måtte så meget mere gælde, at den endelige retserhvervelse ikke var sket, når ingen del af ydelsen var præsteret.

Endelig var citeret fra en konkret forretningsoverdragelsesaftale, hvoraf fremgik, at der herved blev taget hensyn til gavekortforpligtelser.

Landsskatteretten fandt, at klagerens udstedelse af gavekort måtte anses for en aftale om køb mod forudbetaling, hvorved han først havde erhvervet ubetinget ret til de herved opnåede indtægter ved indløsning af gavekortene. Landsskatteretten fandt derfor, at værdien af uindløste gavekort udstedt i det påklagede indkomstår ikke skulle medregnes ved indkomstansættelsen. Den påklagede ansættelse blev nedsat med den foretagne forhøjelse.

Versioner

1. 2000-07-11