Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11410@2000-08-11/da

Indhold

1. Indledning

Nørreholm Planteskole ved [K] har klaget til Pressenævnet over nogle artikler bragt i Dansk Landbrug henholdsvis den 21. februar, den 20. marts og den 3. april 2000, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Dansk Landbrug har afvist at bringe et genmæle.

Af artiklen med overskriften "Regning for arbejde der ikke var lavet" , der blev bragt i Dansk Landbrug den 21. februar 2000 fremgår bl.a. at:

" Johanne Voetmann lavede kontrakt med Nørreholm Planteskole. Det blev dyrt, og hun har aldrig fået plantet et træ."

Af artiklen med overskriften "Planteskole laver numre" , bragt i Dansk Landbrug den 20. marts 2000 fremgår bl.a. at:

"Forhenværende entreprenører har planteskolen flere af. En af dem er Kaj Christensen, der arbejdede for planteskolen på Sjælland.

-Hvis man har et økonomisk krav på planteskolen, bliver man bare mødt at et endnu større økonomisk modkrav. Og så er der mange der giver op, fortsætter Kaj Christensen, der selv indgik forlig med planteskolen og dermed gav afkald på en stor del af sit tilgodehavende.

Et godt nummer

Et ganske særligt eksempel på planteskolens specielle forretningsmoral er de mange forskellige afdelinger, som Nørreholm Planteskole annoncerer med at have over hele landet.

I alt 12 afdelinger er fordelt rundt om i landet ifølge annoncens telefonnumre. Det særlige er, at i næsten alle tilfælde ringer telefonen imidlertid i det såkaldte hovedkontor lidt udenfor Holstebro.

Vi spurgte virksomhedens daglige leder, [K], om hvilken adresse virksomhedens afdeling i Maribo har.

Det kan jeg ikke huske lød hans svar.

- Hvilken adresse har afdelingen i Store Heddinge?

-Den er midlertidig lukket.

- Hvad er jeres adresse i Slagelse?

-Det kan jeg ikke huske.

-Men har I folk ansat i jeres afdelinger rundt om i landet?

-Jeg tror vores samtale slutter her. Farvel .

Inden [K] lagde røret på, nåede han at henvise videre samtale til sin advokat. Vi nåede også at spørge, om der var foretaget beplantning med tilskud fra hjemmeservice.

Nej, lød [K]'s svar.

-Men jeg har set kontrakter, hvor det er en betingelse for beplantning, at der opnås tilskud fra hjemmeservice.

-Der var tale om en bestilling, som var modtaget af en underentreprenør. Han skulle vidst lave noget havearbejde.

[K] afviser i øvrigt, at der har været kørt omkring 50 inkassosager mod folk i løbet af de seneste år sådan som planteskoleejerforeningen har vurderet.

-Der er højst tale om 10 sager i de 20 år vi har drevet planteskole. Og det er fra folk, der har fortrudt, at de ville have plantet, siger [K].

Branchen beklager

Som et af de eneste medlemmer nogensinde, er Nørreholm Planteskole ekskluderet af brancheforeningen Dansk Planteskoleejerforening.

Eksklusion af foreningen kan ske, hvis man direkte skader sine kollegaer eller hvis man gennem sin adfærd skader hele erhvervets renomme, fortæller Bent Leonhard.

Det er blandt andet Nørreholm Planteskoles forretningsmetode med at udsende ordrebekræftelser i stedet for tilbud på beplantninger, der er en torn i øjet på foreningen."

Af artiklen med overskriften "Planter med dårlig grokraft" bragt i Dansk Landbrug den 20. marts 2000 fremgår bl.a. at:

"Ole Krogtoft i Varpelev på Sjælland er en af dem, der har gjort erfaringer med at få plantet af Nørreholm Planteskole.

Ole Krogtoft er økolog og derfor tvunget til at vedligeholde beplantningerne mekanisk. Det viste sig bare umuligt, fordi mange af rækkerne var så skævt plantet, at man ikke kunne køre mellem dem.

Ikke nok med det: Omkring halvdelen af de fyrrebuske Ole Krogtoft fik plantet gik ud allerede det første år.

Men det er entreprenørens skyld, og derfor skal erstatningskravet fremsættes over for entreprenøren, påpeger [K], Nørreholm Planteskole i et af sine få svar på Ole Krogtofts mange klager.

Det på trods af, at alle aftaler er fremsendt af [K] og underskrevet af [K] på firmaets brevpapir.

Sagen viser måske også, hvor meget energi det kan kræve at klage over en beplantning. Første tilbud blev fremsendt fra Nørreholms Planteskole i 1994. Sagen er endnu ikke afsluttet.

Samme type kedelige erfaringer har Søren Nielsen, ligeledes på Sjælland, med firmaet.

En spændende oplevelse kalder Søren Nielsen det selv. En væsentlig del af de 3,5 hektar han fik plantet gik ud i løbet af de første år.

Jeg fik tilbudt 6.500 erstatningsplanter ud af i alt 29.000. Dem skulle jeg selv plante, hvilket jeg også gjorde.

Ødelagt jord

Carl Erik Frimor har investeret i jord rundt om i Danmark. En produktion af juletræer skulle være med til at forsøde alderdommen. Desværre for ham indgik han en aftale om plantning med Nørreholm Planteskole.

Jeg har blandt andet jord i Thy. Jeg bad firmaet om et tilbud. De lavede herefter arbejdet og sendte mig en regning uden at orientere mig om, at de var gået i gang, fortæller Carl Erik Frimor.

Ikke alene viste jorden sig aldeles uegnet til beplantning med juletræer. Arbejdet med pløjning og jordforberedelse var så ringe, at jorden efterfølgende må betragtes som skadet.

Jeg har indgået forlig i sagen. Jeg orker ganske enkelt ikke mere, siger Carl Erik Frimor.

I Knibe

Keld Povlsen, der bor i nærheden af Brønderslev, er kommet i en ganske særlig knibe.

For to år siden fik han plantet et to kilometer langt læbælte på sin økologiske jord. I dag er omkring halvdelen af planterne i læbæltet visnet.

Keld Povlsens problem er, at han har forpligtet sig til at plante omkring nogle byggegrunde, han har solgt.

Men nu er ejerne af grundene blevet lige så vrede på Nørreholm, som jeg er, fortæller Keld Povlsen. Så nu har de accepteret, at vi afventer udfaldet af sagen.

Keld Povlsen har betalt for en plantning, hvor planterne er nogle andre end dem, der var bestilt, hvor rækkeafstanden er forkert og svinger mellem en halv og en hel meter, og hvor halvdelen af planterne er visnet.

Nu skal [K] have kniven, konstaterer Keld Povlsen tørt.

Ukorrekt

Meget af det jeg har været med til at lave, er ikke lavet færdigt og ikke lavet korrekt. Det skulle bare gå stærkt. Nørreholm Planteskole planter bare træer, og der er hverken køre- eller sprøjtespor, og det gør den efterfølgende pasning vanskelig, fortæller tidligere entreprenør for Nørreholms Planteskole, Rene Larsen.

Folk blev sure, når vi kom ud og måtte knuse hver fjerde række, for at kunne sprøjte, fortæller han.

Mange gange er vi også sendt ud at sprøjte på tidspunkter, hvor det ikke kunne lade sig gøre. For eksempel lige før det gav sig til at regne. Det var blandt andet derfor vi ragede uklar, fortsætter Rene Larsen.

Da samarbejdet mellem ham og Nørreholm Planteskole ophørte, blev han stillet over for et erstatningskrav på 500.000 kroner for at have brudt en konkurrenceklausul. Sagen blev afsluttet med forlig: Planteskolen fik ikke sin erstatning, men slap også for at betale hvad den skyldte entreprenøren."

Af artiklen med overskriften "Det ligner bondefangeri" bragt i Dansk Landbrug den 20. marts 2000, fremgår bl.a. at:

" Jesper Langtofte er bare en af de mange, der har været i nærkontakt med Nørreholm Planteskole. Omkring 20.000 kroner kostede denne kontakt ham som følge af planteskolens forretningsstrategi. Den går tilsyneladende lige så meget ud på at forlange erstatning for arbejde, som ikke er blevet til noget, som den går ud på at plante træer.

Vi havde aldrig bestilt planter. Men i retten kunne [K] og hans advokat, Lars Buurgaard Sørensen, fremlægge en kopi af en postbog, som bevis på, at de havde sendt en ordrebekræftelse. Samtidig blev deres entreprenør brugt som vidne på, hvor meget firmaet var gået glip af ved ikke at få ordren, fortæller Jesper Langtofte.

Forhistorien var som i så mange andre tilfælde, når Nørreholm Planteskole er indblandet: Jesper Langtofte havde bedt om tilbud på, hvad en beplantning ville koste. Da der var gået to måneder uden at planteskolen havde foretaget sig noget, ringede han og sagde, at han selv ville foretage beplantningen.

Nu skete der til gengæld en masse: Flere aftener i træk ringede [K], daglig leder af Nørreholm Planteskole, til min kone. Han overfusede hende og sagde, at vi havde afgivet en fast ordre.

Jesper Langtofte blev dømt fordi Nørreholm Planteskole ved hjælp af postbogen kunne sandsynliggøre, at han havde afgivet ordren. Beviset var kopien af postbogen.

Efter dommen kom jeg til at se på kopien, hvor det så ud som om mit navn var klistret ind. Jeg bad postvæsnet om at vurdere kopien. De mente, der var tale om en forfalskning. Derefter meldte jeg [K] til politiet for falsk vidneforklaring. Politiet bad i deres efterforskning af sagen om at få den originale postbog udleveret. Den var imidlertid bortkommet. Derefter indstillede politiet efterforskningen.

Jesper Langtofte er stadig overbevist om, at kopien af postbogen var forfalsket.

Ove Eriksen fra Farre ved Give er en anden af dem, der har fået en inkassosag fra Nørreholm Planteskole på halsen.

Vi indgik en aftale om, at firmaet skulle plante og vedligeholde plantningen på et område, der er lagt ud til brak, fortæller Ove Eriksen.

Der kiggede da også en mand ud i august. Han kunne bare konstatere, at det var for sent at sprøjte. Siden har vi intet set til firmaet. Men vi har fået en regning for besøget. Senere er der kommet to rykkere, og nu er sagen sendt til inkasso, fortsætter Ove Eriksen.

Men vi har aldrig fået sprøjtet.

Han Vandt

Poul Gravgaard syd for Skive er en af de få, der har vundet over Nørreholm Planteskole i en retssag.

Jeg reflekterede på en af hans annoncer fordi vi skulle have plantet et læbælte. Da konsulenten var på besøg, fik han øje på noget pyntegrønt, vi har. Det tilbød han at klippe. Men han foreslog også, at vi skulle plante lidt mere. Jeg svarede, at han da gerne måtte lave et tilbud. To dage efter den 8. oktober 1991 modtog jeg en ordrebekræftelse. Jeg ringede straks og sagde, at det måtte være en misforståelse. Det sagde kontordamen, at hun ville bringe videre. Den 24. oktober ringede [K] og sagde, at nu kunne vi godt klippe pyntegrønt. Jeg svarede, at vi ingen aftale havde. Den 29. oktober bekræfter jeg skriftligt, at vi ikke har nogen aftale om at samarbejde. Den 12. november modtager jeg en faktura på i alt 61.000 kroner som betaling for tabt arbejdsfortjeneste på salg af pyntegrønt og tabt fortjeneste på plantning af læhegn.

Først den 9. februar 1995 hører Poul Gravgaard igen fra planteskolen fra Holstebro. Denne gang i form af en stævning på 48.000 kroner plus moms. Sagen ender i retten, og Poul Gravgaard slipper for at betale. Grund: Nørreholm Planteskole havde fortabt sit krav, fordi man i mere end tre år havde udvist passivitet. Retten tog ikke stilling til, om Poul Gravgaard kunne have sluppet for at betale, alene fordi han tre uger efter at have modtaget "ordrebekræftelsen" reagerede ved skriftligt at afvise samarbejdet med Nørreholm Planteskole."

Den 3. april 2000 bragte Dansk Landbrug endvidere artiklerne "Papirer skal være i orden" og "Søg råd hos fagfolk" , der ligeledes omhandler Nørreholm Planteskole.

Klageren har krævet, at bladet skal bringe følgende genmæle:

"I en artikel omtaler Dansk Landbrug, at Nørreholm Planteskole er ekskluderet af Brancheforeningen Dansk Planteskoleejerforening. Over for denne oplysning meddeles det, at Nørreholm Planteskole v/[K]'s ægtefælle ikke har været optaget som medlem af Dansk Planteskoleejerforening, at Dansk Planteskoleejerforening har bekræftet dette, og at Nørreholm Planteskole ikke er blevet ekskluderet af Dansk Planteskoleejerforening."

Klageren har oplyst, at han er daglig leder af Nørreholm Planteskole, der ejes af hans hustru.

Klageren har anført, at god presseskik er tilsidesat, idet artiklerne indeholder urigtige påstande og halve historier, og at man reelt ikke har haft mulighed for at forsvare sig henset til sagens kompleksitet. Det er således ikke korrekt, at klageren fremsender ordrebekræftelser til kunderne i stedet for tilbud, og det er heller ikke korrekt, at man udfører mangelfuldt arbejde, som anført i artiklerne.

Klageren har endvidere anført, at det er korrekt, at indklagede kontaktede klageren forud for offentliggørelsen af den første artikel, og at klageren fik tilsendt artiklen pr. telefax. Indklagede tilrettede imidlertid ikke artiklen i overensstemmelse med klagerens anvisninger, hvorefter klageren henviste til sin advokat. Klagerens advokat talte herefter med indklagede om artiklen, men godkendte den ikke. Det er endvidere korrekt, at indklagede kontaktede klageren forud for offentliggørelsen af de efterfølgende artikler, men indklagede oplyste i telefonen, at der kun var et kvarter til deadline, og indklagede havde derfor ikke tid til at høre klagerens forklaringer, hvilket er kommet til udtryk i artiklerne ved, at klagerens version stort set ikke er gengivet.

Vedrørende de enkelte sager som omtales i artiklerne har klageren anført følgende:

Vedrørende artiklen bragt den 21. februar 2000 har klageren anført, at overskriften "Regning for arbejde der ikke var lavet" er usand, idet man har lavet et stykke konsulentarbejde, som man har krævet betaling for, hvilket er en helt normal fremgangsmåde.

Vedrørende artiklen bragt den 20. marts 2000 med overskriften "Planteskole laver numre" som omtaler Nørreholm Planteskoles forskellige telefonnumre fordelt over hele landet, har klageren anført, at 1/3 af disse numre er bemandet, men når konsulenterne er på kundebesøg, er telefonerne viderestillet til hovedkontoret således, at folk ikke ringer forgæves, hvilket er en ganske normal praksis indenfor rejsesektoren og servicesektoren.

I samme artikel omtales endvidere en retssag anlagt mod Nørreholm Planteskole af Kaj Christensen. Hertil har klageren anført, at baggrunden for at man tiltrådte det forligsforslag Kaj Christensen fremlagde var, at selv om man havde vundet sagen, så skulle man alligevel have dækket sagens omkostninger, for Kaj Christensen havde ingen penge. Klageren kunne imidlertid have indkaldt 52 vidner, som alle har skrevet under på, at de er blevet snydt af Kaj Christensen. Endvidere har klageren efterfølgende rettet op på det mangelfulde arbejde, som Kaj Christensen har udført.

Vedrørende artiklen bragt i bladet den 20. marts 2000 med overskriften "Planter med dårlig grokraft", som omtaler sagen med Ole Krogtofte, har klageren anført, at man overholdte den aftale, man havde med Ole Krogtofte, samt at det forhold at Ole Krogtofte senere fortrød denne aftale ikke skal komme Nørreholm Planteskole til skade.

I samme artikel omtales endvidere en sag med Søren Nielsen, hvortil klageren har anført, at både Søren Nielsen og Nørreholm Planteskole er blevet snydt af Kaj Christensen i denne sag, hvilket man imidlertid først opdagede i januar 2000. Det er ikke korrekt, at Søren Nielsen fik 6500 træer til erstatning for 29000 udgåede. Søren Nielsen havde fået plantet 29000 planter, hvoraf 3000 var gået ud. Klageren gav herefter Søren Nielsen 6500 nye planter, hvoraf de 3500 var betaling for, at Søren Nielsen selv skulle plante de 3000, som var gået ud.

I samme artikel omtales tillige en sag med Carl Erik Frimor, hvortil klageren har anført, at der ikke blev indgået forlig i sagen, idet Poul Erik Frimor krævede en dom, der blev en 50/50 dom.

I samme artikel omtales også en sag med Keld Povlsen, hvortil klageren har anført, at en stor del af Keld Povlsens beplantning var harebidt, men at dette ikke skyldes fejl hos klageren.

I samme artikel omtales endvidere en sag med Rene Larsen, hvortil klageren har anført, at man ikke skylder Rene Larsen noget. Efter at klagerens samarbejde med Rene Larsen ophørte, fortsatte Rene Larsen med at udføre arbejde i strid med en konkurrenceklausul, hvorfor klageren startede en sag mod ham. Klageren blev efterfølgende opmærksom på, at Rene Larsen ikke ejede en krone, hvorfor man valgte at stoppe sagen mod ham.

Vedrørende artiklen med overskriften "Det ligner bondefangeri" bragt i bladet den 20. marts 2000, der omtaler en sag med Jesper Langtofte, har klageren anført, at Jesper Langtofte havde bestilt varer to steder samtidig, og at han tabte den sag, som klageren havde anlagt mod ham. Jesper Langtoftes politianmeldelse mod klageren holdt heller ikke, og sagen endte som den skulle. Klageren krævede dog kun kr. 6.390,39 af Jesper Langtofte og ikke kr. 20.000, som anført i artiklen.

I samme artikel omtales endvidere en sag med Ove Eriksen, hvortil klageren har anført, at Ove Eriksen fik plantet i foråret 1999. Senere bestilte Ove Eriksen klageren til at vedligeholde beplantningen, men på det tidspunkt var ukrudtet så langt fremme, at det var umuligt at komme i bund med det. Klageren har efterfølgende aftalt med Ove Eriksen, at man i foråret 2000 sprøjter arealet uden beregning. I øvrigt har klageren ikke sendt kravet mod Ove Eriksen til inkasso.

I samme artikel omtales tillige en sag mod Poul Gravgaard, hvortil klageren har anført, at man alene tabte sagen på grund af forældelse, for Poul Gravgaard havde misligholdt aftalen med klageren.

Klageren har vedrørende kravet om genmæle anført, at det er usandt, når det i artiklen med overskriften "Planteskole laver numre" anføres, at Nørreholm Planteskole er blevet ekskluderet af Dansk Planteskoleejerforening, for virksomheden har aldrig været medlem, hvilket [K] har fortalt bladet. Derimod har [K] tidligere virksomhed Nørreholm Skoventreprenør været medlem af Dansk Planteskoleejerforeningen i en kort periode, men [K] meldte virksomheden ud i 1992. Klageren kræver derfor, at bladet skal bringe ovennævnte genmæle. Klageren er derimod ikke interesseret i, at indklagede bringer hele brevet fra Dansk Planteskoleejerforening af 28. marts 2000, for visse af passagerne i skrivelsen er tvivlsomme.

Indklagede har anført, at artiklerne indeholder en række oplysninger om Nørreholm Planteskoles forretningsmetoder, og at oplysningerne bygger på en grundig research, der omfatter interviews med omkring 20 personer, hvoraf de fleste har været ude for at få tilsendt en ordrebekræftelse i stedet for et tilbud. En række af disse personer er navngivet i bladet, og man har herudover haft kontakt med en lang række kilder, der ikke er citeret i bladet, men som har givet udtryk for tilsvarende oplevelser.

Indklagede har endvidere anført, at man forud for offentliggørelsen af artiklerne har kontaktet Nørreholm Planteskole. Da indklagede havde udarbejdet den første af artiklerne, kontaktede man således klageren for at få hans kommentarer og telefaxede samtidig artiklen til ham. [K] reagerede ved at meddele, at indklagede ikke måtte bringe artiklen. Senere meddelte [K], at han ikke ønskede at kommentere sagen, og henviste til sin advokat, som imidlertid ikke kunne påvise fejl i artiklen. I forbindelse med de efterfølgende artikler rettede indklagede på ny henvendelse til for at få hans kommentar til den generelle anklage om, at det skulle være en del af hans forretningsstrategi at fremsende ordrebekræftelser i stedet for tilbud. Indklagede anmodede derimod ikke klageren om at kommentere de enkelte sager. Indklagede anmodede endvidere [K] om at kommentere Dansk Planteskoleejerforenings oplysning om, at der har været omkring 50 sager, hvor planteskolens kunder har bedt om et tilbud, men hvor de i stedet har fået en ordrebekræftelse. Hertil svarede [K], at der højst var tale om ti af sådanne sager, og at de havde en anden baggrund, nemlig at kunderne ønskede at løbe fra de indgåede aftaler, hvilket er refereret i bladet.

Indklagede har tillige anført, at man ordret har gengivet interviewet vedrørende firmaets mange afdelinger og telefonnumre, samt at samtalen med [K] sluttede med, at han lagde røret på. Hertil kommer, at bladet ikke efterfølgende er blevet kontaktet af [K] eller af andre kilder, som har følt sig forkert citeret. Klageren har således fået udstrakt mulighed for at redegøre for sine synspunkter, og god presseskik er derfor ikke overtrådt.

Indklagede har vedrørende klagerens krav om genmæle anført, at oplysningen i bladet om at Nørreholm Planteskole er blevet ekskluderet af Dansk Planteskoleejerforening bygger på et interview med Bent Leonhard fra foreningen, men at man efterfølgende er blevet opmærksom på, at der kan være behov for én præcisering af, hvordan eksklusionen er foregået. Indklagede er således indstillet på at offentliggøre brevet fra Dansk Planteskoleejerforening af 28. marts 2000, hvori foreningen redegør for sagens sammenhæng, hvorimod man afviser at bringe klagerens genmæle.

Brevet har følgende ordlyd:

"Tak for Deres brev af g.d., som vi har modtaget i fortsættelse af Deres mands brev af 24. ds.

Vi kan af foreningens optegnelser konstatere, at planteskolen Nørreholm Skoventreprenør v/[K] (Deres mand) var medlem af Dansk Planteskoleejerforening (DPF) tilbage i begyndelsen af 1990'erne. I slutningen af 1991 meddelte DPF Nørreholm Skoventreprenør v/[K], at foreningen fandt grundlag for eksklusion. Denne eksklusionssag endte med, at Deres mand udmeldte firmaet Nørreholm Skoventreprenør af DPF.

Da Nørreholm Skoventreprenør v/[K] i 1994 går konkurs/kommer i økonomiske vanskeligheder, sker der ifølge Deres mands brev af 24. ds. en overdragelse af virksomheden/virksomhedens aktiver fra Deres mand til Dem. Det foreligger ikke oplyst for DPF, om det er virksomheden Nørreholm Skoventreprenør, der sælges til Dem eller om De alene overtager visse nærmere bestemte aktiver.

Det fremgår af Deres mands brev af 24. marts d.å., at De herefter i 1994 "opstartede Nørreholm Planteskole".

Det er uklart for DPF, om Nørreholm Planteskole reelt er en ny virksomhed, eller om der er tale om en videreførelse af den oprindeligt af Deres mand personligt drevne virksomhed, Nørreholm Skoventreprenør, som blot har ændret navn til Nørreholm Planteskole og ændret ansvarlig indehaver.

Vi kan imidlertid bekræfte, at Nørreholm Planteskole v/[K]'s hustru ikke har været optaget som medlem af DPF.

Såfremt der ved den såkaldte opstart af Nørreholm Planteskole i 1994 var tale om en reel ny virksomhed, skal vi beklage, at vi har fået sammenblandet den tidligere virksomhed Nørreholm Skoventreprenør v/[K] med den nuværende virksomhed Nørreholm Planteskole v/[K]'s hustru. Vi tillader os at tilføje, at den i så fald skete sammenblanding dog for os at se er relativ forståelig i betragtning af, at begge planteskolevirksomheder bærer det karakteristiske navn Nørreholm samt i betragtning af det familiemæssige bånd mellem den første Nørreholm planteskolevirksomhed, Nørreholm Planteskole. I øvrigt har virksomheden i almindelig omtale i branchen altid heddet Nørreholm Planteskole."

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Ulrik Holmstrup, Finn Rowold og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Fristen for klager over overtrædelser af god presseskik er 4 uger fra offentliggørelsen i et massemedie, jf. medieansvarslovens § 34, stk.2. Da klageren først rettede henvendelse til Pressenævnet ved brev af 4. april 2000, er fristen overskredet for så vidt angår artiklen fra den 21. februar 2000, hvorfor klagen afvises vedrørende denne artikel, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3.

Vedrørende de øvrige artikler bemærkes, at Pressenævnet ikke har kompetence til at afgøre, om det er korrekt, at klageren har fremsendt bindende ordrebekræftelser til kunderne i stedet for tilbud, eller om klageren har udført mangelfuldt arbejde, som oplyst i artiklerne.

Artiklerne indeholder i vidt omfang interviews med navngivne personer, der enten har været ansat hos klageren, eller som har været/er kunder hos klageren. Forud for offentliggørelsen af artiklerne rettede indklagede endvidere henvendelse til klageren for at få hans kommentarer. En række af oplysningerne i artiklerne må antages at være skadelige og krænkende for klageren og for klagerens fremtidige muligheder for at drive virksomhed. Da oplysningerne imidlertid i vid udstrækning er søgt efterprøvet ved forelæggelse for klageren, og da klagerens kommentarer til oplysningerne i en vis udstrækning er gengivet i artiklerne, finder Pressenævnet ikke, at god presseskik er tilsidesat.

Af brevet af 28. marts 2000 fra Dansk Planteskoleejerforening, fremgår det bl.a., at [K]'s tidligere virksomhed Nørreholm Skoventreprenører var indstillet til eksklusion af foreningen i 1991, samt at virksomheden eller dele heraf i forbindelse med nogle økonomiske problemer blev overført til hustru i 1994, og at hun herefter startede Nørreholm Planteskole. På baggrund af disse oplysninger finder Pressenævnet ikke, at oplysningen i bladet om at Nørreholm Planteskole er blevet ekskluderet af Dansk Planteskoleejerforening er en sådan faktisk forkert oplysning, som efter medieansvarslovens § 36 berettiger klageren til at få bragt et genmæle.

Afsagt den 9. august 2000.

Versioner

1. 2000-08-11