Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11415@2000-08-11/da

Indhold

1. Indledning

[K] har klaget til Pressenævnet over nogle artikler bragt i Uge-Bladet, For Skanderborg og Omegn, den 26. april 2000, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af en artikel bragt på forsiden af Uge-Bladet, For Skanderborg og Omegn, den 26. april 2000 med overskriften "Vandværk på kogepunktet" fremgår bl.a. at:

"En interessent i Riis & Ejer Fælles Vandforsyning I/S, [K], har i syv år ligget i konstant strid med vandværkets bestyrelse, som ifølge hans mening er inkompetent, og ikke følger spillereglerne for bestyrelsesarbejde.

Bestyrelsen er på sin side død trætte af, hvad der på sidste generalforsamling blev kaldt "evindelige problemer og bævl" med [K].

De to hovedpersoner er så uenige, at det ikke var muligt at få dem fotograferet sammen. Vi har derfor til lejligheden manipuleret en anelse med billedet herover."

Af en artikel bragt i samme blad side 2 med overskriften "Kværulanten og Vandkongen" fremgår bl.a. at:

"Problemet er, at bestyrelsesformand John Rischel har siddet på vandværket i 27 år, og føler sig personligt truet, fordi nogen stiller spørgsmål og kommer med kritik, siger [K], [adr.], Riis interessent i Riis og Ejer Fælles Vandforsyning.

[K] er derimod en flittig læser af lovtekster. Han forlanger nu, at en del af vandværkets rørledninger og vandbeholdere, fjernes fra hans grund. Han mener ikke, at rørene er nødvendige, efter der i 1991 blev opført et helt nyt vandværk på nabogrunden.

Godt nok er de ikke tinglyst, men de har ligget så længe, at vi har vundet hævd på dem. Og desuden lå installationerne der, da [K] overtog ejendommen på tvangsauktion i 1993, lyder vandværksbestyrelsens udlægning.

Hvem der har retten på sin side, skal der ikke dømmes om her. Hverken Skanderborg kommune eller Århus amt, der giver tilladelse til vandindvinding, har hidtil kunnet forlige parterne, trods utallige møder på højeste niveau. Kommunens ordførende direktør, Annelise Hansen, borgmester Aleksander Aagaard, Århus amts afdelingschef Poul Heise og amtsborgmester Johannes Flensted Jensen har deltaget i debatten. Ingen mener at have myndighed til at træffe en afgørelse.

Hos amtet har sagsbehandlerne på området nu fået forbud mod at bruge mere tid på at besvare henvendelser fra om sagen. Alle henvendelser henvises til Poul Heise, og [K] er blevet opfordret til at anlægge en civil retssag mod vandværket, hvis han fortsat mener, der er problemer.

Efter nye klager fra [K] har amtet bedt Miljøstyrelsen om at vurdere sagen. Svaret lyder: Miljøstyrelsen kan tilslutte sig amtets opfattelse af, at amtet ikke kan påbyde vandværket at fjerne den omhandlede vandbeholder.

Så vidt det konkrete indhold i striden, som formentlig sådan ikke lige kan bilægges. For det drejer sig ikke blot om nogle vandrør og en tank.

Det drejer sig også om kemi. En konfrontation, hovedsageligt mellem to personer, begge lige stædigt overbeviste om egen ufejlbarlighed.

På den anden side står [K], der i de blot syv år han har boet på egnen, har skaffet sig ry som en kværulant, med noget, der af mange opfattes som utidig og ulidelig nidkærhed, har han fulgt sine mærkesager overfor idrætsforening, skolebestyrelsen, børnehaven samt naboer og genboer, der ikke ville acceptere at han lod sin hund løbe frit rundt. Det fremkaldte vantro hovedrysten, da samme hund bedækkede en af egnens hunhunde, og [K] hævdede at den havde retten på sin side. En hund som hans skal have lov at løbe frit, og hunhundens ejer kunne jo bare sætte et højere hegn om sin have, lød begrundelsen.

Hvad striden med vandværket angår, startede det hele i virkeligheden med noget helt andet. En gylletank, som [K] fik opført på sin mark, ikke langt fra vandværkets boring.

Men det er en helt anden historie som i sig selv kun er en bisætning i beretningen om, hvordan et vanskeligt problem kan gøres fuldstændigt umuligt at løse.

Ovenstående er selvfølgelig en fuldstændig subjektiv analyse fra journalistens side. I to interviews lader vi derfor formand John Rischel og [K], selv komme med deres udlægning af striden."

Af en artikel bragt i samme blad side 4 med overskriften "Han er vores onde ond" fremgår bl.a. at:

"Problemet med [K] er, at vi ikke kan få at vide, hvad manden egentlig vil. Så snart der vendes et blad, starter der straks noget nyt.

Sådan lyder det fra bestyrelsen for Riis-Ejer Fælles Vandforsyning, om striden med [K] en person, som formanden for vandværket, John Rischel, ved en lejlighed har kaldt "bestyrelsens onde ånd". John Rischel, og bestyrelsesmedlemmerne her repræsenteret af Per Kristian Nielsen og Frits Fredslund Hansen er godt trætte af striden. De tør ikke spå om, hvornår den kan afsluttes men gerne om hvem der vinder.

Vi er sikre på at vi har retten på vores side. Men [K]'s taktik er snu: Han læser love, paragraffer og stiller spørgsmål, og spørger straks: Hvornår kan jeg få et svar? Det er en taknemmelig metode, som han også bruger på generalforsamlingerne, hvor han stiller spørgsmål, som han udmærket ved, vi ikke sådan lige kan svare på, og dermed mistænkeliggøre os. I virkeligheden er det kroner og ører han er ude efter. Han har f.eks. sagt, at han vil have gratis vand, for at lade rørene ligge, siger John Rischel, som er helt sikker på, at [K] nok skal "komme ned med nakken".

Den tidligere ejer af gården fik erstatning for både ledningerne til det gamle vandværk og for værket. Der er ikke sket noget nyt, der ændrer på betingelserne.

Bævl

- Når I er så sikre på, at I har retten på jeres side hvorfor så nedgøre ham personligt på den måde, som I gør i bestyrelsens eller formandens beretning? F.eks. i en sætning som "alt det andet bævl om spilleregler, og dirigenter af speciel observans har vi ignoreret det er jo ingen børnehave eller spillebule, det handler om." Den slags er jo blot med til at optrappe konflikten.

-Folk forstår ikke hvad der står i de breve så vi er nødt til at forklare folk, hvad der foregår. Hvis man bare læser brevene, forstår man ikke indholdet. Jeg fortryder ikke den måde, jeg har skrevet beretningen på, fastslår John Rischel.

-[K] kritisere jer ind i mellem med rette for ikke at følge spillereglerne, f.eks. omkring mødeafvikling, referater af møder m.m. Hvorfor ikke køre bestyrelsesarbejdet "efter bogen", hvilket ville gøre det nemmere for jer at stå for kritik? Der findes jo ret detaljerede regler for, hvordan f.eks. en generalforsamling normalt skal afvikles.

-Der er ikke nogen lov, der fastslår, hvordan det skal køres, afviser Rischel.

Gjort i nælderne

-Måske har vi gjort lidt i nælderne ved ikke at sørge for at alle spilleregler blev overholdt til punkt og prikke. Men vi forsøger at få ham til at holde sin kæft han bliver ved med at spilde folks tid med alle mulige irrelevante spørgsmål, indskyder Per Kristian Nielsen.

John Rischel: - Det var da også for at lukke munden på ham, at vi bad vores advokat om at være dirigent ved sidste generalforsamling, selv om det er helt tosset at bruge penge på det.

-Hvorfor har I hyret netop den advokat, i stedet for at bruge foreningen Danmarks Private Vandværker, som I jo er medlem af?

-Jeg er ikke begejstret for den forening. Og de har ingen advokater selv, men kan anbefale nogen, vel at mærke hvis man betaler for det. Vi er medlem, fordi Riis Vandværk var medlem inden sammenslutningen. Jeg har ikke tillid til dem og den rådgivning, de yder.

-Men hvorfor være medlem af en brancheforening, som I ikke stoler på?

-Det har vi sådan set aldrig diskuteret. Det er jo også et eksempel på [K]'s irrelevante udfald. Da vi sluttede generalforsamlingen sidste år, sagde han "Tak for kampen". Den slutbemærkning fortæller mig, at han ikke er rask.

Per Kristian Nielsen:

-Jeg føler også, at det er en kritik af mig og det arbejde, jeg gør, når [K] kører frem på den måde. Havde han stille og roligt bedt os om en snak om tingene, og forklaret os, hvad hans problem er, havde vi sikkert stille og roligt kunne finde en løsning i hvert fald på lidt længere sigt. Men når han blot møder op og forlanger at vi straks skal grave alting op og fjerne det, får han det hele til at gå i baglås. Omvendt er han ikke særlig hurtig, når han selv skal gøre noget. Vi har aftalt, at omfangsdrænene ved gylletanken skulle bringes i orden og så kunne man måske forvente, at det blev gjort i løbet af ret kort tid. Men det er stadig ikke gjort. Og [K] ringer konstant til os, eller banker på dørerne hos os og stiller alle mulige underlige spørgsmål, f.eks. hvornår vi sidst har været på kursus i både det ene og det andet. Jeg ved ikke hvad han er ude på.

John Rischel:

- Han mener, at vi ikke er kompetente. Men f.eks. er hans kritik af vores måde at opgøre værkets økonomi rent pjat. Han vil have fastsat en værdi af alting, rør m.m. Han vil have opgjort "selskabets indre værdi". Men hvordan skulle man kunne opgøre det. Der er ingen indre værdi, og vi har ingen gæld. Der er ikke noget at afskrive. Men [K] er efter eget udsagn meget klogere på vandværksdrift, end os der har været med i så mange år, og spilder ikke en mulighed for at fortælle, at nu har han læst det ene og nu det andet, siger Rischel."

Af en artikel bragt i samme blad med overskriften "De begår karaktermord" fremgår bl.a. at:

"Hvor er sagligheden? Det der sker herude, er jo en form for "Karaktermord" man giver folk en etiket, og udfra den bedømmer man alt, hvad de siger.

Sådan vurderer [K], [adr.], situationen efter måneder og år med trakasserier med formand og bestyrelse for Riis & Ejer Fælles Vandforsyning.

-De har en opfattelse af, at jeg blot vil lave problemer. Det startede på en generalforsamling, hvor der på indkaldelsen stod "Dagsorden ifølge vedtægter" men der stod ikke noget i vedtægterne om, hvordan dagsordenen skal udformes. Det gjorde jeg opmærksom på og jeg blev straks kaldt en kværulant, siger der anklager bestyrelsen for ikke at være kompetente.

For eksempel havde man til sidste generalforsamling regnet ud, at jeg har kostet hver interessent 15.000,- kroner, fordi de har måttet hyre en advokat. Men den advokat kunne de have i Danmarks private vandværker, der langt hen ad vejen gør tingene gratis.

-"Kaffepressen", eller snakken over hækkene, har skabt et negativt billede af mig, ved at fordreje de ting jeg siger. I idrætsforeningen foreslog jeg, at vi skulle have en rygepolitik, så der kunne være røgfrit i klubhuset ved børnearrangementer, da jeg har et barn, der er allergisk. Det blev opfattet som om, jeg ville forbyde folk at ryge i klubhuset og hallen overhovedet. Rischel har senere udtalt sig om at "jeg ville ødelægge idrætsforeningen", og på det seneste har jeg hørt folk sige, at jeg også ville forbyde idrætsforeningen at sælge slik, fordi jeg mener at overforbrug af slik skaber hyperaktive børn. Det har jeg da en holdning til, men jeg har aldrig foreslået at forbyde sliksalget.

-Jeg blev også misforstået af skolebestyrelsen, da jeg kritiserede sikkerheden på legepladsen. Jeg syntes ikke at inspektøren tog det alvorligt og skrev derefter et lidt råt brev til skolebestyrelsen, der tog henvendelsen fortrydeligt op.

Han foreslog også at pålægge bestyrelsen at få vandværkets installationer på [K]'s grund fjernet.

[K] erklærede sig villig til at lade forslagene betinge af en uvildig undersøgelse af behovet.

Fra nu af vil jeg kun indgå skriftlige aftaler, fastslår [K]."

Af et læserbrev bragt i samme blad med overskriften "Hvad vi mennesker dog skal gennemgå" skrevet af Per Kristian Nielsen fremgår bl.a. at:

"Med til generalforsamlingen var også [K], [adr.]. I løbet af aftenen fremsatte han flere forslag og ændringsforslag til vandværkets vedtægter. Disse forslag og ændringsforslag blev sat til afstemning og blev forkastet af et simpelt flertal af de tilstedeværende interessenter.

Generalforsamlingen er interessentselskabets højeste myndighed, og det, der er stemt om og vedtaget/forkastet - bør man acceptere

Så kan det ikke nytte, at [K] er fornærmet og går rundt i lokalsamfundet og fortæller alt og alle:

-at med den behandling, han har fået på generalforsamlingen, så er det slut med at være flink.

-at han ikke forstår, at alle andre i området er så naive og snæversynede, at de ikke kan se, at han er klogere end generalforsamlingen.

-at han ikke kan forstå, at interessenterne ikke er urolige over udsigten til, at han, med fogedens hjælp lukker for vandet til Ejer den 1. maj 2000."

Klageren har anført, at indklagede har tilsidesat god presseskik ved at bringe artiklerne, idet indklagede har tilsidesat hensynet til klagerens krav på respekt for hans personlige integritet og privatlivets fred.

Klageren har endvidere anført, at de citerede afsnit af artiklerne og af læserbrevet indeholder ukorrekte informationer, samt at de fleste af disse er krænkende og agtelsesforringende for klageren og hans familie. Klageren mener f.eks., at der rent faktisk ikke eksisterer nogen strid mellem ham og Riis og Ejer Fælles Vandforsyning I/S. Hertil kommer at klageren havde anmode indklagede om ikke at bringe oplysningerne om "kaffepressen".

Klageren har herudover anført, at både Skanderborg Kommune og Århus Amt har oplyst, at ingen derfra har givet interviews til indklagede.

Klageren har tillige anført, at ingen af artiklerne har været forelagt for ham, inden de blev bragt.

Klageren har vedrørende læserbrevet anført, at overskriften ikke har dækning i indholdet, samt at læserbrevets gengivelser af, hvad klageren skulle have fortalt "alt og alle" ligeledes er krænkende for ham.

Indklagede har anført, at man ikke har tilsidesat god presseskik, samt at klagerens udsagn om at indklagede skulle have krænket hans ære og privatlivs fred er aldeles ubegrundet.

Indklagede har endvidere anført, at man gik ind i sagen efter gentagne opfordringer fra klageren, og at man som udgangspunkt gennemførte et interview med klageren, hvorefter man forelagde klagerens argumenter for modparten, som ligeledes fik lejlighed til at udtale sig. Klageren fik endvidere lov til at gennemlæse en udskrift af notaterne fra interviewet med ham, og klageren fik endvidere adgang til at fremkomme med faktuelle rettelser, men klageren fik derimod ikke lov til at redigere og formulere interviewet, eller lov til "at give besked" om, hvilket forhold der skulle skrives om. Herudover har indklagede gennemført interviews med de implicerede parter hos Århus Amt og hos Skanderborg Kommune, men indklagede har udeladt disse personers navne efter anmodning fra de pågældende.

Indklagede har tillige anført, at man ikke i artiklerne har taget stilling til stridens konkrete indhold, samt hvem der måtte have retten på sin side, men at man har beskrevet, hvordan uenigheder om nogle tekniske/juridiske/forretningsmæssige spørgsmål har udviklet sig med klageren som en af hovedpersonerne. Dette har man gjort ved at citere parternes holdninger og udsagn.

Indklagede har herudover anført, at kravet om almen interesse i de presseetiske regler er opfyldt, idet klageren til stadighed inddrager vandværkets andelshavere og bestyrelse samt offentlige myndigheder i sin kamp for at få ret.

Indklagede har tillige anført, at det ikke er muligt at føre sandhedsbevis for det reelle indhold i de udsagn, som klageren anfægter, for uoverensstemmelserne beror snarere på parternes indbyrdes kemi og personlige opfattelse end på fakta.

Indklagede har endelig anført, at man efter at have bragt artiklerne har diskuteret sagen med klageren og anmodet ham om at sandsynliggøre, at oplysningerne i artiklerne er ukorrekte. Klageren har imidlertid afvist dette, hvorfor indklagede fastholder artiklernes indhold. Indklagede har endvidere tilbudt klageren at få optaget et debat-indlæg, hvori han fremlægger sit syn på sagen, men også dette har klageren afvist.

Indklagede har vedrørende læserbrevet anført, at det er et led i den almindelige læser-debat, og at læserbrevet ikke indeholder udsagn i strid med god presseskik.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Ulrik Holmstrup, Finn Rowold og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet ikke har mulighed for at vurdere, om oplysningerne i artiklerne er ukorrekte, som anført af klageren.

Artiklerne omhandler en aktuel strid mellem klageren og det lokale vandværk, og det er klageren selv, der har opfordret bladet til at skrive om sagen. Til brug for artiklerne har bladet herefter interviewet klageren og sagens andre parter. Klageren har efterfølgende haft interviewet med ham selv til gennemsyn, og uddrag af dette interview er i vidt omfang gengivet i artiklerne. Under henvisning hertil samt efter en samlet bedømmelse af artiklerne, der beskriver et emne af almen interesse, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af bladet i anledning af artiklerne.

I en læserbrevsdebat gælder vide rammer for debattens indhold, og Pressenævnet finder derfor heller ikke, at bladet har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre læserbrevet.

Afsagt den 9. august 2000.

Versioner

1. 2000-08-11