Gelex

Landsskatteretskendelse

GældendeVersion 2000-08-16
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11418@2000-08-16/da

Indhold
  1. Indledning

Moms

- golfanlæg

- investeringsgoder, indtægter m.v.

- genoptagelse af TfS 2000.167 LSR

Reference:

ML § 13, stk. 1, nr. 5

Golfklubben A A/S var anset fuld momspligtige af indtægter ved certifikatsalg, green-fee, kontingenter/årlige afgifter, indendørs træningscenter m.m. Der var indrømmet forholdsmæssigt fradrag for moms af investeringsgoder i forbindelse med etableringen/opførelsen af golfbaneanlægget.

Denne afgørelse var stadfæstet ved Landsskatterettens kendelse af 27. oktober 1999. Sagen var efter klagerens repræsentants anmodning optaget til fornyet behandling af retten i henhold til skattestyrelseslovens § 29, idet Østre Landsret ved dom af 26. januar 2000, TfS 2000.161, fandt, at der ikke var hjemmel til at begrænse afgiftsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, til virksomheder, der ikke var udøvet med gevinst for øje.

Selskabets repræsentant havde anmodet om, at sagen blev genoptaget i sin helhed.

For så vidt angik sagens faktiske omstændigheder, selskabets påstande og anbringender henvistes til Landsskatterettens kendelse af 27. oktober 1999, TfS 2000.167.

Landsskatteretten udtalte:

Det fremgik af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, at udlejning af fast ejendom var fritaget for afgift.

Landsskatteretten fandt ikke, at de enkelte certifikatejere kunne anses at være i et lejeforhold til Selskabet, idet de enkelte medlemmer ikke havde haft den fulde dispositionsret over golfbanen. Retten fandt videre ikke, at certifikatejernes automatiske medlemsskab af golfklubben indebar, at golfklubben kunne antages af være lejer af golfbanen. Retten havde herved henset til, at retsforholdet bestod mellem den enkelte certifikatejer og Selskabet, at den tinglyste deklaration omfattede den enkelte certifikatejers rådighed, at der ikke var fastsat en lejebetaling mellem Selskabet og golfklubben, idet det bemærkedes, at Selskabet overførte penge til golfklubben, samt at det ikke var golfklubben, der over for Selskabet hæftede for de enkelte certifikatejeres indbetalinger, herunder årlige spilleafgift.

Retten fastholdt således, at certifikatejernes indbetalinger til Selskabet af indskud, spilleafgift mv. ikke kunne sidestilles med momsfri udlejning af fast ejendom efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, var følgende varer og ydelser fritaget for afgift:

"Sportsaktiviteter og -arrangementer, herunder arrangementer, hvortil er knyttet spil på totalisator eller anden lignende måde. Fritagelsen omfatter dog ikke motorløb og arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold".

Efter Østre Landsrets dom af 26. januar 2000 var afgiftsfritagelsen efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, ikke begrænset til alene at omfatte virksomheder, der ikke arbejdede med gevinst for øje, og da golf var en sportaktivitet, fandtes indtægterne i Selskabet af være momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Selskabet fik herefter medhold under genoptagelsessagen.

Versioner

  1. 2000-08-16