Landsskatteretskendelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11423@2000-08-16/da
Indhold
Erstatning vedr. udleje af hotel
- skattepligt
Reference:
SL § 4, stk. 1
A ApS klagede for indkomståret 1997 over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset erstatning i forbindelse med udleje til Udlændingestyrelsen for skattepligtig indkomst.
Det fremgik af sagen, at A ApS i perioden fra den 15. december 1994 til den 30. april 1996 udlejede et hotel til Udlændingestyrelsen, der anvendte ejendommene som flygtningecenter.
Ved lejemålets start gennemgik Udlændinge Styrelsen ejendommenes standard, ligesom styrelsen efter fraflytning af ejendommene den 30. april 1996 gennemgik denne med udlejer til brug for opgørelse af erstatninger/reparationer, som skulle bringe ejendommene i samme stand som ved udlejningens start. Reparationerne omfattede tapet, rengøring, maling m.v.
Selskabet havde modtaget 169.546 kr. inkl. moms i erstatning fra Udlændingestyrelsen samt 26.500 kr. fra et forsikringsselskab i erstatning for to vandskader, i alt 196.046 kr.
De stedlige skattemyndigheder havde anset de modtagne erstatninger for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.
Skattemyndighederne havde henvist til Ligningsvejledningen 1997, afsnit E.A.1.3.3., hvoraf fremgik, at hvis erstatningen ikke dækkede et tab af et omsætningsaktiv, men dækkede enten en erstatning for en mistet skattepligtig indtægt eller dækning af en fradragsberettiget udgift, skulle erstatningen medregnes til den skattepligtige indkomst.
Skattemyndighederne havde anført, at begge de omhandlede erstatningsbeløb dækkede fradragsberettigede udgifter, som kunne være bragt til fradrag ved at bestille håndværkere til at udføre arbejderne.
Skattemyndighederne havde endvidere anført, at man ikke kunne tilslutte sig selskabets betragtning om delafståelse af ejendomskomplekset, idet selskabet ikke havde afstået nogen del af ejendommene, og lejer ikke havde erhvervet nogen ejendomsret over noget.
Selskabets revisor havde her over for gjort gældende, at de omhandlede ejendomme blev udbudt til salg ultimo 1996 på normale vilkår for 2.500.000 - 3.000.000 kr. Køberinteressen var minimal, og det besluttedes, at ejendommene forsøgtes solgt, som de nu var og forefandtes til højstbydende, dog minimum for 1.800.000 kr. Ved aftale af juni 1997 lykkedes det pr. 15. april 1997 at afhænde ejendommene for 1.300.000 kr. Ejendommene blev solgt uden udbedring af de skader, som der var modtaget godtgørelse/erstatning for.
Revisoren havde anført, at den omstændighed, at der blev indgået aftale om, at beløbet betaltes direkte til udlejer og ikke til håndværkere for udbedring af manglerne, betragtedes som delafståelse af ejendomskomplekset. Ejendommene var efterfølgende afhændet, og den opnåede pris var naturligvis ansat efter dennes stand, hvorfor der havde været foretaget et forholdsmæssigt nedslag i salgsprisen.
Landsskatteretten udtalte, at de udbetalte erstatningsbeløb var ydet til dækning af udgifter, der måtte anses for fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter. Retten var herefter enig med de stedlige skattemyndighederne i, at erstatningsbeløbene var skattepligtig indkomst i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1. Den påklagede ansættelse blev stadfæstet.