Landsskatteretskendelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11424@2000-08-16/da
Indhold
Overdragelse af anparter
- værdiansættelse/anvendelse af anpartshaveroverenskomstens bestemmelser om værdiansættelse
- bindende forhåndsbesked
Reference:
ABL § 1
A's klage til Landsskatteretten drejede sig om Ligningsrådets afgørelse af 3. juni 1999 i henhold til skattestyrelseslovens kapitel 2 A om bindende forhåndsbesked.
Ved denne afgørelse havde Ligningsrådet fundet, at klageren ved overdragelse af anparter i B ApS til et af ham ejet selskab ikke kunne anvende den indgåede anpartshaveroverenskomsts princip for værdiansættelse af anparterne ved øvrige anpartshaveres forkøbsret.
Spørgsmålene fra klagerens repræsentant til Ligningsrådet var følgende:
1. Kan anpartshaveroverenskomstens bestemmelser om værdiansættelse anvendes ved (klagerens) overdragelse af sine anparter til et nyt selskab ejet 100% af (klageren)?
2. I tilfælde af nej til spørgsmål 1 ønskes en alternativ kurs oplyst.
Ligningsrådet havde besvaret spørgsmålene således:
Ad 1. Anpartshaveroverenskomstens bestemmelser om værdiansættelse kan ikke anvendes ved et eventuelt salg som beskrevet.
Ad 2. Kursen skal fastsættes til handelsprisen, dvs. indre værdi ifølge seneste balance tillagt ikke aktiveret værdi af goodwill, jfr. sagsfremstilling og begrundelse (kurs 465).
Det fremgik af sagens oplysninger, at B ApS var ejet af klageren med 25%, C med 3,75% og D med 71,25%. Selskabet blev stiftet den 15. marts 1996 med det formål at udvikle og tilbyde kurser i økonomisk relaterede fag, såvel til studerende på økonomiske faguddannelser som til erhvervslivet.
Anpartshaverne indgik i juni 1998 en anpartshaveroverenskomst, der bl.a. regulerede arbejdsforpligtelse, overdragelse af anparter, tavshedspligt m.v. Af overenskomstens § 5 fremgik bl.a.:
"Overdragelse af anparter.
Ingen anpart kan overdrages - hverken i levende live, gennem arv, frivilligt eller gennem retsforfølgning - uden først at være tilbudt selskabets øvrige anpartshavere til den kurs, der modsvarer anpartspostens indre værdi incl. goodwill, jvf. nedenfor.
Omsætningsbegrænsningen gælder såvel anparterne i selskabet som anparter i de selskaber, der måtte være oprettet af anpartshaverne som holdingselskaber.
Undtaget fra omsætningsbegrænsningen er alene overdragelse af anparter i selskabet eller et holdingselskab til et andet selskab, der kontrolleres 100% af den pågældende anpartshaver.
Såfremt en anpartshaver ønsker at overdrage eller på anden måde disponere over sine anparter til trediemand, skal ejeren (herefter anført som "den sælgende") først tilbyde anparterne til de øvrige anpartshavere på nedenstående betingelser og efter nedenstående procedure.
Den sælgende skal skriftligt til de øvrige anpartshavere meddele:
1. vedkommendes ønske om at sælge,
2. prisen og vilkårene for overdragelsen i relation til den påtænkte køber,
3. en erklæring fra den påtænkte køber om, at vilkårene indeholdt i meddelelsen er et reelt tilbud om køb af de pågældende anparter, samt at den påtænkte køber har de finansielle og øvrige forudsætninger for at gennemføre den påtænkte erhvervelse.
Efter modtagelsen af meddelelsen om påtænkt overdragelse har de øvrige anpartshavere i en periode på 6 uger en forholdsmæssig køberet til anparterne i forhold til deres anpartsbesiddelse til følgende priser:
1. I en periode på 5 år fra nærværende anpartshaveroverenskomsts underskrift til en pris svarende til indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab.
2. I år 6...."
Det var oplyst, at den regnskabsmæssige indre værdi på forespørgselstidspunktet (regnskab pr. 30/6 1998) udgjorde 996.237 kr. inkl. aktiveret goodwill på 100.000 kr., eller kurs 332.
Det var videre oplyst, at klageren den 25/6 1998 havde solgt sin anpartspost på nominelt 75.000 kr. aktier til et af ham helejet selskab for 200.000 kr. Aftalen var betinget af, at skattemyndighederne ikke tilsidesatte værdiansættelsen.
Ligningsrådet havde tilsluttet sig den stedlige skatteforvaltnings opfattelse af, at anpartshaveroverenskomstens bestemmelser om værdiansættelse ikke kunne anvendes, da forholdet var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 5, 3. afsnit (overdragelse til et selskab, der kontrolleres 100% af den pågældende anpartshaver). Ligningsrådet havde herefter tilsluttet sig den stedlige skatteforvaltnings værdiansættelse af anparterne til kurs 465, idet goodwill ud fra den positive udvikling i selskabets regnskabsresultater var skønnet til 500.000 kr.
Klagerens revisor havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse blev ændret, således at en kurs beregnet efter overenskomsten kunne anvendes, subsidiært at skattekursen skulle anvendes.
Til støtte herfor havde revisoren anført, at værdiansættelse ved handel mellem interesseforbundne parter skulle ansættes til handelsværdi, hvilket vil sige som ved handel mellem parter med modstridende interesser. Værdien for køber af de omhandlede anparter var, hvad denne ville kunne sælge anparterne for til tredjemand. De omhandlede anparter havde således ikke en værdi, der oversteg, hvad anpartshaveren eller holdingselskabet kunne afhænde anparterne for til tredjemand. Da de anførte indskrænkninger i omsætteligheden også ville være gældende i denne situation, skulle en værdiansættelse fortsat foretages i henhold til den indgåede anpartshaveroverenskomst, som den nye ejer også var forpligtet til at overholde.
Til støtte for den subsidiære påstand havde revisoren bemærket, at adgangen til at anvende skattekursen for overdragelse af unoterede aktier/anparter på tidspunktet for indsendelsen af anmodning om bindende forhåndsbesked og gennemførelsen af den betingede aftale om anpartsoverdragelsen var dybt forankret i retspraksis.
Told- og Skattestyrelsen havde indstillet, at den påklagede afgørelse blev stadfæstet.
Til støtte herfor havde styrelsen bl.a. anført, at overdragelse af anparter i selskabet til et andet selskab, der kontrolleredes 100 pct. af den pågældende anpartshaver, var undtaget fra anpartshaveroverenskomstens overdragelsesbegrænsning, og at sådanne anpartsoverdragelser ikke sås reguleret i anpartshaveroverenskomsten. Den omhandlede anpartsoverdragelse faldt således uden for anpartshaveroverenskomstens regulering af kursfastsættelsen.
Landsskatteretten bemærkede, at det af klageren helejede selskab ved et efterfølgende salg af minoritetsposten ville være bundet af anpartshaveroverenskomstens bestemmelser om forkøbsret, herunder værdiansættelse på det pågældende tidspunkt til indre værdi uden tillæg af ikke-aktiveret goodwill. Undtagelsesbestemmelsen i ' 5, 3. afsnit, måtte antages at være indføjet med baggrund i, at anpartshaverne ikke havde fundet det af betydning, om anparterne var ejet af de tre deltagere i virksomheden personligt eller af helejede selskaber af disse. Retten fandt på dette grundlag, at værdiansættelsen af anparterne i den foreliggende situation kunne ske som ved salg i henhold til forkøbsbestemmelsen i øvrigt, hvilket ansås for svarende til anpartspostens handelsværdi. Der blev herefter givet medhold i den principale påstand. Retten bemærkede herved, at der ikke herved var taget stilling til, om den af klageren anvendte værdiansættelse ved overdragelsen pr. 25/6 1998 var i overensstemmelse med handelsværdien.