Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11427@2000-08-16/da

Indhold

1. Indledning

pickup

varevognsfortegnelse

Reference:

RGAL § 5

A A/S's klage til Landsskatteretten vedrørte told- og skatteregionens afgørelse af 11. december 1998, hvor en vogn af mærket Mazda Pickup B 2500 ikke var godkendt som utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport i henhold til § 5 i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (RGAL).

Det omhandlede køretøj var blevet besigtiget af Landsskatteretten.

Det var oplyst, at vognen var konstrueret som en pickup med åbent lad med tilladt totalvægt på 2.600 kg. Køretøjets højde var 161,5 cm, længden af førerrummet fra underkanten af forruden til bagvæggen var 181,4 cm og længden af vareladet 175,3 cm. Der var tale om en model med en såkaldt stretch cab, hvor der var et indvendigt rum bag ved førersædet. Der var ikke installeret en adskillelse mellem førersædet og den øvrige del af førerrummet. Afstanden fra bagruden til den bagerste kant på fordøren var ca. 70 cm, og der var ikke bagdør(e). Gulvet i den bagerste del af førerrummet var hævet ca. 15 cm over gulvet i den øvrige del af førerrummet, og under denne forhøjning, der var 40 cm bred, var dels en forhøjelse af karrosseriet, dels en fordybning med plads til værktøj eller lignende.

Told- og Skatteregionen havde fundet, at køretøjet ikke kunne godkendes til optagelse på varevognsfortegnelsen, idet den ikke opfyldte de krav, der var stillet for at et køretøj kunne anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport efter RGAL § 5, da vareladets længde skulle være større end førerrummets længde. Der var herved bl.a. henvist til Told- og Skattestyrelsens vejledning om Registreringsafgift af last- og varebiler, hvoraf de nærmere krav til konstruktion, indretning og anvendelse af disse køretøjer fremgik. De administrativt fastsatte retningslinier var baseret på en fortolkning af lovens § 5 samt tidligere trufne afgørelser, herunder især afgørelser truffet af Motornævnet. Regionen havde således ikke fundet, at der var grundlag for at fravige bestemmelserne om minimumsgrænserne for størrelsen af varelad/varerum i den omhandlede vejledning, herunder på størrelsesforholdet mellem længden af varelad/varerum og længden af førerrummet. Det var herved bemærket, at told- og skatteregionen havde orienteret virksomheden om, at køretøjet ville kunne godkendes, såfremt der blev installeret en adskillelse bag førersædet. Køretøjet ville således i givet fald blive anset for en kombineret åben og lukket varevogn, hvor målepunktet var adskillelsen bag førersædet.

Selskabets repræsentant havde nedlagt påstand om, at det omhandlede køretøj blev godkendt som varevogn og optaget på varevognsfortegnelsen. Det var til støtte herfor bl.a. anført, at det var sagligt helt urimeligt ikke at godkende køretøjet, idet det utvivlsomt var produceret og konstrueret samt indrettet til godstransport. Det opfyldte kravet omkring ladlængde, idet laddet var 175,3 cm, hvor mindstekravet var 120 cm. Køretøjet blev markedsført og solgt som pickup på de europæiske markeder.

Det var over for Landsskatteretten oplyst, at der for den omhandlede model ikke var stillet noget krav om installering af en fast adskillelse mellem førersædet og det bagved liggende rum efter § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr m.v.

Landsskatteretten udtalte:

RGAL § 5 omfattede køretøjer, der utvivlsomt var indregistreret og konstrueret til godstransport. Køretøjer omfattet af denne bestemmelse måtte ikke benyttes til befordring af personer udenfor førerrummet, jf. RGAL § 5, stk. 2. Det var dog tilladt uden for førerrummet at befordre personer, som arbejdede i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skulle anvende det medbragte materiel.

Landsskatteretten fandt, at det omhandlede køretøj utvivlsomt var indrettet og konstrueret til godstransport i henhold til RGAL § 5, idet der herved navnlig var henset til karakteren af det åbne varelad og størrelsen af dette i forhold til køretøjet i øvrigt. Den omstændighed, at der bag førersæderne var et "rum" af begrænset størrelse og uden selvstændig adgang kunne ikke føre til et andet resultat. Der var endelig henset til, at førerrummets længde alene oversteg vareladets længde i meget begrænset omfang, og til at der ikke efter færdselslovgivningen ville blive stillet krav om en opdeling af førerrummet.

Den påklagede afgørelse blev ændret.

Versioner

1. 2000-08-16