Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11452@2000-09-05/da

Indhold

1. Indledning

Foreningen Pædofilgruppen ved [N] har klaget til Pressenævnet over en udsendelse bragt i Danmarks Radio den 18. april 2000, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

Det fremgår bl.a. af udsendelsen bragt i Danmarks Radio den 18. april 2000 med overskriften "De farlige frivillige" at:

Speak : " I Danmark accepterer man, at tidligere pædofili-dømte opsøger sportens børn som frivillige ledere, men også den organiserede del har frit spil. Disse skjulte optagelser er fra et møde i de pædofiles forening. Også her er der forbindelser til idrættens børn og unge. Det vender vi tilbage til senere.

Speak : Hvad de færreste i Danmark ved er, at de pædofile i Danmark har deres egen forening. Også denne organiserede del af de seksuelle afvigere færdes blandt børn og unge i idrætten. Disse skjulte optagelser er fra et møde i Foreningen Pædofilgruppen. Manden midt i billedet optræder i foreningen under dæknavnet [A].

[A] : Forretningsudvalget fungerer ikke rigtigt og har ikke gjort det i lang tid og jeg er den eneste der er tilbage. De to andre er ikke længere aktive.

Speak : Foreningen Pædofilgruppen har omkring 100 medlemmer, der enten selv er pædofile eller sympatiserer med det".

Klageren har krævet, at indklagede skal bringe følgende genmæle:

"Udsendelsen giver et falsk indtryk af Pædofilgruppen, og vi skal derfor præcisere, at Pædofilgruppen ikke har forbindelse til sportsklubber eller lignende og intet har at gøre med overgreb mod børn. Tværtimod søger Pædofilgruppen gennem sit rådgivningsarbejde at forebygge seksuelle overgreb."

Klageren har anført, at udsendelsens titel, "De farlige frivillige", indeholder en både tendentiøs og uvederhæftig insinuation rettet mod samtlige pædofile, idet der ikke er noget belæg for en antagelse om, at pædofile ikke kan være sammen med børn uden en hensigt om seksuel samkvem eller om seksuelle overgreb. Det er endvidere ikke ulovligt at være pædofil eller at arbejde for at fremme en mere nuanceret holdning til pædofili ikke mindst af hensyn til børnene selv. Hertil kommer, at det ikke er ulovligt for pædofile at dyrke sport i foreningssammenhæng, og at pædofile ikke er farligere end andre befolkningsgrupper. Pædofile skal dømmes på deres handlinger og ikke på, hvad man tror, de vil gøre.

Klageren har endvidere anført, at det er i strid med god presseskik, når der i udsendelsen bringes optagelser foretaget med skjult kamera fra et møde i klagerens forening. Det forhold, at en medarbejder hos indklagede uberettiget har skaffet sig adgang til et lukket møde hos klageren og på mødet med skjult kamera har optaget billeder af forskellige personer, herunder af en person, som ikke er pædofil, og som ikke har overtrådt straffeloven, er i strid med god presseskik.

Klageren har tillige anført, at når det i udsendelsen siges, at medlemmer af foreningen har forbindelse til idrættens børn og unge, og når udsendelsens formål er at dokumentere seksuelle overgreb mod børn og unge, kunne man få det indtryk, at foreningen er involveret i sådanne overgreb, hvilket man naturligvis ikke er. Det er derimod foreningens formål at rådgive pædofile, og foreningens arbejde har derfor lidt ubodelig skade efter udsendelsens brug af skjult kamera, idet de pædofile nu har mistet tilliden til, at klageren kan beskytte deres anonymitet. På denne baggrund kræver klageren, at indklagede bringer genmælet.

Indklagede har anført, at programmet belyser, at der inden for idrætten har været problemer, som involverer seksuelt misbrug af børn, ligesom det belyses, at der stort set ikke er nogen kontrol med, hvem der lukkes ind som trænere for børn og unge.

Indklagede har endvidere anført, man ikke finder, at udsendelsens titel er tendentiøs og uvederhæftig. Udsendelsen belyser nemlig, at der er behov for at drøfte, på hvilke vilkår pædofile kan have adgang til omgang med børn i roller, hvor de optræder uden at andre voksne er tilstede, samtidig med at de over for børnene og de unge har en trænerstatus. Udsendelsen indeholder endvidere eksempler på, at det i nogle tilfælde er gået endog meget galt, hvortil kommer, at europæiske eksperter og rådgivere på området samstemmende maner til stor forsigtighed.

Indklagede har tillige anført, at der bringes optagelser foretaget med skjult kamera fra et lukket møde hos klageren, men at man ikke har tilsidesat god presseskik. Pædofili er således et emne af stor samfundsmæssig interesse. Det har endvidere stor samfundsmæssig interesse, når et fremtrædende medlem hos klageren, som har lagt navn til skrivelser, der advokerer for, at visse seksuelle forhold mellem børn og voksne er sunde, samtidig fungerer i tæt kontakt med børn og unge i to idrætsforeninger. Den pågældende person havde gennem sin advokat nægtet at være medlem hos klageren. Optagelserne med skjult kamera fra mødet hos klager var eneste mulighed for at dokumentere, at han ikke alene var aktiv i foreningen, men også var eneste medlem af foreningens forretningsudvalg, hvilket næppe kan være tilfældet uden et medlemskab. I udsendelsen viste man også billeder af den pågældende person i to idrætsklubber, hvilket man gjorde for at dokumentere, at han var aktiv i sammenhæng med børn i idrætten. Alle billederne blev bragt således, at fuld anonymitet var sikret, idet alle personerne på billederne blev anonymiseret ved hjælp af maskning, altså sløring af billederne.

Indklagede har herudover anført, at en pædofil ifølge nudansk ordbog er en person med en stærk seksuel dragning mod børn, og at seksuelt samkvem med børn under 15 år er ulovligt.

Indklagede har endelig anført, at man ikke er enig i, at udsendelsen giver indtryk af, at foreningens medlemmer er involveret i seksuelle overgreb mod børn i idrætsforeninger. Udsendelsen indeholder således ikke faktisk forkerte oplysninger herom, som på nogen måde kan være til skade for klageren, hvorfor man afviser at bringe klagerens genmæle.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at udsendelsens titel "De farlige frivillige" er dækkende for indholdet af udsendelsen.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der som udgangspunkt ikke bør bringes optagelser med skjult kamera uden samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun undtagelsesvis være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.

Pressenævnet finder, at der er en klar samfundsmæssig interesse i offentlig omtale af, at det rent faktisk er muligt at være medlem af Foreningen Pædofilgruppen, som er en forening for pædofile og for folk, som sympatiserer med pædofile, og samtidig være aktiv leder eller træner for børn og unge.

Trods Pressenævnets generelle skepsis over for anvendelse af skjult kamera accepterer nævnet Danmarks Radios redegørelse for, hvorfor det i denne sag var nødvendigt at benytte skjult kamera til belysning af det emne, udsendelsen angik. Da den maskering, Danmarks Radio har foretaget, er fuldt effektiv, finder nævnet ikke, at Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik ved at anvende skjult kamera.

Da udsendelsen dokumenterer, at et af medlemmerne hos klager er aktiv i flere sportsklubber, og da klageren efter eget udsagn har til formål at rådgive pædofile, finder Pressenævnet ikke, at der i udsendelsen bringes faktisk forkerte oplysninger om klageren, som berettiger klageren til at få bragt et genmæle.

Afsagt den 30. august 2000.

Versioner

1. 2000-09-05