Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11480@2000-09-22/da

Indhold

1. Indledning

Else Marie Mortensen har klaget til Pressenævnet over en række artikler bragt i Fyens Stiftstidende i juli 2000, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af en artikel bragt i Fyens Stiftstidende den 2. juli 2000 med overskriften "S-politiker handler med sig selv" fremgår bl.a. at:

"DOBBELTROLLE: MF'er Else Marie Mortensen sælger kurser til kvindehus, hvor hun er formand.

Folketingsmedlem Else Marie Mortensen fra Socialdemokratiet har i flere år ladet sit private firma gøre forretninger med Kvindernes Hus i Odense, hvor hun selv sidder i bestyrelsen lige nu som formand.

Firmaet, KostGruppeKontrol (KGK) sælger et slankekoncept, der består af blandt andet kurser for overvægtige kvinder.

Siden 1998 har Kvindernes Hus købt kurser af Else Marie Mortensens firma, KGK.

I 1998 og 1999 fik firmaet udbetalt i alt 325.008,- kroner fra huset, fremgår det af regnskaberne for huset.

Foreningen Kvindernes Hus blev stiftet af blandt andet Else Marie Mortensen og andre socialdemokrater i 1985 og har siden været socialdemokratisk ledet.

Detaljeret kontrakt

I dag foreligger der mellem huset og Else Marie Mortensen en fire-siders kontrakt.

Den beskriver nøje, hvad KGK skal have ud af kurserne.

Der har gennem længere tid været stærk utilfredshed med Else Marie Mortensens dobbeltrolle blandt brugerne af Kvindehuset og i bestyrelsen, hvor der har været hyppige udskiftninger.

Senest har to nye medlemmer af bestyrelsen fra LO og Socialdemokratiet taget afstand fra kontrakten.

Af regnskaberne for Kvindernes Hus ser det ud, som om huset har tjent 30.000 40.000,- kroner pr. år på at afholde slanke-kurserne.

Else Marie Mortensen har denne kommentar: " Hvis nogen mener, jeg har en dobbeltrolle, som jeg ikke burde have, så falder jeg da gerne ud af den. Det kan da være, jeg selv opsiger kontrakten om kurserne med Kvindernes Hus."

Hun betragter i øvrigt hele sagen som en hetz mod hendes person og kalder det bagvaskelse. "

Af en artikel bragt i Fyens Stiftstidende samme dag med overskriften "Dobbeltrollen" fremgår bl.a. at:

"Det begyndte med harmløse selvhjælpsgrupper for kvinder, der gerne ville tabe sig.

Det er foreløbig endt med en bitter personstrid med det fynske folketingsmedlem Else Marie Mortensen fra Socialdemokratiet i orkanens øje.

Årsag: Hendes dobbeltrolle omkring Kvindernes Hus i Odense, som hendes private firma, KostGruppeKontrol (KGK), har tætte, kommercielle forbindelser til.

Striden rækker dybt ind på Rådhuset i Odense og i de mange socialdemokratiske enklaver i byen og i kommunen.

Og den afslører, at politik kan være ubarmhjertig for den, der kommer tæt på den usynlige streg mellem moral og anstændighed på den ene side og personlig vinding på den anden."

Af en artikel bragt i Fyens Stiftstidende samme dag med overskriften "-Det er en hetz" fremgår bl.a. at:

"Hun opfatter det hele som en ren hetz mod hendes person. - " Det er dybt ubehageligt. Det kan da ikke passe, at man skal svines til for noget, der er begyndt som gratis, socialt arbejde, og som alle er glade for" , mener Else Marie Mortensen.

Stort aktiv

Hun fremhæver slankekurserne som et stort aktiv for Kvindernes Hus. De giver kendskab til huset ude i byen, og de skaber stor omsætning.

Da kontrakten blev udarbejdet i løbet af 1999, var Else Marie Mortensen trådt tilbage som formand i kvindehuset på grund af sygdom. "Hvordan kan man tro, at jeg var oplagt til at snyde nogen" , spørger hun.

"Det her berører mig dybt. Jeg føler, at nogle mennesker falder mig i ryggen, og jeg betragter det som bagvaskelse af min person.

Hvis nogen har mod- og mandshjerte til at stå frem med disse beskyldninger, så er jeg rede til at møde dem i retten om nødvendigt" , lyder det med fasthed i stemmen. "

Den 3. juli 2000 bragte Fyens Stiftstidende artiklerne "Tvivl om mandat til bestyrelse" og "S-toppen vidste alt", der ligeledes omtaler sagen, samt artiklen med overskriften "Slanke-kontrakt er ensidig" hvoraf det bl.a. fremgår at:

"VURDERING: Flest fordele til Else Marie Mortensens firma i aftale med Kvindernes Hus, mener kendt erhvervsadvokat.

Socialdemokraten Else Marie Mortensens firma, KostGruppeKontrol (KGK), har en meget fordelagtig kontrakt med Kvindernes Hus i Odense om afholdelse af slanke-kurser.

Det vurderer den kendte erhvervsadvokat Jørn Bonnesen, Odense."

Af Fyens Stiftstidendes leder den 4. juli 2000 med overskriften "Moralens årti ikke passé" fremgår bl.a. at:

"Nogle mennesker mangler det indre vækkeur, eller de glemmer, at det burde advare dem om, hvordan man kan tillade sig at opføre sig, hvis man ikke vil tabe sin hæderlighed i almindeligt omdømme.

Vi har haft for mange sager i den sidste tid. Det bør ikke kun være 90'erne, der blev udnævnt til moralens årti!. Det er muligt moral har en kedelig klang. Men uden en sådan indbygget, specielt, når det drejer sig om andres penge, kan man let komme galt af sted.

Det ser ikke bedre ud for dem, der dækker over et misbrug, som man ikke får sagt fra overfor.

Anledning til disse bemærkninger er avisens afsløringer af folketingsmedlem, Else Marie Mortensens uheldige dobbeltrolle.

Men den fynske sag er ikke enestående. I KUC var der også problemer, ligesom der var i Ungbo og en række andre sager i de senere år. Pamperi kalder vi det, og plejer at hæfte partibetegnelsen Socialdemokratiet på det. Men så enkelt er det ikke, for at mennesker ikke kan holde forbruget af andres midler i ave og ikke kan holde sig fra at blande familiemedlemmer og personlige medlemskaber ind i tingene, så det bliver helt infiltreret i hinanden, kan ikke kun henføres til partifarven, men til personlighedens manglende moral.

Berlingske Tidende er blevet voldsomt mistroet i det, der har været kaldt "deres jagt" på den foreslåede kandidat til KUC formand, tidl. folketingsmedlem Laue Trabjerg Smith, der måtte gå som generaldirektør fra Red Barnet på grund af den megen omtale. Avisen kunne i weekenden dokumentere, at Red Barnet havde andet end avisomtalen at hænge generaldirektøren op på. På mange måder ligner de to sager hinanden: Indblanding af private interesser- også pengeinteresser-, familiemedlemmers involvering og et for stort antal personlige kasketter, samt forbrug/misbrug af offentlige midler".

Samme dag bragte Fyens Stiftstidende en artikel med overskriften "K: Pinligt for socialdemokrater" samt en artikel med overskriften "S-gruppen glemte at droppe Else Marie Mortensen" , der ligeledes omhandlede sagen.

Den 5. juli 2000 bragte Fyens Stiftstidende artiklerne med overskrifterne "Fynsk MF'er opsiger kontrakt" og "Trækker sig for partiets skyld" om sagen, samt en pressemeddelelse udsendt af klageren med overskriften "Ingen sag" , hvoraf det fremgår at:

"Efter de seneste dages massive hetz i Fyens Stiftstidende mod min person og mit firma KGK's samarbejde med foreningen Kvindernes Hus, har jeg gårs dato besluttet at opsige kontrakten mellem KGK og Kvindehuset med det gældende opsigelsesvarsel.

Min beslutning hviler udelukkende på hensynet til mit parti, Socialdemokratiet, Kvindehuset og mine øvrige samarbejdspartnere, der desværre er blevet trukket ind i denne "sag".

Jeg har personligt udviklet et slankekoncept, som utallige mennesker efterhånden har haft stor glæde af. Foreningen Kvindernes Hus har i en årrække været involveret i en kursusvirksomhed byggende på mit koncept, som vi i fællesskab har indgået en kontrakt om. Det har betydet at en lille forening har haft en årlig ekstraindtægt på 35-40.000,- kroner, som den nu på grund af massiv pressehetz må vinke farvel til. Det finder jeg yderst beklageligt.

Jeg mener fortsat ikke, at der er tale om nogen "sag", idet jeg hverken etisk, moralsk eller juridisk har foretaget mig noget angribeligt. Jeg har i lighed med enhver anden politiker, der som leverandør til f.eks. sin egen kommune, opfyldt alle habilitetsbetingelser og holdt mig udenfor, når der skulle træffes beslutninger, hvor mit firma har været involveret.

Samarbejdet med mit personlige firma har hele tiden foregået i fuld åbenhed. Det er således fremlagt på generalforsamlinger i Kvindehuset, blandt andet for to år siden i 1998, og INGEN har hidtil haft anledning til at kritisere det før nu, hvor Fyens Stiftstidende lægger forsider til og spalteplads til en smædekampagne, som blandt andet bygger på anonyme breve. Man kan undre sig over avisens engagement, oven i købet på lederplads, i en sådan "sag", men da jeg ikke kan leve med, at andre skal svines til i den anledning, har jeg altså besluttet at opsige mit firmas engagement med Kvindehuset også selv om Kvindehuset hermed desværre, mister en god og stabil indtægt."

Den 6. juli 2000 bragte Fyens Stiftstidende en artikel med overskriften "Opbakning fra Folketingsgruppen" , hvoraf det bl.a. fremgår at:

"Det fynske folketingsmedlem Else Marie Mortensen fra Socialdemokratiet bakkes fuldt ud op af sin formand i partiets Folketings-gruppe i sagen om hendes dobbeltrolle i forbindelse med Kvindernes Hus og hendes private slankefirma.

Det oplyser Else Marie Mortensen efter et møde i går med gruppeformand Ole Løvig Simonsen. " Jeg er dybt skuffet over den behandling, jeg har fået i avisen. Det skal ikke være nogen hemmelighed", siger Else Marie Mortensen.

Påpeger fejl

Hun ønsker at påpege flere faktuelle fejl i den fremstilling, som Stiftstidende de seneste dage har givet omkring hendes engagement i Kvindernes Hus i Odense.

Endelig anfægter hun udtrykket "indskudskapital" i forbindelse med oprettelsen af firmaet KGK i 1998.

Stiftstidende skal medgive, at det ord ikke er anvendt i de oplysninger, avisen har lagt til grund".

Den 7. juli 2000 bragte Fyens Stiftstidende en artikel med overskriften "Skjult dagsorden i kritik af MF'ers dobbeltrolle?" , hvoraf det bl.a. fremgår at:

"SPLID: Else Marie Mortensen angivet af en af sine egne, hvis man skal tro anonymt brev.

Folketingsmedlem Else Marie Mortensen skulle svækkes politisk.

Det kan være den skjulte dagsorden for at få den socialdemokratiske byrådsgruppe i Odense til at interessere sig for Else Marie Mortensens engagement omkring Kvindernes Hus".

I de efterfølgende uger bragte Fyens Stiftstidende et par yderligere artikler, der omhandlede sagen samt diverse læserbreve.

Klageren har anført, at hun finder bladets håndtering af sagen for ærekrænkende og bagvaskende, samt at bladet har fremført forkerte påstande om hendes person.

Klageren har endvidere anført, at hun i perioden fra den 2. juli 2000 og nogle uger frem følte sig tæppebombet med flere daglige injurierende og ærekrænkende artikler, som hun ikke havde en chance for at tilbagevise, idet hun først fik lejlighed til at kommentere påstandene, når artiklerne var skrevet færdige.

Klageren har herudover anført, at bladet i lederen bragt den 4. juli 2000 med overskriften "Moralens årti ikke passé" roser sig af at have afsløret hendes dobbeltrolle, hvilket imidlertid er noget forfærdeligt vrøvl. Det er således forkert at tale om en afsløring, når hendes rolle var almindeligt kendt, og når den havde været behandlet på en generalforsamling i Kvindernes Hus to år tidligere. Hertil kommer, at bladet selv har bragt flere artikler om Kvindernes Hus og om aktiviteterne og slankekurserne i huset.

Klageren har tillige anført, at hun i samme leder også beskyldes for pamperi samt for, at hun ikke kan holde forbruget af andres midler i ave, samt at hun ikke kan holde sig fra at blande familiemedlemmer ind i virksomheden m.v. KGK er imidlertid ikke et familieforetagende, men derimod klagerens fritidsvirksomhed, som nærmest har karakter af en hobby. Der er således ikke andre ejere af KGK end klageren, og der er ikke nogen familiemedlemmer, der tjener penge på KGK. Klagerens familie hjælper hende, men det svarer blot til almindelig faglig interesse for hendes arbejdsområder. Klagerens ægtefælle hjælper således med at udbetale overenskomstmæssig korrekt løn til KGK-undervisere samt med at føre kassekladde. Klagerens søn og svigerdatter, der begge er læger, finder begge begrebet overvægt interessant, og de har derfor begge hjulpet med at uddanne KGK's undervisere samt hjulpet med at fungere som back-up for underviserne.

Klageren har herudover anført, at når der i bladets leder fra den 4. juli 2000 gives udtryk for, at hun har forbrugt/misbrugt offentlige midler, så er det injurierende, idet hun aldrig har misbrugt midler fra Kvindernes Hus. Hertil kommer, at regnskaberne for Kvindernes Hus er blevet revideret uden bemærkninger, og at huset ikke er 100% offentligt financieret, idet der i væsentligt omfang er tale om salg af ydelser og aktiviteter.

Klageren har endvidere anført, at baggrunden, for at aftalen mellem Kvindernes Hus og KGK skal være juridisk uangribelig, er, at der er tale om en aftale mellem en skattepligtig momsregistreret lille virksomhed og en forening, der ikke svarer den slags afgifter. Bladet nævner endvidere KGK's overskud, men der er ikke nogen, der har spurgt, hvad hendes overskud er, og hun har ikke nægtet at oplyse dette.

Klageren har tillige anført, at indklagede alene har brugt anonyme kilder eller kilder, der har haft et hævnmotiv i forhold til hende, idet de pågældende led nederlag på den seneste generalforsamling i Kvindernes Hus.

Klageren har endvidere anført, at hun ikke ved, hvad bladet mener, når man omtaler en indskudskapital, men at hun har indskudt mange års hobbyvirksomhed, tre måneders hårdt arbejde og 15.000 kroner i KGK.

Klageren har endelig anført, at hun ikke kendte bladets leder bragt den 4. juli 2000, da hun skrev sin pressemeddelelse, der blev bragt i bladet den 5. juli 2000, samt at baggrunden for at hun har trukket sit mandat fra bestyrelsen i Kvindernes Hus og opsagt kontrakten er, at hun ikke kan klare den hetz, der er kørt mod hende, hvorimod der ikke er tale om, at hun har indrømmet nogen fejl.

Indklagede har anført, at man har overholdt god presseskik, idet man har optrådt fair over for klageren i dækningen af sagen, der vedrører klagerens rolle som formand for Kvindernes Hus, der er næsten 100% offentlig financieret, og som har lavet en aftale om køb af slankekurser med klagerens personlige slankefirma, KGK. Indklagede har fundet det rigtigst at beskrive dobbeltrollen, da en række kritikere i og omkring Kvindernes Hus påpegede et misforhold i kontrakten mellem KGK og Kvindernes Hus, og da de samme kritikere pegede på muligheden for, at klageren var inhabil, idet hun både var formand for Kvindernes Hus og eneejer af KGK. Der kunne endvidere sås tvivl om klagerens mandat til at sidde i bestyrelsen for Kvindernes Hus, som udpeget af Odense Byråd, idet byrådsgruppen ikke formelt havde udpeget hende, hvorfor hele den socialdemokratiske byrådsgruppe også var part i sagen. Det er endvidere klart i offentlighedens interesse, hvad et lokalt socialdemokratisk folketingsmedlem er involveret i forretningsmæssigt ikke mindst, når det sker via bestyrelsesarbejde i et offentligt støttet kvindehus, der bygger på arbejderbevægelsens idégrundlag.

Indklagede har endvidere anført, at betegnelsen familiefirma er dækkende for KGK, når det tages i betragtning, at klagerens mand laver regnskaberne, samt når klagerens søn og svigerdatter optræder som lægekonsulenter.

Indklagede har tillige anført, at det ikke er korrekt, at man ikke har spurgt klageren om størrelsen af hendes overskud. På et møde hjemme hos klageren spurgte indklagede således klageren herom, men hun nægtede at oplyse det.

Indklagede har herudover anført, at klageren ikke blot kan henholde sig til, at hendes rolle var almindelig kendt og behandlet på generalforsamlingen i 1998, idet en del af omtale vedrører perioden fra efteråret 1999 og indtil nu, og idet den nye kontrakt mellem KGK og Kvindernes Hus blev indgået i slutningen af 1999.

Indklagede har endvidere anført, at man ventede med at trykke den første artikel til søndag den 2. juli 2000 på trods af, at artiklen havde været færdig i nogle dage. Indklagede var således bekendt med, at klageren var på ferie, og at hun kom hjem den 30. juni 2000 sent, men da det var bladets overbevisning, at klageren skulle have lejlighed til at kommentere de kritikpunkter, der fremgik af artiklen, ventede man med at bringe artiklen, til man havde interviewet klageren den 1. juli 2000. Den 5. juli 2000 trykkede indklagede endvidere den pressemeddelelse, klageren udsendte in extenso på forsiden af Odense-sektionen, og samme dag holdt indklagede et møde med klageren og hendes mand for at korrigere visse faktuelle fejl, hvilket skete i artiklen "Opbakning fra Folketingsgruppen", der blev bragt den 6. juli 2000. Denne artikel blev endvidere faxet til klageren til gennemlæsning, inden den blev trykt, men klageren havde ingen kommentarer. Efterfølgende har indklagede holdt debatspalterne åbne for både klagerens støtter og klagerens kritikere, og alle indlæg er blevet trykt.

Indklagede har herudover anført, at kommentaren i lederen fra den 4. juli 2000 giver udtryk for bladets generelle holdning til forskellige sager, herunder klagerens sag. Der er således tale om en kommentar og et synspunkt, som ikke har nogen sammenhæng med bladets dækning af klagerens dobbeltrolle.

Endelig har indklagede anført, at man kender identiteten på alle de kilder, man har brugt, men at det ikke er alle kilder, der er navngivet i bladet. Samlet set finder indklagede således, at man i dækningen af sagen har nået den tættest mulige version af sandheden, hvorfor man må afvise klagerens kritik.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Kaare R. Skou, Bo Maltesen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Bladet har bragt en række kritiske artikler og læserbreve om klageren, der er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Artiklerne omhandler klagerens rolle som eneejer af firmaet KostGruppeKontrol (KGK) og hendes rolle som bestyrelsesformand i Kvindernes Hus. Anledningen til, at bladet har bragt artiklerne, er, at der er rejst kritik af klageren i anledning af, at KGK sælger slankekurser til Kvindernes Hus, og at dette samarbejde er formaliseret i form af en underskrevet kontrakt, der ifølge kritikerne på ensidig måde fastlægger vilkårene for samarbejdet. Uanset, at det lægges til grund, at klageren under forhandlingen af denne kontrakt alene optrådte som ejer af KGK og ikke som repræsentant for Kvindernes Hus, og uanset at det lægges til grund, at det var almindeligt kendt, at klageren var involveret i både Kvindernes Hus og KGK, samt uanset at det lægges til grund, at kontrakten indeholder rimelige vilkår for begge parter, finder Pressenævnet ikke anledning til at kritisere, at bladet i forbindelse med omtalen af sagen beskriver klagerens rolle som en dobbeltrolle.

At bladet omtaler KGK som et familieforetagende, findes heller ikke at kunne kritiseres, da både klagerens mand, søn og svigerdatter efter klagerens eget udsagn i større eller mindre grad hjælper hende med at løse opgaverne i firmaet.

Bladets kommentar i lederen bragt den 4. juli 2000, hvori det omtales, at bladet har afsløret klagerens uheldige dobbeltrolle, og hvori sagen sammenlignes med andre kendte sager, indeholder efter Pressenævnets vurdering ikke en anklage om, at klageren har misbrugt offentlige midler. Lederen giver derimod udtryk for bladets holdning til sagen og indeholder ikke synspunkter eller oplysninger, som overskrider grænserne for den fri debat.

Da bladet endvidere har efterprøvet oplysningerne i artiklerne ved forelæggelse for klageren, og da bladet løbende har bragt klagerens kommentarer, finder Pressenævnet ikke, at bladet har tilsidesat god presseskik.

Afsagt den 20. september 2000.

Versioner

1. 2000-09-22