Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11500@2000-09-28/da

Indhold

1. Indledning

Under denne sag har klagerne begæret en voldgiftsret nedsat til afgørelse af klagernes tvist med indklagede. Voldgiftsretten er nedsat med landsdommer Arne Lyngesen som eneste voldgiftsmand.

Klagerne har gjort gældende, at indklagede har misligeholdt sine forpligtelser i henhold til aftale om arkitektrådgivning og bistand i forbindelse med genopførelse efter brand af klagernes ejendom.

Klagerne har nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 108.561,45 kr. med procesrente fra den 3. september 1998 af 95.737,88 kr. og fra den 28. januar 2000 af restbeløbet, alt til betaling sker. Subsidiært har klagerne påstået indklagede tilpligtet at betale et af voldgiftsretten fastsat beløb.

Klagernes krav er opgjort som udgiften til udskiftning af gulve i lejligheden 1 B, 3. th. m.m.

Indklagede har nedlagt påstand om, at klagerne tilpligtes at betale 6.150,15 kr. med rente 5 % over diskontoen fra den 12. april 1998. Subsidiært har indklagede påstået frifindelse over for klagernes påstand, og mest subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det af klagerne krævede.

Beløbet 6.150,15 kr. er faktureret af indklagede, men ikke betalt af klagerne.

Sagens nærmere omstændigheder er således:

Klagernes ejendom brændte i 1994. Forsikringsselskabet betalte genopførelsen. I forbindelse hermed blev nogle klubværelser på 3.sal nyindrettet som selvstændig lejlighed. Indklagede, der allerede havde forbindelse til ejerne vedrørende et projekt om privat og offentlig byfornyelse, blev tillige knyttet til projektet om genopførelse og nyindretning.

Den 3. februar 1995 accepterede forsikringsselskabet et af indklagede den 27. januar 1995 fremsat tilbud i henhold til ABR 89 omfattende følgende arkitektrådgivningsydelser:

Beskrivelse, tilsyn, kvalitetssikring og kontrol til et samlet beløb på 137.000 kr. ekskl. moms. I tilbuddet var det anført, at tilbuddet var ekskl. byggeledelse.

I de af indklagede udarbejdede fællesbetingelser for genopførelsen er det bl.a. oplyst, at bygherren lader udføre tilsyn uafhængigt af entreprenørens kontrol. Det er endvidere anført, at entreprenøren skal udarbejde kvalitetsplan, kvalitetssikringssystem, samt føre løbende kvalitetskontrol og samle dokumentation herfor.

I de særlige betingelser for arbejdets udførelse er bl.a. anført, at der skal lægges nye fyrretræsgulve. Fugtklassen er angivet som 8 % +/- 2. Om gulvlak er det i betingelserne anført, at der anvendes 2-komponent-lak. Der er endvidere henvist til bl.a. følgende anvisninger:

BPS-publikation 116 fra november 1994 og Træ 19, Trægulve fra Træbranchens oplysningsråd samt leverandørernes forskrifter.

Den 30. marts 1995 accepterede indklagede "På vegne af ejerne", tilbud fra et entreprenørfirma på gennemførelse af udbedringsarbejderne. Accepten er påført indklagedes sag nr. xxx.

I nogle byggemødereferater, hvor nogle af ejerne og indklagedes medarbejdere var til stede, blev en ansat fra entreprenørfirmaet udpeget som byggeleder.

Den 12. april 1995 fremsendte indklagede til klagerne en underskreven aftale om teknisk rådgivning og bistand (ABR 89). I aftalen er indklagedes opgave beskrevet således:

"Aftalen omfatter teknisk rådgivning og bistand vedrørende div. rådgivning, projektering, udbud, tilsyn og byggestyring i forbindelse med afhjælpning af brandskader samt indretning af lejlighed på 3. sal"

Om indklagedes ydelser hedder det yderligere i aftalens pkt. 4.1 og 4.2:

"Rådgivning i forbindelse med indgåelse af aftale mellem forsikringsselskabet og ejerne, iht. PAR ydelsesbeskrivelse pkt. 2 ad 2.1-2.6. Rådgivning i forbindelse med projektering.

Byggeledelse og tilsyn, iht. PAR ydelsesbeskrivelse pkt. 3 ad 3.1 og 3.2."

Aftalen er påført "sag nr. xxx". Aftalen blev fremsendt med en følgeseddel, hvorpå var anført: bedre sent end aldrig."

Det fremgår af entreprenørens tidsplan, at trægulvene på 3. sal skulle udføres fra midten af maj til udgangen af juni. Den 1. juli 1995 skulle den samlede entreprise være afsluttet.

I skrivelse af 19.maj 1995 meddelte indklagede som tilsyn entreprenøren, at nogle trægulve på 1.sal ikke kunne accepteres.

I byggemødereferat fra den 6. juni 1995 er det om tidsplanen bl.a. anført, at den "følges stort set, dog hænger gulv og maler 3. sal ca. 1 uge. Forcering nødvendig".

I byggemødereferat af 13. juni 1995 er det bl.a. anført, at lejligheden 1 B, 3.th. afleveres den 28. juni 1995 til "indflytning den 1. juli 1995".

Den 28. juni 1995 afholdtes afleveringsforretning vedrørende denne lejlighed. I protokollatet herfra er intet anført om skader på gulvet.

Den 15. august 1995 besigtigede indklagede lejligheden og konstaterede, at gulvene var revnede m.m. Indklagede orienterede skriftligt klageren, forsikringsselskabet og entreprenøren herom.

I den følgende tid drøftede parterne afhjælpningsforslag m.m.

I forbindelse med 1-års eftersynet bestemte indklagede, at der i lejligheden skulle lægges nye gulve.

Entreprenøren afviste ansvar for de revnede gulve, og på vegne af klagerne indgav indklagede i november 1996 begæring til Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed om udmeldelse af syn og skøn. Begæringen er hos indklagede behandlet under j.nr. xxx.

Skønserklæring fra en arkitekt og tømrermester forelå den 4. marts 1997. Tillægserklæringer blev udfærdiget henholdsvis den 5. marts 1997 og den 23. april 1997.

I maj 1997 indgav klagerne til Voldgiftsnævnet for Bygge og Anlægsvirksomhed klageskrift imod entreprenøren.

Ved kendelse af 24. februar 1998 frifandt voldgiftsretten entreprenøren for ansvar i sagen.

Ved klageskrift af 3. september 1998 har klagerne begæret nærværende voldgiftsret nedsat.

Efter klage fra lejlighedens lejer bestemte huslejenævnet i begyndelsen af 1998, at manglerne ved lejlighedens trægulve skulle udbedres. Klageren lod herefter nyt gulv lægge i de 4 værelser, som havde været inddraget under det afholdte syn og skøn. Lejlighedens sidste værelse havde været tæppebelagt. I forbindelse med arbejdets udførelse lodlejeren imidlertid også gulvet i det sidste værelse udskifte. Dette gav anledning til retssag. Retssagen blev hævet, da klagerne betalte udgiften til det sidste gulv inkl. renter af det påstævnte beløb. Udgiften er af klagerne medtaget under denne sag ved forhøjelse af påstanden den 28. januar 2000.

Klagernes principale krav består af 51.393,75 kr. vedrørende udskiftning af de 4 gulve, 12.828,57 kr. vedrørende det sidste gulv og klagernes omkostninger ved den afgjorte voldgiftssag med i alt 42.250 kr. Sidstnævnte beløb består af honorar til klagernes advokat med 23.750 kr., 10.000 kr. til skønsmanden og 8.500 kr. i sagsomkostninger til modparten. Klagerne har endvidere krævet tilbagebetaling af indklagedes faktura på 8.244,28 kr. vedrørende deltagelse i 1-års eftersynet og deltagelse i syn og skøn i efteråret 1996. Klagerne har ved påstandens opgørelse accepteret, at indklagede skal have honoreret en ubetalt faktura fra den 11.marts 1998 på 6.150,15 kr. vedrørende bl.a. deltagelse i besigtigelse i forbindelse med den afgjorte voldgiftssag.

Det fremgår af PBS-publikationen 116 fra november 1994 bl.a., at lakering af nye gulve kan medføre, at brædderne limes sammen, med den følge at de naturlige bevægelser i bræddefladen samler sig i enkelte gabende fuger.

Af vejledning fra trægulvenes leverandør fremgår det bl.a., at gulvene kan lakeres, men at man bør vente, til den naturlige revnedannelse har vist sig. Man bør endvidere være opmærksom på fugtforholdene.

I Byg-Erfa, Erfaringsblad 790918, er der nærmere redegjort for betydningen af kontrollerede fugtforhold i forbindelse med lægning af nye gulvbrædder.

Forklaringer:

Et vidne der er gift med en af ejerne , har forklaret bl.a., at der før branden var overvejelser om byfornyelse af ejendommen. I den forbindelse havde ejerne kontakt til indklagede. Ejerne ønskede, at der i forbindelse med genopførelsen skete nyindretning af lejlighed på 3.sal. Forsikringsselskabet indhentede 2 tilbud på genopførelse af ejendommen. Ejerne ville have deres egen rådgiver på sagen, hvilket forsikringsselskabet accepterede, således at selskabet betalte indklagede og indgik rådgivningsaftalen med indklagede. Ejerne ønskede, at også de havde en præcis aftale med indklagede og fik derfor rådgivningsaftalen af 12. april 1995. Denne sidste aftale omfattede såvel rådgivning vedrørende nyindretningen samt vedrørende samtlige øvrige arbejder på ejendommen. For denne aftale skulle ejerne selv betale indklagedes honorar. Vidnet og indklagede drøftede navnlig materialer og arbejdets kvalitet. Ejerne ønskede gulvene lakerede, og indklagede havde ingen forbehold heroverfor. Forsikringsselskabet erstattede ejernes huslejetab indtil afleveringstidspunktet. Klubværelserne var ikke udlejet før branden, hvorfor ejerne ikke fik erstatning for lejetab vedrørende disse værelser. Vidnet har ikke været inddraget i spørgsmålet om forcering af arbejdet på 3. sal. Ejerne havde intet med tidsplanen at gøre og blev ikke rådgivet i relation hertil. Den nyindrettede lejlighed var vanskelig at leje ud, da køkkenet først blev opsat i sidste halvdel af august 1995. I begyndelsen af august fik de aftale med en lejer, der flyttede ind 1. september 1995. Vidnet blev ikke i første omgang indblandet i drøftelserne om skaderne på gulvene. Disse drøftelser fandt sted mellem indklagede og entreprenøren. Vidnet har først under voldgiftssagerne fået at vide, at den sene indflytning måske var et problem i forhold til revnedannelserne i gulvene. Da indklagede ikke kunne blive enig med entreprenøren, antog klagerne advokat til at føre sagen for sig. Indtil da havde indklagede håndteret sagen. Forsikringsselskabet ville ikke betale noget, idet selskabet henviste til, at klagerne selv havde valgt indklagede som rådgiver. Da forholdene stadig ikke gik i orden, klagede lejeren til huslejenævnet, der i februar 1998 udstedte påbud om udbedring af skaderne. Lejeren lod derefter gulvene omlægge, og denne omlægning omfattede tillige det værelse, der hidtil havde været holdt uden for sagen.

En af indklagede ansat har forklaret bl.a., at nogle tidligere overvejelser om byfornyelse var blevet aktualiseret i efteråret 1994. Man havde samtidig drøftet nyindretning af lejligheden på 3.sal i stedet for klubværelserne. Før branden nåede man dog kun at drøfte spørgsmålet om byfornyelse med lejerne og at indgive ansøgning til kommunen. I indklagedes journalsystem havde sagen om nyindretning af lejligheden på 3.sal nr. xxx, og de 2 sager om byfornyelse henholdsvis xxx og xxx. Efter branden lod forsikringsselskabet skaderne registrere og bad 2 firmaer afgive tilbud på entreprisen. Vidnet mente, at de 2 tilbud var alt for høje og foreslog forsikringsselskabet at indhente yderligere 2 tilbud på grundlag af indklagedes langt mere præcise udbudsmateriale. Dette skete. Rådgivningsaftalen med indklagede var da godkendt af forsikringsselskabet. Sagen om genopførelse efter branden fik i vidnets journalsystem nr. xxx. Den valgte entreprenør havde egen byggeleder, og forsikringsselskabet havde arkitekt tilknyttet. Forsikringsselskabet fandt, at yderligere byggeledelse ikke var nødvendig. Indklagedes tilbud til forsikringsselskabet var derfor uden byggeledelse. Indklagede repræsenterede bygherren. Entreprenørens tidsplan fastsatte, at arbejdet skulle være færdigt den 30. juni 1995. Denne tidsplan blev ikke drøftet mellem parterne. Tidsplanen fastlagde endvidere, at der var 6 uger til lægning af gulvene på 3. sal. Dette tidspunkt gav ikke anledning til betænkeligheder. De anvendte gulvbrædder blev valgt af entreprenøren på grundlag af indklagedes kravsspecifikationer. Beboerne i de andre lejligheder ønskede anden overfladebehandling af deres nye gulve, hvorfor kun gulvene i lejligheden 1 B, 3. th. blev lakerede. Den forcering af arbejdet ,der blev krævet på byggemødet den 6. juni 1995, blev ikke krævet af indklagede, men af byggeledelsen. Vidnet vidste ikke, at lejligheden ville stå tom i en periode. Først på et tidspunkt omkring afleveringen blev vidnet klar over, at ejerne ikke havde nogen lejer til lejligheden. Vidnet var ikke i lejligheden igen, før han i midten af august besigtigede den på ny. Da var køkkenet fortsat ikke installeret. Gulvskaderne blev konstateret, og skaderne var så store, at der skulle iværksættes syn og skøn. Vidnet udformede spørgsmålene til skønsmanden. Da skønsbegæringen var indgivet, men inden skønnet fandt sted, sagde vidnet til en af ejerne, at de skulle have en advokat tilknyttet sagen. Indtil da havde alle regnet med, at skadesbilledet var så klart, at det ikke ville komme til en retslig afgørelse, men at entreprenøren ville acceptere ansvaret. Advokaten bad indklagede give møde under skønsforretningen. Lejlighedens ene værelse var ikke inddraget under den første voldgiftssag, da lejeren ikke da var utilfreds med gulvet i dette værelse. Værelset var tæppebelagt. Ved besigtigelsen i forbindelse med skønsforretningen kunne vidnet mærke revner gennem tæppet. Indklagede blev ikke procestilvarslet, da den første voldgiftssag blev afviklet. Vidnet har oplyst, at han var vidende om, at en for tidlig lakering kunne medføre de omhandlede revnedannelser, hvis gulvbrædderne ikke var tilstrækkeligt tørrede. Entreprenøren har fortalt vidnet, at der var taget fugtmålinger af gulvbrædderne. Sådanne målinger har ikke været forevist indklagede.

En anden af indklagedes ansatte har forklaret bl.a., at tidsplanen er udfærdiget af entreprenøren på et tidspunkt efter byggeriets begyndelse. I det oprindelige udbudsmateriale var kun anført, at arbejdet skulle udføres til fast tid. Vidnet erindrer ikke, hvornår gulvene blev lagt. Den nyindrettede lejlighed på 3. sal blev færdiggjort som den sidste, idet den ikke var lejet ud. Gulvbræddernes kvalitet blev drøftet af vidnet og entreprenøren. Det var sidstnævnte, der valgte at anvende de pågældende gulvbrædder. Vidnet vidste, at der kunne opstå problemer ved lakering af nye gulve, men vidnet har aldrig tidligere været ude for tilsvarende skader. Gulvbrædderne må have været meget fugtige. Vidnet har ikke overvejet at besigtige gulvene inden lakeringen for at kontrollere, om de naturlige revnedannelser havde fundet sted. Vidnet har gentagne gange rykket entreprenøren for kvalitetssikringsmaterialet, men dette kom først meget sent i byggeprocessen og indeholdt ikke oplysninger om fugtmålinger. Vidnet har ikke gennemgået materialet minutiøst. Det materiale, som vidnet modtog, har vidnet videregivet til en af ejerne. Det var kun vidnets opgave at udføre stikprøvevis kontrol af arbejdets kvalitet. Kravet om forcering af arbejdet med bl.a. gulvene på 3. sal var et krav, entreprenøren fremsatte over for sine underentreprenører. Vidnet regnede med, at lejligheden ville blive beboet pr. 1. juli 1995, og der blev derfor opsat et midlertidigt køkken, indtil det varige køkken blev leveret.

Skønsmanden har vedstået de af ham afgivne erklæringer og yderligere forklaret bl.a., at han har set entreprisens kvalitetshåndbog, men han erindrer ikke i dag nærmere om indholdet, heller ikke hvorvidt der i bogen var oplysninger om målinger af fugtindholdet i gulvbrædderne. Den helt afgørende årsag til skaderne på gulvet har været, at lakering er sket for hurtigt efter gulvlægningen. Derved har gulvene ikke opnået den ligevægtsfugtighed i forhold til omgivelserne, som ville have medført, at de naturlige revnedannelser havde vist sig inden lakeringen. Revnedannelserne ville i alle tilfælde have vist sig før eller senere, men måske viste de sig på et tidligere tidspunkt, fordi lejligheden stod ubeboet.

Procedure:

Klagerne har til støtte for deres påstande gjort gældende, at indklagede i henhold til aftalen med forsikringsselskabet og klagerne har påtaget sig på klagernes vegne at udføre fuldstændig kontrol med byggeriet, herunder også byggeledelse vedrørende nyindretning af lejligheden på 3. sal. Klagerne har herved henvist til indklagedes aftaleformular, der blev fremsendt til klagerne den 12. april 1995. Ved voldgiftskendelsen af 24. februar 1998 er det fastslået, at indklagede har valgt en risikobetonet løsning på grundlag af en stram tidsplan. Indklagede har herved begået projekteringsfejl, hvilket i forbindelse med et ikke optimalt tilsyn har medført skaderne på gulvene. Indklagede har ikke sikret, at lakering først skete, når de naturlige revnedannelser i gulvene havde vist sig, og indklagede har heller ikke været opmærksom på, at indflytning burde være sket straks efter lejlighedens færdiggørelse. Fugtindholdet i de nye gulvbrædder er ukendt. Indklagede har ikke kontrolleret dette. Indklagede burde under det afholdte syn og skøn have sikret, at også det sidste værelse var blevet inddraget i skønnet. Den betalte faktura på 8.244,28 kr. vedrører 1-års eftersynet og burde være rettet til forsikringsselskabet. Det ved eftersynet konstaterede er ikke nærmere specificeret og dermed uden værdi for klagerne.

Vedrørende indklagedes selvstændige påstand har klageren gjort gældende, at kravet først er fremsat sent under sagen og indtil da har været ukendt for klagerne. Kravet kan højst kræves forrentet med procesrente.

Indklagede har til støtte for påstandene gjort gældende, at det ikke er bevist, at indklagede har begået fejl eller forsømmelser vedrørende gulvene. Indklagedes projekt indeholder alle fornødne oplysninger, herunder henvisning til PBS 116 og til gulvleverandørens forskrifter. Der var ikke tale om nogen risikobetonet løsning. Lakering er en korrekt overfladebehandling, men den udførende entreprenør skal følge vejledningen fra gulvleverandøren også for så vidt angår tidspunktet for lakering. Voldgiftskendelsen af 24. februar 1998 har ikke præjudikatsværdi i forhold til indklagede. I alle tilfælde havde indklagede ikke byggeledelse, hvilket forsikringsselskabet specielt havde krævet undtaget. Klagerne har heller ikke betalt for byggeledelse. Det er ikke ved skønsforretningen blevet afklaret, hvorvidt der foreligger tilsynsfejl. Hvis dette antages, er indklagedes ansvar subsidiært i forhold til entreprenørens. For så vidt angår skaden på det sidste værelse har klagerne enten givet afkald på krav vedrørende dette eller ved passivitet mistet deres ret til erstatning herfor.

Voldgiftsretten udtaler:

Indklagede har i projektmaterialets særlige betingelser foreskrevet, at tømrerarbejdet skal udføres bl.a. som anvist i BPS-publikation 116 og efter leverandørens forskrifter. Af BPS-publikation 116 fremgår det bl.a., at lakering af nye gulve kan medføre, at de naturlige bevægelser i bræddefladerne samles i enkelte gabende revnedannelser. Af leverandørens læggevejledning fremgår det bl.a., at lakering bør afvente, at de naturlige revnedannelser har vist sig.

Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået projekteringsfejl.

Indklagede havde ifølge aftalen med forsikringsselskabet ikke byggeledelsen og dermed heller ikke beføjelser med hensyn til den tidsmæssige gennemførelse af byggeriet. Klagerne var bekendt hermed.

Der er herefter ikke grundlag for at antage, at indklagede ved aftalen om teknisk rådgivning og bistand fra 12. april 1995 har forpligtet sig over for klagerne med hensyn til byggeledelse udover, at indklagede som led i sin tilsynsforpligtelse måtte kontrollere, at entreprenørens tidsplan var realistisk.

For gulvene på 3. sal var byggeperioden angivet af entreprenøren som tidsrummet fra midten af maj til udgangen af juni. Der er ikke for voldgiftsretten fremlagt oplysninger, der giver grundlag for at fastslå, at denne periode var uforsvarlig kort, og at indklagede derfor burde være skredet ind heroverfor.

Efter oplysningerne i byggemødereferatet fra den 6. juni 1995 sammenholdt med de afgivne forklaringer må det antages, at lejlighedens gulv er lagt sent i byggeperioden, og at lakering er sket kort tid efter, at gulvene var lagt.

Om bræddernes opbevaring, inden gulvene blev lagt, foreligger der ikke oplysninger, som giver mulighed for at bedømme, hvorvidt brædderne da kunne forventes at have opnået den af skønsmanden omtalte ligevægtsfugtighed. På denne baggrund findes det ikke bevist, at indklagede vidste eller burde vide, at de naturlige revnedannelser endnu ikke havde vist sig, hvorfor lakeringen burde være udsat.

Efter skønsmandens oplysninger må det antages, at skaderne ville være indtrådt, selvom lejligheden straks efter afleveringen var blevet beboet. Forholdet er allerede som følge heraf uden betydning for bedømmelsen af indklagedes eventuelle ansvar.

Der er herefter heller ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl ved udførelsen af tilsynet.

Voldgiftsretten tiltræder, at klagerne er forpligtede til at betale indklagedes faktura på 6.150,15 kr. med procesrente fra kravets fremsættelse den 3. december 1998.

Aftalen med forsikringsselskabet om betaling af indklagedes arbejde omhandler ikke indklagedes deltagelse i 1-års eftersynet. Der er ikke fornødent grundlag for at fastslå, at indklagede burde have sikret, at 1-årseftersynet tillige blev betalt af forsikringsselskabet. Herefter tages klagernes tilbagebetalingskrav vedrørende fakturaen på 8.244,28 kr. ikke til følge.

I sagsomkostninger skal klagerne én for alle og alle for én til indklagede betale 12.500 kr.

Klagerne skal én for alle og alle for én betale voldgiftsrettens omkostninger.

Inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse skal klagerne én for alle og alle for én til indklagede betale 6.150,15 kr. med procesrente fra den 3.december 1998 samt sagens omkostninger med 12.500 kr.

Inden 14 dage efter påkrav og opgørelse fra Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed skal klagerne én for alle og alle for én betale de med voldgiftsrettens arbejde forbundne omkostninger.

Versioner

1. 2000-09-28