Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11501@2000-09-29/da
Indhold
Ved klageskrift indleveret til Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed den 6. september 1999 har klagers advokat begæret en voldgiftsret nedsat til afgørelse af klagerens tvist med indklagede.
Indklagede har ikke afgivet svarskrift i sagen, der herefter er berammet til mundtlig forhandling i henhold til § 22 i reglerne for de af Voldgiftsnævnet nedsatte voldgiftsretter.
Ved den mundtlige forhandling den 8. maj 2000 gav indklagede ikke møde. Indklagede har begæret den mundtlige forhandling genoptaget, men indklagede har ikke stillet sikkerhed for omkostningerne ved en genoptagelse inden den af voldgiftsretten fastsatte frist. Begæringen er herefter bortfaldet.
Klageren har nedlagt principal påstand på, at indklagede tilpligtes at betale 162.391,75 kr. med procesrente fra den 9. december 1997. Subsidiært har klageren påstået indklagede tilpligtet at betale et efter voldgiftsrettens skøn fastsat mindre beløb, dog ikke under 116.391,75 kr. med procesrente fra den 9. december 1997.
Klagerens principale påstand fremkommer som restentreprisesum 130.000 kr. med tillæg af ekstraarbejder 10.720 kr. med fradrag af indklagedes tilgodehavende på 10.806,62 kr. eller i alt 129.913,38 kr., hvilket med tillæg af moms i alt udgør 162.391,75 kr. Klagerens subsidiære påstand fremkommer i henhold til tidligere drøftelser mellem parterne vedrørende mangelsindsigelser fra indklagede, hvorunder klageren "pr. kulance" tilbød at prisfastsætte indsigelserne til et samlet beløb på 46.000 kr.
Det fremgår af sagen, at klageren ved skrivelse af 10. august 1997 bekræftede indklagedes ordre på "støbning af grund og gulv til fabrikshal ". Entreprisesummen var aftalt til 290.000 kr. med tillæg af moms. I henhold til ordrebekræftelsen gælder Entreprenørforeningens standardforbehold.
Klager har forklaret, at der før ordrebekræftelsen var et møde med indklagede. Det blev aftalt, at klageren skulle støbe klaplag. Indklagede havde fortalt, at han efter støbningen af klaplaget skulle have nogle meget tunge maskiner installeret, hvorfor der først derefter skulle laves pudslag. I den del af hallen, hvor der skulle være kontor, blev gulvet lavet færdigt og godkendt af indklagede. Bygherren skulle levere smedearbejde. Der har ikke været nogen egentlig afleveringsforretning. Arbejdet var afsluttet ved juletid. Første gang han hørte om mangler, var da indklagedes advokat den 5. marts 1998 fremsendte en mangelsliste. Han var med til en besigtigelse i slutningen af marts 1998. Vedrørende lunker i gulvet har han oplyst, at der var op til 20 mm lunker. Punktfundamentet under halvtaget har han drøftet med indklagede på et byggemøde. Fundamenterne skulle være så store, at konstruktionen kunne modstå vindbelastning på halvtaget. Han talte med en ingeniør herom, og størrelsen ad fundamenterne blev aftalt med indklagede. Han havde forstået, at der skulle lægges specielle sten under halvtaget, således at oversiden heraf flugtede med gulvet i hallen. Soklen under halvtaget ved hallens nordvestlige side er efter aftale med indklagede ikke færdigstøbt, idet indklagedes bror her ville etablere et lille værksted. Broderen ville så færdiggøre arbejdet. Det er oplyst af klagerens advokat, at klageren som kompensation for det arbejde, som han blev fritaget for at udføre, leverede diverse materialer til broderen. Forankringsjernene ved de to gavle var ifølge indklagede sat således, at de ikke flugtede. Ved besigtigelsen i slutningen af marts blev det påvist, at søjlerne ikke flugtede, men det blev ikke påvist, at dette skyldes udførelsesfejl ved klagerens arbejde. Det skyldes nærmere, at stålsøjlerne, der tidligere havde været anvendt i en anden hal og ligget på lager i ca. 2 år før montagen, var blevet krumme. Det er rigtigt, at der ikke er pudset under den sydvestlige port. Det kunne ikke lade sig gøre på daværende tidspunkt. Det er ligeledes rigtigt, at pudsarbejdet på østsiden ikke var tilfredsstillende. Arbejdet blev udført 3 gange, men tog hver gang skade af vejrliget, fordi der ikke var tag over arbejdsstedet. Indklagede har svejset forankringsjern, som oprindeligt var sat forkert af. Vedrørende ekstraregningen har vidnet oplyst, at der oprindeligt kun har været aftalt støbeskelsfuger i gulvets længderetning. Senere forlangte indklagede banerne opdelt i felter med skårne fuger på tværs af banerne. Klager har, jf. den subsidiære påstand, været indstillet på at få sagen afsluttet mod at give et fradrag på i alt 46.000 kr.
En hos klager ansat har forklaret bl.a., at han er uddannet tømrer og før denne entreprise havde arbejdet 5 til 6 år hos klageren. De lavede et råbetongulv og anvendte bjælkevibrator til afretning af banerne, men vidnet har ikke kunnet huske, om betonen blev glittet eller blot afrevet. Han ved, at indklagede mente, at det skulle have været et pudset gulv, og at gulvet blev slebet, så det blev lidt pænere. Indklagede krævede på et tidspunkt, at der blev skåret ekstra dilatationsfuger. Klagerens advokat har procederet til støtte for den nedlagte principale påstand. Det er herved bl.a. gjort gældende, at klageren har udført entreprisen og det aftalte ekstraarbejde. Indklagede har ikke sikret sig bevis for de påståede mangler og er derfor uberettiget til at undlade at betale klagerens tilgodehavende. Klager har fortsat afhjælpningsret for eventuelle mangler.
Voldgiftsretten udtaler:
I ordrebekræftelsen hedder det om betongulvet:" Indvendig opfyldes der med sandfyld ..Derpå udlægges der 15 cm. genbrugsstabil som bund for betongulv 12-15 cm. I en ca. 25 NM beton. Ilagt jernnet som leveres af bygherre". Efter den stedfundne bevisførelse må det lægges til grund, at klageren skulle udføre et råbetongulv, hvilket er sket.
Vedrørende punktfundamenterne til 1. sal må det efter bevisførelsen fastslås, at disse blev rettet og derefter var i orden.
For så vidt angår punktfundamenterne under halvtag findes der ikke i sagens aftalegrundlag stillet betingelse om, at overkanten af disse skulle have en bestemt højde over terræn. Efter bevisførelsen må det fastslås, at parterne har drøftet fundamenternes størrelse, uden at indklagede har stillet bestemte krav hertil.
Efter bevisførelsen fastslås det, at den manglende færdigstøbning og pudsning af fundament under halvtag ved den nordvestlige side skete efter aftale og mod kompensation, hvorfor indklagede ikke herom kan gøre mangelsindsigelse gældende.
For så vidt angår forankringsjernene ved de 2 gavle har indklagede ikke, hverken ved syn og skøn eller på anden måde, tilvejebragt oplysninger, der giver grundlag for at fastslå, at klagerens arbejde har været mangelfuldt.
Efter klagerens oplysninger om det ikke færdiggjorte pudsarbejde ved port skønner voldgiftsretten, at klageren har sparet 2.000 kr. herved. Dette beløb regnes herefter indklagede til gode.
For så vidt angår det løse puds på vestsiden må det efter klagerens forklaring lægges til grund, at afhjælpningsforsøgene er foretaget under omstændigheder, hvor klageren burde være afskåret derfra. Da manglen fortsat ikke er afhjulpet, og da klageren nu er afskåret herfra, men må antages derved at spare omkostninger, som voldgiftsretten skønsmæssigt ansætter til 5.000 kr., vil dette beløb være at regne indklagede til gode.
Voldgiftsretten lægger til grund, at indklagede, der udførte smedearbejdet på byggeriet, efter aftale har rettet forankringsjernenes placering, og dette forhold herefter ikke kan antages at indebære en mangel ved klagerens entreprise.
For så vidt angår klagerens ekstraregning kan det efter bevisførelsen, herunder indholdet af parternes skriftlige aftalegrundlag fastslås, at entreprisen ikke har omhandlet et krav om dilatationsfuger såvel på langs af hallen som på tværs. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at indklagede efterfølgende har anmodet om yderligere fuger, og indklagede findes derfor forpligtet til at betale for det udførte ekstraarbejde.
Herefter tages klagerens påstand til følge for så vidt angår et beløb på 122.913,38 kr. med tillæg af moms eller i alt 153.641,72 kr. med renter som påstået.
Indklagede skal endvidere i sagsomkostninger til klageren betale 15.000 kr.
Voldgiftsrettens omkostninger ved sagens behandling skal betales af indklagede. Såfremt klageren har udlagt omkostninger, skal indklagede godtgøre klageren det udlagte beløb.
Inden 14 dage fra modtagelsen af denne kendelse skal indklagede til klageren betale 153.641,72 kr. med procesrente fra den 9. december 1997 samt i sagsomkostninger 15.000 kr.
Inden 14 dage efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed skal indklagede betale samtlige voldgiftsrettens omkostninger.