Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11505@2000-10-03/da

Indhold

1. Indledning

Fagforeningssekretær

- godtgørelse efter fratræden (ikke genvalgt)

Referende:

LL § 7 0,

SL § 4, jf. KL § 43, stk. 2

A klagede for indkomståret 1996 over, at skatteankenævnet havde anset godtgørelse udbetalt fra fagforening efter udløb af valgperiode, 201.381 kr., for løn.

Det fremgik af sagen, at klageren havde været fagforeningssekretær fra 1. august 1988 til 30. juni 1996. Valget af fagforeningssekretærer skete på foreningens generalforsamling. I forbindelse med at hun ikke opnåede genvalg som tillidsrepræsentant på generalforsamlingen, fratrådte klageren sit hverv som fagforeningsskretær og fik i den anledning udbetalt at beløb på 201.381 kr.

Det fremgik, at fagforeningssekretærer aflønnedes med en fast månedsløn afhængig af anciennitet vedrørende funktionen som valgt.

Følgende fremgik af regler vedrørende fratrædelse, der var vedtaget på forbundets kongres i 1994:

"Opsigelse/Fratrædelsesløn

Forretningsudvalget er valgt af kongressen og kan kun afsættes af kongressen.

Rejsesekretærer er valgt er hovedbestyrelsen og kan kun afsættes af hovedbestyrelsen.

Fagforeningssekretærer vælges/afsættes efter regler fastsat af fagforeningerne.

For alle de nævnte grupper af tillidsfolk gælder det, at de kun er omfattet af reglerne om fratrædelsesgodtgørelse, hvis de i hele beregningsperioden har været aktive medlemmer af B eller C.

Såfremt den pågældende tillidsrepræsentant i forbindelse med varetagelsen af sine arbejdsopgaver har foretaget handlinger, der i henhold til funktionærloven kunne have medført bortvisning, kan hovedbestyrelsen bestemme, at der ikke udbetales fratrædelsesgodtgørelse til den pågældende.

Fratræden sker ved udgangen af den måned, hvor tillidsrepræsentanten ikke opnår genvalg, og den pågældende har pligt til at stå til rådighed for afviklings- og/eller specielle arbejdsopgaver indtil fratrædelsesdatoen.

Fratræden kan dog efter aftale udsættes til udgangen af den efterfølgende måned, såfremt rådighedspligten taler herfor. Der optjenes kun fratrædelsesgodtgørelse til og med udgangen af den måned, hvor tillidsrepræsentanten ikke opnår genvalg.

Der udbetales ikke løn efter fratræden, heller ikke til rejsesekretærer eller andre, der er omfattet af funktionærloven, idet lønnen i opsigelsesvarslet betragtes som indeholdt i fratrædelsesgodtgørelsen.

For alle tillidsrepræsentanter gælder det, at de opnår ret til fratrædelsesgodtgørelse efter de nedenstående regler, uanset om deres fratræden skyldes manglende genvalg, afsættelse eller eget ønske om fratræden.

- Ved fratræden efter 12 måneders ansættelse men indefor 3 års ansættelse udbetales fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn.

- For hvert påbegyndt ansættelsesår herudover forhøjes fratrædelsesgodtgørelsen med 1 måneds løn, dog kun op til12 måneders løn i alt.

Ved anciennitetsbregningen medregnes på lige fod perioder med ansættelse i arbejdsløshedskasse, på fagforenings- og kartelkontor, som rejsesekretær/konsulent og som forretningsudvalgsmedlem.

Fratrædelsesgodtgørelse udbetales senest i måneden efter tillidsrepræsentantens fratræden, og den beregnes som løn ved fratrædelsestidspunktet inkl. tillæg + pensionsbidrag + feriegodtgørelse 12,5 %. Fratrædelsesgodtgørelse beskattes efter gældende regler på tidspunktet for fratrædelse.

Der indbetales ikke feriepenge af fratrædelsesgodtgørelsen.

En eventuel fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven er indeholdt i den foranstående fratrædelsesgodtgørelse, og der udbetales således ikke både godtgørelse efter funktionærloven om den pågældende har anden indkomst eller påbegynder en uddannelse efter sin fratræden.

Der udbetales dog ikke fratrædelsesgodtgørelse, såfremt den pågældende overgår til en anden ikke-valgt stilling i B, såvel lokalt, som centralt i B. "

Skatteankenævnet havde anset udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse som løn i en opsigelsesperiode, da beløbet trådte i stedet for, hvad klageren ville have modtaget i indtægt fra stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, hvor han kunne være opsagt i henhold til kontrakt eller efter funktionærlovens almindelige regler. Beløbet var skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a.

Ankenævnet havde lagt vægt på, at klageren havde været ansat i et funktionærlignende forhold, hvorfor udbetalingen ikke kunne anses for at være omfattet af ligningslovens § 7 0, stk 1, jf. bestemmelsen i punkt 2 sidste punkt.

Myndighederne havde endvidere henvist til afgørelser fra told- og skatteregioner og Told- og Skattestyrelsen vedrørende indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag af beløbet. Styrelsen havde ved afgørelsen anført, at den udbetalte fratrædelsesløn for en periode i indtil 12 måneder efter fratrædelsestidspunktet skulle anses som løn der svarede til løn i en aftalt opsigelsesperiode. Udbetalingen for denne periode var derfor ikke omfattet af ligningslovens § 7 O, stk. 3, jf. samme lovs § 7 O, stk. 1, nr. 2, sidste pkt. Hele godtgørelsen var således A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, jf. kildeskattebekendtgørelsen nr. 768 af 19. september 1995, § 20, nr. 1.

Klagerens repræsentant havde overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den udbetalte godtgørelse var fratrædelsesgodtgørelse, der var omfattet af ligningslovens § 7 O.

Han havde til støtte herfor bl.a. anført, at klageren i følge regelsættet gældende for valgte faglige sekretærer i B skulle fratræde deres stilling ved udgangen af den måned, hvor vedkommende ikke opnåede genvalg. Han havde endvidere henvist til, at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring havde udtalt, at der kunne udbetales arbejdsløshedsunderstøttelse fra den første dag efter at vedkommende var fratrådt. Han havde yderligere henvist til Ligningsvejledningen, almindelig del side 66, hvoraf det fremgik, at det var uden betydning hvorledes aflønningen var sket. Det fremgik endvidere, at der ikke var stillet krav om et egentligt tjenesteforhold, idet ansættelsen skulle have haft en vis fastere karakter og være af en vis varighed. Klageren havde været fuldtidsansat, og der blev betalt ATP-bidrag mv. af lønnen. Han havde endvidere henvist til TfS. 1998.400.

Han havde subsidiært gjort gældende, at såfremt myndighedernes synspunkt om, at klageren måtte anses som omfattet af funktionærlignende regler, at der alene skulle overføres et beløb svarende til 6 måneders løn til beskatning som løn.

Landsskatteretten udtalte:

Reglerne vedrørende indkomstopgørelsen i forbindelse med udbetaling af godtgørelse i anledning af fratræden af stilling fremgår af ligningslovens § 7 O,

Af ligningslovens § 7 O, stk 1 og 3 fremgik bl.a.:

"Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 3:

....godtgørelse i anledning af fratræden af stilling.

Af godtgørelser, der overstiger et grundbeløb på 7.900 kr., medregnes 85% til den skattepligtige indkomst.

Efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2 medregnes fratrædelsesgodtgørelser til den skattepligtige indkomst i det omfang, beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, dog højst for en periode af et år. "

Landsskatteretten bemærkede, at klageren i det påklagede indkomstår var valgt til fagforeningssekretær i henhold til regelsæt vedrørende lønforhold for valgte lønnede tillidsrepræsententer i B, vedtaget på forbundets kongres i november 1994. I henhold til dette regelsæt, skulle klageren fratræde sit hverv ved udgangen af den måned, hvor hun ikke opnåede genvalg og havde således ikke mulighed for 'glidende' opsigelse. Det bemærkedes herved, at det omhandlede vederlag var fastsat som et kontraktbestemt eftervederlag, beregnet som månedsløn i et antal måneder. Ordningen måtte anses etableret med henblik på at kompensere for den med hvervet forbundne usikkerhed på samme måde som for andre, der var valgt til tillidshverv, jf. LSRM 1982.154. Under disse omstændigheder var vederlaget en lønkompensation, der ikke var omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 7 O, men var skattepligtig efter statsskattelovens § 4, hvilket var tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen. Den påklagede ansættelse blev ændret i overensstemmelse hermed.

Versioner

1. 2000-10-03