Landsskatteretskendelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11507@2000-10-03/da
Indhold
Arbejdsmarkedsbidrag
- EU-rådgiver ansat i Belgien
- løn udbetalt af dansk amt
Reference:
AMB § 7, stk. 1
A klagede for indkomstårene 1995 til og med 1998 over, at told- og skatteregionen ikke havde anset ham for berettiget til fritagelse for betaling af arbejdsmarkedsbidrag af løn optjent ved arbejde i Bruxelles som EU-rådgiver for et amt i perioden fra den 1. oktober 1995 til den 31. december 1998.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren var dansk statsborger, og at han siden den 1. oktober 1995 havde været ansat af og udført arbejde for amtet som EU-rådgiver i Belgien. Lønnen var udbetalt og afholdt af amtet, der havde indeholdt et arbejdsmarkedsbidrag i den udbetalte løn.
Klageren havde fra den 1. oktober 1995 været medlem af den belgiske offentlige sygesikring.
I den omhandlede periode var klageren anset for fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4. Ved skatteberegningen var der givet lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A.
I forbindelse med told- og skatteregionens behandling af sagen havde Den Sociale Sikringsstyrelse i høringssvar af 20. oktober 1998 bl.a. anført, at der var udstedt blanket E 106 DK for perioden 1. oktober 1995 til 30. oktober 1998 som dokumentation for, at klageren i denne periode var omfattet af EF-reglerne herom. Blanket E 106 DK gav adgang til, at den, til hvem blanketten var udstedt, havde ret til at blive optaget i sygesikringen i det andet EØS-land. Der var dermed ret til for dansk regning af modtage sygebehandling på samme vilkår som andre offentligt sygesikrede i dette land. Styrelsen havde i den forbindelse anset beviset fra den belgiske sygekasse som bevis for, at klageren på grund af E 106 DK-blanketten var optaget som medlem i den belgiske sygekasse, hvor han havde ret til ydelser, som blev refunderet mellemstatsligt Belgien-Danmark.
Den Sociale Sikringsstyrelse havde endvidere bl.a. anført, at efter artikel 13, stk. 2, bogstav d) i EF-forordning nr. 1408/71 om social sikring af vandrende arbejdstagere m.v. var en tjenestemand og dermed ligestillet person omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvis administration den pågældende var beskæftiget. Ved tjenestemænd og dermed ligestillede personer skulle forstås personer, der var ansat i og aflønnet af den offentlige (danske) kommunale, amtskommunale eller statslige administration. Da klageren var ansat og aflønnet af amtet, var han under ansættelsen fra og med 1. oktober 1995 og indtil ansættelsen ophørte, omfattet af dansk lovgivning om social sikring under beskæftigelsen i Belgien. Da klageren fra den 1. oktober 1995 var omfattet af dansk lovgivning om social sikring, kunne han efter styrelsens opfattelse ikke fritages for at betale arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 4.
Told- og skatteregionen havde ikke imødekommet klagerens anmodning om fritagelse for betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Som begrundelse herfor havde regionen bl.a. anført, at klageren var bidragspligtig i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, for indkomstårene 1995, 1996, 1997 og 1998 af A-indkomstbeløb, der var udbetalt fra amtet, da han havde udført beskæftigelse i udlandet for en arbejdsgiver her i landet, og da han var fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1. Klageren var ansat og aflønnet af amtet under ansættelsen fra den 1. oktober 1995 og indtil ansættelsen ophørte, omfattet af dansk lovgivning om social sikring under beskæftigelsen i Belgien, jf. artikel 13, stk. 2, bogstav d), i EF-forordning nr. 1408/71. Klageren kunne derfor ikke fritages for betaling af arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 4.
Klageren havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at han fra den 1. oktober 1995 blev fritaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag af løn optjent ved arbejde i Belgien som EU-rådgiver for amtet.
Til støtte for påstanden havde klageren bl.a. gjort gældende, at der i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 4, ikke skulle betales arbejdsmarkedsbidrag, hvis en arbejdstager i henhold til EF-forordning 1408/71 var omfattet af et andet lands regler om social sikring. Klageren havde opgivet sin bolig i Danmark, havde modtaget en E 106 blanket og havde siden den 1. oktober 1995 været medlem af en belgisk sygekasse, hvor han fik samme dækning som en belgisk statsborger - svarende til ca. 80 pct. af de fleste udgifter - og havde samme pligter. Han var derfor omfattet af belgisk lovgivning om social sikring. Arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 4, kunne kun afvises, hvis det klart fremgik af forordningen, at den pågældende person var omfattet af dansk lovgivning, hvilket Told- og Skattestyrelsen ikke havde påvist i denne sag. Hvis bidragspligten til Danmark skulle opretholdes, burde den sociale dækning svare til den, der ville gælde, hvis bolig i Danmark var opretholdt. Det fremgik hverken af ligningslovens bestemmelser om skattelempelse eller af særlovgivningen, at arbejdsmarkedsbidraget ikke var omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 33 A.
Klageren havde endvidere bl.a. anført, at flere danskere, som var ansat i Belgien på samme vilkår som klageren, var fritaget for bidragspligten. I disse sager havde en E 106 blanket, et medlemsskab af en belgisk "mutuel" samt en erklæring om, at bolig i Danmark var opgivet, automatisk havde medført, at bidragspligten var bortfaldet, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 4. Klageren havde med henvisning til lighedsprincippet krav på samme retsstilling. Hvis bidragspligten blev fastholdt, blev der skabt en arbitrær retsstilling.
Landsskatterettens bemærkninger:
Det fremgik af arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, at bidragspligten påhvilede personer, der havde lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller Færøerne for en arbejdsgiver her i landet, og som var skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c eller j.
Efter en samlet vurdering fandt retten, at klageren fra den 1. oktober 1995 havde udført arbejde i Belgien for en dansk arbejdsgiver, og at han derfor var bidragspligtig efter arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a.
Der var herved henset til, at klageren fra den 1. oktober 1995 havde været ansat af og udført arbejde for amtet som EU-rådgiver i Bruxelles, at han i perioden havde været fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, med den deraf følgende ansættelsesmæssige tilknytning til Danmark, og at lønnen var udbetalt af og afholdt af en dansk amtskommune.
Af arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 4, (nu stk. 3) fremgik, at personer, der var omfattet af de Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flyttede inden for Fællesskabet, kun var bidragspligtige efter stk. 1-3, i det omfang det fulgte af forordningerne, at de pågældende var undergivet dansk lovgivning.
Efter artikel 13, stk. 2, litra d, i EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flyttede inden for Fællesskabet, var tjenestemænd og dermed ligestillede personer omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvis administration de var beskæftiget.
Ved tjenestemænd og dermed ligestillede skulle forstås personer, der var ansat i og aflønnet af den offentlige kommunale, amtskommunale eller statslige administration.
Da klageren havde været ansat af og aflønnet af amtet, havde han som offentlig ansat været omfattet af dansk lovgivning om social sikring under beskæftigelsen i Belgien, jf. artikel 13, stk. 2, litra d, i EF-forordning nr. 1408/71.
Retten fandt derfor, at klageren ikke kunne fritages for betaling af arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 4 (nu stk. 3).Retten fandt endvidere, at det omhandlede arbejdsmarkedsbidrag ikke var en skat omfattet af de interne lempelsesregler i ligningsloven, herunder ligningslovens § 33 A.
Der var herved henset til, at der var en direkte forbindelse mellem opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag og de ydelser, de opkrævede arbejdsmarkedsbidrag skulle dække, og at bidrag til sociale sikringsordninger, herunder arbejdsmarkedsbidrag, derfor ikke kunne anses for en skat omfattet af de interne lempelsesregler i ligningsloven.
Den påklagede afgørelse blev stadfæstet, idet bemærkedes, at det påhvilede Told- og Skattestyrelsen at påse, at der skete en ensartet ligning over hele landet.