Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11515@2000-10-03/da

Indhold

1. Indledning

Tab på aktier

- led i næring

Reference:

ABL § 3

A A/S klagede for skatteåret 1995/96 over, at skatteankenævnet ikke havde godkendt fradrag for tab på aktier, 267.000 kr.

Det fremgik af sagen, at selskabet fremstillede præfabrikerede huse og bygningselementer af træ. I 1995/96 udgjorde ca 75 % af selskabets omsætning eksport til Tyskland. Selskabet havde et datterselskab, B A/S, hvor igennem al handel med tyskerne foregik. De to selskaber var sambeskattede. Datterselskabets eneste aktivitet bestod i fakturering af de tyske kunder.

I løbet af foråret/sommeren 1992 etableredes et samarbeje mellem flere danske virksomheder og et tysk selskab, C, der skulle have opført 493 tagboliger oven på 52 allerede eksisterende boligblokke i Berlin. Da det tyske selskab kun ønskede en kontrakt og en garantistillelse stiftede de deltagende danske selskaber den 18. september 1992 med virkning fra den 1. april 1992 selskabet C A/S, hvori de danske selskaber hver købte aktier for et beløb svarende til 1,5 % af deres respektive entreprisesummer. Endvidere lånte de hver C A/S et beløb svarende til 1,5 % af entreprisesummen, samt stillede garanti for et beløb svarende til 7,5 % af entreprisesummen.

C A/S' formål var at besidde aktier i selskaber, der virkede inden for byggeindustrien, navnlig i Tyskland. Selskabet virkede via dets datterselskab, B A/S, som var et konsortium for de deltagende selskaber. Aftalen om opførelse af de omhandlede boliger blev indgået mellem B og C A/S.

Entreprisesummen på byggeriet var på i alt ca. 85 mio. DEM, hvoraf det klagende selskabs andel udgjorde 5,3 % (=4.618.764 DEM). Selskabet erhvervede herefter den 24. september 1992 aktier i C A/S for i alt 267.000 DDK, indbetalte ansvarlig lånekapital med 267.000 DDK og stillede garanti for 1.333.500 DKK.

Byggeriet blev påbegyndt i oktober 1992. Af de 52 boligblokke, hvorpå der skulle bygges tagboliger, var der imidlertid primo 1994 kun opført 3, hvilket havde kostet 22 mio. kr. De danske aktionærer i C A/S besluttede herefter på en ekstraordinær generalforsamling den 27. april 1994 at sælge deres aktier. Salget fandt sted i august 1994. Ifølge det oplyste var aktierne solgt for kr. 0, og det udbetalte beløb, 41.082 kr., relaterede sig til gældsbrevet.

Selskabet havde i det påklagede år fratrukket tab vedrørene C A/S med 491.500 kr. og i 1996/97 med 1.418 kr., i alt 492.918 DKK.

Skatteankenævnet havde ikke anerkendt aelskabets tab på aktierne som fraragsberettigede, da aktierne ikke kunne anses for næringsaktier, jf. atieavancebeskatningslovens § 3. Nævnet havde herved henset til, at aktierne og det tilhørende gældsbrev var anskaffet i forbindels med, at selskabet ønskede at deltage i en stor entrepriseopgave i Tyskland. Selskabets hovedformål med erhvervelsen havde således være at foretage en investering, hvorfor tabet ved afståelsen ikke var fradrageberettiget. jf. bl.a. TfS 1989.437, punkt 4.2.2.1 og TfS 1988.334 (LSR).

Klagerens repræsentant havde nedlagt påstand om at selskabets tab ved afståelsen af aktierne skulle anerkendes som fradragsberettigede, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3.

Til støtte for påstanden havde repræsentanten bl. a. anført, at formålet med stiftelsen af og købet af aktierne alene var for at få adgang til at deltage i byggeprojektet i Berlin. Derfor var aktierne erhvervet som led i næring, hvorfor selskabet havde fradragsret for sit tab på aktierne. jf. aktieavancebeskatningslovens § 3.

Det fremgik af cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994, at aktieavancebeskatningslovens § 3 fandt anvendelse på håndværkeraktier. Når bestemmelsen omfattede håndværkeraktier, måtte den også finde anvendelse, når formålet med erhvervelsen af aktierne udelukkende skete for at opnå en konkret enkeltstående ordre. Når deltagerne i byggeriet i Tyskland led et tab på aktierne i byggeselskabet, måtte det sidestilles med en reduktion af den fakturerede pris til byggekonsortiet. Der kunne tillige henvises til TfS 1989.437, hvor det bl.a. var anført, at næringsaktier kunne være erhvervet "for at sikre eller bevare kundeforbindelser eller for at opnå nye leverancer".

Vedrørende Landsskatterettens kendelse TfS 1988.334 angående køb af aktier i et betonværk bemærkedes, at anskaffelsen af aktierne i denne sag skete for at kunne sælge cement til værket fremover. I den foreliggende sag var der imidlertid ikke tale om en investering, men om en nødvendig anskaffelse for at opnå en enkeltstående ordre. Der var med andre ord ikke sammenfald i formålet med anskaffelsen i de to sager.

Landsskattetten bemærkede:

Efter aktieavancebeskatningslovens § 3 skulle tab ved afståelse af aktier, der var erhvervet som led i den skattepligtige næringsvej medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

På baggrund for det af Landsskatteretten oplyste, måtte det lægges til grund at aktietegningen var en afgørende forudsætning for, at A A/S kunne levere varer i forbindelse med byggeprojektet i Berlin, samt at selskabet - som følge af aktietegningen - opnåede en konkret leverance, der havde direkte forbindelse med selskabets løbende virksomhed.

Landsskatteretten fandt herefter, at selskabets tab i forbindelse med afståelsen var fradrageberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 3. Den påklagede afgørelse blev nedsat med 267.000 kr.

Versioner

1. 2000-10-03