Landsskatteretskendelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11516@2000-10-03/da
Indhold
Udlejning af ejerlejlighed til datter
- objektiv udlejningsværdi
- forbrugsudgifter
Reference:
SL § 6, stk. 1, litra a
A klagede for indkomståret 1996 over, at der var ansat er overskud ved udlejning af lejlighed til klagerens datter.
Denne afgørelse var ændret ved Landsskatterettens kendelse af 22. december 1999 således, at klagerens lejeindtægter for indkomståret 1996 ved udlejning af lejligheden, var ansat til det selvangivne, eller 25.500 kr. Samtidig havde retten ikke godkendt fradrag for de med udlejningen forbundne forbrugsudgifter, idet klageren ikke havde modtaget særskilt betaling herfor.
Sagen var efter klagerens anmodning optaget til fornyet behandling af retten i henhold til skattestyrelseslovens § 29, stk. 1, idet klageren havde forelagt retten oplysninger, der kunne, medføre et væsentligt andet resultat.
Klagerens repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at overskuddet ved udlejningen i 1996 blev ansat i overensstemmelse med det selvangivne, dog således at der blev anerkendt fradrag for de med udlejningen faste udgifter, der med henvisning til den fremsendte dokumentation, var opgjort til 6.704 kr.
Til støtte for påstanden havde repræsentanten gjort gældende, at den objektive udlejningsværdi blev ansat i overensstemmelse med den omkostningsbestemte leje, idet der blev henvist til TfS 1997.644,(LSR), kommenteret i TfS 1997.750. Her var der bl.a. anført, at skattemyndighederne havde bevisbyrden for at dokumentere, at markedslejen var højere end den selvangivne udlejningsværdi. Repræsentanten havde vedlagt en beregning af den omkostningsbestemte leje, hvor den årlige leje for den omhandlede lejlighed var beregnet til 26.442 kr.
Repræsentanten havde for så vidt angik udgifterne anført, at i og med, at klageren foretog erhvervsmæssig udlejning, måtte der i overensstemmelse med anden erhvervsmæssig udlejning, være fradrag for de faste udgifter. Af den til retten fremsendte opgørelse fremgik, at udgifterne hovedsageligt havde bestået af ejendomsskatter, administrationsomkostninger til ejerforeningen samt ejendomsforsikringer. Af opgørelsen fremgik tillige, at der af de af repræsentanten påståede faste udgifter indgik udgifter til kabel-tv med 730 kr. og til DR-licens med 553 kr.
Det fremgik af sagen, at klageren ejede en lejlighed på 68 m², og i indkomståret havde udlejet denne til sin datter. Klageren havde selvangivet et overskud ved udlejningen med i alt 12.556 kr., idet lejeindtægterne efter aftale havde udgjort 25.500 kr. og lejeudgifterne 12.944 kr.
Udgifterne var specificeret som 2.595 kr. til el, 3.645 kr. til varme, kabel-tv og DR-licens 1.283 kr., forsikring og administration 3.659 kr., ejendomsskatter 1.056 kr. og vedligeholdelse 706 kr.
Skattemyndighederne havde fundet, at den objektive udlejningsværdi af lejligheden skulle ansættes til 3.700 kr. pr. måned, eller 44.400 kr. årligt. Endvidere havde myndighederne godkendt klagerens udgifter med i alt 12.944 kr. Klagerens overskud var herefter ansat til 31.456 kr.
Landsskatteretten havde ved kendelsen af 22. december 1999 bemærket, at såfremt ejeren af en fast ejendom, overlod benyttelsen af denne til en slægtning eller en anden nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en væsentlig lavere husleje end det lejedes værdi, blev ejeren beskattet af differencen op til udlejningsværdien, idet denne difference var en ikke fradragsberettiget gaveydelse til lejeren, jf. statsskattelovens § 4, litra b, 2. punktum. Ved skønnet af den objektive udlejningsværdi blev der taget udgangspunkt i den leje, der lovligt kunne opkræves efter lejelovgivningens regler.
Retten fandt ved afgørelsen ikke grundlag for at tiltræde den af klageren tilvejebragte beregning af den omkostningsbestemte leje som udtryk for den objektive udlejningsværdi, idet myndighederne efter et samlet skøn foretog en vurdering af, hvorvidt den opkrævne leje var i overensstemmelse med den leje, der lovligt kunne opkræves efter lejelovgivningens regler. Retten lagde herved til grund, at der i medfør af boligreguleringslovens § 29 c for lejemål i småhuse skulle foretages lejereguleringer efter lejelovens kapitel VIII. For disse lejemål gjaldt reglerne om den omkostningsbestemte lejeberegning ikke. Det omkostningsbestemte lejeniveau i sammenlignelige regulerede lejemål, blev dog anvendt som maksimum for leje i småejendomme.
Retten fandt under hensyn til den erhvervsmæssige udlejning, at klageren var berettiget til fradrag for de med udlejningen forbundne faste udgifter, der ikke havde haft karakter af forbrugsudgifter, og som i et udlejningsforhold sædvanligvis blev opkrævet udover huslejen. Klageren var herefter berettiget til fradrag for udgifterne afholdt til betaling af ejendomsskatter, administrationsomkostningerne til ejerforeningen, andel af ejendommens forsikringer samt vedligeholdelsesudgiften, eller i alt et fradrag på 5.421 kr. Klagerens udgifter til licens og kabel-tv havde karakter af en forbrugsudgift, der ikke var fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.