Gelex

Landsskatteretskendelse

GældendeVersion 2000-10-03
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11517@2000-10-03/da

Indhold
  1. Indledning

Udlejningsejendom til beboelse

- afskrivning på garage

Landbrug med 1 lejlighed (udlejet)

- istandsættelse og udskiftning af hårde hvidevarer

Reference:

AL § 18, stk. 3 (dagældende) og § 28 (dagældende)

A klagede for indkomståret 1996 over, at skatteankenævnet ikke havde godkendt afskrivning på garage for ejendom 1, fradrag for udgifter til udskiftning af hårde hvidevarer samt fradrag for udgifter til istandsættelse af en ejendom 2.

Det fremgik af sagen, at klageren var medejer af ejendom 1 med en ejerandel på 1/3. Ejendommen var en beboelsesejendom med 4 lejligheder, og lejlighederne var lejet ud. Ved ejendommen var der en garage, der benyttedes af ejendommens lejere til deres personbiler. Beboelsesejendommen var 298 m², mens garagen var 187 m². I det omhandlede indkomstår var der foretaget skattemæssige afskrivninger på garagen med 4 % af en anslået værdi af garagen på 95.000 kr. Klagerens andel af disse afskrivninger var 950 kr. Ejendommen blev overtaget pr. 31. december 1992 for 650.000 kr.

Det fremgik endvidere, at klageren tidligere var medejer af ejendom 2. Denne ejendom var vurderet som et bebygget landbrug med 1 lejlighed. Ejendommen var faldet i arv til klageren og dennes 3 søskende. På daværende tidspunkt var klagerens ejerandel 1/4. Efter en af ejernes død i 1987 overtog de andre søskende hans andel, og klagerens ejerandel var derefter 1/3. Ejendommen var udlejet frem til 13. februar 1996. Ved betinget skøde af 3. april 1996 blev ejendommen overdraget. Overtagelsesdagen var aftalt til den 1. juni 1996, dog med risikoens overgang den 1. april 1996.

I skødet anførtes bl.a. følgende:

"Inden den 1. juli 1996 drager sælgerne omsorg for at der foretages istandsættelse af ejendommen efter nærmere aftale med køberne, idet der herunder sker udskiftning af samtlige vinduer og døre i beboelsen, og indsættes nyt køkken."

Vedrørende opstilling af køkken forelå der ordrebekræftelse af 3. april 1996. Udgifterne var i denne opgjort til 69.000 kr., heraf hårde hvidevarer 25.300 kr. Der var udstedt faktura vedrørende køkkenet på 69.269 kr. den 8. maj 1996. Udgifterne til køkkenet var af klageren anset som opsat vedligeholdelse.

Vedrørende døre og vinduer var der udstedt faktura den 20. maj 1996. Af det samlede beløb på 69.460 kr. var 41.676 kr. anset som opsat vedligeholdelse, mens 27.784 kr. var anset som forbedringsudgifter.

Klageren havde i sin indkomstopgørelse fradraget 1/3 af udgifterne til hårde hvidevarer, eller i alt 8.433 kr., som vedligeholdelse. Af de øvrige udgifter, der ligeledes var anset som vedligeholdelse, havde klageren fratrukket 1/3 i sin indkomstopgørelse, eller i alt 28.548 kr.

Vedrørende afskrivningerne på garagen på ejendom 1 havde skatteankenævnet nægtet fradrag. Som begrundelse havde skatteankenævnet bl.a. anført, at garagen ikke benyttedes i forbindelse med en af de i den dagældende afskrivningslovs § 18, stk. 1, litra a og b, nævnte virksomheder. Endvidere havde skatteankenævnet anført, at der ikke var afskrivningsret på bygninger, der anvendtes til beboelse, jf. den dagældende afskrivningslovs § 18, stk. 3, og at der således ikke var lovhjemmel til at afskrive på garagen.

Vedrørende de fratrukne udgifter til udskiftning af hårde hvidevarer i køkkenet havde skatteankenævnet nægtet fradrag. Som begrundelse havde skatteankenævnet bl.a. anført, at der, efter ophævelsen af den dagældende afskrivningslovs § 28 i 1982, ikke var lovhjemmel til at fratrække udgifter til udskiftning af hårde hvidevarer i en- og tofamilieshuse, der anvendtes til udlejning, jf. TfS 1993.195 VLD.

Vedrørende de øvrige fratrukne udgifter havde skatteankenævnet også nægtet fradrag. Som begrundelse havde skatteankenævnet bl.a. anført, at istandsættelsen af ejendommen var et led i ejendomshandlen, idet det klart fremgik af skødet, at der var indgået aftale om istandsættelse af ejendommen som et led i salgsaftalen, samt at denne aftale måtte have haft indflydelse på prisfastsættelsen, og at beløbet derfor kunne fradrages i salgssummen ved opgørelsen af fortjenesten ved salget af ejendommen.

Klagerens repræsentant havde nedlagt påstand om, at der var fradragsret for afskrivningerne vedrørende garagen, idet udlejning af garager i forbindelse med en udlejningsejendom til beboelse betragtedes som erhvervsmæssig virksomhed, der berettigede til afskrivning efter den dagældende afskrivningslovs § 18, stk. 1, litra b. Repræsentanten havde endvidere henvist til cirkulære nr. 188 af 22. november 1983 punkt 72, hovedgruppe b.

Repræsentanten havde endvidere nedlagt påstand om, at der var fradragsret for den fratrukne del af udgifterne til udskiftning af vinduer, døre og køkken m.v., herunder hårde hvidevarer, idet der var tale om vedligeholdelsesudgifter. Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført, at ejendommen havde været udlejet siden erhvervelsen for ca. 26 år siden, at udgiften var afholdt i umiddelbar forlængelse af lejemålets ophør, at de pågældende udgifter var blevet afholdt under alle omstændigheder, enten med henblik på genudlejning eller salg, når arbejdet var tilendebragt, at arbejdet var iværksat inden skødets underskrivelse, og at aftaletidspunktet, hvilket lå inden tidspunktet for ordrebekræftelsen, var det afgørende tidspunkt og at betalingstidspunktet i den forbindelse var uden betydning. Endvidere havde repræsentanten bl.a. anført, at når færdiggørelsen af de nævnte arbejder var nævnt i skødet, var det en naturlig følge af, at købers advokat skulle varetage købernes interesse, og sikre færdiggørelsen af arbejdet. Repræsentanten anså således sagen for at være tilsvarende LSRM 1952.206. Repræsentanten havde endvidere anført, at tidspunktet for afholdelse af en udgift ikke var betalingstidspunktet, men tidspunktet for ordregivers afgivelse af en bindende ordre.

Landsskatterettens bemærkninger:

I henhold til den dagældende afskrivningslovs § 18, stk. 1, litra b, kunne der afskrives på garager, der benyttedes til afskrivningsberettiget formål, hvorimod der ikke kunne afskrives på bygninger, der anvendtes til beboelse og hertil knyttede formål, jf. § 18, stk. 3. Retten fandt herefter af de af skatteankenævnet nævnte grunde ikke, at der kunne afskrives på garagen. Vedrørende udgifterne til istandsættelse af ejendom 2, herunder udgifterne til udskiftning af hårde hvidevarer, fandt retten, at udgifterne måtte anses afholdt ved arbejdets færdigopførelse og efter ejendommens afståelsestidspunkt, og der var herefter ikke hjemmel til fradrag for udgifterne, men udgifterne kunne fragå i klagerens afståelsesvederlag. Ansættelsen blev stadfæstet.

Versioner

  1. 2000-10-03