Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11520@2000-10-03/da

Indhold

1. Indledning

Lønmodtager

- fratrædelsesgodtgørelse

- godtgørelse for usaglig opsigelse

- bundfradrag

Reference:

LL § 7 O, stk. 3.

A klagede for indkomståret 1997 over, at skatteankenævnet ikke havde godkendt bundfradrag vedr. godtgørelse i forbindelse med usaglig opsigelse.

De fremgik af sagens oplysninger, at klageren i 1996 blev opsagt fra sin stilling hos B med fratræden den 31. juli 1996, hvorefter hun fik udbetalt en anciennitetsbestemt godtgørelse på 3 måneders løn efter reglerne i funktionærlovens § 2 a. Denne godtgørelse blev beskattet i indkomståret 1996 som en fratrædelsesgodtgørelse efter reglerne i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2, med bundfradrag på 10.200 kr. i henhold til ligningslovens § 7 O, stk. 3.

Efter afskedigelsen rejste klageren krav om godtgørelse for usaglig opsigelse, jf. funktionærlovens § 2 b, mod B, der bestred kravet, og der blev derfor udtaget stævning i sagen, hvorefter denne blev domsforhandlet i foråret 1997 ved byretten. Efter byrettens tilkendegivelse blev der indgået forlig i sagen på et retsmøde den 19. juni 1997 i overensstemmelse med rettens tilkendegivelse. Forliget indebar, at B A/S accepterede at betale en godtgørelse på 40.000 kr. til klageren for usaglig opsigelse.

Den stedlige skatteforvaltning havde henført godtgørelsen, 40.000 kr., til beskatning, jf. ligningslovens § 7 O, i indkomståret 1996. Forvaltningen havde derfor forhøjet klagerens indkomst for 1996 med 85 % af (40.000 kr. ÷ AM-bidrag).

Skatteankenævnet havde fundet, at klageren først kunne anses for at have erhvervet endelig ret til beløbet på tidspunktet for indgåelse af retsforliget, og nævnet havde derfor henført beløbet til beskatning i indkomståret 1997, jf. ligningslovens § 7 O, men uden bundfradrag. Nævnet havde som begrundelse herfor anført, at der ikke kunne godkendes bundfradrag efter ligningslovens § 7 =, stk. 3, idet bundfradraget allerede var anvendt vedrørende samme begivenhed for indkomståret 1996. Told- og Skattestyrelsen havde tiltrådt nævnets afgørelse.

Klagerens advokat havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om nedsættelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 1997 med 10.200 kr. Til støtte for påstanden havde advokaten anført, at der ikke var hjemmel til at nægte klageren det pågældende bundfradrag for indkomståret 1997, idet der efter advokatens opfattelse til hvert indkomstårs samlede retserhvervelser af indkomstarter, der kunne kvalificeres og retserhverves efter ligningslovens § 7 O, stk. 1 eller 2, hørte et bundfradrag efter stk. 3.

Advokaten havde herved anført, at ordlyden af ligningslovens § 7 O, stk. 3, hvori der var henvist til summen af de i stk. 1 og 2 nævnte indkomster , måtte forstås således, at bestemmelsen omhandlede de retserhvervelser, der faldt inden for indkomståret, og at der for hvert indkomstårs retserhvervelser hørte et bundfradrag. For så vidt angik retserhvervelsestidspunktet havde advokaten anført, at da det ikke kunne udledes af bestemmelsens ordlyd, hvornår der blev erhvervet ret til ydelser. I denne forbindelse havde advokaten anført, at det fremgik af meddelelse fra Told- og Skattestyrelsen af 15. december 1997, TfS 1998.66, at der blev erhvervet endelig ret til en fratrædelsesgodtgørelse på fratrædelsestidspunktet. Efter advokatens opfattelse gjaldt dette ubetinget for anciennitetsmæssige godtgørelser efter funktionærlovens § 2 a, mens retserhvervelsestidspunktet for godtgørelser efter funktionærlovens § 2 b, i det omfang, der forelå tvist om kravets berettigelse, blev udskudt til det tidspunkt, hvor der forelå en endelig dom. Advokaten havde til støtte herfor henvist til Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.1., hvori var anført: "Hvor et lønkrav - helt eller delvist - havde været bestridt, og spørgsmålet om kravets berettigelse og størrelse blev afgjort ved dom eller voldgift, ansås den omstridte del af lønnen først for erhvervet, når retten til lønbeløbet var fastslået ved endelig dom eller voldgiftskendelse, Meddelelser fra Landsskatteretten 1972.108."

Endvidere havde advokaten henvist til forarbejderne til ligningslovens § 7 O, lov nr. 313 af 17. maj 1995 (L137), hvori var anført: "Den lempelige beskatning efter forslaget indebar, at indkomstårets sum af de indkomster, der er omfattet af den lempelige beskatning, er de første 6.000 kr. skattefrie, og at det overskydende beløb beskattes alene 70 % som skattepligtig indkomst", og videre "Efter § 7, litra w, i ligningsloven beskattes gaver, gratialer samt visse fratrædelsesgodtgørelser fra en arbejdsgiver efter lempelige regler. Reglen gå ud på, at der gives et bundfradrag på 6.000 kr. pr. år gaver m.v. omfattet af § 7, litra w, fra samme arbejdsgiver." (Advokatens fremhævning).

Endelig havde advokaten henvist til cirkulære nr. 181 af 1. december 1995 om ophævelse af Lov om særlig indkomstskat m.v., punkt 2.3, (med tilsvarende formulering i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven), hvori var anført: "Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør for 1996 10.200 kr. Af den del af summen af indkomstårets indkomster efter stk. 1 og 2, der overstiger grundbeløbet, medregnes alene 85 % ved indkomstopgørelsen." (advokatens fremhævning).

Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til bundfradrag efter ligningslovens § 7 O, stk. 3, i hvert af de indkomstår, hvori beløb, som hun havde modtaget af den i ligningslovens § 7 O nævnte art, var henført til beskatning. Klageren var dermed berettiget til bundfradrag, 10.200 kr., jf. ligningslovens § 7 O, stk. 3, i både indkomståret 1996 og indkomståret 1997. Den påklagede ansættelse blev ændret i overensstemmelse hermed.

Versioner

1. 2000-10-03