Landsskatteretskendelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11522@2000-10-03/da
Indhold
Deltager i tysk kommanditselskab fra 1992
- skattemæssigt resultat ikke medregnet i dansk indkomst frem til 1995
- underskud for 1996
- lempelsesmetode
Reference:
LL § 33 D
A A/S klagede for indkomståret 1996 over, at told- og skatteregionen havde nægtet lempelse efter ligningslovens § 33 med deraf følgende underskudsbegrænsning i medfør af ligningslovens § 33 D, stk. 3.
Det var oplyst, at selskabet, der primært drev virksomhed med investering og finansiering, siden 1992 havde deltaget som kommanditist i et tysk kommanditselskab, B, med en andel på 33 %. Kommanditselskabet havde drevet erhvervsvirksomhed i Tyskland med salg af fiskeprodukter. Komplementaren var et tysk GMBH og de øvrige kommanditister var tyske samarbejdspartnere.
Selskabet havde ikke medregnet det skattemæssige resultat af kommanditistanparten i den skattepligtige indkomst for 1992 og frem til 1995, mens der for indkomståret 1996 var fratrukket et underskud på 641.282 kr. Det var videre oplyst, at selskabets andel af resultatet for de tidligere år havde udgjort henholdsvis -13.392 kr., 75.036 kr., 324.453 kr. og for skatteåret 1996/97 324.453 kr. Der var erlagt skat i Tyskland af kommanditselskabets resultat. Selskabets andel af den for skatteåret 1996/97 erlagte tyske skat havde udgjort 63.481 kr.
Told- og skatteregionen havde foretaget ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst for skatteåret 1996/97 (regnskabsåret 1995) og indkomståret 1996 i medfør af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1. Ved ansættelsen for skatteåret 1996/97 var selskabet forhøjet med overskud vedrørende det tyske kommanditselskab i henhold til den dansk- tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 4 og artikel 19. Der var endvidere indrømmet eksemptionslempelse af indkomsten. For indkomståret 1996 havde regionen forhøjet den skattepligtige indkomst med 324.453 kr., idet der var foretaget begrænsning af fradrag for underskud i medfør af ligningslovens § 33 D, stk. 3. Told- og skatteregionen havde begrundet ansættelsen med, at selskabet havde valgt lempelse efter eksemptionsmetoden i tidligere år, idet resultatet vedrørende kommanditistanparten ikke havde været selvangivet som skattepligtig indkomst til Danmark, og da selskabets revisor over for regionen under sagens behandling havde tilkendegivet dette. Regionen havde videre anført, at der ikke var særlige bestemmelser i lovgivningen, der gav adgang til efterfølgende at ændre valget af lempelsesmetode, såfremt den valgte metode viste sig uhensigtsmæssig.
Selskabets repræsentant havde over for Landsskatteretten påstået lempelse af den tyske indkomst på 324.453 kr. i skatteåret 1996/97 efter ligningslovens § 33, samt gjort gældende, at bestemmelsen i ligningslovens § 33 D, stk. 3, ikke fandt anvendelse for indkomståret 1996. Hun havde til støtte herfor gjort gældende, at da der var valgfrihed med hensyn til lempelse efter § 33 og dobbeltbeskatningsoverenskomsten, jf. CIR nr. 82 af 29. maj 1997, pkt. 5.5., skulle indkomsten som konsekvens heraf for 1996 nedsættes med 324.453 kr., da reglen i ligningslovens § 33 D, stk. 3, ikke fandt anvendelse, når indkomsten var lempet efter metoden maksimeret credit. Der var videre anført, at selskabets andel af det skattepligtige overskud vedrørende kommanditistanparten ved en fejl ikke blev medtaget ved indkomstopgørelsen for de tidligere år, og der derfor ikke var valgt nogen lempelsesmetode.
Repræsentanten havde videre anført, at da den tyske selskabsskat i mange år havde været højere end den danske selskabsskat, og da beregningsgrundlaget for skattetilsvaret stort set var identiske, ville selskabet havde valgt creditlempelse, såfremt man havde selvangivet den tyske indkomst, således at underskudsbegrænsningsreglen i ligningslovens § 33 D, stk. 3, ikke ville finde anvendelse. Repræsentanten havde yderligere anført, at det ikke ville ændre på den beregnede danske skat til betaling om lempelse skete efter creditmetoden eller exemptionsmetoden, da den tyske skat var 10% højere end den danske selskabsskat.
Landsskatteretten lagde til grund, at selskabet ikke indtil indkomståret 1996 havde medtaget resultatet af kommanditistanparten ved indkomstopgørelsen uanset, at selskabet som skattepligtig til Danmark var forpligtet til at selvangive al indkomst. Det var derfor med rette, at told- og skatteregionen havde medtaget den omhandlede indkomst for skatteåret 1996/97.
Landsskatteretten fandt endvidere, at selskabet efter de gældende regler kunne vælge at påberåbe sig lempelsesreglen i ligningslovens § 33 frem for lempelse efter den dans-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Landsskatteretten bemærkede i den anledning, at retten ikke fandt, at selskabet ved at undlade at medtage indkomsten ved indkomstopgørelsen, indirekte havde valgt eksemptionsmetoden efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
I henhold til ligningslovens § 33 D, stk. 1, om genbeskatning af underskud fandt disse regler ikke anvendelse, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medførte, at Danmark skulle lempe dobbeltbeskatning af et fast driftssted efter eksemptionsmetoden. Det fremgik af cirkulære nr. 183 af 11. december 1995, at hvis et selskab havde valgt at påberåbe sig ligningslovens § 33 i stedet for en dobbeltbeskatningsoverenskomst, fandt ligningslovens § 33 D ikke anvendelse. Med henvisning hertil fandt Landsskatteretten ikke, at bestemmelsen i § 33 D, stk. 3, om begrænsning af fradrag for underskud fandt anvendelse for indkomståret 1996. Ansættelsen blev nedsat i overensstemmelse med selskabets påstand.