Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11526@2000-10-03/da

Indhold

1. Indledning

Moms

- psykoanalytiker

- evt. fritagelse

Reference:

ML § 13, stk. 1, nr. 1

A klagede over, at told- og skatteregionen ikke havde anset hende for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Det var oplyst, at klageren drev privat konsultation som psykoanalytiker for relativt få personer, hvoraf flere af dem gik hos hende i flere år. Hun reklamerede ikke for sin virksomhed. Hendes patienter blev henvist fra især kolleger, men også fra private og i sjældnere tilfælde fra læger.

Ifølge klagerens egen opsummering af, hvorfor hun skulle være momsfritaget fremgik

- at hun havde en næsten 20-årig praksis som psykoanalytiker.

- at hun havde gennemført en personlig analyse hos en internationalt anerkendt psykoanalytiker.

- at hun gennem flere år havde gået i kontrolanalyse (sagssupervision) hos næstformanden for den belgiske sammenslutning af psykoanalytikere, og stadig fra tid til anden gjorde det.

- at hun deltog vedvarende i klinisk efteruddannelse både internationalt og i Danmark.

- at hun var delegeret til bestyrelsen i den europæiske forening og havde deltaget i en lang række seminarer i denne forening.

- at hun var medstifter af en forening, medlem af denne forenings bestyrelse og såvel arrangør af som deltager i den kliniske og teoretiske undervisning, der gennem snart 10 år havde fundet sted i denne forening, samt

- at hun var anbefalet som kvalificeret fuldt på højde med psykoanalytikere med klinisk psykologisk uddannelse af kolleger i såvel i som udenfor det offentlige system.

Der var vedlagt en række erklæringer og anbefalinger vedr. hendes aktiviteter som psykoanalytiker, En speciallæge havde bl.a. anført:

"Jeg skal hermed bekræfte, at jeg har kendskab til A som en psykoterapeut/psykoanalytiker. Jeg anser hende for at være kompetent som psykoterapeut på et niveau, der kan sidestilles med en klinisk psykolog. Jeg har derfor i flere tilfælde henvist patienter til behandling hos hende, hvilket det offentlige har ydet tilskud til".

Klageren havde ved skrivelse af 21. oktober 1998 ansøgt regionen om at måtte blive registreret efter lønsumsafgiftsloven.

Regionen havde ved den påklagede afgørelse fundet, at klagerens virksomhed ikke kunne registreres efter lønsumsafgiftsloven, men skulle registreres efter momsloven. Regionen havde henset til, at klagerens virksomhed ikke var en anden egentlig sundhedspleje, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Regionen havde herved henvist til Momsvejledningen 1997, side 75-76, hvoraf det fremgik, at psykologer og psykoanalytikere med akademisk kandidateksamen, som havde gennemført en klinisk uddannelse i en offentlig stilling af mindst 1 års varighed, var omfattet af momslovens § 13, stk. 1. Regionen havde tillige henvist til Momsnævnets afgørelse nr. 901/85. Henset til, at klageren ikke opfyldte disse betingelser, havde regionen ikke anset klageren for omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Klageren havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at hun var momsfritaget.

Hun havde til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at hun måtte være omfattet af en dispensationsmulighed, idet der var henvist til det i Momsvejledningen fra 1997 D 11.1 anførte, hvorefter psykologer og psykoanalytikere med akademisk kandidateksamen, som havde gennemført en klinisk uddannelse i en offentlig stilling af mindst 1 års varighed, var omfattet af § 13, stk. 1, nr. 1, idet der i visse tilfælde blevdispenseret fra kravet om klinisk uddannelse i en offentlig stilling, hvis det kunne dokumenteres, at der af anden vej var opnået tilsvarende kvalifikationer.

Klageren havde videre anført, at hun set i forhold til de uddannelseskrav, der blev stillet psykoterapeuter for at de kunne blive momsfritaget, havde fremlagt dokumentation om uddannelse, der langt overgik disse krav. Det var hertil anført, at psykoanalysen ikke var forbeholdt læger og psykologer, og at man havde støttet den såkaldte lægmandsanalyse, fordi psykoanalysen var en selvstændig disciplin, hvis grundbetingelse var, at psykoanalytikeren havde fuldført en egenanalyse.

Klageren havde endelig gjort gældende, at sagsbehandlingen ved regionen havde været under al kritik, idet afgørelsen ikke fandtes at være begrundet, hendes synspunkter ikke inddraget i afgørelsen, ligesom hendes dispensationsansøgning samt den dertil vedlagte dokumentation ikke var omtalt i sagsfremstillingen.

Landsskatteretten havde under sagens behandling anmodet om Sundhedsstyrelsens stillingtagen til, hvorvidt klagerens aktiviteter som psykoanalytiker kunne anses at være "anden egentlig sundhedspleje".

Sundhedsstyrelsen havde i udtalelse af 22. maj 2000 anført følgende:

"Landsskatteretten beder i brev af 1. maj 2000 Sundhedsstyrelsen om at tage stilling til, hvorvidt psykoanalytiker A's virksomhed konkret kan anses for at være "anden egentlig sundhedspleje".

Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse kan den pågældende virksomhed betegnes som "anden egentlig sundhedspleje".

Landsskatteretten udtalte:

I henhold til momslovens § 3 skulle der betales afgift af varer og ydelser, der blev leveret mod vederlag her i landet. I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, var dog følgende varer og ydelser fritaget for afgift: "Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og andel dentalvirksomhed."

Retten bemærkede hertil, at der ikke i denne bestemmelse fandtes en dispensationsadgang.

I henhold til 6. momsdirektivs art. 13, pkt. A, nr. 1, litra b og c var bl.a. følgende virksomheder af almen interesse fritaget:

"b Hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil, udført af offentligretlige organer, eller under sociale betingelser for sådanne organer, at hospitaler, centre for lægebehandling og diagnostik og andre lignende behørigt anerkendte institutioner.

c)Behandling af personer som led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv, som fastsat af den pågældende medlemsstat."

Retten bemærkede hertil, at momsfritagelsesbestemmelserne i henhold til fast praksis fra EF-domstolen skulle fortolkes indskrænkende. Retten fandt, at momsfritagelsesbestemmelserne skulle fortolkes i overensstemmelse med direktivbestemmelserne.

Momsfritagelse forudsatte på den baggrund en form for offentlig sundhedsfaglig godkendelse af virksomheden, f.eks. ved autorisation eller ved, at Sundhedsstyrelsen konkret anerkendte, at den pågældende virksomheds aktivitet kunne anses som anden egentlig sundhedspleje. Der henvistes herved til TfS 2000.367 LSR. Retten fandt herefter under henvisning til Sundhedsstyrelsens udtalelse af 22. maj 2000, hvorefter Sundhedsstyrelsen fandt, at klagerens virksomhed kunne betegnes som "anden egentlig sundhedspleje", at klageren i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, var momsfritaget.

Den påklagede afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed.

Versioner

1. 2000-10-03