Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11531@2000-10-03/da

Indhold

1. Indledning

Anparter, lånefinansierede

- avance ved likvidation

- overgangsregler

- formalitetsindsigelse

Reference:

ABL § 2 a, atk. 2.

A klagede for indkomstårene 1995 og 1996 over, at de stedlige skattemyndigheder skattemæssigt havde tilsidesat hans arrangement med B ApS.

Det fremgik af sagen, at klageren i 1992 erhvervede 7 anparter i B ApS på nominelt 1.050.000 kr. I forbindelse med anskaffelsen optog klageren et lån i C på 1.914.199 kr.

Om selve arrangementet vedrørende investering i anparter i B ApS var det oplyst, at hver investor skulle købe mindst 4 stk. anparter á nom. 150.000 kr. til kurs 200 i B ApS. Den samlede mindsteinvestering androg således 1.200.000 kr. pr. investor.

Investeringen blev finansieret ved optagelse af lån i C. Lånet der blev optaget udgjorde 1.093.828 kr., og de enkelte investorer finansierede selv den resterende del på 106.172 kr.

B ApS oprettede et dansk datterselskab samt flere udenlandske datterselskaber. De udenlandske datterselskaber blev oprettet på Madeira og Cayman Island. De udenlandske datterselskaber skulle i følge udbudsmaterialet foretage investeringer i værdipapirer med høj sikkerhed, og den opnåede værditilvækst i de udenlandske datterselskaber var efterfølgende udloddet til de danske moderselskaber.

B ApS blev likvideret pr. 30. juni 1995, hvorefter provenuet blev udloddet til anpartshaverne/investorerne.

Klageren havde i selvangivelsen for 1995 medtaget fortjeneste af likvidationsprovenu ud fra en angiven kursværdi pr. 18. maj 1993 på 235 som anskaffelsessum, idet overgangsbestemmelserne i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 var anvendt. De stedlige skattemyndigheder havde forhøjet klagerens kapitalindkomst i indkomståret 1995 med 404.251 kr. Som følge af forhøjelsen vedrørende 1995, havde man forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 183.077 kr. i indkomståret 1996.

Som begrundelse herfor, havde de stedlige skattemyndigheder anført, at fortjeneste ved likvidation af B ApS skulle beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven (ABL) § 2 a, stk. 2. idet overgangsreglerne i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 ikke fandt anvendelse, når der var tale om lånefinansierede investeringer.

Told- og Skattestyrelsen havde således foretaget en materiel vurdering af arrangementet, hvor bestemmelserne i ABL §§ 2 a og 2 c samt de særlige overgangsbestemmelser i § 19, stk. 3 i lov nr 421 af 25. juni 1993 havde en afgørende betydning for den endelige skattemæssige kvalificering. Arrangementet blev således oprindeligt etableret med henblik på udnyttelse af de på udbudstidspunktet dagældende regler, hvor fortjeneste ved udlodning eller eventuelt salg af anparterne ville være skattefri efter 3 års ejertid.

Imidlertid blev der den 16. juni 1992 vedtaget et lovindgreb (ABL § 2 c), der medførte at fortjenesten skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang anparterne var erhvervet for lånte midler.

Overgangsbestemmelsen i § 19, stk. 3 i lov nr. 421 af 25. juni 1993 havde følgende ordlyd:

"Skattepligtige, som ved en eventuel afståelse af deres aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter ABL's § 6, eller som alene skulle have gjort det i kraft af ABL § 6, stk. 6, og som ikke ville have været omfattet af ABL §§ 2 a - 3 eller kursgevinstloven, kan ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de pågældende aktier anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen."

Ifølge skattemyndighederne blev denne overgangsregel alene indført for at sikre, at der for mindretalsaktier, som hidtil kunne afstås uden beskatning af gevinster og uden fradrag for tab, alene skete beskatning af gevinster vedrørende perioden efter den 19. maj 1993.

Overgangsbestemmelserne fandt således ikke anvendelse her, idet der var tale om lånefinansierede investeringer, hvor investorerne i første omgang blev omfattet af ABL § 2 c pr. 16. juni 1992.

I forbindelse med skatteomlægningspakken i 1993 blev der foretaget yderligere stramninger vedrørende danske aktionærers aktier i udenlandske selskaber (ABL § 2 a, stk. 2). Stramningen gik ud på at forhindre, at danske aktionærer skulle kunne afstå deres danske moderselskabsaktier efter 3 års ejertid uden beskatning, når værditilvæksten i moderselskabet stammede fra lavtbeskattede investeringsselskaber, som i kraft af en dobbeltbeskatningsoverenskomst kunne udlodde overskuddet/udbyttet skattefrit til moderselskabet.

Anparterne blev derfor omfattet af beskatningen efter § 2 a, idet moderselskabet havde foretaget investeringer i datterselskaber, der havde hjemmehørende i udlandet, hvorfor investeringerne efter skatteadministrationens opfattelse opfyldte betingelserne for gennemførelse af beskatning jf. cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 om beskatning ved afståelse af aktier m.v. pkt. 7.2.2.

Af overgangsbestemmelsen til § 2 a, stk. 2 fremgik bl.a. af cirkulærets pkt. 7.6.4:

"For minoritetsaktionærer, der før 19. maj 1993 var omfattet af reglen om skattefrihed efter 3 års ejertid, og som blev omfattet af bestemmelsen i § 2 a den 19. maj 1993 grundet den udvidelse af denne bestemmelses anvendelsesområde, der gennemførtes ved lov nr. 421 af 25. juni 1993, er der mulighed for at anvende værdien den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjenesten ved salg efter en ejertid på 3 år eller mere."

I det omfang anparterne var erhvervet for lånte midler, ville anparterne ikke være omfattet af reglen om skattefrihed allerede af den grund, at anpartsinvesteringen var omfattet af ABL § 2 c, jf. ovenfor, hvorfor overgangsreglen til § 2 a, stk. 2 og dermed værdien den 19. maj 1993 heller ikke kunne bringes til anvendelse i denne beskatningssituation.

Vedrørende hvorvidt arrangementet var tilrettelagt således, at selskabet i det væsentlige måtte antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst under sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kunne opgøres på forhånd, havde de stedlige skattemyndigheder bl.a henvist til investormaterialet "Investering på Madeira", hvoraf det bl.a. fremgik:

"Det er hensigten, at B ApS skal erhverve anparter i selskaber med hjemsted på Madeira. Selskaberne på Madeira vil investere i sikre obligationer, således f.eks. obligationer udstedt af den danske stat, danske kommuner, Færøerne og Grønland samt andre obligationer, hvis udsteder på købstidspunktet af Moody's er rated AA eller højere."

Det fremgik endvidere, at selskaberne havde til eneste formål direkte eller via datterselskaber at erhverve værdipapirer med en løbetid på 3 år med mindst mulig kurs-, rente-, og valutarisiko set ud fra danske forhold. Investeringerne blev finansieret gennem C, der blev etableret af D. Finansieringen var betinget af, at anparterne i B ApS blev deponeret som sikkerhed for lånet, hvilket i realiteten betød, at sikkerheden bestod af datterselskaberne på Madeira samt de erhvervede værdipapirer. Skattemyndighederne havde derfor den opfattelse, at etableringen samt de foretagne investeringer var sket under sådanne omstændigheder, at selskabets værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kunne opgøres på forhånd.

Hertil bemærkedes, at det ville forekomme usædvanligt, såfremt långiver ville tillade væsentlige risikobehæftede investeringer, idet långiver herved i realiteten selv ville bære risikoen.

Investeringerne blev foretaget i maj 1992 og det var korrekt, at der efterfølgende opstod uro omkring Færøernes økonomi. Imidlertid vurderede B's egen bestyrelse, at investeringerne på Færøerne var uden særlig risiko bl.a. under hensyn til, at tidligere statsminister Poul Schlüter samtidigt udtalte, at Danmark fortsat ville vedstå sine forpligtelser i forbindelse med Rigsfællesskabet, hvilket folketinget efterfølgende bekræftede.

For at imødegå lovindgrebet (ABL § 2 c), der havde virkning fra den 16, juni 1992, blev der umiddelbart efter etableret et selskab på Madeira med henblik på valutaspekulation, hvor den samlede kapital udgjorde 10 mio. kr. Dette skulle ses i sammenhæng med koncernens samlede stamkapital, der udgjorde ca. 600 mio. kr.

På baggrund heraf var det skatteadministrationens opfattelse, at en samlet vurdering af de foretagne investeringer, de efterfølgende dispositioner og hændelser samt arrangementets endelige resultat, ikke var tilstrækkeligt til at bringe arrangementet ud af ABL § 2 c.

Vedrørende den materielle fortolkning af overgangsbestemmelserne i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993, havde skattemyndighederne anført, at det ikke var korrekt, at undtagelsesbestemmelserne der knyttede sig til ABL § 2 c, havde relation til en tænkt afståelse af anparterne i B ApS den 18. maj 1993.

ABL § 2 c blev vedtaget ca. 1 år før skatteomlægningspakken fra maj 1993, hvorfor der følgelig ikke fandtes en naturlig sammenhæng.

Skatteadministrationen havde fundet det unødvendigt at behandle ABL's § 2 c's undtagelsesbestemmelser, idet den endelige beskatning, efter skatteadministrationens opfattelse, skulle foretages efter § 2 a.

Skatteadministrationen havde samtidigt bemærket, at der derfor ikke var foretaget en nærmere prøvelse af den angivne kursværdi pr. 18. maj 1993, der var anført til kurs 235.

Endelig havde skatteadministrationen fastholdt, at de lånefinansierede køb af anparter i B ApS klart opfyldte definitionen i ABL § 2 c, og derfor var omfattet af bestemmelsen, hvorfor de særlige overgangsregler ikke kunne bringes til anvendelse for netop denne type aktier. Overgangsbestemmelserne var alene indført for at sikre, at der for mindretalsaktionærer, som hidtil kunne afstå uden beskatning af gevinster og uden fradrag for tab, alene skete beskatning af gevinster vedrørende perioden efter 19. maj 1993.

Det bemærkedes, at en anden fortolkning af overgangsbestemmelserne ikke gav nogen rimelig mening, idet der med skattereformen fra maj 1993 blev gennemført en skærpet beskatning på aktieområdet for mindretalsaktionærer og overgangsbestemmelserne alene havde til hensigt at sikre, at dette ikke skete med tilbagevirkende kraft.

Såfremt den af repræsentanten anlagte fortolkning skulle lægges til grund, ville dette i praksis betyde, at lovgiver i forbindelse med gennemførelse af en skærpet beskatning på aktieområdet for mindretalsaktionærer samtidigt havde lempet beskatningen af de lånefinansierede investeringer, der udelukkende var etableret med henblik på udnyttelse af de daværende beskatningsregler, hvor lovgiver medio 1992 gennemførte ABL § 2 c netop for at hindre denne form for skattearbitrage.

Formalitet:

Klagerens repræsentant havde overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den påklagede kendelse var ugyldig som følge af formelle fejl.

Til støtte herfor havde han bl.a. anført, at spørgsmålet i sagen vedrørte fortolkningen af overgangsreglerne i ABL § 2 a. En del af begrundelsen fra de stedlige skattemyndigheders side var, at aktierne i B ApS forud for lovændringen i maj 1993 var omfattet af ABL § 2 c.

Den foretagne beskatning havde således som forudsætning, at aktierne var omfattet af ABL § 2 c, hvilket var bestridt, idet betingelserne i ABL § 2 c, stk. 1, ikke var opfyldt for så vidt angik spørgsmålet om, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kunne opgøres på forhånd. Repræsentanten havde endvidere gjort gældende, at det var skattemyndighederne, som havde bevisbyrden for, at der forelå en "sikker" investering.

Repræsentanten havde videre anført, at i henhold til ABL § 2 c, stk. 4, kunne en beskatning i henhold til denne bestemmelse kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse. Efter det for repræsentanten oplyste, havde Ligningsrådet ikke tiltrådt en beskatning af klageren, hvorfor den af de stedlige skattemyndigheder afsagte kendelse var ugyldig.

Realitet:

Klagerens repræsentant havde overfor Landsskatteretten nedlagt påstand, om at klageren var omfattet af overgangsreglen i ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen havde følgende formulering:

"Skattepligtige, som ved en eventuel afståelse af deres aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter ABL's § 6, eller som alene skulle have gjort det i kraft af ABL § 6, stk. 6, og som ikke ville have været omfattet af ABL §§ 2 a-3 eller kursgevinstloven, kan ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de pågældende aktier anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen.Valget skal træffes for alle aktier i hvert selskab. Ved en senere aktieafståelse kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dig ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end 3 år forud for den 19. maj 1993, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis aktien afstås tre år eller mere efter erhvervelsen. For konvertible obligationer er det tillige en betingelse for anvendelse af 1. pkt., at en gevinst ved en senere afståelse eller mere efter erhvervelsen ikke vil være skattepligtig efter kursgevinstloven..."

Som det udtrykkeligt fremgik af ikrafttrædelsesbestemmelsen, kunne skattepligtige - som ved en eventuel afståelse af deres aktier den 18. maj 1993 ikke skulle beskattes, og som ikke ville have været omfattet af ABL's § 2 a-3, men som efter lovændringen i maj 1993 var omfattet af de skærpede regler - påberåbe sig indgangsværdien pr. 19. maj 1993.

Klagerens aktier var pr. 18. maj 1993 ikke § 2 a-aktier. Aktierne var heller ikke pr. 18. maj 1993 omfattet af § 2 c, eftersom undtagelsesreglerne i § 2 c, stk. 3 bevirkede, at § 2 c netop ikke fandt anvendelse.

Aktieavancebeskatningsloven § 2 c lød således:

"Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, i det omfang de pågældende aktier er erhvervet for lånte midler, og det pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd.

Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3. Stk. 1. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra og skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det pågældende selskab. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og aktiebesiddelsen, herunder fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk.1.

Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand, kan beskatning efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.

Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 6. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a og 3 nævnte tilfælde..."

Repræsentanten havde bemærket, at ikrafttrædelsesreglen henviste til §§ 2 a - 3, det vil sige også til hele § 2 c, altså også § 2 c's undtagelsesregler i stk.3.

Undtagelsesreglerne medførte, at der ikke kunne gennemføres nogen beskatning efter § 2 c, hvorfor aktierne derfor ikke var omfattet af § 2 c pr. 18. maj 1993.

Klageren stillede sig helt uforstående overfor skatteforvaltningens bemærkning om, at man havde fundet det unødvendigt af behandle ABL § 2 c's undtagelsesbestemmelser.

Undtagelsesreglerne var en integreret del af § 2 c og ikrafttrædelsesbestemmelsen henviste som nævnt til hele § 2 c.

Klageren forstod ikke skatteforvaltningens bemærkning om, at den endelige beskatning skulle foretages efter § 2 a, og at dette efter skatteforvaltningens opfattelse betød, at § 2 c's undtagelsesregler ikke var relevante.

Den endelige beskatning, der skulle foretages, ville være en § 2 a-beskatning, men det skyldtes ændringen af § 2 a i 1993. Ændringen var imidlertid samtidigt den direkte årsag til, af der indførtes en særlig overgangsregel.

Det var tilsyneladende skatteforvaltningens synspunkt, at da erhvervelsen af anparterne i B ApS var sket for lånte midler, ville anparterne ikke være omfattet af reglen om skattefrihed allerede af den grund, at anpartsinvesteringen var omfattet af § 2 c fra den 16. juni 1992, hvorfor overgangsreglen ikke fandt anvendelse.

Ifølge repræsentanten var denne opfattelse i direkte modstrid med selve ordlyden i overgangsreglen. Det fremgik således af bestemmelsen, at aktier, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke ville være omfattet af § 2 c-3 kunne påberåbe sig indgangsværdien pr. 18. maj 1993.

Skatteforvaltningen citerede kun stk. 1 i § 2 c, og undlod således helt de øvrige stykker i bestemmelsen.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen var imidlertid klart formuleret, og ifølge repræsentanten, kunne der derfor ikke være tvivl om, at klageren - således som bestemmelsen var formuleret - var berettiget til at anvende værdien pr. 19. maj 1993.

Skatteforvaltningen forsøgte endvidere at gisne om, hvad der måtte have været lovgivers hensigt med ikrafttrædelsesbestemmelsen. Repræsentanten havde anført, at dette kunne man naturligvis godt gøre, men da ordlyden af overgangsbestemmelsen ikke var til at misforstå, burde skatteforvaltningen selvstændigt vurdere, om Told- og Skattestyrelsens argumentation var korrekt.

Repræsentanten havde i den forbindelse henvist til en række nyere Højesteretsdomme, som alle havde lagt afgørende vægt på bestemmelsernes sproglige udsagn og ikke tilladt videregående fortolkninger, når det ikke af lovens forarbejder kunne udledes, at bestemmelserne skulle fortolkes udvidende:

"Tegningsretsdommen" TfS 1996.654 H og

"Hauglanddommen" TfS 1998.485 H.

Afslutningsvis havde repræsentanten bemærket, at overgangsbestemmelsen var præcist formuleret og indeholdt et udsagn om, at hvis en aktiepost ikke var omfattet af ABL § 2 c den 18. maj 1993, kunne kursen på denne dato benyttes som indgangsværdi, når aktien vel at mærke havde været ejet i mere end 3 år på det faktiske afståelsestidspunkt.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kunne opgøres på forhånd, havde repræsentanten bl.a. anført, at det fremgik af prospektmaterialet herunder af "Investering på Madeira - Investormateriale" at kursen (200) fra 15. marts 1992 og frem til 1. april 1995 efter 3 års ejertid ville stige til ca. kurs 250. Som bekendt blev investeringen ikke afsluttet pr. 1. april 1995, men først pr. 30. juni 1995, hvor likvidationsprovenuet viste en udlodning til kurs 252,98. Hvis den fra udbydersiden lovede kurs 250 pr. 1. april 1995 skulle holde, ville anparterne ved en interpolationsberegning fra 1. april 1995 til 30. juni 1995 stige med:

50:39,5 måneder

36,5 måneder = en kursstigning fra kurs 200 til kurs 245,11

I budgetterne forud for marts 1992, blev der foretaget beregninger, der tillige skulle udvise kursen pr. 1. april 1995 ud fra en anpartskapital på 500 mio. kr. eller en egenkapital på 1 mia. ved etableringen. Disse beregninger viste en kurs på 252,46, idet der dog var en skjult reserve på 10.277.868,77 kr., hvilket alt andet lige ville medføre en kurs pr. 1. april 1995 på 254,52, hvilket ifølge repræsentanten ville svare til en kurs pr. 30. juni på 259 jf. ovenfor.

I henhold til budgetterne med de interne beregninger, skulle kursen således være steget til kurs 259, men den steg alene til kurs 254,52. Der var derved alene opnået 89,73% af budgetmålet, hvilket ifølge repræsentanten næppe kunne siges at være en investering, hvor resultatet var forudsigeligt.

Repræsentanten havde videre anført, at der udover investeringen var væsentlige risici, f.eks. at Danmark ville opsige dobbeltbeskatningsreglen med Portugal, hvilket som bekendt skete et par år senere. At investeringen ikke var sikker, underbyggedes desuden af en redegørelse fra et advokatfirma af 23. september 1994, hvor momsproblematikken for koncernen var nævnt med deraf følgende risiko for, at koncernselskaberne blev insolvente med deraf mulighed for, at koncernens forretningspartnere ville søge fyldestgørelse i deres sikkerheder med deraf følgende skattebetalinger i koncernen. Endeligt var nævnt Færøerne-obligationerne i redegørelsen fra en engelsk bank, hvor det danske Finanstilsyn konstaterede betalingsbruddet for aktiekapitalen i en færøsk bank. Det var først efterfølgende, at redningsaktionen fra den danske regering blev etableret.

Told- og Skattestyrelsen havde udtalt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den påklagede ansættelse som ugyldig som følge af formelle fejl, idet beskatningen var gennemført efter bestemmelsen i ABL § 2 a, stk. 2 og ikke efter bestemmelsen i § 2 c. Vedrørende den materielle vurdering af sagen havde Told- og Skattestyrelsen bl.a. udtalt, at overgangsbestemmelsen i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 ikke fandt anvendelse i nærværende sag, idet der var tale om lånefinansierede investeringer, hvor investorerne i første omgang var omfattet af ABL § 2 c pr. 16. juni 1992. Ved indførelsen af ABL § 2 a, stk. 2, blev anparterne i B ApS omfattet af denne bestemmelse.

Landsskatteretten bemærkede for så vidt angik formalitetspåstanden, at klageren ikke var beskattet efter bestemmelsen i ABL § 2 c, men derimod efter bestemmelsen i ABL § 2 a, stk. 2. Da Ligningsrådets godkendelse alene var påkrævet, såfremt der skete beskatning efter ABL § 2 c, fandt retten allerede af den grund, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den påklagede afgørelse som ugyldig som følge af formelle fejl.

Det fremgik af ordlyden i aktieavancebeskatningsloven § 2 c, stk.1, at:

"Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, i det omfang de pågældende aktier er erhvervet for lånte midler, og det pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd.

Overgangsbestemmelsen i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 havde følgende ordlyd:

"Skattepligtige som ved en eventuel afståelse af deres aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningsloven § 6, eller som alene skulle have gjort det i kraft af aktieavancebeskatningsloven § 6, stk. 6, og som ikke ville have været omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 2 a-3 eller kursgevinstloven, kan ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de pågældende aktier, anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen."

Landsskatteretten fandt henset til det oplyste omkring investeringsprojektet, at investorerne ved deponering af deres anparter i B ApS som sikkerhed for lån optaget samtidigt hermed i C erhvervede anparterne for lånte midler. Endvidere fandt retten på baggrund af det fremlagte materiale omkring investeringsstrategien, at overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kunne opgøres på forhånd, idet afkastet af arrangementet var forud beregnet, hvorved det af klagerens repræsentant anførte omkring usikkerheder omkring investeringen ikke medførte nogen ændring heri. Retten fandt derfor, at nærværende arrangement var omfattet af ABL § 2 c forud for ændringen af ABL § 2 a ved lov nr. 421 af 25. juni 1993, uanset om klageren ved en eventuel afståelse pr. 18. maj 1993 ved en opgørelse af avancen ville være blevet fritaget for beskatning efter ABL § 2 c, stk. 3, jf. TfS 2000.211.

Henset til ordlyden i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 fandt Landsskatteretten derfor, at klageren ikke var omfattet af denne bestemmelse, hvorfor anparternes handelsværdi pr. 19. maj 1993 ikke kunne anvendes i stedet for den faktiske anskaffelsessum ved avanceopgørelsen i 1995.

Ved lov nr. 421 af 25, juni 1993, fik ABL § 2 a, stk.2 følgende ordlyd med virkning fra 19. maj 1993:

"Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v. der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages:

1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af finansiel karakter,

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske regler, og

3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i selskabsskatteloven § 17, stk. 1, nævnte."

Landsskatteretten fandt, at anparterne i B ApS ved indførelsen af ABL § 2 a, stk. 2, blev omfattet af denne bestemmelse. Der var således tale om investeringer i datterselskaber, der var hjemmehørende på Cayman Island og på Madeira, og da virksomheden i datterselskaberne overvejende var af finansiel karakter og afkastet af datterselskabernes virksomhed blev beskattet væsentligt lavere end efter danske regler samt at udbytterne fra datterselskaberne blev beskattet med en procentsats, der var væsentligt lavere end den danske selskabsskatteprocent, var betingelserne jf. pkt. 7.2.2 i cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 opfyldt.

Den påklagede ansættelse blev stadfæstet.

Versioner

1. 2000-10-03