Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11534@2000-10-03/da

Indhold

1. Indledning

Dødsbobeskatning

- ejendom udlagt ved arveudlægsskøde

- indeksreguleringsperiode

Reference:

DSKL § 21, stk. 3

EBL § 5 A

Dødsboet efter A klagede for indkomståret 1998 over, at skatteankenævnet havde forhøjet indkomsten med 19.230 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at A i 1993 købte 50% af en landbrugsejendom. I 1994 blev der foretaget forbedringer af svinestalden, og i 1996 købte A de resterende 50% af ejendommen.

A afgik ved døden den 20. juli 1997, og ejendommen blev pr. 1. januar 1998 udlagt til faderen. Udlægget skete ved arveudlægsskøde af 11. marts 1998 til overtagelse 1. januar 1998. Udlægsværdien var 1.200.000 kr. prioriteret. Dette svarede til kontantprisen, idet det overtagne obligationslån kunne indfries til kurs 100. Ejendomsværdien pr. 1. januar 1997 var 1.200.000 kr. og pr. 1. januar 1998 1.250.000 kr. Køberen betalte alle handelsomkostninger.

Der medfulgte ikke driftsmateriel, driftsinventar eller besætning, og der var ingen mælkekvote. Husdyrproduktionen ophørte pr. dødsdagen.

Dødsboets indkomstskattepligt omfattede boperioden fra den 1. januar 1997 til den 20. juli 1998.

Ved opgørelsen af ejendomsavancen i boet var anskaffelsessummen af boet indeksreguleret, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, til og med salgsåret 1998.

Boet havde selvangivet en ejendomsavance på 251.235 kr., hvoraf indeksreguleringen var på 54.005 kr. De lokale skattemyndigheder havde kun godkendt, at indeksreguleringen blev foretaget til og med dødsåret 1997.

Indeksreguleringen var af skattemyndighederne beregnet på følgende måde, idet der var anvendt dødsårets procentsatser:

7,3% af 356.700 26.039

0,6% af 447.750 2.687

7,3% af forbedringstillæg 93-97 på 25.000 1.825

0,6% af do 96-97 på 10.000 60

Ialt 30.611

Selvangivet 54.005

Fortjenesten før nedslag for stuehus forhøjes med 23.394

Stuehusets andel 222.500/1.250.000 4.164

Forhøjelsen af indkomsten 19.230

Skatteankenævnet havde anført, at bobeskatningsindkomsten i henhold til dødsboskattelovens § 21. stk. 3, skulle opgøres efter de regler, der gjaldt for dødsåret, her 1997, og at dødsboers salg og andre afståelser i henhold til dødsboskattelovens § 27, stk. 1, skulle behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.

Klagerens repræsentant havde overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at anskaffelsessummen blev indeksreguleret til og med 1998, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A.

Repræsentanten havde påstået avanceopgørelsen foretaget således:

"Anskaffelsessum 1/8 1993 for halvdelen af ejendommen 356.700

indeksregulering fra 1993 til 1998 10,2 pct. 26.383

anskaffelsessum 20/6 1996 for den anden halvdel

af ejendommen 447.750

indeksregulering fra 1996 til 1998 3,4 pct. 15.224

forbedring 1994 udover 5.000 kr. 5.906

indeksregulering heraf 7,0 pct. 413

5.000 kr.'s tillæg 1993 5.000

indeksregulering heraf 10,2 pct. 510

5.000 kr.'s tillæg 1994 5.000

indeksregulering heraf 7,0 pct. 350

5.000 kr.'s tillæg 1995 5.000

indeksregulering heraf 6,2 pct. 310

10.000 kr.'s tillæg 1996 10.000

indeksregulering heraf 3,4 340

10.000 kr.'s tillæg 1997 10.000

indeksregulering heraf 2,7 pct. 270

samlet anskaffelsessum 899.156

Salgssum (kontantomregnet) 1.200.000

anskaffelsessum indeksreguleret -899.156

fortjeneste 300.844

stuehusfradrag 222.500/1.250.000 af 306.194 -53.550

skattepligtig avance 247.294

Da skatteyder kun havde ejet halvdelen af ejendommen i perioden fra 1993 og til 1996, skulle kun medregnes et halvt 10.000 kr.'s tillæg for denne periode. Skatteyders andel af forbedringen i 1994 skulle derfor også kun reduceres med hans andel af 10.000 kr's tillægget i 1994. Af skatteyders andel af forbedringen dvs. 10.906 kr. skulle derfor medregnes 5.906 kr. udover 5.000 kr.'s tillægget."

Repræsentanten havde anført, at man var enig med skatteankenævnet i, at perioden fra den 1. januar 1997 til den 20. juli 1998 skulle betragtes som ét indkomstår, og at de regler som gjaldt for dette indkomstår, dvs. for indkomståret 1997, var gældende. Det blev imidlertid påstået, at man ved anvendelse af regler, som ikke var bundet til indkomståret, men som fulgte kalenderåret eller andre fastlagte datoer, skulle anvende kalenderåret, eller de øvrige fastlagte datoer.

Repræsentanten havde endvidere anført, at indeksreguleringen i ejendomsavancebeskatningsloven fulgte kalenderåret, og at dette gjaldt uanset i hvilket indkomstår salget var foretaget. Dette gjaldt også ved salg i et forskudt indkomstår. Når salget (udlægget) skete den 11. marts 1998, måtte boet derfor være berettiget til at foretage en indeksregulering til og med 1998 , og det samme måtte gælde for 10.000 kr's tillægget, som også blev givet pr. kalenderår.

Repræsentanten havde derudover fremført, at det fremgik af dødsboskattelovens § 27, stk. 1, at dødsboers salg og andre afståelser skulle behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, samt at det af dødsboskattelovens § 20 fremgik, at boet blev stillet på samme måde, som afdøde ville have været stillet, hvis dødsfaldet ikke var indtruffet.

Repræsentanten havde endvidere anført følgende:

"Følgende fremgår af afsnit B.B.3.4 i Ligningsvejledningen, beskatning ved dødsfald 1997:

"Dødsårets regler gældende

Efter § 21, stk. 3, skal indkomstopgørelsen for hele bobeskatningsperioden foretages efter de regler, der gælder for dødsåret. Reglens anvendelsesområde er også de beløbsgrænser, procentsatser og lign., der er fastsat ved eller i henhold til lov, og som ændres eller kan blive ændret i beskatningsperioden."

I bemærkningerne til § 21, stk. 3 (L 90 fremsat den 27. november 1996) var anført:

"I stk. 3 foreslås det, at indkomstopgørelsen for hele boperioden skal foretages efter de regler, der gælder for dødsåret. Dette er foranlediget af forslaget i § 30 om samlet proportional beskatning af hele bobeskatningsperioden. Reglens anvendelsesområde er de mangfoldige beløbsgrænser procentsatser o.lign., der er fastsat ved eller i henhold til lov, og som ændres eller kan blive ændret i boperioden.

Valget af dødsåret skyldes, at der herved opnås kontinuitet i forhold til indkomstopgørelsen for mellemperioden, når boet er skattefritaget. Mellemperiodens indkomstopgørelse skal - som en selvfølge - foregå efter dødsårets regler. Endvidere opnås, at reglen ikke giver skattemæssigt incitament til at vælge en senere skæringsdag end dødsdagen."

I punkt 5.4 i cirkulære om dødsboskatteloven nr. 106 af 4.juli 1997

(Ophævet ved Cirk. nr. 80 af 15.maj 1998) stod følgende:

"Efter § 21, stk. 3, skal indkomstopgørelsen for hele boperioden foretages efter de regler, der gælder for dødsåret. Reglen i § 21, stk. 3, er foranlediget af reglen i § 30 om samlet proportional beskatning af hele bobeskatningsperioden. Reglens anvendelsesområde er de beløbsgrænser, procentsatser og lign., der er fastsat ved eller i henhold til lov, og som ændres eller kan blive ændret i boperioden."

Bemærkningerne til lovforslaget, cirkulæret og ligningsvejledningen måtte bevirke at § 21, stk. 3, alene henviste til, at man skulle anvende de samme satser for hele opgørelsen, eksempelvis for bofradrag o.lign. der gjaldt i 1997, således at man ikke kom til at anvende to bofradragsstørrelser. Bestemmelser ne måtte derudover betyde, at man generelt skulle anvende de regler som gjaldt for indkomståret 1997 (dødsåret), uanset hvornår boet blev afsluttet.

Derimod kunne bestemmelsen i § 21, stk. 3, ikke bevirke, at indeksreguleringen ifølge § 5 A i ejendomsbeskatningsloven skulle begrænses til kun at gå til og med 1997, når salget (udlægget) faktisk blev foretaget i kalenderåret 1998. Dette måtte følge af bestemmelsen i § 5 A, stk. 2, hvorefter indeksreguleringen skulle foretages til og med det kalenderår, hvori salget blev foretaget.

Skatteankenævnet havde over for Landsskatteretten udtalt følgende:

"Landbrugets Rådgivningscenter har i forbindelse med indsendelsen af klage til Landsskatteretten fundet, at der i 1994 er afholdt udgifter til forbedring udover bundfradraget, så der anmodes om at indkomsten i forbindelse med ejendomsavancen nedsættes med beløbet på 5.906 kr.

Landsskatteretten anmoder om en udtalelse i sagen.

Skatteankenævnet har ingen indvendinger mod, at der gives yderligere et fradrag i avancen på 5.906 kr. pristalsreguleret med 4,1% eller i alt en nedsættelse i forhold til den ansatte indkomst kr. 6.148, reduceret med stuehusets yderligere andel af fortjenesten kr. 1.094.

Avancen efter ændring bliver på kr. 14.176."

Landsskatteretten udtalte:

Af dødsboskattelovens § 21, stk. 3, fremgik, at "Opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten foretages efter de regler, der gælder for dødsåret."

I cirkulære nr. 106 af 4.7.1997 anførtes det i punkt 5.4, at "Reglens anvendelsesområde er de beløbsgrænser, procentsatser og lign., der er fastsat ved eller i henhold til lov, og som ændres eller kan blive ændret i boperioden."

Landsskatteretten fandt ikke i det fra repræsentantens side anførte belæg for at antage, at indeksreguleringen ifølge § 5 A i ejendomsavancebeskatningsloven var undtaget fra ovennævnte lovbestemmelses anvendelsesområde. Det bemærkedes herved, at det af forarbejderne til dødsboskatteloven fremgik, at reglen i § 21, stk. 3, var foranlediget af reglen i § 30 om samlet proportionalbeskatning af hele bobeskatningsperioden, og at det bl.a. havde været hensigten, at der ikke skulle være skattemæssigt incitament til at vælge en senere skæringsdag end dødsdagen.

Landsskatteretten kunne i øvrigt tiltræde skatteankenævnets indstilling om nedsættelse med 6.148 kr. - 1.064 kr. eller 5.054 kr.

Versioner

1. 2000-10-03