Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11561@2000-10-13/da

Indhold

1. Indledning

Den Humanitære Forening Børnenes-Stemme ved har klaget til Pressenævnet over en udsendelse bragt i Folkets Radio den 21. juni 2000, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet konstaterede, at følgende passager, der blev bragt i Folkets Radio den 21. juni 2000 fra kl. 12.00 til kl. 14.00, vedrører klageren:

Jørgen Tved: "Først og fremmest så har jeg her en dom foran mig, den er ganske kort, men for at ingen skal fortælle, at jeg manipulerer med noget som helst eller siger mere, end der står skrevet, så skal jeg sige, at det er en dom, der er afsagt af Københavns Byret den 16. juni 2000. Den Humanitære Forening Børnenes Stemme, og så står der adressen, mod Jørgen Tved, og så står der min gamle adresse, men sagen er faktisk også temmelig gammel, den er faktisk helt tilbage fra 1997.

Dommen lyder sådan:

Under denne sag der er anlagt den 1. oktober 1997, har sagsøgeren Den Humanitære Forening Børnenes Stemme nedlagt følgende påstand:

Sagsøgte Jørgen Tved straffes efter straffelovens § 267 stk. 1 og stk. 3 og § 268 ved den 30. juni 1997 i lokalradioen Folkets Radio at have udtalt følgende: "Jeg vil godt advare folk mod at bruge denne forening, fordi foreningen, sådan opfatter jeg det, misbruger disse oplysninger ved at rundsende dem til lokalradioer også til Folkets Radio. Jeg synes det er en uanstændig måde at misbruge pressede menneskers fortrolighed på". Sagsøgte tilpligtes at betale 50.000 kr. med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn. Sagsøgte tilpligtes i lokalradioen Folkets Radio at fremsætte en uforbeholden beklagelse, mortifikation, af de ovenfor citerede udtalelser, og sagsøgte tilpligtes til at udrede en af retten fastsat sum til bestridelse af omkostninger ved kundgørelsen i en eller flere offentlige tidender, enten af domsslutningen alene eller tillige af domsgrundene. Sagsøgte, det er mig, har påstået frifindelse. Dommen er i medfør af retsplejelovens § 266A stk. 2, udfærdiget uden fuldstændig sagsfremstilling. Under sagen er der afgivet forklaring af Britt Bardenbach og sagsøgte, herom henvises til retsbogen for den 11. maj 2000. Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at udtrykkene "advare" og "misbrug" udgør ringeagtsytringer og sigtelser, der er egnet til at nedsætte sagsøgerens agtelse jævnfør straffelovens § 267. Ordet uanstændig udgør en ringeagtsytring. Sagsøgeren har gjort gældende, at området for ytringsfriheden jævnfør grundlovens § 77 og den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10 er overskredet, idet sagsøgte der er kendt i offentligheden, med betydelig skadevirkning for sagsøgeren har fremsat udtalelserne i lokalradioen.

Sagsøgerens telefax-skrivelse var stilet til medlem af Børn- og Unge udvalget Lis Petersen, hvorefter sagsøgte bevidst misforstod situationen og brugte anledningen til en hetz mod sagsøgeren. Da udtalelserne, som er usande, er fremsat mod bedre vidende foreligger bagvaskelse, jævnfør straffelovens § 268.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at udtalelserne falder udenfor det strafbare område i straffelovens § 267 stk. 1, idet indlægget i radioen var udformet som en grundig gennemgang med en konklusion, der var udtryk for sagsøgtes mening. Ordvalget var forsvarligt og udtalelserne må betragtes som indlæg i en debat. Subsidiært har sagsøgte anført, at der ikke foreligger sigtelser eller ringeagtsytringer jævnfør straffelovens § 267, og at gerningsindholdet i straffelovens § 268 ikke er opfyldt.

Ja det var langt, og så kommer så rettens bemærkninger.

Af de grunde der er anført af sagsøgte herom, findes udtalelserne at falde uden for det strafbare område i straffelovens § 267 stk. 1. Som følge heraf tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Thi kendes for ret. Sagsøgte Jørgen Tved frifindes. Inden 14 dage skal sagsøgeren Den Humanitære Forening Børnenes Stemme betale sagens omkostninger til sagsøgte med 10.000 kr. Kirsten Smidt har underskrevet denne historie, så nu skulle den være så klar og tydelig, at der ikke er noget at gå fejl af. Jeg er fuldt frifundet for den sag Børnenes Stemme har anlagt imod mig, og jeg har fået 10.000 kr. til min forsvarer. Jeg skal så sige, at jeg er ikke så imponeret af vort retsvæsen eller vort system, fordi da min advokat sendte denne dom til mig, og da vi havde en kort telefonsamtale om dommen, så siger hun ja men det er jo fint, at du har fået 10.000 kr., men min regning er på 20.000 kr. Så man kan sige, at det er dyrt at blive frifundet, for sagsomkostningerne de er noget større end de 10.000 kr.

Der har været flere retsmøder, og som sagt sagen den begyndte i oktober 1997, så den har været længe undervejs. Der er udvekslet mange små epistler retsvæsenet, advokater og så videre imellem, før man kommer frem til dommen. Jeg har altså ikke på nogen måde forbrudt mig. Og så kunne jeg sige, at nu er denne sag i hvert tilfælde afsluttet for mit vedkommende. Jeg kan næppe forestille mig, at nogen vil være så tåbelig at appellere, men man kan jo aldrig vide. De der har anlagt sagen, de dækker sig bag en forening, om der er nogen midler i den, det ved jeg ikke. Men de fik ikke ret, de fik ikke medhold, da de første gang indbragte sagen for Pressenævnet. Og nu har de altså heller ikke fået medhold ved Byretten. Så hvis de selvfølgelig, hvis der er mange penge i kassen i foreningen Børnenes Stemme, så kan de jo naturligvis kører videre ved Landsretten også, men hvis man ikke ligefrem samler på tabte sager, og som sagt har mange penge til rådighed, så skal man nok afholde sig fra det. Jeg skal ikke bruge mere tid på denne sag. Den har som sagt varet alt for længe. Der burde egentlig være straf for at indbringe den slags petitesser for retsvæsenet, det er utroligt så meget tid, der er blevet brugt på den også af mig, møder med advokater og jeg ved ikke hvad. Det har været en belastning for retsvæsenet efter min opfattelse, og man burde måske have kunnet afvise sagen med det samme, den blev indbragt for Byretten. Naturligvis skal man altid have en vis sikkerhed for, at folk de kan få prøvet deres sager, men jeg synes ikke, at der var noget at gå efter her. Ikke mere om den.

Så er der i hvert tilfælde en lytter på vej, ja velkommen til.

Else: Hej Jørgen.

Jørgen: Hej!

Else: Det er Else og tillykke.

Jørgen: Tak skal du have.

Else: Og ved du hvad jeg hørte for flere år siden. Nu er han jo gået under jorden.

Jørgen: Hvem?

Else: Ja formanden, der har den radio, han har ikke været på den radio i over et halvt år, du følger jo slet ikke med.

Jørgen: Jo!

Else: [K]!

Jørgen: Ja, det fik jeg jo at vide inde i retten

Else: Han er under jorden for politiet.

Jørgen: Og det var hans egen advokat, der fortalte mig det.

Else: Ja, men ved du hvad, jeg er så glad for, at du har vundet, for han sagde for længe siden, da han var på radioen, at du skal nok komme til at mærke, så du kommer til at gå fra hus og hjem.

Jørgen: Nåh! Er det sådan en personlig vandetta, han er ude på?

Else: Ja det var frækt.

Jørgen: Ja!

Else: Men jeg synes, at Arne han kan hjælpe dig, han har givet 10.000 kr., da han havde deponeret nogle figurer, som i kan byde på. Det gav 10.000 kr. Så kan han give jer lidt af det, så får du lidt til hjælp.

Jørgen Tved: Det jeg så fik at vide gennem mine hovedtelefoner, det er, at man åbenbart fra denne forening, humanitære forening, skal jeg skynde mig at sige, Børnenes Stemme, de vil anke til Landsretten. Der er mange tåbeligheder til her i verden, og som sagt, hvis de har for mange penge og ligefrem samler på nederlag, så skal de da bare blive ved. Det er rigtigt, at jeg inde ved et af de retsmøder der var, af Peter Hjørne, denne stjerneadvokat, som han blev betegnet, fik at vide, at [K] eller er det [K], tror jeg at det er, at han var gået under jorden, fordi der var vist lidt mange, der stod og godt ville have fat i krebsen på ham. Men det er egentlig mig så uendeligt ligegyldigt, om han er over eller under jorden. Det der går mig imod, det er plattenslageri, og det skal man naturligvis ikke beskæftige sig med, selvom det er nede i det niveau, som denne sag drejede sig om, eller det er Kurt Thorsen eller Trads niveau. Plattenslageri, det er skú at snyde andre mennesker, det skal man holde sig fra."

Klageren har anmodet Pressenævnet om at pålægge indklagede at fremsende et bånd til klageren med den udsendelse, man klager over, således at man kan konkretisere sin klage.

Klageren har anført, at god presseskik er overtrådt, idet der i udsendelsen fremsættes perfide, løgnagtige og injurierende udtalelser om klagerens forening og om foreningens medlemmer.

Indklagede har anført, at man ikke er bekendt med, at der i udsendelsen fremsættes udtalelser om klageren, som på nogen måde er uforenelige med god presseskik, men at Jørgen Tved i udsendelsen oplæser en dom afsagt af Københavns Byret den 16. juni 2000.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Tage Clausen, Finn Rowold og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet ikke har hjemmel til at pålægge indklagede at udlevere bånd til klageren, således som klageren har påstået.

Pressenævnet finder i øvrigt ikke, at der i udsendelsen fremsættes udtalelser om klageren eller klagerens medlemmer, som overskrider grænserne for god presseskik.

Afsagt den 11. oktober 2000.

Versioner

1. 2000-10-13