Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11564@2000-10-13/da

Indhold

1. Indledning

[K] har klaget til Pressenævnet over en udsendelse bragt i TV 2/Lorry den 18. juni 2000, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Det fremgår af udsendelsen bragt af TV 2/Lorry den 18. juni 2000 at:

Speak: "Det er sikkert et problem, de fleste københavnere kender til, når de færdes i byen. Det viser sig nemlig, at op til 70 procent af alle københavnere føler sig generet af hundelorte, når de går tur i byen. Det har fået Friluftsrådet til at starte en kampagne for at få hundeejere til at samle hundenes efterladenskaber op. Og så skal jeg lige advare om, at der kan forekomme meget stærke billeder.

(Se på mig, se på mig, jeg bliver regnet for en steg, du må se på mig så længe, du kan.)

(Billeder af klageren med hendes hund vises.)

600.000 hunde er der i Danmark, og de laver hver især stort i gennemsnit to gange om dagen. Det betyder, at der hver eneste dag bliver lagt 1,2 million friske hundelorte et eller andet sted. De fleste selvfølgelig lige der hvor du færdes.

Vibeke Dalum, Hundekampagneleder, Friluftsrådet: Ja, vi vil gerne have folk til at samle op f.eks. i de grønne områder. Folk har været meget fokuseret på fortove. Men grønne områder er jo et sted, hvor der kommer børn og andre voksne og opholder sig, og der er mange steder, man ikke samler op. Det vil sige, så indtager hundene stille og roligt græsplænerne og arealerne, så der ikke er andre, der kan bruge dem.

Ole Stattau, Parkchef, Slots- og Ejendomsstyrelsen: Jamen, det er sandelig et stort problem. Det at folk ligesom ikke er deres opgave helt voksen. At de har kontrol med deres hund og samler hundens efterladenskaber op. Det gør jo, at det kommer andre til besvær, og der er det jo ikke rart, at der ikke er en eneste plet på græsset, hvor man kan lejre sig på et tæppe uden at få den slags uhumskheder på sig.

Speak: Nej vel, men hvorfor er det sådan, kan man bebrejde hunden noget?

Liselotte Christensen, Hundeadfærdskonsulent: Han siger nej. Svaret kom fra "Jet", han siger nej. Fordi, som han selv siger, hvad der kommer ind, det skal altså nu engang ud.

Speak: Menneskets bedste ven har talt og givet ansvaret videre så elegant, at vi stadig kan være venner.

L.C.: De fleste hunde i Danmark de færdes jo i selskab med deres ejere, så derfor er det jo hunden og hundeejeren, der efterlader lorten. Hunden lægger den, og hundeejeren efterlader den.

(Skal du tisse eller hvad, hvad, ja, det er lige, hvad du skal.)

Speak: Men når Fido eller King har skulle mere end det, så er det, at den såkaldte hømhømpose kommer ind i billedet. Måske er de simpelthen svære at finde.

Michael Mørch, Hømhømposeleverandør, Kitbag, Vanløse: Nej, det synes jeg ikke. Alle butikker burde have dem, og hvis den leverandør, du plejer at få dem fra, ikke har dem, så er der garanteret en anden leverandør, der har dem, det er helt sikkert.

Speak: Så det er altså ikke nogen undskyldning.

M. M.: Nej, det burde det ikke være.

Speak: Det er på tide at konfrontere hundeejerne.

-Kunne du finde på at gå fra en hundelort?

Hundeejer: Aldrig, nej det kunne jeg ikke, og jeg bliver så vred, når jeg ser nogen gøre det.

Hundeejer: Nej, det kunne jeg bestemt ikke.

Hundeejer: Nej, det kunne jeg ikke.

(Så tror vi på den og en til, men så heller ikke mere.)

Speak: Hvem er det så?

V. D.: Jamen det er jo, når de har glemt posen, eller de ikke har fået købt en ny sending poser. Så får den lov at ligge. Eller hvis de siger, her tror de, den kan få lov til at ligge uden at genere nogen. Så siger de, at de samler op, det gør de måske også på fortovet foran naboen, men slet ikke nok.

Speak: For at få det gjort nok og for alle de, der har glemt metoden, vil hundepædagogen her give sit bud på selve opsamlingen.

L. C.: Du tager posen frem, stikker hånden ned i posen, bukker lidt i knæerne, zoomer ind på hundelorten, får et godt fast tag omkring den, snupper den op med hånden nede i posen, vender vrangen ud på posen sådan, at lorten er nede i posen, slår en knude, og så er det springende punkt, du skal have hundelorten med til en skraldespand.

O. S: Det hjælper ikke meget, at man putter dem i en pose, og man bare smider dem ind over hækken eller ind i buskadset, eller hvor man tilfældigt strør dem om sig. Man skal altså enten tage dem med hjem eller benytte affaldscontainerne.

(Ud i det fri, ja ud i det fri og nyde den danske sommer før den er forbi.)

Speak: Så er der trods alt mindre bøvl med en kanariefugl eller en skildpadde."

Klageren har oplyst, at det var helt tilfældigt, at hun deltog i indslaget med sin hund. Indklagede ville nemlig ikke fortælle hende, hvad indslaget drejede sig om, men hun ville have nægtet at deltage, hvis hun havde vidst, at det drejede sig om en kampagne, som hun ikke er enig i. Indslaget er således lavet på baggrund af, at Friluftsrådet er i gang med en landsdækkende kampagne vedrørende hundeefterladenskaber, som man har lavet i anledning af, at en ny undersøgelse konkluderer, at 70 % af den danske befolkning føler sig generet af hundeefterladenskaber.

Klageren har anført, at hun føler sig krænket, idet hun netop er en af de hundeejere, der rydder op efter sin hund, samt at det er usandt, når indklagede i indslaget hævder, at Søndermarken er stærkt plaget af hundesvineri.

Klageren har endvidere anført, at indklagede har gjort grin med hendes omdømme, og at hun normalt ikke har noget imod at blive filmet i et offentligt område, idet hun har samvittigheden i orden, men i dette tilfælde føler hun sig krænket, og hun føler ikke, at der er tale om godmodig drilleri.

Klageren har endelig anført, at indslaget indebærer en tilsidesættelse af Grundlovens § 77 om ytringsfriheden samt en tilsidesættelse af FN's menneskerettighedserklæring om "kollektiv straf", idet hun er i tvivl om troværdigheden af den undersøgelse Friluftsrådet har lavet, og de resultater man er kommet frem til.

Indklagede har anført, at reportagen er holdt i en lettere humoristisk tone, og at anledningen til reportagen er en kampagne for, at skærpe hundeejernes bevidsthed om, at de skal opsamle deres hundes efterladenskaber i parker.

Indklagede har endvidere anført, at man ikke er enig med klageren i, at hun i indslaget identificeres som værende en af de hundeejere, der ikke rydder op efter sin hund. Indslaget er derimod generelt og den omstændighed, at klageren muligvis optræder i et glimt i reportagen, er i sig selv ikke en anklage, der kan anses for at være krænkende for klageren.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Tage Clausen, Finn Rowold og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, om Grundlovens § 77 eller FN´s menneskerettighedserklæring er overtrådt.

Klageren har oplyst, at hun deltog i indslaget ved en tilfældighed, idet indklagede ikke ville informere hende om, hvad indslaget skulle bruges til, samt at hun ikke ville have deltaget, hvis hun havde vidst, hvordan indklagede ville bruge billederne. Det er Pressenævnets opfattelse, at billederne af klageren ikke er bragt på en sådan måde, at hun fremstår som en af de hundeejere, der ikke rydder op efter sin hund. Indslaget strider derfor ikke mod god presseskik.

Afsagt den 11. oktober 2000.

Versioner

1. 2000-10-13