Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 86/2000
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11565@2000-10-13/da
Indhold
Ferrosan har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Tænk & Test den 13. juni 2000, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Tænk & Test har afvist at bringe et genmæle.
Af artiklen bragt i Tænk & Test nr. 5, der udkom den 13. juni 2000 med overskriften "Middel mod sure opstød ikke godkendt" fremgår at:
"Sure opstød kommer, når mavesaften stiger op gennem spiserøret, forbi lukkemusklen og op i halsen. Der findes forskellige syre-neutraliserende lægemidler, og for tiden bliver et nyt middel markedsført på tv og i visse blade. Midlet hedder Aflurax og produceres af Ferrosan, der kalder det en "Ny løsning på sure opstød". Men midlet er ikke godkendt hverken som lægemiddel, naturlægemiddel eller kosttilskud. Det fortæller farmaceut i Forbrugerrådet Anette Espersen.
Når man ser reklamen for Aflurax på tv, kan man nemt tro, at det er et godkendt lægemiddel. Og det mener vi er vildledning af forbrugerne, siger Anette Espersen. Hun hæfter sig også ved det skriftlige markedsføringsmateriale. Heri skriver Ferrosan bl.a., at hovedingrediensen i tabletterne stoffet pektin er "et helt naturligt og ufarligt stof". Der står også "Ved at bevare mavesækkens naturlige syreproduktion, er maven fortsat i stand til at fungere som den skal".
De formuleringer kan opfattes, som om Ferrosan sammenligner deres eget produkt med syre-neutraliserende lægemidler. Og samtidig kan det lyde, som om Ferrosan rejser tvivl om de godkendte lægemidlers bivirkninger, siger farmaceut Anette Espersen.
Forbrugerrådet har nu skrevet til Fødevareregionen Nordøst Sjælland samt til Lægemiddelstyrelsen og Forbrugerombudsmanden for at få dem til at vurdere, om markedsføringen af Aflurax er lovlig.
Fødevaredirektoratet har netop oplyst, at Aflurax efter deres vurdering ikke er omfattet af fødevareloven. Direktoratet har derfor også sendt sagen videre til Lægemiddelstyrelsen, så de kan se på den."
Klageren har formuleret følgende genmæle:
"I Tænk & Test nr. 5, 2000, bragte vi en artikel om produktet Aflurax. Artiklen kan bibringe læseren det indtryk, at markedsføringen af Aflurax skulle have været godkendt af levnedsmiddelmyndighederne og af Lægemiddelstyrelsen, men ikke er godkendt. Over for dette meddeles det, at markedsføringen af Aflurax, som hverken er et lægemiddel eller et levnedsmiddel, ikke skal godkendes af disse myndigheder."
Af en artikel i Tænk & Test nr. 6, der udkom i august 2000 med overskriften "Hverken fugl eller fisk" fremgår at:
"I sidste nummer af Tænk og Test kritiserede Forbrugerrådet lanceringen af et nyt middel mod sure opstød. Midlet hedder Aflurax og produceres af Ferrosan. Midlet er blevet markedsført i tv-reklamer og i visse blade. Forbrugerrådet kritiserede skarpt tv-reklamerne for at give forbrugerne det indtryk, at der er tale om et godkendt lægemiddel.
Ferrosan oplyser, at markedsføringen af Aflurax ikke skal godkendes, fordi Aflurax hverken er et lægemiddel eller et levnedsmiddel.
Det bekræftes af, at Forbrugerrådet ved henvendelse til Lægemiddelstyrelsen blev henvist til Fødevaredirektoratet, som igen henviste til Lægemiddelstyrelsen.
Det er meget problematisk, at der åbenbart eksisterer et lovtomt rum mellem lægemidler og fødevarer, siger farmaceut Anette Espersen, Forbrugerrådet.
Hvis Aflurax hverken er det ene eller det andet, skal Ferrosan kun overholde markedsføringsloven, og det giver mulighed for at bruge tv-reklamer og give gratis vareprøver i ugeblade. Samtidig læner reklamerne sig op ad den måde, lægemidler normalt markedsføres på, og Ferrosan ønsker kun at sælge midlet på apotekerne, hvilket understøtter lægemiddel-auraen. I alle tilfælde er det forbrugeren, som bliver vildledt, siger Anette Espersen.
Forbrugerrådet har bedt Forbrugerombudsmanden vurdere, om markedsføringen af Aflurax overholder markedsføringsloven."
Klageren har anført, at artiklen bragt i bladets nummer 5 med overskriften "Middel mod sure opstød ikke godkendt" giver indtryk af, at klageren markedsfører sit produkt uden at have opnået de nødvendige godkendelser. Bladet bibringer således læseren det indtryk, at markedsføringen af Aflurax skulle have været godkendt af levnedsmiddelmyndighederne og af Lægemiddelstyrelsen. Da Aflurax imidlertid hverken er et lægemiddel eller et levnedsmiddel, er dette ikke korrekt. Indklagede har således miskrediteret produktet ved at offentliggøre urigtige oplysninger, hvorfor indklagede skal bringe klagerens genmæle. Indklagede har endvidere bragt oplysningerne uden forinden at kontrollere, hvorvidt den pågældende markedsføring skulle have været godkendt af levnedsmiddelmyndighederne eller af Lægemiddelstyrelsen.
Klageren har endvidere anført, at artiklen har haft vidtrækkende økonomiske konsekvenser for klageren, idet artiklen er blevet citeret i andre medier, og idet artiklen har fået flere apoteker til at trække produktet tilbage. Klageren bemærker i denne forbindelse, at forhandling gennem apoteker forudsætter en meget høj tillid og troværdighed, hvorfor enhver negativ omtale har stor betydning, samt at skadevirkningen forøges, når udtalelsen bringes i indklagedes blad, der hævder at være sagligt og objektivt.
Klageren har tillige anført, at man ikke er blevet kontaktet før offentliggørelsen af artiklen, og at man derfor ikke har haft mulighed for at komme til orde, før artiklen blev bragt. Da artiklen imidlertid indeholder et angreb på klagerens produkt, skulle klageren have været hørt i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen.
Klageren har endelig anført, at artiklen bragt i bladet, der udkom i august 2000 med overskriften "Hverken fugl eller fisk", ikke korrigerer de forkerte oplysninger, idet sætningen: "Ferrosan oplyser, at markedsføringen af Aflurax ikke skal godkendes, fordi Aflurax hverken er et lægemiddel eller et levnedsmiddel", fremstår som et partsindlæg, der bibringer læseren indtryk af, at det alene er indklagede, der er af den opfattelse, at produktet ikke skal godkendes. Det faktum, at Aflurax ikke skal godkendes af levnedsmiddelmyndighederne og Lægemiddelstyrelsen, hvilket de relevante myndigheder har truffet afgørelse om, fremgår imidlertid ikke af artiklen.
Indklagede har oplyst, at man har gennemgået markedsføringsmaterialet for Aflurax på baggrund af flere henvendelser fra forbrugere, der har udtrykt forundring over lanceringen af dette nye produkt, samt at disse undersøgelser viste, at klagerens markedsføringsmateriale giver indtryk af, at Aflurax er et godkendt lægemiddel, hvilket der imidlertid ikke er tale om.
Indklagede har anført, at artiklen om Aflurax har et problematiserende udspring, men at den ikke indeholder noget angreb på klageren, som berettigede til en replik. Artiklen handler således alene om, hvordan reklamerne kan opfattes af forbrugerne og ikke om, hvilke intentioner med produktet klageren har haft, eller hvilke firmaer klageren har henvendt sig til i forbindelse med lanceringen af produktet. Artiklen kræver derfor ikke en kommentar fra klageren, og en tilbagevisning kan ikke komme på tale, idet man ikke kan tilbagevise forbrugernes opfattelse, hvilket vil virke meningsløst.
Indklagede har herudover anført, at artiklen alene tager sit udgangspunkt i forbrugernes oplevelse af, at der er tale om et godkendt lægemiddel, hvorefter man fastslår, at det er der ikke tale om. Det må være pressens ret at viderebringe aktuelt stof i kort form, og da artiklen ikke indeholder angreb på personer eller firmaer, må dette kunne ske uden at inddrage og interviewe eventuelle interesserede eller berørte parter.
Indklagede har tillige anført, at man i forlængelse af den første artikel og reaktionen fra klageren i bladets augustnummer i artiklen med overskriften "Hverken fugl eller fisk" bragte en videre omtale af sagen, hvor man netop refererede klagerens understregning af, at Aflurax hverken er et levnedsmiddel eller et lægemiddel, hvorfor det ikke er godkendt som et sådant. Indklagede fandt denne omtale helt naturlig, og omtalen gav, så vidt indklageren havde forstået, netop udtryk for den pointe, som klageren gerne ville have understreget.
Indklagede har endelig anført, at principielt set må en forbrugers vurdering/oplevelse af et produkt eller et produkts markedsføring kunne omtales og viderebringes uden involverede firmaers krav på direkte og øjeblikkelig kommentar, således som det sker i hele den skrevne og elektroniske presse i forbindelse med formidlingen af aktuelt forbrugerstof.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Tage Clausen, Finn Rowold og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Når det i artiklen med overskriften "Middel mod sure opstød ikke godkendt" anføres, at Aflurax ikke er godkendt som lægemiddel, naturlægemiddel eller kosttilskud, bibringes læseren efter nævnets vurdering et forkert indtryk, idet det fremstår, som om at Aflurax mangler en nødvendig godkendelse. I artiklen med overskriften "Hverken fugl eller fisk", der er en opfølgning på den første artikel, fremgår imidlertid, at klageren har oplyst, at Aflurax ikke skal godkendes, idet det hverken er et lægemiddel eller et levnedsmiddel, samt at dette bekræftes af, at indklagede har rettet henvendelse til de pågældende myndigheder, der har henvist til hinanden. Da læseren herefter ikke kan være i tvivl om, at Aflurax ikke skal godkendes, finder Pressenævnet, at klageren ikke er berettiget til at få bragt et genmæle.
Når det i artiklen med overskriften "Middel mod sure opstød ikke godkendt" anføres, at Aflurax ikke er godkendt, samt når det anføres, at man mener, at markedsføringen af produktet er vildledende for forbrugerne, er der efter Pressenævnets opfattelse tale om at viderebringe oplysninger, som kan være skadelige eller krænkende for klageren, hvorfor disse skulle have været søgt efterprøvet først og fremmest ved forelæggelse for klageren. Da dette ikke er sket, finder Pressenævnet, at god presseskik er tilsidesat, og nævnet udtaler sin kritik.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Tænk & Test at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet
Tænk & Test bragte den 13. juni 2000 en artikel med overskriften "Middel mod sure opstød ikke godkendt", hvoraf det bl.a. fremgik, at klagerens produkt Aflurax hverken var godkendt som lægemiddel, naturlægemiddel eller kosttilskud.
Ferrosan, der markedsfører Aflurax, klagede til Pressenævnet, idet man anså god presseskik for tilsidesat, og idet man krævede et genmæle.
Pressenævnet har i anledning af klagen udtalt, at når det i artiklen med overskriften "Middel mod sure opstød ikke godkendt" anføres, at Aflurax ikke er godkendt som lægemiddel, naturlægemiddel eller kosttilskud, bibringes læseren efter nævnets vurdering et forkert indtryk, idet det fremstår, som om at Aflurax mangler en nødvendig godkendelse. I artiklen med overskriften "Hverken fugl eller fisk", der er en opfølgning på den første artikel, fremgår imidlertid, at klageren har oplyst, at Aflurax ikke skal godkendes, idet det hverken er et lægemiddel eller et levnedsmiddel, samt at dette bekræftes af, at Tænk & Test har rettet henvendelse til de pågældende myndigheder, der har henvist til hinanden. Da læseren herefter ikke kan være i tvivl om, at Aflurax ikke skal godkendes, finder Pressenævnet, at klageren ikke er berettiget til at få bragt et genmæle.
Når det i artiklen med overskriften "Middel mod sure opstød ikke godkendt" anføres, at Aflurax ikke er godkendt, samt når det anføres, at man mener, at markedsføringen af produktet er vildledende for forbrugerne, er der efter Pressenævnets opfattelse tale om at viderebringe oplysninger, som kan være skadelige eller krænkende for klageren, hvorfor disse skulle have været søgt efterprøvet først og fremmest ved forelæggelse for klageren. Da dette ikke er sket, finder Pressenævnet, at god presseskik er tilsidesat, og nævnet udtaler sin kritik af Tænk & Test.
København den 11. oktober 2000
Per Sørensen, Tage Clausen, Finn Rowold og Kirsten Dyregaard."
Afsagt den 11. oktober 2000.