Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11572@2000-10-18/da

Indhold

1. Indledning

[K] har ved advokat Peter Bang klaget til Pressenævnet over en udsendelse bragt i Danmarks Radio den 9. april 2000, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

Af udsendelsen bragt i Danmarks Radio søndag den 9. april 2000 fremgår at:

Speak: "Men først til et makabert jubilæum. I denne uge er det ti år siden, at passagerfærgen "Scandinavian Star" gik op i flammer. 158 mennesker mistede livet, fordi skibet var kommet for tidligt i drift, sikkerheden var ganske simpelt ikke i orden. Det var ejendomsspekulanten [H], der påtog sig reder-ansvaret, han ville have færgen i søen hurtigt, så han kunne tjene mest muligt på taxfree salg, sagde han. Men først nu bliver det afsløret, hvad der i virkeligheden var motivet til, at "Scandinavian Star" skulle sejle så hurtigt. Skibet var nemlig kun en brik i en stor og kompliceret skatteoperation.

(Scandinavian Star brænder. Vi har behov for øjeblikkelig hjælp. Her er Stena Saga. Branden er brudt igennem dækket i styrbords side, og vi må forlade skibet med passagererne.)

Speak: Natten mellem den 6. og 7. april 1990 bryder Scandinavian Star i brand på vej fra Oslo til Frederikshavn.

(Det er helt umuligt at sige. Vi har fået alle med, som vi ved om.)

Speak: 158 mennesker mistede livet, endnu flere fik mærket deres tilværelse for altid. Efterforskningen viste, at branden var påsat af en pyroman.

Agne Knutsson, forhenværende politiinspektør: Det var et grufuldt syn, som mødte os, da vi kom om bord. På gangene lå mennesker, som havde forsøgt at slippe ud i det fri, men som ikke nåede frem og blev liggende. Man kunne se par, som lå og holdt hinanden i hånden, og man så mødre, som holdt deres børn i favnen. Det gjorde et stærkt indtryk at se alle dem.

Speak: Hverken ejere, redere eller mandskab kan lastes for, at en pyroman satte ild til skibet, men konsekvenserne blev så fatale, fordi de ansvarlige satte skibet i drift for tidligt. Mange kahytter var ikke færdigmonteret, ledninger hang ned fra loftet, og der var ikke holdt brandøvelser med mandskabet, som for de flestes vedkommende ikke talte dansk, norsk eller engelsk, og som knap nok kendte skibet.

Betina Kold, besætningsmedlem, Scandinavian Star: Hvis den havde fået lov at vente 14 dage til en måned mere, så er jeg sikker på, at der ikke havde været noget Scandinavian Star i dag. Vi havde været forberedt, vi havde kendt båden. Vi kunne måske endda have håndteret, at en gal mand satte ild på båden, og fået fat i ham, og slukket branden. Den havde sikkert ikke en gang udbredt sig i så stor mængde, hvis vi havde været mere forberedt. Hvis vi ikke havde været trætte.

Speak: Men hvorfor satte rederne skibet i drift, før det var klar? Hvorfor hastede det så meget, at man bragte andre menneskers liv og helbred i fare? Svaret ligger hovedsageligt i, at Scandinavian Star var en brik i en større skatteoperation, der handlede om fradrag på flercifrede millionbeløb.

Indslag fra TV-avisen, 6 oktober, 1992: Der var stort presseopbud i dag, da retssagen startede. Ejendomsmægler og skibsreder [H], rederidirektør [O] og kaptajn [N] er alle anklaget for at have overtrådt loven om skibes sikkerhed. Det kan give et halvt års hæfte eller bøde.

Speak: De, som myndighederne anså for at være ansvarlige, blev dømt for at have sjusket med sikkerheden ombord. Men til trods for at der blev afholdt søforklaring, at der blev nedsat en undersøgelseskommission, og at politiet efterforskede sagen, var der ingen myndigheder, der undersøgte ejerforholdene omkring Scandinavian Star. Her lagde man simpelthen de anklagedes egne forklaringer til grund. Men det var jo netop her, man skulle have fundet forklaringen på tilsidesættelsen af sikkerheden på Scandinavian Star. Den dag, katastrofen skete, var skibet nemlig registreret i Bahamas i et andet navn end[H]'s. Miami er verdens største krydstogtshavn. Det er her Skandinaviske rederier som DFDS og Stena Line i starten af 80'erne satsede flere hundrede millioner kroner i håb om at tjene penge på krydstogter. Sælgeren af Scandinavian Star var det Miami baserede rederi SeaEscape. Myndighederne fandt aldrig ud af, at Scandinavian Star var det første skib i et omfattende samarbejde mellem [H] og SeaEscape med flere hundrede millioner kroner på spil. Det handlede om skat eller rettere skattefradrag. For [H] havde tjent store penge på Vognmandsruten over Storebælt. Da han i februar 1990 solgte ruten, fik han et overskud på 250 millioner kroner, og de penge gjaldt det om at få investeret, før ligningsmyndighederne forlangte skat af fortjenesten. For at få et skattefradrag skulle pengene geninvesteres i en ny virksomhed, og det skulle ifølge den danske skattelovgivning ske senest den 1. april. Med de mange millioner på lommen begyndte [H] at se sig om efter et nyt skib. I Miami bor også danskeren [K]. [K] arbejdede i mange år i DFDS, og i det job fik han mange pengestærke kontakter. Sammen med dem etablerede han rederiet SeaEscape. Det var [K], som gennem SeaEscape formidlede Scandinavian Star til [H]. De to udtænkte en plan, der skulle redde [H]'s penge fra det danske Skattevæsen. SeaEscape, [K] og [H] aftalte også dengang nye og langt mere omfattende transaktioner end Scandinavian Star. Planen var, at [H] skulle købe skibe for næsten 500 millioner kroner af SeaEscape og [K]. Skibene ville give et samlet fradrag på mere end 100 millioner kroner. De øvrige tre skibe var Scandinavian Song, Scandinavian Sun og Sun Fiesta.

Douglas Macgarvey, rederidirektør, SeaEscape, 1989-92: Køberen, [H], forhandlede og skrev kontrakt med SeaEscape.

Speak: Ved de, hvem der tog kontakt?

D.M.: Det kan jeg ikke huske.

Speak: Var der andre skibe end Scandinavian Star indblandet i transaktionerne mellem [H] og SeaEscape.

D.M.: Jeg kan ikke huske nogen specifikke skibe, som var i drift dengang. Efterfølgende var han indblandet i købet af et skib, som han chartrede til driftsselskabet.

Speak: Handlen blev konstrueret, så det ville være næsten umuligt at finde ud af, hvem den egentlige ejer var. Men hvorfor blev alle disse skibshandler holdt hemmelige under efterforskningen? Det er jo ikke ulovligt at købe skibe. Sandheden kom for en dag i konkursretten her i Miami i et forsøg på at redde SeaEscape fra konkurs. Under ed måtte bagmændene fortælle om skibshandlerne. Under krydsforhøret indrømmede en af SeaEscapes ejere, at der var tale om rene papirhandler. Med andre ord [H] havde aldrig kontrollen over de skibe, han krævede skattefradrag for. De forblev i SeaEscapes eje. Teknikken var, at [K] og hans kompagnoner købte et skib, som de samme dag og for samme pris solgte videre til et selskab, som [H] ejede. Dette selskab lejede straks skibet ud igen til SeaEscape og [K]. [H] havde nu papir på, at han ejede et skib. Ligesom med Scandinavian Star blev selskabet registreret på Bahamas, og i forbindelse med købet af Sun Fiesta fik det navnet Ferry Charter, Skt. Thomas. [H]'s rolle var passiv. Han skulle bare have sit skattefradrag. [H] havde aldrig noget med Sun Fiesta at gøre, og senere blev det klart, at han heller ikke kontrollerede det selskab, som ejede færgen. Med andre ord en handel som kun eksisterede på papiret. Det var [K], der i sin egenskab af direktør, ordnede finansieringen og underskrev kontrakterne. Da Scandinavian Star brændte, havde den været i drift siden 1. april, som var skæringsdagen for at opnå skattefradraget. Nu risikerede [H] en tilbundsgående undersøgelse af sine transaktioner, så det var formentlig klogt af ham at påtage sig det fulde rederansvar, selv om det var [K], der havde ansvaret ifølge skibsregisteret. Strafferammen for at sjuske med sikkerheden var i 1990 seks måneders fængsel, mens strafferammen for grov skattesvindel er op til fire år. Og med en tiltale for skattesvindel risikerede [H] at miste sin formue.

(Et mayday fra Scandinavian Star fra passagerskibet Scandinavian Star. Scandinavian Star? Ja, men jeg spørger Göteborg.)

Speak: Scandinavian Star sejler stadig som passagerskib, nu under navnet Reagle Voyager. Skibet sejler i rutefart mellem Puerto Rico og Den Dominikanske Republik, og er stadig registreret i Nassau på Bahamas. Den ansvarlige reder er [K], som også var ansvarlig reder, da skibet brændte for 10 år siden.

Hverken [H] eller [K] har ønsket at medvirke i dokumentarprogrammet "Gåden Scandinavian Star", der vises i sin helhed onsdag aften klokken 20.00 her på DR1. Programmet kulegraver skatteforholdene og sikkerheden for passagerer i international skibsfart."

Programmet "Gåden Scandinavian Star" blev ikke sendt som planlagt onsdag aften kl. 20.00, idet der på begæring af klageren blev nedlagt fogedforbud mod udsendelsen.

Den 28. juni 2000 bragte Danmarks Radio derimod udsendelsen "Scandinavian Star", der blev efterfulgt af et interview med klageren. Det fremgår af dette interview at:

Speak: "Det var en dybt tragisk katastrofe, der skete. Hvordan har det påvirket dig?

[K]: Jeg mener, man kan se på det i perioder. Hvis vi ser på ulykkestidspunktet, så påvirkede det mig, som jeg tror, det påvirkede hele den danske befolkning, og det var jo ufatteligt, at en pyroman kan sætte ild på et skib og derved at 158 mennesker dør. Og der tror jeg, at man tænker alle tænker på de pårørende og de overlevende, og det påvirker en meget, meget dybt. Senere hen, så tænker man jo over hvad, især når man er i shipping, som jeg er, hvad kunne der være gjort, og hvad skulle der have være gjort for at undgå noget sådan.

Speak: Hvad var din rolle i SeaEscape?

[K]: Jeg blev administrerende direktør, da selskabet blev stiftet i 1985. Jeg var administrerende direktør for Scandinavian World Cruises, som blev afviklet og fortsatte så, mens det var ejet af både amerikanere og DFDS, i en årrække indtil og med 1987.

Speak: Men senere hen, så var du konsulent og bestyrelsesmedlem i SeaEscape?

[K]: Det er korrekt. Efter jeg stoppede som administrerende direktør, fortsatte jeg i perioden 1988-90 som ikke-stemmeberettiget bestyrelsesmedlem og konsulent for virksomheden.

Speak: Altså, det vil sige, at i 1990 der var din rolle bestyrelsesmedlem og konsulent i SeaEscape?

[K]: Det er korrekt.

Speak: Hvorfor skulle Scandinavian Star sælges?

[K]: Scandinavian Star passede som skib ikke ind i SeaEscapes flåde, og man besluttede derfor, at man ville godt udvide flåden med andre skibe og ville derfor sælge Scandinavian Star.

Speak: Hvordan kom [H] ind i billedet? Hvordan kom du i kontakt med ham?

[K]: Jeg fik til opdrag, på vegne af ejerne af SeaEscape, at sælge skibet. Vi satte det til salg over hele verden, og jeg forhandlede med en lang række mulige købere. Der var så tre seriøse købere, der alle inspicerede skibet. Én af disse købere viste sig så at være [H].

Speak: Der ligger en kontrakt, som du har underskrevet fra den 16. februar, hvor efter der skulle være betalt 2,5 millioner doller altså 16 millioner kroner inden en uge. Blev det betalt?

[K]: Ja, depositummet, hvis det var 2,5 million, det er mellem de 15 og 20 millioner, det blev betalt. Ja.

Speak: Da så handelen går i stand, så bliver der aftalt en sælgerfinansiering, og skibet skulle betales over seks år. Hvad gik aftalen egentlig ud på?

[K]: Aftalen gik ud på, at skibet skulle leveres, og det er ikke en lejeaftale, men en købsaftale, det vil sige køber eller [H]'s selskaber køber skibet og får en delvis finansiering, og for det skulle han så stille en række sikkerheder i form af andre skibe og andre aktiver.

Speak: I den der Skandinaviske Granskningskommision der står der, og jeg citerer, "at hovedtrækket var, at SeaEscape skulle låne penge ud til køberen mod sikkerhed i skibet". Er det rigtigt?

[K]: Det er korrekt, at der var en sælgerfinansiering, altså [H] betaler de her 15-20 millioner, det resterende beløb er så finansieret af sælger over en seks års periode mod sikkerhed i skibet og i andre aktiver.

Speak: Da så katastrofen er sket, så kommer kaskoforsikringen til udbetaling. Hvem fik de penge?

[K]: Skibet var forsikret af [H]-selskaberne det var dem, der havde skibet, kontrollerede skibet, disponerede skibet så udbetalingen foregår sådan, at det beløb af købesummen, der endnu ikke er betalt til sælgerne, det udbetales til sælgerne. Resterende beløb eller hvad der ellers er af aftale med forsikringen, det udbetales til den, der disponerer skibet, så Sea-Escape fik det beløb, der var i købesum, hverken mere eller mindre.

Speak: Kan du huske, hvor meget det var?

[K]: Jeg mener købsprisen på skibet var 21 millioner doller i alt. Lige der omkring.

Speak: Se, den 30. marts, og det er 9 dage før katastrofen, der bliver SeaEscape registreret som ejer af Scandinavian Star, og det er samme dag, som [H] skal overtage skibet, da bliver du så registreret som "bestyrende reder" i Bahamas skibsregister. Hvordan kan det være, at SeaEscape udpeger dig til at have den rolle 9 dage før katastrofen?

[K]: Man skal registrere købet, man køber skibet af Stena, så det skal registreres i Bahamas-registeret. Jeg bliver så sat ind som en kontaktperson, registreret som dét i Bahamas-registeret den dag, uden jeg faktisk ved det, jeg får det at vide senere, men der skal stå en kontaktperson, der skal altså være et personnavn, og i og med jeg stod for handlen, så har det egentlig været meget naturligt for advokaterne at sætte mig ind i den funktion.

Speak: Du har fremlagt et brev fra dine advokater i London. Af det brev fremgår, at alle instruktioner i Star-handlen, registreringen og så videre, det kommer på instruks fra dig?

[K]: Det er korrekt, at jeg formidlede det salg, det var det, den opgave, jeg havde fra SeaEscape, var at sælge skibet. Og jeg står så for alle ting i forbindelse med salget af skibet, hvorimod det er advokaterne, SeaEscapes advokater, der registrerer alle ting. Som du ved fra den registrering, så er min underskrift ikke på det papir, men det er meget naturligt, det er mig, der bliver registreret, så der er ikke noget forkert i det.

Speak: Det er fordi, når jeg spørger, så er det fordi, så sent som i marts i år, der har du sagt, at du ikke vidste, at du stod der, men det kan jeg ikke få til at hænge sammen med, at dine advokater siger, at alt, hvad de gjorde i forhold til skibsregisteret, det kom fra dig?

[K]: Jamen, det er korrekt, at jeg har givet alle instruktioner til advokaterne om, hvad der skulle registreres på vegne af SeaEscape.

Speak: Hvilken indflydelse kunne du udøve over skibet?

[K]: Ingen.

Speak; Det vil altså sige, du kunne ikke stoppe skibet?

[K]: Nej.

Speak: Hvad er din mening så om, at Bahamas' love flere steder understreger, at en manager har de samme juridiske forpligtelser som en ejer? Det står der.

[K]: Altså, der kan jeg kun sige, at der findes kun én sag på dét, og den siger klart det modsatte; at den, der er registreret har ikke mere eller mindre ansvar ved at være registreret, end han ellers ville have haft. Man kunne sagtens forestille sig, at den person, der står der har ansvaret. Jeg var som administrerende direktør for SeaEscape, for de skibe vi ejede, der var jeg den kontaktperson, men havde også samtidig ansvaret fordi, jeg drev skibene

Speak: Hvordan skal man så finde ud af, hvornår det er det ene, og hvornår det er det andet, når der står et navn i det register?

[K]: Det kan man kun finde ud af ved at se, hvem der rent faktisk driver skibet. Det er jo sådan, at tager man Scandinavian Star i 1985 og 1986, hvor det var ejet af Stena Line, da havde Stena Line lejet skibet til SeaEscape og overdraget driftsansvaret til SeaEscape, så selvom Stena Line ejede skibet og havde et Stena-navn stående i registrere, så var de ikke ansvarlige. Det var jeg på det tidspunkt.

Speak: Der blev jo gennemført flere skibshandler mellem [H] og skal vi sige "miljøet" rundt om SeaEscape. Så undrer jeg mig lidt over, set i lyset af, at [H], skal vi sige, misligeholdt sine betalingsforpligtelser i Star-handlen. Hvorfor blev der så indledt et så omfattende forretningssamarbejde med ham?

[K]: [H] misligeholdt jo ikke. Han var seks dage for sent med på det med alle hans dokumenter. Han havde betalt de beløb, der skulle betales. Han havde en række dokumenter, der skulle være på plads den 30. marts, og det var de ikke før den sjette april. Men udover det, var der ikke nogen misligeholdelse.

Speak: Da [H] solgte Vognmandsruten, og stod med alle disse mange penge der på lommen, da var han vel en del af skattetænkning?

[K]: Det ved jeg ikke noget om. Jeg kender ikke skatteforhold, jeg kender ikke hans selskabsstruktur, jeg har ikke set hans selvangivelse.

Speak: Nu sagde du i 1997 til Jyllandsposten om de forhandlinger, og jeg citerer dig: "Man mente, der var en person her, altså [H], der kunne være interesseret i nogle aktiver, som havde skattemæssige fradragsmuligheder i Danmark"?

[K]: Ja.

Speak: Så du har da vidst, at det her handlede om skattetænkning?

[K]: Nej. Jeg tror ikke, at det er skattetænkning. Jeg tror, det er forretning. Er det fornuftigt eller ikke fornuftigt, ligesom de hundredetusinde af mennesker der køber en skibsanpart eller har købt en skibsanpart i tidernes løb, det er jo en kombination af, er det her noget, der giver overskud, men det er da også en situation, hvor man sparer noget i skat.

I Danmark, med de skattebyrder vi har, der er alle beslutninger, køb af et hus har jo også en skattetænkning med sig, så jeg kan ikke forestille mig andet end, at [H] også har tænkt skat, men det ved jeg ikke noget om, det må du spørge ham om.

Speak: I USA i 1993 da bliver du afhørt under vidneansvar om [H]'s involvering i SeaEscape i efteråret 1990, og da siger du: "Jeg forsøgte at få sendt to skibe til et dansk leasingselskab som en del af et dansk skatteoplæg". Så med andre ord, skattetænkning kan da ikke være dig fremmed i den sammenhæng?

[K]: Nej, der er jo skat i alle investeringer i Danmark, som jeg netop sagde, det er jo en del af det, men det skal være en forretningsmæssig fornuftig investering samtidig. Det er klart.

Speak: Se, der er jo nogle lighedspunkter mellem handlerne, som [H] gennemførte, altså Scandinavian Star, Sun Fiesta, Scandinavian Son. Finansieringen er den samme, etablering af selskaber på Bahamas, og det var SeaEscapes banker, der finansierede det hele, og du var bankens kontaktperson?

[K]: Jeg mener ikke, der er ret meget lighedstegn mellem Scandinavian Star og de to andre skibe. Tager du Scandinavian Star, så er det et skib, [H] har brug for i en rute, han ejer, og han driver og har drevet i en årrække. Han ønsker altså at købe et skib til egen drift. De to andre handler, som jo altså er nogle, der foregår efter ulykken, og altså derfor ikke har nogen effekt i ulykken eller nogen involvering i ulykken. Disse to handler er jo det modsatte. Der er det [H], der køber et skib for at leje det ud, ikke for at drive det selv, derfor er der ikke rigtig den samme systematik i disse handler.

Speak: Nej, jeg antyder heller ikke, at det driftsmæssigt er ens, jeg siger, at økonomien i det, finansieringen og kontrakterne, de er skabt over den samme læst. Det har du jo selv forklaret?

[K]: Ja og nej, altså det er samme partere, altså det er [H] på den ene side, det er SeaEscape på den anden side, men i den ene situation, der køber [H] et skib fra SeaEscape, og i de to andre situationer, der køber han to skibe fra en tredje part altså fra nogle andre rederier og charter dem ud til selskabet.

Speak: Når man ser det udefra, så ser det ud som om, at alle de der handler de hænger sammen i et forretningssamarbejde?

[K]: Nej, det er det, Danmarks Radio siger i TV-udsendelsen, der blev vist den tiende, og nu ved jeg ikke, hvad man har sagt i den her udsendelse, for den har jeg jo ikke fået lov at se, men det er helt uafhængige handler, og på det tidspunkt, [H] køber Scandinavian Star, der kender jeg ikke [H], jeg har ikke mødt ham, jeg har ikke talt med ham, og de to andre skibe har ikke været drøftet på tidspunktet, så de kommer altså efter ulykken og har derfor ikke noget med Scandinavian Star og ulykken at gøre overhovedet.

Speak: I 1990 der kunne man sejle med passagerer, uden der var en eneste ansvarlig person på ejersiden, der kunne identificeres?

[K]: Det kommer jo helt an på, hvem der driver skibet, altså der er et helt klart ansvar. Den, der har driften af skibet, den der beslutter, den der ansætter personalet, det er den person, der er ansvarlig, og det findes der jo altså en højesteretsdom på, at det var [H], og det var [O]. De stod for driften af skibet, og dermed var de ansvarlige redere.

Speak: Jamen, det er jo dét, som er bundlinien i det hele, at man undrer sig over, at der kan sejle et skib rundt uden, man klart kan identificere, hvem er ejeren, hvem er den ansvarlige?

[K]: Ja, der må man sige, tilbage i 1990, der var det ikke klart registreret, hvem der havde et rederansvar. Der var det et spørgsmål om, hvem der rent fysisk udførte det. Det er jo så lavet om siden hen på grund af Star-katastrofen og en katastrofe i England, har man jo lavet en ændring i reglerne, der gør, at fra oktober 1997 af samtlige passagerskibe, er der en ansvarlig reder. Altså en driftsansvarlig, og det er registreret.

Speak: Jo, det er korrekt i 1997, ændrer de det, men det giver jo ikke nogen regler, som indebærer, at der er åbenhed omkring ejerforholdene?

[K]: Der er klar åbenhed om ansvar, og det er jo det, jeg finder er væsentligt, og det burde der også have været længe før. Jeg er meget enig i de regler."

Klageren har ved brev af 11. april 2000 krævet, at Danmarks Radio skal bringe et genmæle vedrørende indslaget i Søndagsavisen den 9. april 2000, og klageren har ved brev af 27. april 2000 formuleret følgende genmælekrav:

"Søndagsavisen bragte den 9. april 2000 et indslag om Scandinavian Star skibskatastrofen.

I indslaget oplystes det, at [K] etablerede rederiet SeaEscape. Dette er ikke korrekt.

Af indslaget fremgår endvidere, at [K] har solgt skibe til [H]. Dette er ikke korrekt. [K] har hverken direkte eller indirekte været ejer af skibe erhvervet af [H] eller et af denne domineret selskab.

Det fremgår endvidere af indslaget, at [K] sammen med [H] udtænkte en plan, der skulle redde [H]'s penge fra det danske skattevæsen. Hertil bemærkes, at [K], der ikke forud for salget af Scandinavian Star kendte [H], og intet kendte til [H]'s skatteforhold, ikke har udtænkt nogen form for plan med det formål at redde penge fra det danske skattevæsen.

Endelig fremgik det af indslaget, at [K] var ansvarlig reder for Scandinavian Star, da skibet brændte for 10 år siden. Dette er ikke korrekt. [K] ejede ikke skibet og var ikke involveret i skibets drift. [H] og [O] blev af Højesteret i straffesagen efter Scandinavian Star skibskatastrofen dømt som de ansvarlige redere for Scandinavian Star. [K]"

Klageren har anført, at genmælekravet vedrører følgende faktuelt forkerte oplysninger:

1. Klageren etablerede rederiet SeaEscape.

2. Klageren har solgt skibe til [H].

3. Klageren udtænkte sammen med [H] en plan, der skulle redde [H]'s penge fra det Danske skattevæsen.

4. Klageren var ansvarlig reder for Scandinavian Star, da skibet brændte for ti år siden.

Vedrørende pkt. 1 i genmælekravet har klageren anført, at oplysningen er faktuelt forkert, idet selskabet SeaEscape Limited blev stiftet af DFDS. Klageren har aldrig været aktionær i DFDS' datterselskab Scandinavian Cruises eller SeaEscape Limited, og han kan derfor heller ikke have "etableret" nogen af dem. Det er derfor misvisende og langt fra "dækkende", når det i indslaget postuleres, at klageren "etablerede rederiet SeaEscape". Oplysningen kan alene anses for at være medtaget som en brik i det, der er udsendelsens egentlige formål, nemlig at fremstille klageren som den ansvarlige reder for Scandinavian Star på katastrofetidspunktet.

Vedrørende pkt. 2 i genmælekravet har klageren anført, at for seerne må det fremstå som om, at han ejede skibet, og at han havde planlagt at sælge skibet til [H]. Faktum er imidlertid, at klageren hverken ejede Scandinavian Star eller de skibe, der efterfølgende blev solgt til [H]'s koncern, ligesom det er et faktum, at klageren på tidspunktet for påbegyndelse af forhandlingerne om salget af Scandinavian Star ikke kendte [H] og end ikke havde hørt om ham, ligesom forhandlingsforløbet blev gennemført uden, at klageren overhovedet mødte [H].

Det forhold, at klageren efterfølgende medvirkede som formidler ved salg af skibe til [H]'s koncern, misbruges af Danmarks Radio til at lancere en konspirationsteori. Seerne får således det indtryk, at der på tidspunktet for købet af Scandinavian Star bestod en plan om, at [H] skulle købe skibe for ½ mia. kroner af SeaEscape og [K]. Sådan en plan eksisterede imidlertid ikke, og det forhold, at der efterfølgende blev gennemført skibshandler formidlet af [K] ændrer ikke ved, at der ikke forelå nogen plan på det for udsendelsen interessante tidspunkt, nemlig i forbindelse med salget af Scandinavian Star. Det fastholdes således, at der er tale om en faktuelt forkert oplysning, som berettiger klageren til at få bragt et genmæle.

Vedrørende pkt. 3 i genmælekravet har klageren anført, at det er en notorisk forkert oplysning, at klageren sammen med [H] udtænkte nogen form for plan, der skulle redde [H]'s penge fra det danske skattevæsen, allerede af den grund, at klageren i forbindelse med købet af Scandinavian Star aldrig mødte [H] og aldrig drøftede dennes skatteforhold med ham, hvilket der heller ikke var nogen som helst anledning til. Købet af Scandinavian Star fremstod for klageren som en klar kommerciel beslutning, der gik ud på, at skibet skulle indsættes på en færgerute, i et selskab domineret af [H]. Forhandlingerne vedrørende Scandinavian Star foregik i øvrigt med en græsk mægler i London, T. Yannoulatos og en dansk mægler, Jørgen Kongstad.

Klageren har endvidere anført, at indklagede ikke på nogen måde har sandsynliggjort, at skattemæssige overvejelser var anledning til købet af skibet. Selv om dette havde været tilfældet, ændrer det ikke ved, at klageren på ingen måde har taget del i disse overvejelser endsige har haft kendskab til dem, dersom sådanne overvejelser på noget tidspunkt har optrådt på købers side.

Klageren har tillige anført, at udtalelsen, om at han sammen med [H] udtænkte en plan, der skulle redde [H]'s penge fra det danske skattevæsen, ikke er udtryk for en "journalistisk vurdering", som anført af indklagede. For seerne fremstår det nemlig som en faktuel oplysning, hvilket er det afgørende. Udtalelsen indeholder heller ikke "en vis grad af rigtighed", som anført af indklagede. Oplysningen er ganske enkelt forkert, hvorfor den berettiger klageren til at få bragt et genmæle.

Klageren har herudover anført, at således som udsendelsen er bygget op, er det et af udsendelsens hovedbudskaber, at det forekommer odiøst, at skattemæssige overvejelser kan have været medvirkende årsag til, at hensynet til sikkerheden blev sat over styr, og når klageren præsenteres som hovedarkitekten bag disse skattemæssige planer sammen [H], er det klart, at det er overordentligt væsentligt at få afkræftet denne urigtige oplysning. Hertil kommer, at indklagede ikke har fremført nogen som helst dokumentation for, at klageren ved købet af Scandinavian Star havde nogen form for kendskab til eventuelle skattemæssige overvejelser, der måtte have været på købers side. Det er således væsentligt at holde sig for øje, at klageren på tidspunktet for købet af Scandinavian Star ikke på nogen måde havde en central placering i køberens organisation, og at han på tidspunktet for forhandlingernes påbegyndelse end ikke havde hørt om [H].

Vedrørende pkt. 4 i genmælekravet har klageren anført, at han ikke var den ansvarlige reder for Scandinavian Star, da skibet brændte for ti år siden, hvorfor der er tale om en faktisk forkert oplysning, der berettiger ham til at få bragt et genmæle.

Klageren har endvidere anført, at en person, der med rette kan betegnes som "ansvarlig reder" i relation til et skibsfartøj også er omfattet af den personkreds, der i henhold til lov om skibes sikkerhed er hjemfalden til straf ved overtrædelse af de strafbelagte bestemmelser i loven. Når seerne ikke modtager oplysninger om karakteren af det registreringsforhold, der er tale om, står udsagnet alene, og seeren sidder tilbage med indtryk af, at klageren var en af de hovedansvarlige for den manglende overholdelse af sikkerhedsreglerne om bord på Scandinavian Star og dermed skyldig i 158 menneskers død. Indklagede kunne have nuanceret udsagnet betydeligt, men valgte bevidst ikke at gøre dette, idet udsendelsens egentlige budskab, der var, at en af de hovedansvarlige ikke blev straffet, dermed ikke ville komme frem i tilstrækkelig klar form.

Klageren har tillige anført, at det ikke er korrekt, at såfremt medierne én gang har bragt en oplysning, der er forkert og misvisende, kan oplysningen ansvarsfrit genfremsættes. Af det baggrundsmateriale indklagede har henvist til, fremgår det med al tydelighed, at klageren ikke var og aldrig har været medejer af Scandinavian Star eller SeaEscape, og at han heller ikke har haft ansvar for driften af skibet i Danmark, samt at han i øvrigt heller ikke ville kunne få det, bare fordi han uden sin viden var registreret i Bahamas skibsregisteret. Disse oplysninger er imidlertid udeladt i udsendelsen, selv om indklagede beviseligt og ubestridt kendte til sagens rette sammenhæng.

Klageren har herudover anført, at det fremgår, at indklagede har fremskaffet nogle artikler om branden på Scandinavian Star via artikeldatabasen på internettet, hvorfor indklagede har været bekendt med de dementier, der tidligere har været bragt i danske dagblade om, hvorvidt klageren var den ansvarlige reder for skibet. Dette er imidlertid, ikke omtalt af indklagede, hvorfor indklagede må anses for at handle mod bedre vidende.

Klageren har endvidere anført, at det journalistiske "frisprog" ikke kan udstrækkes til direkte eller indirekte at beskylde navngivne personer for særdeles alvorlige strafbare forhold, navnlig ikke når man handler mod bedre vidende, således som indklagede gør i denne sag.

Klageren har endelig anført, at der er en afgørende forskel på begreberne "ansvarlig reder" og de øvrige rederbegreber, hvorfor indklagede ikke med baggrund i, at klageren tidligere er blevet betegnet som "bestyrende reder" eller "disponerende reder" uden videre kan betegne ham som "ansvarlig reder". Når man har gjort dette, er det klart, at det tjener et formål, og at dette formål er, at udpege klageren som en af de hovedansvarlige for ulykken.

Klageren har herudover anført, at han ikke er enig i, at interviewet med ham i forbindelse med udsendelsen vist den 28. juni 2000 kan sidestilles med et genmæle. Et genmæle indebærer således efter klagerens opfattelse, at det pågældende medie frivilligt eller efter pålæg fra Pressenævnet, gør seerne opmærksom på, at tidligere bragte faktuelle oplysninger er forkerte. Der ligger heri en væsentlig forskel i forhold til et interview, hvor den forurettede selv, i et vist omfang, får mulighed for at korrigere de faktuelt forkerte oplysninger. På den baggrund fastholder klageren genmælekravet.

Klageren har anført, at indklagede har tilsidesat god presseskik ved at bringe oplysninger, der er forkerte og misvisende, og som meget let kunne have været kontrolleret før udsendelsen, idet det bl.a. udtales i udsendelsen, at "[K] etablerede sammen med pengestærke kontakter rederiet SeaEscape", "SeaEscape, [K] og [H] aftalte også dengang nye og langt mere omfattende transaktioner end Scandinavian Star", og "Planen var, at [H] skulle købe skibe for næsten kr. 500 mio. af SeaEscape og [K]".

Klageren har endvidere anført, at indklagede har tilsidesat god presseskik ved at udtale, at "alle disse skibshandler blev holdt hemmelige under efterforskningen", idet der heri ligger et postulat om, at klageren har forsøgt at undertrykke oplysninger af relevans for efterforskningen. For det første er det vanskeligt at se hvorledes de efterfølgende skibssalg på nogen måde skulle have relevans for ulykken på Scandinavian Star. For det andet har klageren ikke holdt noget som helst hemmeligt. Det er korrekt, at han ikke har været afhørt i forbindelse med efterforskningen, og at han har undret sig over dette, henset til det store antal personer der i øvrigt blev afhørt under efterforskningen. Klageren ville imidlertid ikke kunne bidrage med noget af relevans for efterforskningen, hvilken konklusion de efterforskende myndigheder må antages også at være kommet til. Udsagnet om, at skibshandler blev holdt hemmelige under efterforskningen har således intet på sig. Der var intet hemmeligt ved skibshandlerne, de var bare ikke relevante, og derfor blev de ikke inddraget i efterforskningen, men det er klart, at indklagede, for at støtte den lancerede konspirationsteori, er nødsaget til at fremstille det således, at skibshandlerne blev holdt hemmelige. Det er også klart, at det ville være særdeles dadelværdigt, dersom forhold af relevans for efterforskningen virkelig var blevet undertrykt, hvorfor udsagnet er krænkende overfor klageren.

Klageren har tillige anført, at indklagede har tilsidesat god presseskik ved at udtale, at "teknikken var at [K] og hans kompagnoner købte et skib..", idet seerne nødvendigvis må sammenholde dette udsagn med, hvad der ellers er anført om disse "pengestærke kontakter" og "bagmændene" bag SeaEscape. Da klageren ikke har været ejer af de involverede skibe, er udsagnet endvidere forkert og misvisende.

Klageren har endvidere anført, at indklagede har tilsidesat god presseskik ved at udtale, at "nu risikerede [H] tilbundsgående undersøgelser af sine transaktioner, så det var formentlig klogt af ham at påtage sig det fulde rederansvar, selv om det var [K] der havde ansvaret ifølge skibsregisteret". Hele udsendelsen bygger således på den forudsætning, at [H] " har påtaget sig rederansvaret" fordi alternativet ville have været en dom for skattesvindel. Hvad udsendelsen imidlertid ikke nævner er, at [H] påstod frifindelse under straffesagen. Det er således notorisk og beviseligt ukorrekt, at [H] påtog sig noget ansvar, idet dette nødvendigvis måtte have fordret en tilståelse. I det citerede udsagn ligger endvidere, at [H] påtog sig et ansvar, der ikke påhvilede ham, fordi det ikke var ham, der fremgik som registreret i skibsregisteret. Heri må selvsagt også ligge, at det så i givet fald burde have været den person, der fremgik af registeret, som burde have været straffet. Da udsendelsen gør en del ud af at fortælle, at den pågældende person var klageren, står seerne nødvendigt tilbage med det indtryk, at det var klageren, der burde have været straffet.

Klageren har her tillige anført, at indklagede har tilsidesat god presseskik ved at udtale, at "den ansvarlige reder er [K], som også var ansvarlig reder, da skibet brændte for 10 år siden". Der er således tale om oplysninger, der er forkerte og misvisende, og som meget let kunne have været kontrolleret før indslaget blev bragt og langt hen ad vejen var blevet kontrolleret, uden at producenten ønskede at bringe de korrekte oplysninger, endsige redegøre for de fremkomne indsigelser.

Klageren har herudover anført, at det er åbenbart, at indslaget indeholder oplysninger om ham, som er skadelige, krænkende og agtelsesforringende, og det kan oplyses, at de i indslaget fremførte påstande allerede har haft alvorlige økonomiske konsekvenser for klageren og hans virksomhed. Det må i den forbindelse erindres, at klageren fortsat driver virksomhed i shippingbranchen med teknisk management af passagerskibe i betydeligt omfang samt formidling af køb/salg og chartring af passagerskibe. Hertil kommer, at beskyldningerne af naturlige årsager har været belastende for klageren og hele hans personlige omgangskreds. Klageren har i denne forbindelse oplyst vedrørende kommunikationen mellem de researchende journalister og ham selv forud for indslaget, at han på ingen måde blev konfronteret med, at udsendelsen ville indeholde oplysninger om, at han var ansvarlig reder, eller at [H] "tog straffen" for den ansvarlige reder. Da klageren ikke kunne få en tilfredsstillende dialog med producenterne om udsendelsen, afslog han at deltage i et interview. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at indklagede af den grund er frigjort fra forpligtelsen til at forelægge for klageren, at man ville præsentere ham som "ansvarlig reder" i relation til Scandinavian Star, og som en person der sammen med [H] havde udtænkt en plan om skattetænkning m.v. Det interview, der blev vist med klageren i forbindelse med udsendelsen den 28. juni 2000, viser da også, at indklagede med en rimelig grad af imødekommenhed kunne have fået et interview med klageren, men spørgsmålet er, om indklagede overhovedet havde nogen reel interesse heri i forbindelse med den oprindelige udsendelse,.

Klageren har endvidere anført, at det er i strid med god presseskik, at det ikke fremgår af indslaget, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Da indklagede blev bekendt med karakteren af de urigtige meddelelser indslaget indholdt, burde indklagede endvidere på eget initiativ have foretaget en berigtigelse heraf.

Klageren har herudover anført, at klagen ikke alene vedrører udsendelsens speakertekst, men tillige billedsiden i den forstand, at billedsiden forstærker det indtryk, speakerteksten skaber af klagerens rolle i relation til Scandinavian Star skibskatastrofen.

Klageren har endelig anført, at ulykken på Scandinavian Star den dag i dag påkalder sig overordentlig stor offentlig interesse, og at det derfor er relevant at producere en udsendelse i anledning af ti året for ulykken. Når udsendelsens clou imidlertid er, at den egentlige ansvarlige for skibet er en hidtil ukendt mystisk dansk/amerikaner, er grænserne for det tilladelige langt overskredet. Scandinavian Star katastrofen involverede 158 menneskers død, og det er klart, at det såvel økonomisk som socialt og personligt er ødelæggende for klageren, at blive fremstillet som en ansvarlig bagmand i så henseende. Hertil kommer, at indklagede kynisk har undertrykt faktum samt undladt at referere klagerens indsigelser, som man udmærket godt kendte til, hvilket gør forholdet særligt kritisabelt.

Indklagede har anført, at formålet med udsendelsen var med udgangspunkt i Scandinavian Star katastrofen at belyse, at reglerne om skibsfart fortsat er sådan, at det er vanskeligt at afdække ejerforhold, og at den journalistiske præmis for dette program var at påvise, at myndighederne i forbindelse med efterforskningen af omstændighederne og baggrunden for den på det tidspunkt største skibskatastrofe i Norden ikke i tilstrækkeligt omfang havde efterforsket ejerforholdene omkring Scandinavian Star. Det havde man udtrykkeligt undladt, fordi "det var for uoverskueligt", og fordi "målet var at få de sigtede straffet med ubetinget fængselsstraf". Programmet påpeger således, at passager- og krydstogtskibe kunne sejle rundt på verdenshavene uden, at myndighederne havde nogen mulighed for at kortlægge, hvem der var de egentlige ejere af skibene. De reelle ejerforhold fortonede sig bag uigennemsigtige skuffeselskaber registreret i skibsregistre med bekvemmelighedsflag. I dette tilfælde Bahamas.

Vedrørende genmælekravet har indklagede anført, at forudsætningen for et berettiget krav om genmæle er, at der enten er enighed om, at faktuelle oplysninger er forkerte, at der er berettiget tvivl om rigtigheden af faktuelle oplysninger, eller at det af en relevant instans er fastslået, at der er tvivl om rigtigheden af faktuelle oplysninger. Ingen af disse forudsætninger er imidlertid opfyldt, idet det bestrides, at de af genmælekravet omfattende punkter rummer faktuelt forkerte oplysninger. Da man viste udsendelsen "Scandinavian Star" den 28. juni 2000, var der således ikke grundlag for at bringe det begærede genmæle, men klageren havde i forbindelse med interviewet mulighed for at korrigere de oplysninger, der er genstand for genmælekravet.

Vedrørende pkt. 1 i genmælekravet har indklagede anført, at det af indslaget fremgår, at "i Miami bor også danskeren [K]. [K] arbejdede i mange år i DFDS, og i det job fik han mange pengestærke kontakter. Sammen med dem etablerede han rederiet SeaEscape" . Klageren har gjort gældende, at udsagnet er faktuelt forkert, idet han ikke stiftede SeaEscape, og idet han ikke var aktionær i dette, således at det skulle være misvisende at anføre, at han etablerede SeaEscape. Det fremgår imidlertid klart af udsagnet, at klageren var ansat i og udsendt af DFDS, og at han i det job - dvs. som ansat i DFDS etablerede SeaEscape. Udtrykket "etablerede (rederiet)" implicerer ikke nødvendigvis (med)ejerskab til rederiet. I daglig tale benyttes formen "etablere" også selv om ejerskab ikke er en realitet. Udtrykket beskriver dermed ganske godt sprogligt, at klageren, som den centrale person for DFDS, forestod en ændring af selskabsstrukturen. Det var ham, der var sendt over af DFDS, ham der forestod overvågning af ændringerne, ham der fandt de øvrige aktionærer/investorer i selskabet, og ham, der blev administrerende direktør i det nyetablerede selskab SeaEscape.

Indklagede har endvidere anført, at ved afgørelse af, om der er tale om faktisk forkerte oplysninger, som berettiger til et genmæle, må det kunne godtages ved formidling af komplicerede forhold gennem et massemedie til en bred offentlighed uden særlige forudsætninger på det specielle område at forenkle, således at ikke alle nuancer er med, men så hovedtrækkene er forståelige og dækkende. Indklagede finder på denne baggrund ikke, at klageren er berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende pkt. 1 i genmælekravet, hvortil kommer, at indklagede ikke kan tiltræde, at oplysningerne er medtaget for at fremme "udsendelsens egentlige formål, nemlig at fremstille [K] som den ansvarlige reder for "Scandinavian Star" på katastrofetidspunktet"- dette har aldrig været udsendelsens formål.

Indklagede har vedrørende pkt. 2 i genmælekravet anført, at det af indslaget fremgår, at "planen var, at [H] skulle købe skibe for næsten 500 millioner kroner af SeaEscape og [K]". Hertil har klageren anført, at han ikke direkte eller indirekte har været ejer af skibe erhvervet af [H] eller et af denne domineret selskab. Det er imidlertid indklagedes opfattelse, at udtrykket "har solgt skib(e)" er dækkende, også i det omfang klageren alene formidlede handlerne, men ikke ejede skibene, hvilket netop er det, klageren levede og lever af, nemlig at sælge/formidle skibe. Sprogligt er der således dækning for udtrykket, der svarer til i en handel om fast ejendom at sige, at man købte huset af Home eller en person fra en anden ejendomsmægler.

Hertil kommer, at der i perioden marts 1990 til december 1990 blev handlet i alt fire skibe mellem [H] og selskaber, som klageren havde en rolle i. I en af disse handler, der vedrører skibet Sun Fiesta, var selskabet Marne aktiv part i købsaftalen, og klageren var aktionær i samt administrerende direktør for selskabet Marne. Der findes i konsekvens heraf også at være en sproglig konsistens i ordvalget. Den citerede passage dækker således det forhold, at klageren ubestridt formidlede salg af skibe til [H]-koncernen, at klageren i eet tilfælde tillige havde direkte økonomiske interesser i et af de handlede skibe ("Sun Fiesta"), samt at klageren spillede en central rolle i samtlige handler. Det udtales således ikke i programmet, at klageren ejede Scandinavian Star, hvilket heller ikke er programmets standpunkt. Indklagede kan således ikke tiltræde klagerens udlægning, hvoraf det synes at fremgå, at klageren var uden enhver form for ejerskab til de handlede skibe. Vedrørende de øvrige overdragne skibe fungerede klageren dels som formidler, og indtog dels en central placering i de selskaber, der var involveret i de pågældende handler. Indklagede finder således ikke, at klageren er berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende pkt. 2 i hans genmælekrav.

Indklagede har vedrørende pkt. 3 i genmælekravet anført, at klageren heller ikke i dette tilfælde har krav på at få bragt et genmæle, idet oplysningen i udsendelsen er korrekt. I perioden marts 1990 til december 1990 blev der således lagt planer om at handle i alt fire skibe mellem [H] og selskaber, som klageren havde en rolle i. Tre af disse handler blev gennemført, og klageren havde en række tilknytningsmomenter til alle disse handler. Den samlede værdi for de fire skibe var næsten 500 millioner kroner. I henhold til danske skatteregler med en afskrivning på 30 procent, var det samlede skattefradrag, som [H] gik efter, mellem 100 og 150 millioner kroner. Skattefradraget på Scandinavian Star alene var på 43,5 millioner kroner. Som det fremgår, vedrører det udsagn, der ønskes genmæle over for, ikke blot "Scandinavian Star", men alle de skibe, der blev handlet mellem parterne. Der må lægges en plan, blandt andet for finansiering, når transaktioner af denne størrelse skal gennemføres. Udsagnet om at klageren og [H] "sammen" udtænkte en plan implicerer eller forudsætter ikke en direkte personlig kontakt mellem [H] og klageren. Udtrykket implicerer, at klageren personligt var involveret i en eller anden udstrækning i den nævnte planlægning, eller i effektueringen af planerne, hvilket han var. Klageren var således direktør i SeaEscape, aktionær og direktør i Marne, stifter af og direktør i Ferry Charter-selskaberne, og aktionær og direktør i International Shipping Partners, Miami, som administrerende [H]'s Ferry Charter-selskaber.

Indklagede har endvidere anført, at da klageren indtog en central placering i såvel sælgers som købers organisation, er det ikke afgørende, hvorvidt han i egentlig forstand var ophavsmand til de beskrevne planer, eller om han blot effektuerede planer truffet af andre. Der er imidlertid dækning for at hævde, at klageren på væsentlig måde var involveret i samtlige transaktioner. Indslaget belyser, at der forelå en samlet plan vedrørende blandt andet finansiering, disponering af skibene og selskabsetablering, som tilgodeså og var betinget af både sælgers og købers interesser, og som for købers vedkommende dokumenteret var begrundet hovedsagelig i skattemæssige hensyn. To af de handlede skibe blev således erhvervet af [H]'s Ferry Charter-selskaber med det formål at leje de pågældende skibe til SeaEscape, der var sælger, og selskaberne var stiftet af klageren til dette formål, og klageren var direktør i selskaberne.

Indklagede har herudover anført, at klageren under vidneansvar i forbindelse med rekonstruktionen af SeaEscape forklarede i US Bank-ruptcy Court, Miami, at "Jeg forsøgte at få sendt to skibe til et dansk leasingselskab som en del af et dansk skatteoplæg". Indklagede kan derfor ikke tiltræde klagerens oplysning om, at han " på ingen måde har taget del i disse (skattemæssige) overvejelser endsige har haft kendskab til dem, dersom sådanne overvejelser nogensinde har optrådt på købers side." Det kan derimod konstateres, at SeaEscape og klageren var engageret i planlægningen af og/eller den faktiske medvirken til selskabsdannelser med henblik på at tilrettelægge ejerstrukturen på købers side. Dette forhold er i sig selv udtryk for, at samarbejdet rakte væsentligt videre end den blotte formidling af skibshandler.

Indklagede har herudover anført, at det tidsmæssige aspekt af de indgåede skibshandler ikke er afgørende. Alle handler fandt sted i løbet af otte måneder i 1990, hvilket må være det afgørende. Udtrykket "dengang" viser ikke tilbage til tidspunktet for selve handelen vedrørende Scandinavian Star, men derimod til det forløb i 1990, hvorunder der ubestridt blev indgået en række skibshandler.

Indklagede har herudover anført, at det ikke udtales i programmet, at de pågældende skattemæssige hensyn i sig selv var odiøse, men det konstateres, at disse hensyn gjorde sig gældende. Der sker endvidere ikke i udsendelsen nogen generel sammenkædning mellem på den ene side de pågældende skattemæssige motiver til skibshandlerne og klagerens involvering heri, og på den anden side tilsidesættelsen af sikkerhedsmæssige forhold. Derimod fremføres i udsendelsen det synspunkt, at det for [H] og kun for denne var væsentligt at få sat Scandinavian Star i drift inden 1. april 1990 af afskrivningsmæssige årsager, og at dette forhold kan have indebåret en sikkerhedsmæssig risiko. Dette forhold involverer imidlertid ikke klageren.

Indklagede har endelig anført, at pkt. 3 i klagerens genmælekrav i højere grad har karakter af en journalistisk vurdering end en oplysning af faktisk karakter, og den allerede af den grund ikke kan danne grundlag for et genmæle

Indklagede har vedrørende pkt. 4 i klagerens genmælekrav anført, at klageren heller ikke i dette tilfælde har krav på at få bragt et genmæle, samt at formuleringen ikke utvetydigt udgør en sigtelse mod ham for at være ansvarlig for ulykken og dermed for 158 menneskers død. Det skal således understreges, at omtalen af klageren som "ansvarlig reder" ikke er et udsagn om, at klageren strafferetligt eller på anden måde er juridisk ansvarlig for "Scandinavian Stars" forlis, men derimod alene er en beskrivelse af klagerens formelle position i forhold til skibet, og herunder at hvervet som "managing owner" udøves under ansvar. Det har således aldrig været udsendelsens formål at fremstille klageren som juridisk ansvarlig for skibskatastrofen, og noget sådant udtales eller antydes ikke. Det har derimod været udsendelsens formål at påpege, at der i forbindelse med efterforskningen ikke er taget stilling til, hvorvidt andre end de faktisk tiltalte og dømte herunder eventuelt klageren kunne have pådraget sig ansvar i forbindelse med ulykken. Det udtales eller antydes endvidere ikke, at klageren var medejer af Scandinavian Star.

Indklagede har endvidere anført, at begrundelsen for at afvise genmælekravet på dette punkt er selve registreringen af klageren som "managing owner" i skibsregisteret i Bahamas, idet et genmælekrav ikke skal tages til følge, hvis oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Når klageren i det officielle skibsregister, som i international søret er den almindeligt anerkendte og eneste kilde til at fastslå et skibs ejer- og reder-forhold, er registreret som "managing owner", er det berettiget at præsentere ham som sket i udsendelsen. Det skønnes endvidere at en eventuel nuanceforskel mellem udtrykkene "ansvarlig reder" og "bestyrende reder" er uden betydning. Hertil kommer, at der ikke kan konstateres noget grundlag for klagerens påstand om, at den pågældende registrering "managing owner" alene gør ham til kontaktperson.

Indklagede har tillige anført, at der gælder et vist frisprog, i særlig grad i en sag som denne, der påkalder sig stor offentlig interesse, og hvor "frisproget" allerede tidligere er fastslået. Det kan således konstateres, at udtrykket "ansvarlig reder", "bestyrende reder" og "disponerende reder" har været anvendt om klageren i dansk presse i en lang række tilfælde uden at dette har givet anledning til påtale fra hans side. Sammenfattende fastholdes det således, at der heller ikke på dette punkt har været grundlag for genmæle, samt at den meget hyppige, offentlige anvendelse af de påtalte formuleringer har skabt et bestyrket grundlag for den fortsatte anvendelse heraf.

Indklagede har herudover anført, at klager på nuværende tidspunkt er stillet, som om anmodningen om genmæle er imødekommet. Under interviewet med klageren bragt den 28. juni 2000 fik klageren således lejlighed til at fremsætte en række af de synspunkter, som han overfor indklagede har fremført som begrundelse for kravet om genmæle. Det fremgår således af interviewets spørgsmål og svar, at det blev fastslået at klageren ikke var medejer af SeaEscape, at det blev fastslået at klageren ikke var medejer af "Scandinavian Star", at klageren fik fyldestgørende mulighed for og faktisk ytrede sig om sin involvering i og sit kendskab til [H]'s planer, og disse planers skattemæssige forudsætninger, samt at klageren fik fyldestgørende mulighed for og faktisk ytrede sig om sit syn på baggrunden for og konsekvenserne af, at han på ulykkestidspunktet var registreret som "managing owner" i Bahamas skibsregister. Indklagede må på denne baggrund konstatere, at det begærede genmæle under alle omstændigheder faktisk er ydet klageren.

Indklagede har endvidere anført, at god presseskik ikke er tilsidesat, idet oplysningerne i udsendelsen om, at "[K] etablerede sammen med pengestærke kontakter rederiet SeaEscape", "SeaEscape, [K] og [H] aftalte også dengang nye og langt mere omfattende transaktioner end Scandinavian Star", og "Planen var, at [H] skulle købe skibe for næsten kr. 500 mio. af SeaEscape og [K]", er undersøgt i tilstrækkelig grad.

Indklagede har endvidere anført, at når det i udsendelsen siges, at "alle disse skibshandler (blev) holdt hemmelige" så er dette ikke udtryk for, at man har forsøgte at undertrykke oplysninger af relevans for efterforskningen af ulykken. Formulering hverken udtaler eller antyder, at klageren fortiede eller tilbageholdt oplysninger, idet klageren slet ikke er omtalt i passagen. Hertil kommer, at det er ubestridt, at klageren ikke blev præsenteret for spørgsmål, hverken af politiet eller af Granskningsudvalget, og at klageren således ikke var genstand for efterforskning.

Indklagede har tillige anført, at [H] afviste at afgive forklaring for Granskningsudvalget med henvisning til, at han risikerede sigtelse/tiltale, og han ville derfor udelukkende afgive forklaring til politiet. Frederiksberg Politi, som forestod efterforskningen, fandt imidlertid selskabs- og ejerforholdene " overordentlig uoverskuelige". På dette grundlag afstod Frederiksberg Politi fra at efterforske de mange og komplicerede selskabsforhold samt de talrige øvrige transaktioner mellem [H]-koncernen og SeaEscape, ligesom politiet opgav at rejse tiltale mod andre mulige ansvarlige end [H] og personer med tilknytning til hans selskaber. I betragtning af den erkendte uigennemsigtighed, der prægede alle forhold vedrørende salget af "Scandinavian Star" og de øvrige skibshandler, kan det undre, at [H] ikke på eget initiativ fremlagde oplysninger, der kunne kaste lys over de nævnte forhold. Af de nævnte grunde er der derfor belæg for at hævde, at relevante oplysninger ikke blev fremlagt, og god presseskik er derfor ikke tilsidesat.

Indklagede har endvidere anført, at udsagnet om, at "teknikken var, at [K] og hans kompagnoner købte et skib " ikke udgør en overtrædelse af god presseskik, og indklagede henviser i denne forbindelse til sine bemærkningerne vedrørende genmæle.

Indklagede har tillige anført, at udtalelsen om, at "nu risikerede [H] en tilbundsgående undersøgelse af sine transaktioner, så det var formentligt klogt af ham at påtage sig det fulde rederansvar, selvom det var [K], der havde ansvaret ifølge skibsregisteret." heller ikke indebærer en tilsidesættelse af god presseskik. Indklagede har således ikke gjort gældende, at [H] påtog sig et strafferetligt ansvar, men derimod alene et rederansvar. Heri ligger nærmere, at [H] i forbindelse med straffesagen erkendte, at han havde den øverste ledelse eller beslutningsmyndighed i samtlige de berørte selskaber (K/S Scandinavian Star, VR Holdings ApS, VR Dano ApS, Project Shipping Ltd. m.fl.). For så vidt angår udsagnet om, at klageren havde ansvaret ifølge skibsregisteret, henvises til bemærkningerne vedrørende genmæle.

Indklagede har endvidere anført, at udsagnet: "den ansvarlige reder er [K], som også var ansvarlig reder, da skibet brændte for 10 år siden." ikke indebærer en tilsidesættelse af god presseskik. Indklagede henviser i denne forbindelse til sine bemærkninger vedrørende klagers genmælekrav.

Indklagede har herudover anført, at det ikke er rigtigt, at man ikke forelagde udsendelsens oplysninger for klageren. Når klageren gør gældende, at han ikke forudgående blev konfronteret med, at udsendelsen ville indeholde bl.a. oplysninger om, at han var ansvarlig reder, og at der burde være sket forelæggelse heraf for ham, er det således forkert. Det skal endvidere på ny understreges, at det med udsagnet "ansvarlig reder" ikke er tilkendegivet, at klageren efter en strafferetlig bedømmelse er ansvarlig, men at han indtog en position, til hvilken der formelt er knytter eller kan knytte sig et ansvar. Det skal endvidere understreges, at klageren havde fået forelagt påstanden om, at han på ulykkestidspunktet var ansvarlig eller disponerende reder ("managing owner"). Klageren afslog således oprindeligt at deltage i et interview. Det forekommer derfor besynderligt, når klageren påstår, at han ikke var bekendt med temaet for eller formålet med de ham stillede spørgsmål. Den "tilfredsstillende dialog med producenterne", som klageren angiveligt ikke kunne opnå, bestod i, at indklagede afviste klagerens krav om at få lov til at se og godkende de klip og det indhold, der var om ham. Klageren var således bekendt med temaet for udsendelsen, dels gennem de klageren forelagte skriftlige spørgsmål, og dels gennem klagerens forhåndskendskab til journalist Tron Strand og dennes tidligere interviews med og artikler om klageren og skibsulykken.

Indklagede har endvidere anført, at det fremgår, hvilke dele af udsendelsen, der er faktiske oplysninger, og hvilke der er kommentarer.

Indklagede har tillige anført, at indslaget belyser et emne, der er væsentligt, og som har stor offentlig interesse. Der kan i en sag som den foreliggende ikke opstilles begrænsninger, som hindrer medierne i at opfylde deres rolle som samfundets kontrol- og informationsorgan - public watchdog. Klageren havde på tidspunktet for indslagets udsendelse afslået at medvirke i interviewform. Han fik herefter stillet skriftlige spørgsmål i den udstrækning, det var relevant. Udsendelsens speak blev naturligvis først lavet til allersidst, og det er ikke et krav, at den nøjagtige ordlyd gengives for enkeltpersoner forud for en udsendelse. Hertil kommer, at udsendelsen i al væsentlighed var et sammendrag af det, der allerede havde været fremme i den trykte presse i årene 1997 og fremefter. Der er stort set ingen nye oplysninger i udsendelsen i forhold til det, klageren har været bekendt med og offentligt har tålt. Særligt på den baggrund finder indklagede ikke, at udsendelsen indebærer en tilsidesættelse af god presseskik.

Indklagede har endelig anført, at klageren, efter at indklagede bragte udsendelsen "Scandinavian Star" med tilhørende efterfølgende interview, ikke har haft grundlag for at opretholde en klage over forhold, som måtte have været i strid med god presseskik, lige som klager de fakto har opnået genmæle som ønsket.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Kaare R. Skou, Bo Maltesen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Vedrørende påstanden om genmæle:

Klageren har krævet genmæle i anledning af, at det i udsendelsen den 9. april 2000 hedder, at han "arbejdede i mange år i DFDS, og i det job fik han mange pengestærke kontakter. Sammen med dem etablerede han rederiet SeaEscape". Klageren gør gældende, at udsagnet er forkert, idet det var DFDS og ikke ham, der etablerede SeaEscape, og idet klageren aldrig har været aktionær i SeaEscape. Efter Pressenævnets opfattelse er ordet "etablerede" ikke dækkende, men den citerede passus indeholder ikke sådanne faktisk forkerte oplysninger, at det i sig selv berettiger klageren til at få bragt et genmæle.

Klageren har også krævet genmæle i anledning af, at det i udsendelsen hedder, at "planen var, at [H] skulle købe skibe for næsten 500 millioner kroner af SeaEscape og [K]", idet klageren har anført, at han ikke selv ejede skibe, og at det derfor er et forkert og misvisende udsagn. Efter Pressenævnets opfattelse er formuleringen " købe skibe af SeaEscape og [K]" ikke dækkende specielt ikke sammenholdt med formuleringen "Teknikken var, at [K] og hans kompagnoner købte et skib, som de solgte videre " - men den citerede passus indeholder ikke sådanne faktisk forkerte oplysninger, at det i sig selv berettiger klageren til at få bragt et genmæle.

Klageren har endvidere krævet genmæle i anledning af, at det i udsendelsen hedder, at "de to [[H] og klageren, [K]] udtænkte en plan, der skulle redde [H]'s penge fra det danske skattevæsen", idet klageren bl.a. har anført, at han i forbindelse med købet af Scandinavian Star aldrig mødte [H] og aldrig drøftede [H]'s skatteforhold med denne. Det citerede udsagn fra udsendelsen må efter Pressenævnets opfattelse forstås således, at klageren i et samarbejde med [H] har været aktivt involveret i at udtænke en plan, som muliggjorde, at [H] kunne nedbringe sin skattepligt. Nævnet finder, at indklagede ikke har sandsynliggjort en sådan involvering, hvorfor der foreligger faktisk forkerte oplysninger desangående. I det interview med klageren, som indklagede bragte den 28. juni 2000, fik klageren imidlertid lejlighed til at redegøre og redegjorde - grundigt for, at han ikke havde været involveret i [H]'s skatteforhold. Nævnet finder på denne baggrund, at klageren ikke har krav på at få bragt et genmæle.

Klageren har endelig krævet genmæle i anledning af, at det i udsendelsen hedder, at "Den ansvarlige reder er [K], som også var ansvarlig reder, da skibet Scandinavian Star brændte for 10 år siden". Klageren har herved navnlig anført, at registreringen af ham i skibsregistret på Bahamas som "managing owner" alene indebar, at han var kontaktperson vedrørende skibet. Det er Pressenævnets opfattelse, at registreringen af klageren som "managing owner" i skibsregistret på Bahamas ikke giver grundlag for i udsendelsen at betegne ham som "ansvarlig reder", hvorfor der foreligger faktisk forkerte oplysninger desangående. Da klageren imidlertid under det interview, der blev bragt med ham den 28. juni 2000, fik lejlighed til at redegøre og redegjorde grundigt for, hvad der efter hans opfattelse kan indlægges og ikke kan indlægges i registreringen som "managing owner", finder nævnet, at klageren ikke har krav på herudover at få bragt et genmæle.

Vedrørende påstanden om tilsidesættelse af god presseskik:

Udsagnene i indslaget i DR-TV's Søndagsavisen den 9. april 2000 tog udgangspunkt i katastrofen på "Scandinavian Star", hvor 158 mennesker mistede livet. I indslaget blev det angivet, at Danmarks Radio nu kunne afsløre, at det var en stor og kompliceret skatteoperation, som var årsag til, at "Scandinavian Star" blev indsat på ruten Oslo-Frederikshavn, før dette var driftsmæssigt forsvarligt.

I indslaget forekommer bl.a. udsagn om, at "de to og [K]] udtænkte en plan, der skulle redde [H]'s penge fra det danske skattevæsen", og at "Den ansvarlige reder er [K], som også var ansvarlig reder, da skibet brændte for 10 år siden".

Danmarks Radio har ikke sandsynliggjort, at [K] deltog i planlægningen af en skattetransaktion, og Danmarks Radios udsagn om, at var ansvarlig reder for "Scandinavian Star", er ikke korrekt. Danmarks Radio har uden at have det fornødne grundlag derfor bibragt seerne det indtryk, at [K] bærer et væsentligt ansvar for katastrofen på "Scandinavian Star".

Nævnet finder, at Danmarks Radio herved groft har tilsidesat god presseskik. Det ændrer ikke ved denne vurdering, at [K] i et interview i forbindelse med en opfølgende tv-udsendelse den 28. juni 2000 har haft lejlighed til at redegøre for sine synspunkter, og det ændrer heller ikke ved vurderingen, at der i tiden fra 1997 og frem til indslaget i Danmarks Radio den 9. april 2000 havde været visse spredte udsagn i den trykte presse, som var på linie med udsagnene i indslaget.

Nævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af Danmarks Radio.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet

DR-TV bragte søndag den 9. april 2000 i Søndagsavisen et indslag, der handlede om katastrofen på "Scandinavian Star" for ti år siden, da 158 mennesker omkom.

[K], som blev omtalt i indslaget, har klaget til Pressenævnet, idet han anser god presseskik for tilsidesat.

Pressenævnet udtaler i anledning af denne klage:

Udsagnene i indslaget i DR-TV's Søndagsavisen den 9. april 2000 tog udgangspunkt i katastrofen på "Scandinavian Star", hvor 158 mennesker mistede livet. I indslaget blev det angivet, at Danmarks Radio nu kunne afsløre, at det var en stor og kompliceret skatteoperation, som var årsag til, at "Scandinavian Star" blev indsat på ruten Oslo-Frederikshavn, før dette var driftsmæssigt forsvarligt.

I indslaget forekommer bl.a. udsagn om, at "de to [[H] og[K]] udtænkte en plan, der skulle redde [H]'s penge fra det danske skattevæsen", og at "Den ansvarlige reder er [K], som også var ansvarlig reder, da skibet brændte for 10 år siden".

Danmarks Radio har ikke sandsynliggjort, at [K] deltog i planlægningen af en skattetransaktion, og Danmarks Radios udsagn om, at var ansvarlig reder for "Scandinavian Star", er ikke korrekt. Danmarks Radio har uden at have det fornødne grundlag derfor bibragt seerne det indtryk, at [K] bærer et væsentligt ansvar for katastrofen på "Scandinavian Star".

Nævnet finder, at Danmarks Radio herved groft har tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af Danmarks Radio.

København den 16. oktober 2000

Jørgen Nørgaard, Kaare R. Skou, Bo Maltesen og Kirsten Dyregaard."

Afsagt den 16. oktober 2000.

Versioner

1. 2000-10-18