Gelex

Bindende forhåndsbesked

GældendeVersion 2000-10-24
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11578@2000-10-24/da

Indhold
  1. Indledning

1. medlemmer af andelsboligforeninger

2. nedsættelse af boligafgift

Reference

LL § 16 A LV 1999 S.F.2.2.2

Spørgsmål

Ligningsrådet anmodes om bindende forhåndsbesked om det vil medføre beskatning af andelshaveren X, hvis andelsboligforeningen A, hvori han er andelshaver, optager nye lån, hvorefter provenuet anvendes til at nedbringe andelshaverens månedlige boligafgift.

Svar

Nej

Sagsfremstilling og begrundelse

Andelsboligforeningen A bestod af 30 andelsboliger opført efter lov om private andelsboliger, og var financieret med støttede indekslån med udløb år 2014.

Foreningen påtænkte at optage et 3 årigt lån på kr. 1,5 mio., hvorefter provenuet skulle anvendes til foreningens terminsbetalinger, og dermed give mulighed for at nedsætte andelshavernes boligafgift. Efter 3 år ønskedes optaget et nyt lån på kr. 3 mio. til dækning af det første lån og til fortsat nedbringelse af boligafgiften, og således ville foreningen fremover belåne foreningens friværdi. Resultatet ville herefter blive, at den samlede løbetid på foreningens lån blev forlænget, og at andelshavernes aktuelle boligafgift kunne reduceres med 800 - 1000 kr. månedligt. Nedsættelsen af boligafgiften ville ske i forhold til den enkeltes andel i andelsboligforeningen.

Anmoder havde anført, at modellen kunne opfattes som en parallel til ejerboligens omkonvertering, og sigtede til at dæmpe den kraftige vækst i andelsindskuddene, der voksede med 7-8% om året, og udgjorde nu ca. kr. 400.000. Dette i kombination med en relativ høj husleje var særdeles uheldigt, og ville på sigt kunne indebære udlejningsvanskeligheder og dermed påføre andelsforeningen tab.

Ligningsrådet fandt, at anvendelse af det konstaterede låneprovenu til foreningens terminsbetalinger og nedsættelse af boligafgiften ikke ville medføre beskatning af andelshaveren. Der hensås til Landsskatterettens kendelse, offentliggjort i TfS 2000, 193, hvor retten fandt, at der ikke i statsskattelovens § 4 b eller lovgivningen i øvrigt var hjemmel til beskatning af lav boligafgift.

Versioner

  1. 2000-10-24