Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11589@2000-10-27/da
Indhold
Ved skøde underskrevet henholdsvis den 16. august og 14. september 1984 overdrog indklagede en ejendom med overtagelsesdag den 1. februar 1985 til klageren. Det fremgår af skødet, at indklagede forpligtede sig til inden overtagelsesdagen at færdiggøre 23 boliger på ejendommen i overensstemmelse med en af indklagede udarbejdet brochure over andelsboliger og de af indklagede udarbejdede tegninger og materialebeskrivelser.
Til afgørelse af eventuelle tvister mellem parterne var vedtaget §§ 30 og 31 i AB 72.
Efter at klageren den 12. juni 1995 havde rettet henvendelse til indklagede vedrørende problemer med afskallede og forvitrede tage, og indklagede havde afvist at være ansvarlig for de konstaterede forhold, indhentede klageren en rapport vedrørende afskalninger på tagene.
Den 26. maj 1997 indgav klageren klageskrift til Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
I den anledning blev der nedsat en voldgiftsret bestående af civilingeniør Ole Hans Jensen, murermester, ingeniør M. IDA Kaj Buch Andersen og landsdommer Fritse Hove, sidstnævnte som rettens formand.
Der har under sagen været afholdt syn og skøn.
Mundtlig forhandling fandt sted den 2. februar 2000.
Efter aftale med parterne udelades sagsfremstilling og de forklaringer, der er afgivet under den mundtlige forhandling, i denne kendelse.
Klageren har påstået indklagede tilpligtet at betale 1.112.500 kr. med sædvanlig procesrente fra den 18.april 1998.
Påstanden fremkommer således :
1. Udbedring af tage, hvor der er konstateret mangler ved tagstenene 775.000 kr.
2. Udbedring af lunker på steder der ikke er omfattet af 1. 62.500 kr.
3. Udskiftning af afstandslister på steder, der ikke er omfattet af 1. 275.000 kr.
I alt 1.112.500 kr.
Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.
Klageren har til støtte for sin påstand anført, at det ved det afholdte syn og skøn er godtgjort, at der er mangler ved de tagsten- materialefejl som indklagede har anvendt ved byggeriet, og at oplægningen af tagene er udført forkert, idet der dels er konstateret lunker, dels er anvendt afstandslister på 10 mm. i stedet for 25 mm.
Det fremgår af skønsmandens erklæring, der støttes af en erklæring indhentet fra institut X, at der er konstateret omfattende afskalninger på en del af tagene i bebyggelsen, og at disse afskalninger navnlig kan henføres til fejl i brændingen af disse tagsten. Anvendelsen af kun 10 mm tykke afstandslister, der har medført utilstrækkelig ventilation, og lunkedannelser på oversiden af ydermuren er en medvirkende årsag til skaderne. Indklagede hæfter som entreprenør på objektivt grundlag for materialefejl. Indklagede hæfter for, at tagene ikke er udført håndværksmæssigt korrekt.
Såfremt indklagede ikke er ansvarlig på objektivt grundlag, og/eller der ikke er noget at bebrejde indklagede med hensyn til udførelsen, har klageren i anden række gjort gældende, at der tilkommer klageren et afslag i købesummen svarende til udbedringsomkostningerne. I et tilfælde, som det foreliggende, hvor der er tale om en professionel entreprenør, gælder der ikke nogen mindstegrænse for at opnå afslag.
Der er ikke grundlag for at statuere, at klageren har tabt sin ret på grund af forældelse eller ved passivitet. Klageren har i første række gjort gældende, at det er den almindelige 20- årige forældelsesregel, der finder anvendelse. For det tilfælde, at det er den 5-årige forældelsesregel i henhold til 1908-loven, der finder anvendelse, har klageren gjort gældende, at klageren indtil 1995 har befundet sig i utilregnelig uvidenhed om sit krav. Da sagen er anlagt inden 5 år herefter, er kravet ikke forældet, ligesom der heller ikke er grundlag for at fastslå, at klageren har udvist passivitet, efter at man var blevet klar over, at der var problemer med tagene.
Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand i første række anført, at det ikke er bevist, at normkravene til teglsten ikke er opfyldt. Afskalningerne er først konstateret ca. 11 år efter oplægningen. I anden række har indklagede anført, at der ifølge retspraksis ikke statueres ansvar på objektivt grundlag for materialefejl, der viser sig mange år senere. Der kan kun statueres ansvar i tilfælde, hvor der er noget at bebrejde indklagede, hvilket ikke er tilfældet i det omhandlede tilfælde. Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået nogen fejl ved at anvende 10 mm afstandslister. Det fremgår således af vejledningen vedrørende oplægning af tegltage, at afstandslister på 25 mm alene skal anvendes for at sikre en effektiv klemning af samlingerne i undertagsmaterialet. Dette har intet med udluftningen at gøre. Der fremgår derimod af murerhåndbogen, at udluftningerne mellem vingetagsten og undertag anses for at være i orden uden særlige foranstaltninger, idet luften kan passere igennem samlingen mellem tagstenene. Dertil kommer, at skønsmanden udtaler, at tykkelsen på afstandslisterne er uden betydning for skaderne. Det samme gælder de konstaterede lunker.
Der er heller ikke noget grundlag for at tilkende klageren et forholdsmæssigt afslag i købesummen, idet udbedringsomkostningernes størrelse set i forhold til købesummen er af ubetydelig størrelse. Endelig har indklagede gjort gældende, at klagerens eventuelle krav er forældet eller bortfaldet ved passivitet.
Beboerne, som regelmæssigt har måttet rense tagrenderne, har tidligere end 5 år før sagsanlægget kunnet konstatere afskalninger på tagene, hvorfor kravet er forældet.
Til støtte for sin subsidiære påstand har indklagede anført, at de omkostninger, der vedrører lunker og afstandslister, bør udgå, idet disse forhold ifølge skønsmandens seneste udtalelse er uden betydning for de skader, der er konstateret på tagene. De omkostninger, skønsmanden har anslået til udskiftning af tagsten, bør reduceres, idet skønsmanden heri har indregnet uforudsete udgifter, udgifter til tilsyn og udgifter til nye lægter. Omkostningerne kan højest ansættes til 410.000 kr. svarende til det tilbud, indklagede har indhentet. Da klageren har afvist indklagedes tilbud om udbedring, bør omkostningerne endvidere reduceres med dækningsbidraget. Endelig bør der tages hensyn til, at klageren får et nyt tag med længere levetid.
Voldgiftsrettens resultat og begrundelse :
Efter de forklaringer, der er afgivet af beboerne i ejendommen, sammenholdt med de indberetninger, de har foretaget til klagerens bestyrelse i 1994/95 vedrørende mangler ved murværk, tage og sokler, og som understøttes af indklagedes egne iagttagelser i december 1995, er der ikke grundlag for at fastslå, at beboerne før 1995 har været klar over, at der var afskalninger på tagstenene. Klagerens eventuelle krav mod indklagede er derfor hverken forældet eller tabt ved passivitet.
Det fremgår af skødet mellem parterne, at bebyggelsen skulle opføres på grundlag af indklagedes materialebeskrivelse. Der er ikke grundlag for at fastslå, at klageren har haft nogen indflydelse på hvilke tagsten, herunder hvilket fabrikat, der blev anvendt til byggeriet.
Det kan på grundlag af skønsmandens rapport og den tekniske erklæring, som skønsmanden har indhentet vedrørende tagstenenes tekniske egenskaber, lægges til grund, at de tagsten, der er anvendt til byggeriet, kan opdeles i to klart adskilte grupper. Den ene gruppe, som har omfattende frostskader, og den anden gruppe, hvor der ingen skader er konstateret. Hovedårsagen til frostskaderne må ifølge skønsmanden henføres til brændingsforhold, lagdeling og vægtforhold ved enkelte partier af tagsten. Disse tagsten er derfor behæftet med en mangel. Indklagede er som entreprenør og leverandør af disse tagsten erstatningsansvarlig for denne mangel, jf. Kbl. § 43.
I overensstemmelse med skønsmandens erklæring må det lægges til grund, at det er en håndværksmæssig fejl, som indklagede hæfter for, at der ikke er anvendt afstandslister på 25 mm, og at der kan konstateres lunker ved ydermuren/nederste lægte. Afstandslisterne bør derfor udskiftes, og forholdene vedrørende lunkerne udbedres i forbindelse med udskiftningen af de frostsprængte tagflader. Under hensyn til, at der ikke er opstået skader på de tage, hvor der ikke er mangler ved tagstenene, findes det ikke nødvendigt at udskifte afstandslisterne på disse tage. Da der opsamles jord, vand og blade i lunkerne, vil disse på længere sigt udgøre en risiko for, at der opstår råd og svamp i tagunderlaget. Lunkerne bør derfor udbedres overalt.
Efter en samlet bedømmelse, herunder at en del af lægterne skønnes at kunne genanvendes, og at klageren ved udskiftning af tagsten får et tag med en længere levetid, findes det beløb, som indklagede skal betale til klageren, passende at kunne fastsættes til 550.000 kr. med renter som påstået.
THI BESTEMMES :
Indklagede skal til klageren inden 14 dage fra modtagelsen af denne kendelse betale 550.000 kr. med procesrente fra 18. april 1998 og sagsomkostninger med 55.000 kr. (incl. moms).
Voldgiftsrettens omkostninger betales med 2/3 af indklagede og 1/3 af klageren efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.