Nyt om arbejdsskader - anmeldeblanketter
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11601@2000-11-01/da
Indhold
Da der kommer mange forespørgsler vedrørende udfyldelse af anmeldeblanketter, har Arbejdsskadestyrelsen fundet anledning til en kort orientering om blanketterne.
Et af de oftest stillede spørgsmål er, hvornår der er pligt til at anmelde en arbejdsskade.
Arbejdsgivers anmeldepligt fremgår af §§ 15, 16 og 17 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Anmeldepligten omfatter ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader. Skader, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest inden 9 dage efter skadens indtræden. Arbejdsgiveren må således skønne, hvorvidt arbejdsskaden er af en sådan karakter, at den kan medføre krav på erstatning.
Dette skøn kan være vanskeligt ved mindre alvorlige skader. Derfor har arbejdsgiver tillige pligt til at anmelde arbejdsskader, som har medført, at skadelidte endnu ikke på 5-ugers dagen for arbejdsskadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang.
Arbejdsgiver opfylder anmeldepligten ved at sende anmeldelse til det forsikringsselskab, hvor der er tegnet forsikring.
Anmelder arbejdsgiver ikke rettidigt en arbejdsskade, kan han blive straffet med bøde.
Af § 18, stk. 2, fremgår det, at læger og tandlæger har pligt til at anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme. Anmeldepligten opfyldes ved at sende blankettens første og anden side (gul og blå) til Arbejdstilsynet, der videresender den blå side til Arbejdsskadestyrelsen, hvis skadelidte ønsker anmeldelsen behandlet med henblik på eventuel erstatning.
Lægers og tandlægers anmeldepligt bortfalder dog, når lægen eller tandlægen har sikret sig, at lidelsen allerede er anmeldt.
Læger og tandlæger, der undlader at anmelde en formodet arbejdsbetinget lidelse, kan ligeledes blive straffet med bøde.
Et andet spørgsmål, der også tit bliver stillet er, hvilke konsekvenser det vil få, hvis skadelidte ved afkrydsning i feltet F, siger nej til at få sagen behandlet med henblik på eventuel erstatning. Det kan for eksempel være tilfældet i de sager, hvor der ikke på nuværende tidspunkt skønnes at være følger af skaden.
Hvis skadelidte ved afkrydsning og underskrift på anmeldeblanketten tilkendegiver, at sagen ikke ønskes behandlet med henblik på erstatning, startes der ikke en erstatningssag i forsikringsselskabet eller i Arbejdsskadestyrelsen. Skadelidte kan i disse tilfælde efterfølgende bede om at få behandlet sagen med henblik på erstatning, hvis det senere viser sig, at der er følger af skaden. Det sker efter reglen i § 20, der omtales nedenfor.
Modtager Arbejdsskadestyrelsen en anmeldelse, hvoraf det fremgår, at skadelidte ikke ønsker erstatningssag rejst, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om at henlægge sagen, da skadelidte på nuværende tidspunkt ikke ønsker at rejse erstatningssag. I disse tilfælde kan skadelidte inden for en frist på 5 år få genoptaget sagen. Dette følger af lovens § 24.
Det fremgår af § 20, at den skadelidte eller de efterladte selv kan rejse krav om erstatning efter loven.
Sker anmeldelse inden 1 år efter skadens indtræden, er der ingen begrænsninger i skadelidtes eller de efterladtes retsstilling efter loven.
Sker anmeldelsen efter 1-års fristen, kan sagen kun behandles, hvis Arbejdsskadestyrelsen skønner, at der er særlig grund til at se bort fra fristen.
For at kunne dispensere fra 1-års fristen kræves efter praksis,
at det kan dokumenteres, at ansøgeren har været udsat for en arbejdsskade, og
at der kan anføres rimelig begrundelse for, at anmeldelsen ikke er foretaget rettidigt, og
at der foreligger ganske overvejende sandsynlighed for årsagsforbindelse mellem arbejdsskaden og den pågældende lidelse, og
at ménet eller erhvervsevnetabet som følge af arbejdsskaden har et sådant omfang, at det berettiger til godtgørelse eller erstatning, eller
at der er grundlag for at betale proteser, briller eller lignende hjælpemidler.
Ved arbejdsbetingede lidelser gælder som udgangspunkt de samme frister som for arbejdsulykker. Dog regnes de angivne frister for anmeldelse først fra det tidspunkt, da skadelidte har fået kendskab til, at sygdommen må anses for at være arbejdsbetinget.
Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Ole Pontoppidan.
Vi udsender hvert kvartal oplysninger om udviklingen i antallet af anmeldte arbejdsskader og om sagsbehandlingstiden for forskellige typer af sager, der behandles i Arbejdsskadestyrelsen - se vedlagte bilag. 1)
Yderligere oplysninger kan fås hos budget- og statistikchef Carl Georg Röser.