Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 68/2000
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11602@2000-11-03/da
Indhold
[K] og [N] har ved advokat Henrik Karl Nielsen klaget til Pressenævnet over nogle udsendelser bragt i TV 2 den 26. 27. og 28 marts 2000, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
Af en udsendelse bragt den 26. marts 2000 på TV 2 fremgår bl.a. at:
Speak: "Om et øjeblik afdækker vi historien om den danske spion [K].
[K] træffer jeg ham?
Speak: Først skal det handle om en dansk spion. I de næste 18 minutter er Dags Dato i stand til at bringe en meget minutiøs afdækning af det arbejde, som en dansker udførte for den tidligere østtyske efterretningstjeneste Stasi. Agenten hedder Han arbejdede for Stasi gennem otte år. Vi har gennemgået alle hans næsten 900 sagsakter i Stasi's arkiver. Vi har talt med de mennesker, han arbejdede sammen med, og med dem han sladrede om, og så har vi fundet ud af, hvorfor [K] gjorde, hvad han gjorde.
Her optrevler Morten Hansted og Niels Klit historien om spionen fra Christianshavn.
Her på Christianshavn i København bor en dansker, der i otte år samarbejdede med den østtyske efterretningstjeneste Stasi.
Ja, goddag, det er Niels Klit fra TV 2. [K], træffer jeg ham?
Stemme i dørtelefon: Nej han er ikke hjemme lige nu.
Speak: Hvornår har I ham tilbage, ved du det?
Stemme i dørtelefon: Prrryh!
Speak: I byen Rostock opsøgte vi hans tidligere Stasi kontakter.
Klaus Bohnhoff, tidl. major Stasi: Uden kamera.
Speak: Den danske Stasi agent hedder [K]. Hans østtyske føringsofficerer, dem der havde den personlige kontakt med danskeren, gav ham dæknavnene " Apollo" og " Hamster".
Hvad kan De huske om " Hamster"?
K.B.: Han var en klovn.
Speak: Hvorfor?
K.B.: Han var indblandet i tyveri, cigaret- og spiritussmugling.
Speak: I Stasi's tidligere afdeling i Rostock ligger der i dag 883 sider, som beskriver den danske agents arbejde. Når vi er i stand til at beskrive [K] indsats i detaljer, skyldes det en tilfældighed. Vi skal tilbage til det historiske år 1989. Stasi hovedkvarteret i Berlin bliver stormet af vrede demonstranter efter murens fald. Men forinden når Stasi ansatte at destruere millioner af dokumenter. Her i Rostock lykkedes det dog byens borgere at redde den lokale Stasi afdelings papirer fra ødelæggelse. Den statslige Gauck myndighed administrerer nu arkivet deriblandt de oprindelige arkivposer om
Klaus Költzsch, arkivbestyrer, Gauck-arkiverne: Der er altid tre mapper. Her er den personlige journal, - det er arbejdsjournalen, - og her ligger kvitteringer for det, man har fået af penge og gaver.
Speak: Stasi papirerne beskriver danskerens hemmelige aktiviteter, alt fra overvågning af danske grænseovergange, infiltration af den polske solidaritetsbevægelse, oplysninger om det konservative folkeparti samt det alvorligste, hjælp til at afsløre en organisation der hjalp DDR-borgere med at flygte til vesten.
Christoph Kleemann, direktør Gauck-arkiverne: Han var en uofficiel medarbejder, som man gav et vist ansvar. Han arbejder der, nu sender vi ham derhen og det skal han klare. Og det gør Stasi med folk, der er godkendt.
Speak: [K] er i dag 55 år. Han er 37, da han i 1981 bliver hvervet af Stasi. På det tidspunkt bor han i rækkehus her i Ishøj ved København sammen med sin polske kone. Forbindelsen til Polen bliver afgørende for hans senere virksomhed for Stasi. [K] er arbejdsløs, men ifølge Stasi dokumenterne driver han omfattende smugleri af cigaretter over grænserne mellem Polen, DDR og Danmark. I Danmark er han en af politiets gamle kendinge. I 1984 dømmes han i tre smuglersager. Og så sent som sidste år sigtes han på ny i en smuglersag.
Begyndelsen på otte års pendulfart over Østersøen mellem Danmark og den østtyske efterretningstjenestes afdeling i Rostock begynder på denne måde. Ifølge dette dokument standses han den 4. juli 1981 af de østtyske toldere. I et speciel svejset rum i bilen finder tolderne 209 kartoner cigaretter. For at undgå straf og for at få lov til at fortsætte sit smugleri tilbyder [K] at skaffe oplysninger til Stasi. Hans løfte fra den gang ligger stadig i arkiverne.
"Jeg forpligter mig til på frivillig basis, at understøtte de statslige organer i DDR ved at give informationer om smuglere og menneskehandlere jeg møder. Ved overtrædelse af denne erklæring kan jeg straffes ifølge østtysk lovgivning og miste min indrejsetilladelse. Underskrevet [K]".
Den Stasi-officer, der var øverst ansvarlig for hvervningen af [K], driver i dag et trykkeri i den nordtyske by Rostock. Han ønsker ikke at komme i tv, men vi lader kameraet køre for at skaffe dokumentation for danskerens hemmelige aktiviteter.
Hvordan kunne Stasi samarbejde med en røver?
K.B.: Fordi han kunne give os oplysninger om en grænseovergang.
Speak: Mange får hjælp fra flugtorganisationer i vesten, som yder et livsfarligt stykke arbejde. En af flugtorganisationerne hedder Ost-Vest Transfer. Navnet betyder øst vest overførsel. Og det er den, som [K] i starten af 1980'erne sættes til at optrevle.
Speak: Også Stasi's topledelse i Østberlin er opmærksom på Ost-Vest Transfers store hvervekampagne. Derfor begynder man at se sig om efter en agent, der på vestlig grund kan være med til at optrevle organisationen. Valget falder på danskeren [K], fordi hans polske kone har en datter, som er blevet tilbage i Polen. At få datteren smuglet ud er [K]'s påskud for at søge kontakt med Ost-Vest Transfer. Målet er imidlertid at afsløre karakteren af organisationen, dens planer og metoder, såvel som personkredsen, der står bag.
Og De havde slet ikke mistanke om, at han kunne være agent?
Dieter Siebert, tidl. aktiv Ost-West Transfer: Nej, hvorfor?
Speak: I slutningen af marts 1983 dumper dette brev ind hos Ost-Vest Transfer. Her beder [K] om et personligt møde. Mødet finder sted her i Dieter Siebers hus Nordstrasse 4 i Vissen. Ifølge de meget detaljerede STASI papirer ankommer [K] i en Ford Sierra.
D.S.: Ja, det var en Ford Sierra, den kan jeg godt huske.
Speak: Siger altså en af de personer som deltog i mødet. Seks dage efter når informationerne frem til Rostock, da [K] mødes med sine føringsofficerer. I en ti sider lang rapport beskriver han de to mænd, han har været til møde med. Vægt, højde, alder, hårfarve, frisure, næse, skæg, specielle kendetegn, dialekt, sprog, påklædning. [K] giver desuden Stasi en grundplan af huset, og adressen hvor mødet fandt sted. I rapporten indgår også en nøje beskrivelse af, hvordan Ost-Vest transfer vil smugle [K]'s Polske steddatter ud.
Speak: 5. maj mødes [K] igen med folkene bag Ost-Vest Transfer. Denne gang på en motorvejsrasteplads øst for Hannover. Påskuddet er at aftale detaljerne ved udsmuglingen af den polske steddatter. Papirerne fortæller os, at Stasi igen får nøje besked. Ifølge dette dokument, som skrives 12 dage senere, fortæller [K], at Ost-Vest Transfer planlægger 22 nye udsmuglinger. I Stasi's fotoalbum udpeger den danske spion nu med stor sandsynlighed to af folkene bag Ost-Vest Transfer.
C.K.: Senest i den situation må kontaktpersonen have vidst, hvad han bliver brugt til.
Speak: Hvorfor?
C.K.: Når der kræves, at man identificerer nogen, så ved man, at nogen vil bruge de oplysninger til noget.
Speak: For [K] er fordelen ved at arbejde for Stasi kontant. Ifølge dokumenterne får han udbetalt over 33.000 D-mark for sine tjenester. Hvor stor en del, der dækker udlæg, og hvor meget, der er ren belønning, er umuligt at se. Men pengene kommer også fra en helt anden kant. Folkene bag Ost-Vest Transfer er nemlig ikke de rene idealister, der ønsker at hjælpe andre. De er også dybt kriminelle.
Dirk Sälzer, tidl. aktiv, Ost-West Transfer: Jeg har begået bedrageri. Jeg har bedraget banker, virksomheder, tekstilfabrikker og bilforhandlere. Jeg har fået varer, som jeg ikke har betalt.
Speak: Ligesom [K] er folkene bag Ost-Vest Transfer involveret i smugling.
D.S.: F.eks. smugling af cigaretter og tekstiler. Alt hvad der gav penge.
Speak: Ifølge Stasi's papirer enes Ost-Vest Transfer og danskeren om at samarbejde om udsmugling af cigaretter fra Polen og Østtyskland. [K] kan uhindret smugle cigaretter gennem DDR, Ost-Vest Transfer kan afsætte dem. Pengene til at indkøbe cigaretterne hjælper Stasi med at skaffe.
"P.g.a. sin finansielle situation får "Hamster" for at kunne realisere sin opgave, indkøbe cigaretter, som skal overgives til Ost-Vest Transfer, et bidrag på 3000 D-mark mod kvittering".
Hertil siger [K]'s tidligere Stasi kontakt:
Har De hjulpet [K] med at smugle cigaretter?
K.B.: Ja og nej.
Speak: Hvad skal det sige?
K.B.: Vi har undladt at fange ham.
Speak: Var det helt normalt?
K.B.: Hvad er normalt, og hvad er ikke normalt? Hvad ville De gøre med en røver?
Speak: I løbet af fem måneder tager mere end 13 gange kontakt til Ost-Vest Transfer. Enten via møder, telefonsamtaler eller brevvekslinger. I juli 1983 gør Stasi status: "Agenten har væsentlig andel i opklaring af karakteren og personerne bag organisationen. Det er centralt fastslået at organisationen skal ødelægges".
I dag ved ingen dog med sikkerhed, om [K]'s agentvirksomhed bragte folk i fængsel. I efteråret 1983 beslutter Ost-Vest Transfer nemlig, at nedlægge sig selv. Årsagen er, at en flygtning omkommer under et flugtforsøg i Tjekkoslovakiet. Den beslutning redder sandsynligvis Dieter Siebert og andre fra Ost-Vest Transfer fra at havne i et østtysk fængsel.
D.S.: Så sagde vi stop. Det kan ikke betale sig med alt det besvær. Og så udsætter man hver gang de mennesker, der medvirker for fare. Og det for få penge.
Speak: Men sagen er ikke slut, selvom den har ligget i dvale i 17 år i Stasi's arkiver. For få dage siden modtog det danske politi de mange hundrede sider om den danske agent fra Gauck-myndigheden i Berlin. Ingen i politiet ønsker dog at kommentere sagen overfor TV 2. TV 2 har desuden flere gange forsøgt at få en kommentar fra [K]. Men uden resultat. I dette brev skriver hans advokat: "Jeg går ud fra, at I omgående ophører med at rette henvendelse til min klient, idet min klient som han selv har meddelt, ikke ønsker denne form for henvendelser". Mens politiet arbejder på at opklare sagen, slås dens hovedpersoner hver med deres problemer. Siebert forsøger i dag at drive et mindre transportfirma i hjembyen Vissen. Sälzer blev i 1991 dømt til fængsel på livstid for at have myrdet to personer i sin kriminelle omgangskreds. Og [K] er i dag sigtet som bagmand i en ny stor smuglersag, der involverer over en million indsmuglede cigaretter.
I de kommende dage bringer TV 2 nyhederne flere afsløringer om [K]. Vi fortæller bl.a., hvordan han kortlagde danske grænseovergange, og hvordan han rapporterede om den polske frihedsbevægelse Solidaritet."
Af en udsendelse bragt den 27. marts 2000 på TV 2 fremgår at:
Speak: "Politiet går nu ind i sagen om en 55-årig dansker, der i årevis var agent for Stasi, som nyhederne afslørede i aftes. Sagen har rystet de mennesker, det gik ud over blandt andre medlemmer af Det Konservative Folkeparti og herboende polakker.
Krzysztof Lubowiecki er tidligere leder af den polske solidaritetsbevægelse i Danmark. Han er rystet over afsløringer af, at en 55-årig dansker i 80'erne leverede følsomme oplysninger om afdelingens kontakter i Polen.
Hvordan har du det, når du ser sådan et billede af ham i dag?
Krzysztof Lubowiecki, tidl. leder, Støt Solidaritet: Tjah altså, - ad helvede til.
Speak: Som vi fortalte i går var den smuglerdømte [K] agent for Stasi fra 1981 1989. Bl.a. infiltrerede han en organisation, som hjalp DDR borgere med at flygte til vesten. Men i 1983 fik [K] under dæknavnet " Apollo" også til opgave at overvåge Solidaritet i Danmark.
Christoph Kleemann, Leder tidl. STASI-arkiver i Rostock: Jeg formoder, at han frem for alt var vigtig som hovedinformanten. At han gav Stasi de vigtige informationer om støttekomiteen: Hvad der foregik, hvilke kontakter er der fra komitéen via DDR til Polen eller via Polen til DDR?
Speak: [K], der dengang var polsk gift, og som ifølge Stasi papirerne rejste meget i Polen på smuglertogter, meldte sig som frivillig kurér. Gennem sit arbejde for Solidaritet lykkedes det ham bl.a. at skaffe navne på modtagere af illegal litteratur i Polen, hvor bevægelsen dengang var forbudt.
K. L.: I bedste tilfælde for dem fik de ubehagelige forhør, huset blev vendt om, og de fik også nogle trusler, altså det er i bedste tilfælde. I værste tilfælde kunne de også risikere at sidde et par uger i spjældet.
Speak: Men også Det Konservative Folkepartis afdeling i Ishøj blev overvåget af danskeren. Her blev [K] medlem i 82, hvorefter han sendte bl.a. foreningens medlemslister til Stasi i Rostock.
Per Stig Møller, udenrigsordfører, kons.: Ja, det bør få de konsekvenser, at det selvfølgelig forfølges fra politiets side med den sigtedes rettigheder naturligvis. Så man får optrevlet, hvor meget der egentlig foregik i Danmark, fordi der kan også komme en dag, hvor vi har godt af at lære, af det der er sket. Og at man også forstår, at selv om der ikke er krig, så kan der godt forberedes en krig, og det må man ikke medvirke til.
Speak: I dag oplyste Københavns Politi så, at sagen nu vil blive undersøgt.
Bitte Dyrberg, konst. vicepol. dir.: Vi har modtaget en sag og nogen dokumenter, som vi nu skal gennemgå.
Speak: Men I er altså ikke kommet ret langt endnu eller hvad?
B. D.: Nej, vi modtog dem torsdag eftermiddag, tror jeg, så vi har ikke haft lejlighed til at se på ret meget endnu.
Speak: Politiet forventes inden en uge at afgøre, om danskeren skal sigtes."
Af en udsendelse bragt den 28. marts 2000 på TV 2 fremgår bl.a. at:
Speak: "Danske Stasi agenter hjalp den østtyske efterretningstjeneste til en systematisk kortlægning af de danske grænsehavne. Det tidligere kommuniststyre skulle bruge oplysningerne dels til et eventuelt angreb på Danmark under en krig, dels til nemmere at få spioner ind i landet. Båndoptagelser og dokumenter i Stasi arkiverne viser, at mindst tre navngivne danskere deltog i arbejdet.
Speak: Den anden dansker er [K], som vi har omtalt i nyhederne de seneste dage. Den tredje er ifølge Stasi dokumenterne toldbetjent [B], der selv var ansat her på Gedser Havn. Ifølge Stasi arkiverne har de udleveret tegninger af danske grænsehavne og kortlagt toldvæsenets rutiner ned til mindste detalje. Materialet omfatter tilsammen op mod 2000 sider.
Torben Jessen, Politimester Nykøbing Falster: Vi skal have oversat de her mange hundrede sider, vurderet indholdet, fundet ud af, om der er nogle huller, der skal lukkes. Der kan være nogle sagsoplysninger, vi skal have skaffet hjem. Så skal der foretages nogen afhøringer.
Speak: Oplysningerne har de tre danskere ifølge Stasi indsamlet i perioden fra 1981 og helt frem til murens fald i 1989. Dette Stasi dokument viser, hvad danskerne skulle gå efter. Havnenes indretning, toldernes bevæbning, bemanding på nat- og daghold, bemanding på søn- og helligdage.
Speak: I Stasi's arkiver ligger i alt 883 sider med oplysninger fra [K]. [A] tegner sig for 382 sider og [B]'s navn står på 575 dokumenter. Fra Stasi's arkiver har TV 2 også fået udleveret båndoptagelser fra en samtale fra 1989, hvor Stasi hverver den ene af danskerne, tolderen [B].
Speak: Toldbetjent [B] er i dag som den eneste af de tre sigtet for spionage. [K]'s sag efterforskes i øjeblikket af politiet, det samme gælder sagen mod [A].
Og politiet regner med at have gennemgået materialet her i løbet af en uge."
Klageren har anført, at indklagede i alle tre nyhedsindslag har omtalt klageren ved hans fulde navn og i samme forbindelse fremsat en række groft injurierende og bagvaskende beskyldninger mod ham, hvilket er i strid med god presseskik.
Klageren har endvidere anført, at det i udsendelsen påstås, at han har overtrådt straffeloven ved at udføre spionage mod Danmark til fordel for DDR, samt at han skulle have begået røveri, tyveri og foretaget spiritussmugling. Disse oplysninger er imidlertid forkerte og løgnagtige, idet han aldrig har været afhørt, sigtet eller dømt for disse forbrydelser. Den person, som i udsendelserne påstår at have været klagerens føringsofficer, er ham aldeles ukendt, ligesom klageren intet kendskab har til dæknavnet " Hamster" eller til, at han skulle have samarbejdet med Stasi. Det fremgår da heller ikke af den "samarbejdserklæring", som fremlægges som dokumentation i udsendelsen den 26. marts 2000, at han har indledt samarbejde med Stasi. Klageren har derimod fuldt lovligt samarbejdet med østtyske politimyndigheder med det formål at efterforske og forhindre narkotikaforbrydelser knyttet til transittrafikken gennem DDR. Da der er tale om skadelige, krænkende og agtelsesforringende oplysninger, skulle disse have været søgt efterprøvet først og fremmest ved forelæggelse for klageren, hvilket ikke er sket eller reelt forsøgt, hvorved god presseskik er tilsidesat.
Klageren har tillige anført, at der er tale om forkerte oplysninger, når det i udsendelsen den 26. marts 2000 oplyses, at han i 1984 blev dømt i tre smuglersager. Oplysningerne bringes endvidere uden fremlæggelse af dokumentation for oplysningernes rigtighed. Da der er tale om oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, skulle de have været efterprøvet i særlig grad inden de blev bragt først og fremmest ved forelæggelse for klageren. Da indklagede ikke har gjort dette, er god presseskik tilsidesat, ligesom det er i strid med god presseskik at omtale 16 år gamle domme.
Klageren har herudover anført, at udtalelserne "i Danmark er han en af politiets gamle kendinge", " og så sent som sidste år sigtes han på ny i en smuglersag", og "[K] er i dag sigtet som bagmand i en stor smuglersag, der involverer over 1 million indsmuglede cigaretter" er bragt uden angivelse af kilde. Klageren blev fremstillet i grundlovsforhør den 8. juni 1999, og retten afsagde i den forbindelse kendelse om, at sagen skulle behandles for lukkede døre. Da klageren ikke selv har udtalt sig om sagen til pressen, må oplysningerne stamme fra anklagemyndigheden, hvilket i givet fald indebærer en overtrædelse af straffelovens §§ 152-152c. Ved at viderebringe disse oplysninger uden at efterprøve dem ved forelæggelse for klageren sammen med klagerens navn og uden at oplyse, hvordan klageren har forholdt sig til sigtelserne, har indklagede groft tilsidesat god presseskik. Klageren har således erklæret sig ikke-skyldig i sigtelsen, og klageren er efter 10 måneder endnu ikke anklaget i sagen.
Klageren har endvidere anført, at indklagede ved sin henvendelse på klagerens bopæl den 5. januar 2000 tilsidesatte både straffeloven og reglerne om god presseskik. Indklagede skaffede sig således adgang til et ikke frit tilgængeligt sted, hvor man stod parat med skudklart kamera på trappeafsatsen på tredje sal, hvorefter man ringede på entrédøren, hvorved klagerens datter, der var alene hjemme, blev meget skræmt.
Klageren har herudover anført, at det er en krænkelse af klagerens privatliv samt i strid med god presseskik og straffeloven, når indklagede i udsendelsen den 27. marts 2000 oplyser, at klageren i 1982 blev medlem af Det Konservative Folkeparti.
Klageren har tillige anført, at der i alle tre udsendelser gengives personfotografier af klageren, som er optaget på hans bopæl for ca. 20 år siden. Ved at bringe disse billeder har klageren kunnet genkendes, og indklagede har ikke forinden forsøgt at indhente klagerens tilladelse til at bringe billederne, hvorfor god presseskik er tilsidesat. Det bemærkes i denne forbindelse, at den sløring af klagerens identitet, som indklagede har foretaget, er utilstrækkelig til at forhindre genkendelse.
Klageren har endvidere anført, at indklagede ved at bringe meget detaljerede informationer i form af billed- og lydoptagelser fra det område, hvor klageren bor, i realiteten har givet oplysninger om klagerens bopæl. Dette var imidlertid ikke påkrævet af hensyn til udsendelsen, hvorved indklagede ligeledes har tilsidesat god presseskik.
Klageren har endelig anført, at indklagede har fremstillet ham som en dybt kriminel og på alle måder uhæderlig person, samt at indklagede ved at tillægge det østtyske arkivmateriale ubetinget sandhedsværdi har undladt enhver normal efterprøvelse af oplysninger, og indklagede har dermed forladt den type kritisk journalistik, som bør anvendes i et demokratisk samfund.
Indklagede har anført, at man er i besiddelse af dokumentation for, at klageren i 1980'erne overlod den østtyske efterretningstjeneste Stasi en række oplysninger om bl.a. flugtorganisationen Ost-West Transfer, om personkredsen bag Solidaritet i Danmark, om medlemmer af Det Konservative Folkeparti samt om grænseovergangene ved Gedser og Lübeck. Dokumentationen findes i form at skriftlige dokumenter fra Stasis arkiver og i form af mundtlige udsagn fra en tidligere medarbejder hos Stasi, der tillige har bekræftet oplysningerne i den skriftlige dokumentation. Derudover er oplysningerne i indslagene bekræftet af personer fra organisationen Ost-West Transfer samt fra Det Konservative Folkeparti, hvorfor man må afvise, at der i udsendelserne fremkommer urigtige oplysninger vedrørende klagerens samarbejde med den tidligere østtyske efterretningstjeneste Stasi. Man er endvidere i besiddelse af dokumentation for, at klageren har medvirket til spiritussmugling.
Indklagede har endvidere anført, at det ikke fremgår af indslagenes speakertekst, at klageren har begået tyveri og røveri, men at det er korrekt, at en tidligere Stasi-officer, Klaus Bohnhoff, i indslaget den 26. marts 2000 udtaler, at klageren har været involveret i sager om tyveri, cigaret- og spiritussmugling, ligesom indklagede i et spørgsmål til Klaus Bohnhoff anvender betegnelsen "røver" om klageren. Anvendelsen af betegnelserne "røver" og "tyv" er imidlertid sket af lægmænd, og ordene skal derfor ikke forstås i den rent juridiske forstand, men derimod i overført betydning som en mere generel beskrivelse af klagerens tidligere smugleri, hvilket klart fremgår af den sammenhæng, udtalelserne fremsættes i. Indklagede må derfor afvise, at det fremstår som om, at klageren har begået røveri og tyveri eller har medvirket hertil. Hertil kommer, at indklagede den 5. og 7. januar 2000 ringede på klagerens dørtelefon med henblik på at opnå et interview med klageren vedrørende disse oplysninger. Det blev i denne forbindelse oplyst, at klageren ville kontakte indklagede, hvilket klageren imidlertid ikke gjorde. På denne baggrund forsøgte indklagede endnu engang den 10. januar 2000 at opsøge klageren, men ved denne lejlighed meddelte klageren ved dørtelefonen, at han ikke ønskede at lade sig interviewe. Da indklagede herefter besluttede at tilbyde klageren at medvirke i anonym form, henvendte man sig endnu engang på klagerens bopæl den 10. januar 2000, men klageren meddelte, at han ikke ønskede at tage imod tilbuddet om at medvirke i anonymiseret form. Herefter opfordrede klagerens advokat ved skrivelse af 12. januar 2000 indklagede til at ophøre med at rette henvendelse til klageren, hvilket indklagede opfattede som et afslag på at medvirke. Indklagede har således forsøgt at efterprøve oplysningerne hos klageren, hvorfor man afviser at have handlet i strid med god presseskik.
Indklagede har endvidere anført, at man ikke har krænket klagerens privatliv ved at henvende sig på hans bopæl med henblik på at opnå et interview. Der er nemlig tale om en sædvanlig og naturlig journalistisk fremgangsmåde særligt, da klagerens telefonnummer ikke er offentligt tilgængeligt.
Indklagede har tillige anført, at man er i besiddelse af dokumentation for, at klageren i 1985 blev dømt i tre smuglersager, men at man beklager fejlagtigt at have oplyst, at dommene var fra 1984. Baggrunden for, at man bragte oplysningen, var, at oplysningen understøttede Stasi-dokumenternes oplysninger om klagerens smuglerier, og at oplysningen derfor var relevant for beskrivelsen af klagerens samarbejde med Stasi. Derimod oplyste man ikke, at klageren var fundet skyldig i ulovlig våbenbesiddelse, idet en sådan oplysning ikke var relevant for sagen. Hertil kommer, at det ikke var muligt at forelægge oplysningen for klageren, idet han ikke ønskede at lade sig interviewe, hvorfor god presseskik ikke er overtrådt.
Indklagede har herudover anført, at oplysningen om, at klageren er sigtet i en større smuglersag, ikke henhører under privatsfæren, men at der derimod er tale om en oplysning af klar almen interesse. Indklagede beklager imidlertid, at det ikke i indslaget er præciseret, at klageren nægter sig skyldig.
Indklagede har tillige anført, at oplysningen om, at klageren har været medlem af Det Konservative Folkeparti, var nødvendig og relevant, idet det illustrerer klagerens samarbejde med Stasi. Indklagede er dog som udgangspunkt enig med klageren i, at der bør udvises varsomhed i forbindelse med gengivelse af oplysninger om politiske tilhørsforhold.
Indklagede har endelig anført, at baggrunden for, at man offentliggjorde klagerens navn i udsendelsen var, at der består en væsentlig almen interesse heri. Der består derfor ikke en presseetisk forpligtelse til at sløre billederne af klageren, men sløringen er sket af hensyn til klageren. Hertil kommer, at indklagede er uenig med klageren i, at det ud fra udsendelserne er muligt at identificere hvor han bor. Henset til, at klageren allerede er identificeret i udsendelsen, indebærer dette dog i givet fald ikke en tilsidesættelse af god presseskik..
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Ulrik Holmstrup og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet betragter klagen som indgivet rettidigt, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 3, og at Pressenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, om straffeloven er overtrådt.
Pressenævnet finder ikke, at [N], der ikke omtales i udsendelserne, har den fornødne retlig interesse, der kræves for at kunne klage til nævnet. Når der i kendelsen er henvist til "klageren" menes således alene [K].
Pressenævnet finder, at det har offentlig interesse at omtale indholdet af tyske Stasi-arkiver, og at dette gælder i særlig grad, når det heraf fremgår, at danskere har optrådt som agenter for fremmede stater.
Indklagede har oplyst, at baggrunden for udsendelserne er, at man har gennemgået 900 sagsakter i Stasi-arkiverne om klageren, samt at man herudover har både skriftlig og mundtlig dokumentation for de oplysninger om klageren, som fremsættes i udsendelserne. Klageren har heroverfor nægtet at have samarbejdet med Stasi samt nægtet at have kendskab til tidligere Stasi-officer Klaus Bohnhoff, ligesom klageren har nægtet at have kendskab til dæknavnet " Hamster". Klageren oplyser i samme forbindelse, at han har samarbejdet med østtyske politimyndigheder med det formål at efterforske og forhindre narkotikaforbrydelser knyttet til transittrafikken gennem DDR.
Da indklagede rent faktisk ved adskillige henvendelser på klagerens bopæl har forsøgt at forelægge oplysningerne fra Stasi-arkiverne for klageren, og da klageren konsekvent har nægtet at udtale sig, finder Pressenævnet ikke anledning til at kritisere, at indklagede nævner klageren ved navn i udsendelserne i forbindelse med de oplysninger, som indklagede er kommet i besiddelse af fra Stasi arkiverne. Da klageren er identificeret i udsendelsen, indebærer det endvidere ikke en tilsidesættelse af god presseskik at gengive gamle fotografier af klageren eller at bringe billed- og lydoptagelser, som eventuelt vil kunne vise, hvor klageren bor. Indklagede burde imidlertid i forbindelse med omtalen af, at klageren så sent som sidste år er blevet sigtet i en ny smuglersag have oplyst, hvordan klageren stilledes sig til sigtelsen.
Det forhold, at indklagede i udsendelserne omtaler, at klageren er dømt for smugleri i tre tilfælde for 16 år siden, findes at være relevant, når de nuværende sigtelser, som er rejst mod klageren, tages i betragtning, hvorfor Pressenævnet ikke finder anledning til at kritisere, at indklagede har bragt disse oplysninger. At indklagede fejlagtigt oplyser, at dommene er fra 1984, mens det korrekte år er 1985, finder nævnet i denne forbindelse heller ikke anledning til at kritisere.
Det forhold, at det i udsendelserne oplyses, at klageren i 1982 blev medlem af Det Konservative Folkeparti, findes ligeledes at være en relevant oplysning henset til de oplysninger, klageren ifølge Stasi's arkiver har videregivet om danske konservative.
Pressenævnet finder således ikke, at indklagede har tilsidesat god presseskik.
Afsagt den 1. november 2000.