Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11612@2000-11-09/da
Indhold
Ved klageskrift af 17. marts 2000 har klager indklaget indklagede med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren 2.452.621 kr. med tillæg af procesrente.
Indklagede har principalt påstået afvisning under henvisning til, at der ikke foreligger en klar og bindende aftale om, at eventuelle tvistigheder skal afgøres ved voldgift.
Til behandling af dette spørgsmål på det foreliggende skriftlige grundlag er der herefter nedsat en voldgiftsret i henhold til "Regler for behandling af sager ved voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed" bestående af landsdommer Knud A. Knudsen som eneste voldgiftsdommer.
Ifølge det oplyste har klageren i 1996 opført en tilbygning til indklagedes møbelhus, og i 1997 taltes om opførelse af et møbelhus et andet sted. Den 5. marts 1999 underskrev parterne en entreprisekontrakt om opførelse af en sådan bygning. Kontrakten er ifølge dens indledning indgået mellem "indklagede og et ApS." Som "bygherrer" og klageren som entreprenør.
Det følger af § 11, at ABT 93 er vedtaget.
Som "Totalentreprenør" har klageren underskrevet.
Som "bygherrer" er anført "indklagede/ApS". Her er kun én underskrift, nemlig indklagedes.
I kontrakten i øvrigt anvendes i flæng betegnelserne "bygherren" og "bygherrer".
Ligeledes den 5. marts 1999 underskrev parterne et tillæg til entreprisekontrakten. Det indeholder bl.a. følgende bestemmelse: "Bygherres underskrift er gældende under forudsætning af bankens godkendelse af byggeprojektet". Som "bygherre" er anført indklagede/ApS". Også dette tillæg er alene underskrevet af denne sags parter.
Om ApS har klageren i klageskriftet oplyst, at det blev stiftet den 18. november 1998 af indklagede og to andre, herefter A og B. Indklagede blev udnævnt til direktør, mens A var formand for bestyrelsen, der i øvrigt bestod af indklagede og B. Selskabet tegnedes af en direktør i forening med bestyrelsens formand eller af den samlede bestyrelse.
Byggeriet blev påbegyndt.
Den 31. marts 1999 skrev A´s advokat til klageren, at A, formand i bestyrelsen i ApS, ikke havde accepteret, at byggeriet skulle påbegyndes. Advokaten anførte, at A ikke, således som det var en forudsætning efter tegningsreglerne, havde underskrevet nogen entreprisekontrakt, og at der heller ikke var nogen afklaring vedrørende den nødvendige finansiering. Advokaten præciserede, at intet krav kunne rejses mod ApS eller mod A personligt og opfordrede klageren til at indstille byggeriet.
Ifølge klageren fastholdt indklagede, at byggeriet skulle fortsætte, men den 22. april 1999 skrev klageren til "indklagede og ApS", at han standsede arbejdet. Han henviste til, at den oprindeligt oplyste finansieringsaftale med banken var trukket tilbage, at der ikke var stillet garanti og til den betydelige uenighed mellem indklagede og A.
Efterfølgende overtog A efter det oplyste hele kapitalen i ApS, og der er indgået aftale mellem dette selskab og klageren, som ikke skal videreføre entreprisekontrakten, om vederlæggelse for det allerede udførte arbejde. Det rejste krav mod indklagede angives at være mistet fortjeneste, ved at entreprisen ikke gennemføres.
Der er fremlagt erklæringer fra en række personer, hvorefter indklagede på byggepladsen skulle have givet udtryk for, at det var ham, der styrede byggeriet, og at han søgte at forcere dette.
Klageren har gjort gældende, at indklagede er bundet af den entreprisekontrakt, han har underskrevet. Efter kontrakten er ABT 93 gældende, herunder bestemmelsen i § 47 om voldgiftsbehandling af tvister. I mangel af anden angivelse må det også gælde uenighed om selve aftalens tilblivelse og gennemførelse. I øvrigt har indklagede optrådt på en sådan måde, at klageren måtte gå ud fra, at indklagede kunne tegne ApS, ligesom det er indklagedes risiko, at den nødvendige finansiering ikke er til stede.
Indklagede har anført, at der ikke foreligger en klar og bindende aftale mellem parterne, herunder om at tvister skal afgøres ved voldgift. Som det fremgår af tillægget til kontrakten, var det en forudsætning, at banken godkendte projektet, hvilket aldrig skete. Hertil kommer, at kontrakten aldrig er tiltrådt af den faktiske bygherre, ApS ved de tegningsberettigede anpartshavere.
Voldgiftsrettens bemærkninger:
De almindelige domstoles kompetence til at behandle den foreliggende tvist er alene udelukket, hvis det er klart, at der er indgået en voldgiftsaftale. Da indklagede har bestridt, at en sådan aftale er indgået, påhviler det klageren som den part, der ønsker tvisten behandlet ved voldgift, at bevise eksistensen af en sådan aftale.
Entreprisekontrakten er på bygherresiden alene underskrevet af indklagede, mens der ikke er underskrevet af tegningsberettigede for anpartsselskabet. Der er desuden i tillægget til kontrakten taget klart forbehold om bankens godkendelse af projektet, hvilket efter det oplyste ikke er sket. Det kan derfor ikke med den fornødne sikkerhed statueres, at der er indgået en voldgiftsaftale mellem parterne, hvorfor sagen afvises fra voldgiftsretten.
Den af klageren mod indklagede anlagte sag afvises fra voldgiftsretten.
Klageren skal inden 14 dage fra kendelsens modtagelse betale 6.000 kr. i sagsomkostninger til indklagede.
De omkostninger, der er forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af klageren.