Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11650@2000-11-16/da

Indhold

1. Indledning

Det fremgik af sagen, at medlemmet havde været pressefotograf. Inden han søgte om efterløn, spurgte han sin arbejdsløshedskasse, om indtægt fra solgte arkivbilleder ville få nogen indflydelse på hans efterløn.

I brev af 19. maj 1998 oplyste arbejdsløshedskassen, at indtægten fra de solgte billeder ville medføre fradrag, og skulle medregnes i det årlige maksimale timetal i efterlønsordningen.

Ved brev af 2. juni 1998 til arbejdsløshedskassen vedlagde medlemmet kopi af et tidligere brev fra arbejdsløshedskassen. Heraf fremgik, at vederlag for genanvendelse af tidligere materiale ikke medfører fradrag i efterlønnen, hvis arbejdet på det oprindelige billede var udført og helt afsluttet forinden overgangen til efterløn.

Ved brev af 16. juli 1998 bad arbejdsløshedskassen derfor direktoratet om en vejledende udtalelse, idet arbejdsløshedskassen nu var af den opfattelse, at der var tale om en indtægt som følge af afgivelse af ophavsretten på linie med Koda/Gramexafgifter. Arbejdsløshedskassen oplyste, at der på mange journalistiske arbejdspladser var indgået overenskomst om, at arbejdsgiveren havde ret til videreudnyttelse af medarbejderens stof. Ved videreudnyttelsen fik medarbejderen et vederlag for at afgive ophavsretten til billedet. I xxx bladhus videresælges et billede typisk til en pris mellem 450-1400 kr. Vederlaget udbetales til fotografen både under og efter ansættelsesforholdet, og der var ingen forskel på, om der var tale om et førstegangssalg eller en genanvendelse.

Direktoratet udtalte vejledende den 18. januar 1999, at honorar for videreudnyttelse af et fotografi medfører fradrag i efterlønnen.

Medlemmet overgik til efterløn den 6. februar 1999. Arbejdsløshedskassen traf den 4. februar 1999 afgørelse om medlememts ret til efterløn. Det fremgik af afgørelsen, at indtægter ved videreudnyttelse skulle medfører fradrag i efterlønnen og opgøres inden for de tilladte 200 timer pr. kalenderår.

Medlemmet havde ved brev af 28. februar 1999 klaget over arbejdsløshedskassens afgørelse. Medlemmet havde bl.a. henvist til, at der ikke var tale om genanvendelse, men derimod nyanvendelse.

Medlemmet havde ca. ½ mio. billeder liggende i Nordfotos arkiv. Medlemmet havde videre anført, at han ingen indflydelse havde på, hvor og hvornår et billede bliver solgt. Medlemmet mente derfor, at hvis mange af hans billeder bliver solgt, kunne honoraret komme ud over, hvad han må tjene oven i efterlønnen, og at han derfor kunne risikere at miste sin efterløn. Medlemmet mente derfor, at honorarerne måtte anses for royalties, der ikke kunne modregnes i efterlønnen.

Direktoratet traf den 9. juli 1999 følgende afgørelse:

Der skal ske fradrag i medlemmets efterløn for honorar for videreudnyttelse af fotografier.

Fradrag sker ved omregning med omregningssatsen. Timerne skal medføre fradrag i medlemmets efterløn time for time. Timerne skal derfor ikke opgøres inden for de tilladte 200 timer pr. kalenderår.

Direktoratet finder, at honorar for videreudnyttelse af fotografier må betragtes som indtægter for genudsendelse og anden form for genanvendelse af fotografier.

Direktoratet finder hermed ikke, at honoreringen kan sidestilles med Koda/Gramex eller royalty. Direktoratet har herved lagt vægt på, at licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og royalties typisk er løbende indtægter, der hidrører fra samme eksemplar af værket, f.eks. for afspilning af et allerede indspillet musikstykke eller for løbende salg af et bogoplag.

I modsætning hertil er medlemmets situation, hvor medlemmet til en opgave har produceret flere forskellige fotografier, hvoraf kun enkelte anvendes af arbejdsgiveren. De resterende billeder lægges i et arkiv, og bliver måske med tiden solgt til f.eks. en anden avis. Direktoratet finder således ikke, at honoreringen af disse billeder har samme karakter af løbende honorering for det samme kunstneriske værk, som f.eks. royalty.

Ved afgørelsen af, at honoreringen skal medføre fradrag, har direktoratet videre lagt vægt på, at indtægten stammer fra arbejde inden for medlemmets sædvanlige arbejdsområde, hvor genanvendelser m.v. er normale. Direktoratet har herved lagt vægt på, at medlemmet er medlem af Xx´s Arbejdsløshedskasse, og at han har oplyst, at han i 37 år har udført arbejde inden for det relevante faglige område. Medlemmet har endvidere forklaret, at salg af arkivbilleder som i hans tilfælde er normalt, når man er pressefotograf. Endelig har direktoratet lagt vægt på, at betalingen er et led i den almindelige aflønningsform inden for hans faglige område.

Der skal derfor ske fradrag i medlemmets efterløn, jf. § 9, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse.

Fradraget sker ved, at indtægten omregnes til timer ved brug af omregningssatsen.

Fradrag sker på det tidspunkt, hvor vederlaget udbetales. Det fremgår af § 9, stk. 2, i bekendtgørelsen.

De omregnede timer skal således medføre fradrag i efterlønnen, og kan ikke medregnes til de tilladte 200 timer. Der er heller ingen indtægtsgrænse i den efterlønsordning, som medlemmet er omfattet af. Der er således ikke tale om, at han som følge af de nævnte honorarer kan risikere at miste retten til sin efterløn på grund af overskridelse af de tilladte 200 timers arbejde, som han har nævnt i sin klage.

Den nævnte bekendtgørelse er ophævet pr. 1. juli 1999. Reglen om indtægt for genanvendelse fremgår herefter af § 19 i bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).

Direktoratet kan endvidere oplyse, at beskrivelsen af reglerne om genanvendelse i arbejdsløshedskassens brev af 11. september 1996 er i overensstemmelse med de dagældende regler i bekendtgørelse nr. 1027 af 14. december 1994. Denne bekendtgørelse blev imidlertid ophævet af den 1. januar 1997, og afløst af bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse. I den forbindelse blev reglerne om genanvendelse ændret.

Direktoratet skal endelig bemærke, at såfremt medlemmet vælger at arbejde efter de regler, der er fastsat i arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 e, § 74 f og § 74 h (fleksibel efterløn), skal indtægterne medføre fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Medlemmets arbejdsløshedskasse kan vejlede ham om hans muligheder for at arbejde efter reglerne om fleksibel efterløn.

I klagen anførte medlemmet, at han ønskede at klage over direktoratets afgørelse samt at han sammen med forbund vil komme med en nærmere begrundelse.

Direktoratet bemærkede den 2. september 1999, at direktoratet ikke havde modtaget en nærmere begrundelse for klagen, hvorfor sagen nu blev sendt til ankenævnet.

Direktoratet fandt ikke grundlag for at ændre afgørelsen.

Advokaten har den 7. december 1999 for medlemmet sendt en mere uddybende begrundelse for klagen.

Advokaten havde bl.a. anført, at hendes klients situation ikke var forskellig fra, og i hvert fald slet ikke væsentlig forskellig fra honoreringer i form af licensafgifter/-indtægter, og derfor måtte sidestilles hermed.

Endvidere har advokaten anført, at det var korrekt, at hendes klient til en opgave som hovedregel optager og lader fremstille flere fotografier, hvoraf ét eller flere anvendes af hans arbejdsgiver. De fotografier, der anvendes af hans arbejdsgiver, lægges, i modsætning til det af direktoratet anførte, altid i arbejdsgiverens arkiv, og konkret i Nordfotos arkiv. Det var således ikke " De resterende billeder ", der lægges i Nordfotos arkiv. Dog kunne det naturligvis ikke udelukkes, at også andre end de anvendte fotografier havde interesse, kvalitet, der gjorde, at også disse eller en del heraf lægges i arkivet, med hovedreglen var, at det var de anvendte fotografier, der lægges i arkivet. Arkivbillederne kunne i henhold til hendes klients ansættelsesaftale vederlagsfrit genanvendes af hendes klients tidligere arbejdsgiver, eller de kunne sælges af Nordfoto til tredjemand. Ved et sådant salg, som hendes klient ingen indflydelse havde på, vil han opnå 40 % af indtægten vedrørende salget.

Som led i ansættelsen havde hendes klient overdraget en del af sin ophavsret og rettigheder til de af ham optagne fotografier. Ophavsretsoverdragelsen var imidlertid ikke eksklusiv, idet hendes klient havde bevaret en begrænset ret til sine fotografier. Hendes klient havde bevaret retten til en vis indtægt af fotografierne, en salgsindtægt på 40%, svarende til en licensbetaling, ligesom han havde bevaret sine droit moral-rettigheder.

På sin klients vegne gjorde advokaten derfor gældende, at de indtægter, som hendes klient modtager fra Nordfoto, var at sidestille med udbetalinger af licensafgifter, såsom biblioteksafgifter, Koda/Gramex- afgifter, jf. bekendtgørelsens § 12.

Afslutningsvis henledte advokaten opmærksomheden på den for hendes klient meget belastende skattemæssige konsekvens, såfremt direktoratets afgørelse blev stadfæstet.

Ved telefonisk henvendelse til ankenævnet den 5. januar 2000 har medlemmets klient bl.a. anført, at han vidste, at der var andre efterlønsmodtagere i samme situation, men han var den eneste, der blev trukket i sin efterløn. Arbejdsløshedskassen trak hver måned 1500 kr. i hans efterløn.

Ved telefonisk henvendelse til arbejdsløshedskasse den 14. marts 2000 anmodede ankenævnet arbejdsløshedskassen om at fremsende kopi af overenskomst/aftale vedrørende medlemmets arbejdsforhold.

Arbejdsløshedskassen bemærkede, at det var spørgsmålet om der var tale om genanvendelse eller royalties, idet det er vanskeligt at sondre.

Arbejdsløshedskassen anførte, at alle billeder bliver lagt i arkivet, medmindre de ikke var gode. Heraf havde et af dem været brugt. Medlemmet kunne ikke sige nej til at få sine billeder lagt i arkivet. Der var nogle, der ringede og bestilte billeder. Det var så en bibliotekar, der går ned i arkivet og køberen vælger så et heraf. Fotografen ved ikke hvilke billeder, der bliver brugt.

Ved genanvendelse ville medlemmet/ophavsmanden i de andre tilfælde i § 9 i bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse, f.eks.film, teaterstykker o.lign, selv være den, der bestemte, om der skulle ske genanvendelse/genopførelse eller genudsendelse. Idet her forelå tilfælde fik medlemmet pengene for at videregive retten til at bestemme over billederne. Derfor kunne tilfældet minde mere om Koda/Gramexafgifter.

Ankenævnet havde herefter modtaget overenskomst mellem Forenings Forhandlingsorganisation og forbund.

Det fremgik bl.a. § 3 i tillæg til normalkontrakt for pressefotografer, at arbejdsgiveren i kraft af ansættelsesforholdet overtager eneretten til udnyttelse af fotografernes produktion. Ved salg modtager fotografen provision. Af provisioner ydes den til enhver tid gældende feriegodtgørelse.

Ankenævnet tiltrådte Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse af 9. juli 1999.

Versioner

1. 2000-11-16