Nyt fra Ankestyrelsen magtanvendelse - ægtefæller har ikke selvstændig klageadgang af fuldmægtig Niels-Henrik Dam
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11667@2000-11-30/da
Indhold
Ankestyrelsen har for nogen tid siden afgjort to sager om klageadgang efter servicelovens § 109j.
I begge sager havde det sociale nævn i henhold til servicelovens § 109f givet afslag på at godkende anvendelse af beskyttelsesmidler efter servicelovens § 109d.
I begge sager havde amtskommunen klaget over afgørelserne. Ankestyrelsen fandt, at amtskommunen efter de dagældende regler ikke havde klageadgang over det sociale nævns afgørelser efter § 109f, og Ankestyrelsen afviste derfor at behandle sagerne. (Ved lov nr. 207 af 27. marts 2000, er der med virkning fra 1. april 2000 indsat et nyt stykke 2 i servicelovens § 109j, hvorefter kommunen og amtskommunen tillægges klageadgang)
I den ene af sagerne - der drejede sig om en ældre dement mand, der havde ophold i en amtskommunal socialpsykiatrisk boform - havde hans ægtefælle støttet amtskommunens klage, og bl.a. anført at anvendelsen af den påtænkte fastspænding var mere skånsom overfor manden, end nu, hvor flere personer skulle fastholde ham.
Ankestyrelsen fik derfor også lejlighed til at tage stilling til om Ankestyrelsen kunne behandle sagen på baggrund af klagen fra ægtefællen, eller sagt på en anden måde, om ægtefællen havde en selvstændig klageadgang i en situation som den foreliggende, hvor nævnet havde givet afslag på godkendelse af magtanvendelse efter servicelovens § 109d. Ankestyrelsen fandt at ægtefællen ikke havde en sådan klageadgang.
Begrundelsen for afgørelsen var, at det ud fra ordlyden af bestemmelsen (109j, stk. 2) alene er tale om at ægtefællen og andre pårørende m.v. kan klage over det sociale nævns godkendelse i de tilfælde, hvor den person, som en foranstaltning bliver iværk-sat overfor, ikke selv er i stand til at klage. Bestemmelsen måtte således anses som et led i den styrkelse af retssikkerheden, der generelt er sket med reglerne i service-lovens kapitel 21, og specielt ved reglerne i § 109f og 109j.
Da §§ 109f og j handler om foranstaltninger, det iværksættes mod den persones vilje, følger det heraf, at den personen selv ikke ville klage over at en foranstaltning ikke bliver iværksat, hvorfor ægtefællen med videre heller ikke kan klage over dette.
Denne afgørelse betyder, at ægtefællen, og de øvrige personer der er nævnt i servicelovens § 109j, stk. 2, ikke har nogen selvstændig kompetence til at klage. De kan kun klage i det tilfælde, hvor den person en foranstaltning bliver iværksat overfor, ikke selv er i stand til at klage.
Der kan kun klages over det, som personen selv kan antages at ville have klaget over, altså at der bliver iværksat en foranstaltning mod personens vilje.