Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11690@2001-05-30/da

Indhold

1. Indledning

Ved skrivelse af 21. oktober 1999 har Kammeradvokaten på vegne Strukturdirektoratet indgivet en klage over statsautoriseret revisor Jan Meelby Klausen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at indklagede har haft beskikkelse som statsautoriseret revisor siden den 14. februar 1986.

Klagen angår dels indklagedes afgivelse af en revisorerklæring af 4. april 1995, dels indklagedes 5 revisorattester af henholdsvis 4. maj, 1. juni, 3. juli, 3. august og 30. oktober samme år. Samtlige erklæringer er afgivet over for klageren. Revisorerklæringen af 4. april 1995 har været en del af grundlaget for bevilling af produktudviklingstilskud til anpartsselskabet Medico ApS (senere BerryCo ApS). Revisorattesterne har dannet baggrund for udbetalingen af dette tilskud til selskabet med i alt 1.416.000 kr.

Medico ApS var ejet af direktøren i selskabet, Poul Laubjerg, der ved Vestre Landsrets ankedom af 31. marts 1999 blev idømt fængel i 1 år 3 måneder for bedrageri i forbindelse med opnåelsen af nævnte tilskud.

Det fremgår i denne forbindelse af Strukturdirektoratets skrivelse af 15. februar 1995 til Medico ApS vedrørende selskabets ansøgning om "tilskud til udvikling af solbærdrikke som mærkevare til England" bl.a.:

"...

Bevillingsnævnet har på sit møde den 9. februar 1995 behandlet ovennævnte ansøgning i henhold til lov nr. 340 af 14. maj 1992 om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter, som ændret ved lov nr. 291 af 27. april 1994.

Bevillingsnævnets afgørelse:

Der ydes tilskud til ansøgningen med 40 procent af udviklingsomkostningerne, maksimalt kr. 1.416.000, i henhold til det i ansøgningen af 19. og 29. januar 1995 samt af 2. og af 12. februar 1995 opstillede udviklingsbudget med tilhørende specifikationer over meromkostningerne ved produktudviklingen. De tilskudsberettigede udgifter omfatter ikke moms.

Projektets løbetid:

Projektet løber fra 9. februar 1995 til 31. januar 1996.

Særlige vilkår:

Det vil være en betingelse for udbetaling af udviklingstilskud,

...

at Strukturdirektoratet inden 14 dage modtager et revideret og specifiseret udviklingsbudget til godkendelse ...,

at det over for Strukturdirektoratet dokumenteres ved erklæring fra ansøgers pengeinstitut, at finansieringsgrundlaget i moderselskabet MEDICO APS for at gennemføre projektet er til stede og at dokumentere, at selskabets vedtægter omfatter dette projekt og

at der ikke kan ske udbetaling af tilskud vedrørende afholdte projektomkostninger før end ovennævnte dokumentation og udviklingsbudget er godkendt.

...".

De nærmere regler for opgørelse af omkostningerne i forbindelse med udbetaling af tilskud fremgik af et vedlagt bilag vedrørende "Udbetaling af produktudviklingstilskud, marts 1993" . Bilaget var - ifølge det oplyste - identisk med de af Strukturdirektoratet udstedte "Generelle vilkår for udviklingsprojekter, der modtager statstilskud efter lov nr. 340 af 14. maj 1992" , hvor det bl.a. anføres:

"...

Udbetaling af tilskud kan ske samlet ved projektets afslutning eller som periodeafregning. Periodeafregninger kan foretages indtil 4 gange årligt, og den enkelte afregning skal specificeres og attesteres på samme måde som nævnt vedrørende slutregnskab.

Slutafregning skal fremsendes til direktoratet senest 3 måneder efter projektets afslutning. Slutafregningen skal vedlægges en specificeret opgørelse attesteret af den attestationsberettigede rådgiver 'Revisorattest', der dokumenterer, at samtlige anførte udgifter i afregningen er tilskudsberettigede.

...

Revisionen skal udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning og anerkendte revisionsprincipper og -metoder".

I den nævnte revisorattest skulle revisor bl.a. attestere følgende vedrørende de indsendte opgørelser:

"...

- at omkostningerne [vedrørte] projektet,

- at omkostningerne [var] rekvireret og afholdt inden for den aftalte tidsramme,

- at omkostningerne [var] betalt senest på tidspunktet for nærværende opgørelse,

- at tidsforbrug for alle projektets medarbejdere

- at medgåede materialer og indkøbte tjenesteydelser [var] i overensstemmelse med fakturaer og lagerregistreringer ...

...".

Det lykkedes ikke Poul Laubjerg at opnå tilsagn fra anpartsselskabets pengeinstitut, Sparekassen Nordjylland, om finansiering. For at opfylde tilskudsbevillingens betingelse om en erklæring fra ansøgers pengeinstitut tilsendte Laubjerg klageren en skrivelse af 30. marts 1995 fra sparekassen, som bl.a. udtalte:

"...

Vi har i dag modtaget kopi af bevillingsskrivelse af 15.02.1995, og er samtidig blevet orienteret om det forventede forløb i projekt perioden:

...

Vor medvirken i projektet begrænser sig til at stille indlånskonto til rådighed, da der iflg. det for os oplyste, ikke bliver behov for financiering af moderselskabet Medico ApS i projektperioden.

På given foranledning bekræftes hermed, at vi på baggrund af de for os foreliggende oplysninger må anse financieringsgrundlaget for projektets gennemførelse som værende tilstede".

Selskabet fremsendte ved telefax af 4. april 1995 til klageren et drifts- og likviditetsbudget for 1995. Det fremgik af budgettet, at projektet bl.a. finansieredes ved personlige lån på 255.000 kr. og 238.000 kr. samt ved "Medfinanciering UK" (på 70.000 kr. månedligt i april og maj 1995, og 180.000 kr. månedligt i juni - december 1995). Samtidig fremsendtes en balance, udarbejdet af Medico ApS´ revisor, revisionsfirmaet Bent Sloth, udvisende en egenkapital for selskabet på 60.589 kr. Det fremgik ikke af driftsbudgettet, om det var udfærdiget af indklagede eller af Bent Sloth. Selskabet oplyste i fremsendelsesskrivelsen, at de to bilag fremsendtes "i samarbejde" med indklagede.

Samme dag sendte indklagede følgende telefax til klageren:

"I forlængelse af telefonsamtale g.d. mellem Karen Clemmensen [Strukturdirektoratet] og Poul Laubjerg ... har undertegnede statsautoriseret revisor tilknyttet BerryCo ApS (tidligere Medico) d.d. gennemgået de foreliggende planer og aftaler for gennemførelse af projektet og kan oplyse følgende:

1. Den grundlæggende finansiering af testlancering sker i samarbejde mellem BerryCo (DK) og det nye engelske selskab NewCo.

2. Under forudsætning af en medfinansiering på 40% fra BerryCo er der indgået aftale om, at de resterende 60% af omkostningerne ved testlanceringen finansieres af NewCo via aktionærers kapitalindskud og lånekapital.

3. Der er udarbejdet aftaler mellem BerryCo og NewCo til sikring af dette forhold.

På baggrund af ovenstående anses Direktoratets betingelser vedr. finansieringsgrundlaget for opfyldt."

Under den nævnte straffesag forklarede Poul Laubjerg bl.a., at indklagedes erklæring byggede på Laubjergs mundtlige oplysninger om bl.a. tilsagn fra to engelske forretningsforbindelser om at skaffe finansiering. Den ene "forretningsforbindelse" levede på et tidspunkt sammen med Poul Laubjerg. Selskabet NewCo var Laubjergs eget selskab.

Begge de nævnte englændere forklarede som vidner under straffesagen bl.a., at der hele tiden havde manglet dokumentation for, at finansieringen var på plads.

Indklagede forklarede selv som vidne under sagen, at han fik en samlet orientering af Laubjerg, der havde medbragt det fornævnte likviditetsbudget. Indklagede afgav således erklæringen af 4. april 1995 på grundlag af Laubjergs oplysninger, herunder om den i erklæringen omtalte aftale om medfinansiering, som indklagede mente at have set. Aftalen har dog hverken kunnet fremlægges under straffesagen eller under nærværende nævnssag.

Klageren - v/ fuldmægtig Karen Clemmensen - meddelte ved skrivelse af 7. april 1995, at man anså den indsendte redegørelse for projektets finansiering tilstrækkelig som grundlag for udbetaling af tilskud til de projektomkostninger, der ifølge revisorattesteret opgørelse ville blive afholdt/betalt af selskabet.

I den følgende tid blev der herefter udbetalt et tilskud på i alt 1.416.000 kr. til Medico ApS på grundlag af 5 omkostningsopgørelser, der alle blev forsynet med indklagedes attestationer af de ovenfor fra direktoratets generelle vilkår for udviklingsprojekter citerede forhold, idet indklagede i sine erklæringer - under overskriften "Revisorattest" - uden forbehold af nogen art skrev under på følgende:

"Opgørelse vedrørende journal nr. ... har jeg revideret i henhold til vilkårene i .... direktoratets tilsagnsskrivelse af 15. februar 1995 ... udvisende et tilskudsgrundlag kr. ... ".

Indklagede har under straffesagen mod Poul Laubjerg herom bl.a. forklaret, at han modtog og gennemgik fakturakopier, som han konstaterede var inden for budgettet for den pågældende periode. Han så enten en kvittering, et kontoudtog eller en faktura, hvoraf det fremgik, at betaling var sket. Han fandt ikke anledning til nærmere at kontrollere dokumenternes rigtighed. Han var ikke revisor for selskabet og undersøgte ikke, om fakturaerne var bogført i selskabet.

I straffesagen mod Poul Laubjerg blev det af retten lagt til grund, at hverken Laubjerg eller dennes selskaber havde midler til at gennemføre projektet eller tilsagn herom, ligesom der ikke i projektperioden var tilført selskaberne investeret kapital eller anden finansiering. Kontantindskud stammede i alt væsentligt fra de fra Strukturdirektoratet modtagne tilskud. Den væsentligste del af de projektomkostninger, som havde været grundlag for de ydede tilskud, var ikke betalt eller bogført i selskaberne og kunne således ikke berettige til tilskud. Flere af fakturaerne var fiktive. Nogle var med betydeligt opskrevne beløb, og enkelte medtog ikke-tilskudsberettigede udgifter.

Klageren har gjort gældende, at indklagede har handlet i strid med god revisorskik såvel ved afgivelsen af sin erklæring af 4. april 1995 om finansieringsgrundlaget som ved sine senere gentagne attestationer af omkostningsopgørelserne.

Klageren har nærmere anført, at der på tidspunktet for erklæringens afgivelse, den 4. april 1995, ikke var indgået de i erklæringen nævnte aftaler om finansiering, herunder at finansieringen skulle ske løbende. Det må imidlertid have stået indklagede klart, at Strukturdirektoratet på daværende tidspunkt ikke havde frafaldet betingelsen om, at finansieringsgrundlaget var til stede. Indklagede kendte endvidere Sparekassen Nordjyllands erklæring og vidste, at denne ikke var anset for tilstrækkelig til at opfylde kravet i bevillingsskrivelsen. Indklagede havde endvidere fået forevist Poul Laubjergs telefax af 4. april 1995 til direktoratet og de deri nævnte bilag, ligesom han i sin erklæring henviste til Laubjergs telefonsamtale med sagsbehandleren i direktoratet. Indklagede må således have været klar over, at hans erklæring skulle tjene som dokumentation for, at finansieringsgrundlaget var til stede og derfor trådte i stedet for - eller supplerede - erklæringen fra sparekassen som en betingelse for udbetaling af tilskud. Han burde derfor udtrykkeligt have anført det i erklæringen, hvis han ikke tilsigtede en videre dokumentation af finansieringsgrundlaget end sparekassen. Henvisningen i erklæringen til telefonsamtalen, hvori direktoratet anmodede om yderligere dokumentation, viser endvidere, at indklagede kendte formålet med erklæringen. Eftersom dokumenterne, herunder budgettet med specifikation af finansieringsgrundlaget, blev fremsendt til direktoratet, må indklagede have indset, at direktoratet blev bibragt den opfattelse, at erklæringen byggede på oplysningerne i dette materiale. Klageren bestrider i denne forbindelse, at man på baggrund af det fremsendte måtte være klar over, at det forudsatte finansieringsgrundlag ikke var etableret, men ville blive tilvejebragt løbende i forbindelse med projektets afvikling. Indklagede nævnte således udtrykkeligt i erklæringen, at der var indgået en aftale om finansiering af 60% af omkostningerne og en aftale mellem det danske og det engelske selskab om sikring af dette forhold. Indklagede har imidlertid ikke kunnet dokumentere eksistensen af disse aftaler, der efter bevisførelsen i straffesagen mod Poul Laubjerg må antages ikke at have foreligget på tidspunktet for erklæringens afgivelse. Indklagede har derfor ikke haft fornødent grundlag for at afgive en revisorerklæring med det anførte indhold og har derved handlet i strid med § 5, stk. 2, jf. § 2, i den dagældende bekendtgørelse om statsautoriserede revisorers virksomhed, hvorefter revisor skal føre en efter forholdene afpasset oversigt over revisionsarbejdernes art og udførelse og opbevare denne i mindst 5 år. Indklagedes manglende mulighed for at dokumentere aftalerne er tillige i strid med revisionsvejledning nr. 8 om revisors arbejdspapirer, artikel 2 og artikel 3.3, idet aftalerne var af afgørende betydning for indholdet af indklagedes erklæring.

Med hensyn til omkostningsopgørelserne har klageren videre gjort gældende, at indklagede havde pligt til at udføre revision, som også omfattede hans udtrykkelige erklæring om, at omkostningerne var betalt. Det fremgår således af de af indklagede underskrevne revisorattester, at opgørelserne var "revideret" i henhold til vilkårene i klagerens tilsagnsskrivelse, og det fremgår af de for bevillingen gældende generelle vilkår, at denne revision skulle "udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning og anerkendte revisionsprincipper og -metoder." Klageren kunne derfor med føje gå ud fra, at indklagede havde foretaget fuld revision, og at han havde udført de revisionshandlinger, han erklærede sig om. Indklagede havde imidlertid undladt at følge de forelagte bilag til bogføring og betaling, herunder ved foretagelse af ekstern afslutning til bank. Han havde således ikke afsløret, at der var fiktive og ubetalte fakturaer med i opgørelserne. Indklagedes revisorattester er derfor urigtige og baseret på et uforsvarligt grundlag, i strid med § 12 i lov om statsautoriserede revisorer (eller princippet heri), hvor det forudsættes, at en statsautoriseret revisor gennemgår selskabets bogføring med henblik på at konstatere, at fakturaerne og disses betaling er bogført. Besvigelserne er uden betydning for bedømmelsen af indklagedes ansvar, idet det er et spørgsmål om tilstrækkeligheden af de udførte revisionsarbejder og ikke om resultatet heraf.

Indklagede har bestridt at have handlet i strid med god revisorskik.

Indklagede bestrider således, at erklæringen af 4. april 1995 er urigtig eller afgivet på et ufyldestgørende grundlag. Forud for udarbejdelsen af skrivelsen fik indklagede forevist de relevante aftaler af Poul Laubjerg, der fortalte, hvorledes finansieringen ville ske. Det fremgår i øvrigt af det til direktoratet indsendte materiale, at finansieringen endnu ikke var tilvejebragt, men at den skulle komme løbende i forbindelse med projektets afvikling. Som forklaret under straffesagen mod Poul Laubjerg stolede indklagede på denne baggrund på, at finansieringen var i orden - han afgav sin erklæring på grundlag af Laubjergs oplysninger. Ingen af de i indklagedes erklæring indeholdte oplysninger var i øvrigt forkerte, hvorfor indklagede med rette kunne udtale, at han anså "Direktoratets betingelser vedrørende finansieringsgrundlaget for opfyldte." Det var herefter op til Strukturdirektoratet at efterprøve, om tilskuddet kunne udbetales. Det fremgik endvidere ikke af tilsagnsskrivelsen, hvad erklæringen fra ansøgerens pengeinstitut om finansieringsgrundlaget skulle indeholde, og der havde således været overladt et betydeligt skøn til indklagede, som for sit vedkommende vurderede, at betingelserne måtte anses for opfyldt. Hvis direktoratet ikke var enig heri, måtte man have kontrolleret og efterprøvet, at betingelserne var opfyldt.

Endelig, med hensyn til indklagedes attestation af omkostningsopgørelserne, har indklagede gjort gældende, at han har foretaget de arbejder, der var nødvendige for at afgive attestationerne på forsvarligt grundlag. Dette indebærer ikke en fuldstændig revision, men i overensstemmelse med den nu gældende erklæringsbekendtgørelse alene en tilrettelæggelse af arbejdet, så der sikredes et forsvarligt grundlag. Indklagede har i denne forbindelse oplyst, at han gennemgik hvert enkelt bilag for at attestere, at omkostningerne vedrørte projektet og var rekvireret og afholdt inden for projektperioden. Han kontrollerede også, at udgifterne var betalt (eksempelvis ved at bilaget var kvitteret). Indklagede bestrider således, at der skulle foretages en revision, idet Strukturdirektoratet havde foreskrevet anvendelse af en standardblanket, som ikke indeholdt en revisionspåtegning. Indklagede modtog alle relevante bilag og havde ikke anledning til at anse nogle af dem for uægte. Indklagede bestrider i øvrigt, at samtlige bilag var uægte, og at attestationen forudsatte, at indklagede havde gennemgået selskabets bogføring (der ofte sker på et langt senere tidspunkt i forhold til den enkelte transaktion). Der ville således i normalsituationen ikke nødvendigvis være en á jour ført bogføring, når attestationen skulle afgives. I øvrigt ville bogføringen også kunne fingeres i forbindelse med Poul Laubjergs bedragerihandlinger, som indklagedes gode kendskab til Laubjerg ikke gav ham den mindste anledning til at have mistanke om.

Disciplinærnævnet skal udtale:

Det fremgår af sagen, at Medico ApS i februar 1995 på nærmere angivne betingelser - herunder at finansieringsgrundlaget for at gennemføre projektet var til stede - fik tilsagn fra klageren, Strukturdirektoratet, om tilskud i henhold til lov nr. 340 af 14. maj 1992 om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter. Den efterfølgende udbetaling af tilskud, på i alt ca. 1,4 millioner kr. var bl.a. baseret på en række erklæringer, udstedt af indklagede, der bl.a. attesterede, at der i forbindelse med projektet var afholdt og betalt omkostninger med ca. 3,5 millioner kr.

Det fremgår endelig af indklagedes erklæring af 4. april 1995 til klageren, at han, der ikke var revisor for selskabet Medico ApS, havde fuldt kendskab til selskabets direktør, Poul Laubjergs, bestræbelser for at opfylde direktoratets betingelser inden for den angivne frist.

Indklagede må på denne baggrund utvivlsomt have været klar over, at direktoratet ikke anså erklæringen, afgivet af Sparekassen Nordjylland den 30. marts samme år, for fyldestgørende, og at selskabet ikke kunne få sit projekt finansieret af et pengeinstitut. Indklagede havde på denne baggrund særlig anledning til - forud for sin erklæring af 4. april 1995 - at sikre sig, at direktoratets betingelse om finansieringsgrundlaget var opfyldt.

Efter Disciplinærnævnets opfattelse må det derfor anses for særdeles kritisabelt, at indklagede - som forklaret under straffesagen mod Poul Laubjerg - lod sig nøje med "en samlet orientering" fra Laubjerg og "stolede på, at finansieringen var i orden og afgav sin erklæring på grundlag af oplysninger, herunder om den omhandlede aftale" . En statsautoriseret revisor bør i sin virksomhed som "offentlighedens tillidsrepræsentant" stedse udføre sit arbejde uafhængigt af hvervgiveren. Revisor må derfor bl.a. i forbindelse med afgivelse af erklæringer til brug for offentlige myndigheder ikke blot forlade sig på klientens eventuelle mundtlige oplysninger, uden at foretage nogen form for selvstændig efterprøvelse. Det henstår ganske vist som noget uvist, om indklagede fik forevist den i hans erklæring nævnte angivelige "aftale" om engelsk finansiering af 60% af projektomkostningerne, men det må i så fald under alle omstændigheder anses som en væsentlig fejl i indklagedes sagsbehandling, at han ikke tog kopi af det omhandlede dokument, hvortil han udtrykkeligt henviste i sin erklæring. Nævnet må således - som sagen er oplyst - i hvert fald give klageren medhold i, at indklagede ikke har dokumenteret at have haft tilstrækkeligt grundlag for uforbeholdent at udtale, at direktoratets betingelser vedrørende finansieringsgrundlaget måtte anses for opfyldt.

Det fremgår endvidere af de af indklagede afgivne revisorattester vedrørende opgørelser over tilskudsgrundlaget, at indklagede angiveligt havde "revideret" opgørelserne. I henhold til direktoratets generelle vilkår skulle revisionen endog udføres "i overensstemmelse med gældende lovgivning og anerkendte revisionsprincipper og -metoder" . Indklagedes arbejde forud for afgivelsen af revisorattesterne har imidlertid på ingen måde - selv efter indklagedes egen forklaring - levet op til disse udtrykkelige krav. Indklagede har som anført alene bygget sine attestationer på Poul Laubjergs forevisning af kopier af diverse fakturaer, kontoudtog m.v. Indklagede har således i realiteten ikke foretaget nogen form for selvstændig kontrol. Det er i denne forbindelse uden betydning, at fakturaerne og kvitteringspåtegningerne m.v. har været forfalskede.

Indklagede har derfor i det anførte omfang ved sin adfærd groft tilsidesat sine pligter som statsautoriseret revisor, jf. lov om statsautoriserede revisorer § 6 a, stk. 2, hvorefter en statsautoriseret revisor bl.a. skal udføre sit hverv med omhu, nøjagtighed og den hurtighed, som hvervets beskaffenhed tillader, samt i overensstemmelse med god revisorskik.

Ved fastsættelsen af den i denne anledning forskyldte disciplinære sanktion finder nævnet at måtte hense til, at det ved administrationen af et offentligt tilskudssystem som det foreliggende er afgørende, at myndighederne kan have fuld tillid til rigtigheden af de attestationer, der afgives af en revisor i den angivne forbindelse.

På denne baggrund findes indklagede i medfør af § 18 a, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer at burde pålægges en bøde på 75.000 kr.

Statsautoriseret revisor Jan Meelby Klausen pålægges en bøde på 75.000 kr.

Gebyr kr. 500 tilbagebetales klageren.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk. 6, i lov om statsautoriserede revisorer.

Versioner

1. 2001-05-30