Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11694@2000-03-06/da
Indhold
Ved klageskrift modtaget af Voldgiftsnævnet den 7. september 2000 har klagers advokat på vegne af klager, indklaget indklagede, der under sagen er repræsenteret af sin advokat, for en voldgiftsret, der er nedsat i henhold til "Regler for behandling af sager ved de af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed nedsatte voldgiftsretter".
Voldgiftsretten består af landsdommer Poul Lodberg.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 63.250 kr., subsidiært 58.250 kr. med tillæg af nærmere angivne renter.
Indklagede har i første række påstået afvisning af sagen under angivelse af, at der ikke mellem parterne er aftalt voldgiftsbehandling. Vedrørende sagens realitet har indklagede påstået frifindelse.
Parterne har aftalt, at afvisningspåstanden behandles særskilt.
Mundtlig forhandling fandt sted den 1. marts 2001.
Af sagen fremgår, at klageren i skrivelse af 11. april 2000 til indklagedes rådgiver afgav tilbud om modernisering af badeværelse for et beløb på 85.625 inkl. moms.
I ordrebekræftelse af 11. april 2000, stilet til indklagedes rådgiver er bl.a. anført:
"Det bekræftes herved, at der mellem Dem og vort firma er indgået aftale om udførelse af modernisering af badeværelse i henhold til vort tilbud af 11.04.2000.
..
Standardforbehold af november 1995, Faglige forbehold VVS-arbejde, er gældende for denne aftale.
.."
Ordrebekræftelsen er underskrevet af indklagede den 13. april 2000.
Det af Bygge- og Boligstyrelsen godkendte "Standardforbehold af november 1995" indeholder i pkt. 1 en bestemmelse om "For tilbudet gælder "Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed" af 10. december 1992 (AB 92)."
Ved skrivelse af 18. april 2000 fra klageren til indklagedes rådgiver fremsatte klageren tilbud om ekstraarbejder (gipsloft) for 6.100 kr. inkl. moms. Tilbudet blev underskrevet af indklagede den 19. april 2000. Dette bekræftede tilbud indeholdt ikke henvisning til Standardforbehold af november 1995.
Moderniseringsarbejdet blev gennemgået ved en afleveringsforretning den 30. maj 2000. Under mødet deltog indklagede, dennes datter og søn, indklagedes rådgiver og klageren.
I skrivelse af 31. maj 2001 fra klageren til indklagede refererede klageren det på mødet skete, herunder enighed om konstaterede mangler til en opgjort værdi på 5.000 kr. Klageren gjorde i skrivelsen indsigelse mod, at indklagede ikke ville underskrive "en almindelig standardafleveringsprotokol", og at indklagede ikke havde betalt 2. rate på 45.000 kr., der forfaldt 10. maj 2000. Klageren meddelte, at "arbejdet på nuværende tidspunkt er indstillet".
Da beløbet fortsat ikke blev betalt, tog klagerens advokat kravet til inkasso, og klageren har ved klageskrift af 6. september 2000 indbragt sagen for Voldgiftsnævnet.
Klager har forklaret, at han telefonisk var blevet kontaktet af indklagedes rådgiver, der havde udarbejdet et projekt til renovering af et badeværelse. Indklagedes rådgiver sendte ham nogle tegninger og på baggrund heraf afgav han tilbud. Det var på grund af tidligere dårlige erfaringer ham magtpåliggende at sikre sig, at AB 92 var gældende for entreprisen. Han vedlagde derfor med ordrebekræftelsen en udskrift af Standardforbehold af november 1995, som han samtidig henviste til. Han har ikke med indklagede drøftet indholdet af standardforbeholdet eller over for ham udtalt, at AB 92 var gældende. Det fandt han ikke nødvendigt, når indklagede havde en rådgiver.
Indklagede har forklaret, at han havde købt ejerlejligheden med henblik på, at den kunne tjene som bolig for hans børn. I forbindelse med købet havde han benyttet sin rådgiver som bygningssagkyndig. De var blevet enige om, at badeværelset skulle renoveres, og rådgiveren påtog sig at indhente tilbud. Indklagede, der er læge og uden kendskab til byggeri m.v., underskrev ordrebekræftelsen uden at gøre sig nærmere tanker om henvisningen til "Standardforbehold af november 1995". Han har ikke modtaget teksten hertil, og han har ikke drøftet standardforbeholdet med nogen. Han forestillede sig slet ikke, at det kunne have betydning ved behandling af en tvist. Han er generelt utryg ved, at sager behandles andre steder end domstolene.
Indklagede har gjort gældende, at der ikke mellem klager som professionel entreprenør og indklagede som forbruger var aftalt voldgiftsbehandling, idet det må forudsætte en klar aftale. En skjult henvisning til voldgiftsbehandling via "Standardforbehold af november 1995" er ikke tilstrækkelig til at binde indklagede til at underkaste sig voldgiftsbehandling. Hvis indklagede var blevet gjort opmærksom på, at han skulle undergive sig voldgift, ville han ikke have underskrevet ordrebekræftelsen med det af klageren ensidigt indføjede standardforbehold. Indklagede er ikke i forhold til almindelig domstolsbehandling tryg ved andre tvistighedsorganer. Det kan ikke tillægges betydning, at indklagede i forbindelse med sin renovering af badeværelset har benyttet en teknisk rådgiver.
Klageren har gjort gældende, at AB 92 efter ordrebekræftelsen gælder for entreprisen. Han henviser til, at indklagede under byggesagen har været repræsenteret af en rådgiver, der må formodes at være bekendt med reglerne i AB 92. Det kan ikke komme klageren til skade, at indklagede ikke gør sig bekendt med "Standardforbehold af november 1995", eller at rådgiveren ikke rådgiver indklagede ordentligt.
Voldgiftsretten skal udtale:
Aftalen mellem indklagede og klageren angik en relativt begrænset arbejdsopgave, renovering af et badeværelse i en ejerlejlighed til en pris på ca. 85.000 kr. Det findes betænkeligt at fastslå, at indklagede i et tilfælde som det foreliggende ved sin underskrift på en ordrebekræftelse, der indeholder en indirekte henvisning til AB 92, har påtaget sig voldgiftsbehandling af en eventuel tvist. Den omstændighed at indklagede har haft sagkyndig bistand ved projektets udformning og iværksættelse kan ikke føre til andet resultat.
Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor anført.
Sagen afvises fra voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.
I sagsomkostninger skal klageren til indklagede betale 5.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med Voldgiftsnævnets behandling af sagen, skal efter opgørelse og påkrav fra nævnet betales af klageren.
Kendelsen opfyldes inden 14 dage fra dens afsigelse.