Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11695@2001-07-13/da

Indhold

1. Indledning

Ved klageskrift af 20. maj 1999 har klager indklaget indklagede for en i henhold til "Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed" nedsat voldgiftsret bestående af tømrermester Poul-Erik Pedersen, arkitekt m.a.a. Lars Møller og landsdommer Knud A. Knudsen, sidstnævnte som rettens formand.

Vedrørende en del af klagerens krav blev der indgået forlig under et møde i voldgiftsretten den 7. august 2000.

For så vidt angår den resterende del af kravet har klageren nedlagt påstand om, at indklagede skal betale 453.749,01 kr. (inkl. moms) med rente 1 % pr. påbegyndt måned

Af 136.859,38 kr. fra den 1. december 1996,

af 270.000,00 kr. fra den første april 1997,

af 45.000,00 kr. fra den 1. august 1998 og

af 1.889,63 kr. fra den 1. juni 1999, alt til betaling sker.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. Indklagedes synspunkt er, at man har et modkrav, der overstiger eller ækvivalerer klagerens krav.

Den 19. september 1996 blev der mellem parterne vedrørende byggeriet indgået aftale om teknisk rådgivning og bistand vedrørende arkitekt- og ingeniørarbejdet ved opførelsen af 10 almennyttige lejligheder, 10 andelsboliger og et center og endvidere nødvendige anlægsarbejder, haveanlægget samt fælles P-plads. Opgaven skulle løses på basis af det af en nedsat gruppe udarbejdede tegningsmateriale samt de ændringer, som myndigheder, bygherrer/totalentreprenør måtte kræve for udstedelse af byggetilladelse, bygherreønsker og totalentreprenørønsker inden udbud.

I afsnittet om arkitekt og ingeniørens ydelser hedder det bl.a.:

"Klager indhenter oplysninger om tilslutningsafgifter m.v. fra forsyningsselskaber og øvrige offentlige myndigheder, således at de økonomiske konsekvenser af myndighedernes krav er indarbejdet i projektet inden licitationen.

.."

Ydelserne omfatter endvidere bl.a. "Dispositionsforslag (er udført af arkitekt" og "Myndighedsprojekt med alle ydelser, herunder jordarbejde, belægningsarbejde ..ekstrafundering (pæle .."

Arbejdet omfattede ikke :

"Udarbejdelse af detailprojekt for overbygning. (Ydervægge, bærende og ikke bærende indvendige skillevægge, etageadskillelse, tagkonstruktion samt tilhørende statiske beregninger).

Tryk af tegninger og fagbeskrivelser m.v.

Byggeregnskab og byggeadministration

Byggeledelse

Fagtilsyn"

Som indklagedes ydelser er anført:

"Landinspektørarbejde, geotekniske undersøgelser, alle juridiske dokumenter, økonomisk styring og kontrol, kontraktforhandling og kontrahering.

Etablering af all-risk-forsikring for byggeriet"

Aftalen indeholder bestemmelser om betaling i tre rater og om, at betaling på grundlag af faktura er løbende måned + 30 dage, og at efter forfald tillægges renter 1 % pr. måned fra forfaldsdato. Rådgiverne skulle tegne og betale objektforsikring.

De tre første poster i klagerens krav er kravet for betaling af de tre rater i henhold til fremsendte fakturaer. Den fjerde post vedrører dækning af udlæg til kopiering af tegninger.

Indklagede har opgjort sit modkrav således:

1. Pæleramning, bæreevne eftervist af anden tekniker Kr. 9.750,00

2. Objektforsikring ikke tegnet af klager Kr. 5.050,00

3. Anlægstilskud, fjernvarme (fejlberegning) Kr. 169.874,75

4. Anlægstilskud, vand (fejlberegning) Kr. 259.941,17

5. Anlæg af stiarealer jf. byggetilladelse Kr. 103.750,00

I alt Kr. 548.365,92

Pæleramning vedrører en faktura, som indklagede har betalt for kontrolberegning af rammeresultaterne i anledning af et krav fra bygherrens rådgiver om foretagelse af en sådan kontrol. Det fremgår af denne kontrolberegning af 7. juli 1997 (bilag 16), at kravet til nødvendig regningsmæssig bæreevne for pælene generelt var opfyldt, bortset fra to. Der kunne dog forventes større faktiske bæreevner end de beregnede, og at den faktiske sikkerhed skulle vurderes på grundlag af totalsikkerheden.

Klageren havde i skrivelse af 15. november 1996 (bilag 26) erkendt, at enkelte pæle ikke havde den fornødne bæreevne, men med samme begrundelse som anført i kontrolberegningen gjort gældende, at den samlede bæreevne ville være tilstrækkelig. Geoteknisk Institut var i en rapport af den 13. december 1996 kommet til i det væsentlige samme konklusion (bilag 28).

Objektforsikring.

Klageren har tegnet objektforsikring den 21. februar 1997 (bilag 31). Indklagede gør gældende, at klageren, som det fremgår bl.a. af byggemødereferat nr. 6 (bilag H), havde påtaget sig at sørge for, at bygherrens rådgiver blev omfattet af klagerens objektforsikring. Da det ikke skete, skal klageren betale udgiften til en sådan forsikring (bilag Ø).

Anlægstilskud, fjernvarme.

Beløbet udgør differencen mellem det faktisk betalte tilslutningsbidrag (bilag T) og det på skema A og B opførte (bilag P, Q, S og U).

Anlægstilskud, vand.

Beløbet udgør differencen mellem den faktisk betalte tilslutningsafgift (bilag R) og den på skema A og B opførte (bilag P, Q og S).

Anlæg af stiareal.

Der er tale om det beløb til ekstra stianlæg uden for entreprisegrænsen (bilag AE), som indklagede har måttet afholde, da det var en betingelse i byggetilladelserne (bilag Z).

Der er under den mundtlige forhandling den 5. september 2000 afgivet vidneforklaring af direktør fra klageren og direktør fra indklagede.

Direktør fra klageren har forklaret, at han formentlig i februar 1996 var med til et møde hos bygherrens rådgiver. Han udarbejdede et notat om, hvad ekstra fundering ville koste. På et senere tidspunkt blev indklagede uenig med arkitekten, og vidnet blev opfordret til at forestå såvel arkitekt- og ingeniørarbejdet. Den første arkitekt havde dog allerede udarbejdet arkitekttegning. I april måned forelå det første udkast til rådgivningsaftale, men der blev udarbejdet flere udkast, før man blev enige om den aftale, der blev indgået den 19. september 1996. Klageren var dog begyndt at arbejde på opgaven, før aftalen blev indgået, formentlig i juli måned. Han har intet haft at gøre med udarbejdelse af skema A og B (bilag Q og S) eller med at fremskaffe talmateriale til brug herfor. Foreholdt bilag X forklarede han, at han aldrig har givet oplysninger om, hvilke tal der skulle indgå i skema B. Han har aldrig fået at vide, hvornår skema A og B var indsendt. Noget af det første, han gjorde, var at fremskaffe oplysninger vedrørende el, vand og fjernvarme af hensyn til ledningsføringen og rørdimensioneringen. Disse oplysninger blev udarbejdet før licitationen.

Tilslutningsafgift har intet med licitationen eller tilbudsindhentningen at gøre. Det er en bygherreudgift. Oplysning om afgiftens størrelse har først betydning ved indsendelse af skema B, og på dette tidspunkt bør man kende licitationsresultatet. Klageren fremskaffede takstblad fra det kommunale vandværk og videresendte dette til indklagede. Det lå, før klageren blev tilknyttet byggeriet, fast, at der var tale om tre projekter, og ikke som anført i den oprindelige lokalplan, ét projekt. Dispensationen hertil var givet længe før, klageren begyndte at arbejde på sagen. Vidnet har ikke engang set bilag U, og bilaget har ikke været drøftet med vidnet.

Erklæringen fra Geoteknisk Institut dokumenterer, at sikkerheden som helhed er i orden.

Vidnet fik tegninger fra arkitekten og situationsplan dækkende området inden for entreprisegrænsen. Her var fortovet ikke med. Stierne ligger på et offentligt areal, ejet af kommunen. Det var både bygherrens rådgivers og indklagedes opfattelse, at alle grundejere skulle deltage i dækningen af udgiften. Sådan blev det bare ikke. Vidnet ved ikke, hvem det stod for projektet, og det var i hvert fald ikke omfattet af klagerens honoraraftale. Det er indklagede, der har forhandlet med kommunen, og indklagede har været nødt til at få arbejdet udført for at få ibrugtagningstilladelse.

Indklagede havde spurgt, om klageren ville lade sin egen objektforsikring omfatte også bygherrens rådgiver. Vidnet sagde efter omstændighederne ja. Indklagede skulle betale merpræmien. Forsikringen blev ikke tegnet, da uoverensstemmelsen opstod, og derefter ønskede klageren ikke at opfylde indklagedes ønske. Klageren tegnede sin egen forsikring i februar 1997.

Direktør fra indklagede har forklaret om, hvorledes indklagede i 1995 fik option på grundkøbet. I løbet af vinteren 1995/96 var første dispositionsplan, udarbejdet af bygherrens rådgiver, klar. Det var grundlaget for skema A. Omkring samme tid blev klageren opfordret til at være ingeniør på sagen. Da skitseprojektet var færdigt, var der gennemgang heraf i begyndelsen af april 1996. Klageren blev opfordret til at påtage sig såvel ingeniør- som arkitektarbejdet, og det første udkast til rådgivningsaftale forelå den 12. april 1996, og fra dette tidspunkt har klageren overtaget sagen. Der var forhandlinger om fast pris, og klageren blev bedt om at skaffe oplysninger om tilslutningsafgift, det gør indklagede aldrig selv. Den 13. eller 14. april 1996 bekræftede en ansat fra klagerens kontor til brug for udarbejdelse af skema B, at beløbet for tilslutningsafgift, opført i skema A, stadig var det samme. Lokalplanen taler om et lokalcenter, og der er ikke meddelt dispensation. Det samlede projekt i tre dele er blot blevet godkendt. Problemet opstod, da man i løbet af sommeren skulle have byggevand. Så blev det ikke opfattet som ét centerbyggeri. Hvis det blot var blevet opfattet som ét centerbyggeri, havde det været de takster, indklagede havde regnet med, der havde været gældende. Klageren blev straks mundtligt involveret i problemerne.

Problemet med pælenes bæreevne var, ar klageren ikke fra starten fik dokumenteret bæreevnen godt nok. Klageren kom med mange forskellige oplysninger og tal. Derfor krævede bygherren en ny vurdering, som indklagede har måttet betale.

Indklagede og bygherrens rådgiver kendte intet til problemet om stianlæg, før det dukkede op som betingelse i byggetilladelserne. Hvis klageren i tide havde drøftet spørgsmålet igennem med kommunen, kunne problemet have været løst før indsendelse af skema B, eller i hvert fald før dettes godkendelse. Klageren har påtaget sig at tegne den udvidede objektforsikring og skal derfor betale.

Indklagede har til støtte for modkravene anført, at klageren gik i gang med arbejdet på et tidligere tidspunkt end forklaret af klager. Aftalen af 19. september 1996 var alene en formalisering af en tidligere indgået aftale. Klageren var dybt involveret fra april 1996, og rådgivningsaftalen stammer fra tiden forud for skema B.

For så vidt angår anlægstilskud vedrørende fjernvarme og vand skal klageren betale differencen mellem de i skema B beregnede tilslutningsafgifter og de beløb, indklagede har måttet betale. Årsagen til differencen skyldes navnlig, at kommunen har betragtet byggeriet som tre selvstændige enheder, hvorfor der er blevet beregnet tre afgifter. Det var klagerens opgave at indhente alle relevante oplysninger om tilslutningsafgifter m.v., således at disse kunne indgå korrekt i skema B. Da det ikke er sket, og da klageren åbenbart intet har foretaget for at få verificeret tallene, er klageren erstatningsansvarlig.

Det er klagerens ansvar, at der opstod tvivl om pælenes bæreevne, og klageren skal derfor betale den af bygherren krævede efterkalkulation.

Klageren burde som projektleder have sørget for, at problemet vedrørende stianlægget var blevet afklaret inden licitationen, således at udgiften kunne være blevet medtaget i forbindelse dermed. Klageren er derfor på grund af den mangelfulde rådgivning erstatningsansvarlig.

Klageren havde påtaget sig at tegne objektforsikring omfattende også bygherrens rådgiver. Da det ikke er sket, skal klageren betale udgiften til den særskilt tegnede forsikring.

Klageren har gjort gældende, at der i realiteten er tale om en inkassosag, idet indklagede ikke har bestridt det rejste krav, og der er ikke grundlag for at imødekomme nogen af modkravene. Klageren har først været rådgiver fra juli måned 1996, væsentlig senere end godkendelse af skema B i maj måned. Der er intet, der støtter indklagedes forklaring om, at en medarbejder hos klageren før udarbejdelsen af skema B skulle have udtalt sig om den tilslutningsafgift, som indklagede havde anført i skema A. Desuden er der i rådgivningsaftalen ikke fastsat nogen budgetgrænse. Klageren skulle indhente oplysninger, og det er sket. Der er ikke givet garanti, tilsikring eller lignende med hensyn til beregning af afgifterne, og der er ikke udvist uagtsomhed fra klagerens side. Der er altså intet ansvarsgrundlag. Endvidere er der ikke dokumenteret noget tab. Klageren har herved henvist til afgørelserne gengivet i Kfe 1997/11, 1995/13 og 1997/21. Endelig ville der højst kunne blive tale om en reduktion af honoraret.

Klageren havde bl.a. gennem Geoteknisk Instituts erklæring godtgjort, at pælenes bæreevne samlet set var i orden. Det nu rejste krav er derfor klageren uvedkommende.

Stiarealet er ikke omtalt i rådgivningsaftalen, og rådgiverens ansvar går ved entreprisegrænsen. Der foreligger intet om, at klageren skulle have overset noget vedrørende en udgift, som efter projektet skulle afholdes af bygherren.

Under de af klager omtalte omstændigheder har der ikke foreligget en pligt for klageren til at tegne objektforsikring for andre end sig selv.

Voldgiftsrettens bemærkninger:

Rådgivningsaftalen er indgået mellem parterne den 19. september 1996, men det er ubestridt, at klageren påbegyndte sit rådgivningsarbejde tidligere. Klager har forklaret, at rådgivningen formentlig begyndte i juli måned, i hvert fald efter indsendelse af skema B. Det bliver derfor indklagedes bevisbyrde, at rådgivningen skulle være begyndt forud herfor. Det er udokumenteret, at en af klagerens medarbejdere, som forklaret af indklagede, skulle have godkendt beregningen af det beløb til tilslutningsafgift, der indgik i skema B. Da indklagede således ikke har bevist, at der foreligger noget ansvarsgrundlag, kan indklagedes påstand om modkrav for fejlberegning af anlægstilskud til fjernvarme og vand allerede af denne grund ikke tages til følge.

Klageren er muligt fremkommet med forskellige tal og oplysninger om pælenes bæreevne. Klageren har imidlertid selv bekostet den af Geoteknisk Institut udarbejdede rapport, som bygherren burde have kunnet stole på. Klageren kan derfor ikke pålægges at skulle afholde udgiften til den yderligere undersøgelse, der er foretaget.

Klageren overtog et allerede udarbejdet projektmateriale. Det må lægges til grund, at stiarealet ligger uden for grundgrænsen og entreprisegrænsen, som sædvanligvis er afgørende for, hvad en rådgiver skal beskæftige sig med. Der foreligger ikke i sagen oplysninger, der kunne få klageren til at tro, at han skulle beskæftige sig med forhold uden for entreprisegrænsen. Der er ikke holdepunkter herfor i rådgivningsaftalen, og de af kommunen stillede betingelser i byggetilladelserne to måneder efter godkendelsen af skema B kan heller ikke tages som udtryk herfor. Ej heller dette modkrav kan imødekommes.

Klageren havde været indforstået med at tegne en objektforsikring omfattende også bygherrens rådgiver. Henset til en sådan aftales meget usædvanlige karakter var det naturligt ikke at tegne en sådan forsikring, da uoverensstemmelserne var opstået mellem parterne. Heller ikke dette modkrav kan imødekommes.

Da klagerens krav er dokumenteret, og da indklagedes modkrav ikke kan imødekommes, afsiges der kendelse i overensstemmelse med klagerens påstand.

Indklagede skal til klageren betale

453.749,01 kr. med rente 1 % pr. påbegyndt måned

af 136.859,38 kr. fra den 1. december 1996,

af 270.000,00 kr. fra den 1. april 1997,

af 45.000,00 kr. fra den 1. august 1998 og

af 1.889,63 kr. fra den 1. juni 1999,

alt til betaling sker.

Indklagede skal betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til klageren.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af indklagede efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Kendelsen skal opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.

Versioner

1. 2001-07-13