Gelex

God revisorskik

GældendeVersion 2000-02-15
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11703@2000-02-15/da

Indhold
  1. Indledning

Ved skrivelse af 18. marts 1999 indgav Plastco ApS v/ Peter Stern og Mogens Agersted klage mod registreret revisor Lene Kildegaard.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 24. marts 1999 oplyst, at Lene Kildegaard har været optaget i Revisorregistret siden den 1. marts 1991.

Sagens omstændigheder:

Sagen vedrører spørgsmålet, om et af indklagede udarbejdet regnskab, der lå til grund for køb af et selskab, der forhandler plastikvarer, er retvisende for så vidt angår den anførte varebeholdning.

Indklagede var revisor for selskabet Plastco, Knud Rasmussen ApS, der indehavedes af Knud Rasmussen. Indklagede gav den 3. november 1998 regnskabet for 1997/98 en blank påtegning. Om anvendt regnskabspraksis anførtes i regnskabet:

"Varebeholdninger:

Beholdning af indkøbte råvarer og handelsvarer er optaget i årsregnskabet til gennemsnitlige anskaffelsespriser eller dagspriser, hvor disse er lavere."

I regnskabet, der udviste et resultat på kr. 19.581 kr. og en egenkapital på kr. kr. 230.748, indgik som aktivpost varebeholdninger med kr. 729.132.

Dette beløb var i overensstemmelse med en varelageroptælling, der var foretaget af selskabets direktør, Knud Rasmussen.

Indklagede anførte den 3. november 1998 i revisionsprotokollen:

"Varebeholdning kr. 729.132 er medtaget på grundlag af foreliggende opgørelse, som vi har eftertalt og stikprøvevis efterregnet.

Beholdningen er opført til gennemsnitlige anskaffelsespriser. Vi har ikke deltaget i den fysiske optælling."

Det er oplyst, at varelageret i de 4 forudgående år var bogført således:

pr. 30/6-94: kr. 612.000

pr. 30/6-95: kr. 744.071

pr. 30/6-96: kr. 774.266

pr. 30/6-97: kr. 631.466

Peter Stern og Mogens Agersted købte efterfølgende anpartskapitalen i selskabet. Under forhandlingerne forelå ovennævnte årsregnskab. I købernes forhandlingsoplæg af 4. november 1998 anførtes varebeholdningen med en bogført værdi på kr. 631.000 og en faktisk værdi på kr. 350.000.

Salget fandt sted med overtagelse februar 1999. Køberne indlagde lagerlisten på regneark og konstaterede efterfølgende, at varelagerets værdi - efter købernes beregningsmodel - alene udgjorde kr. 286.000,-.

Forklaringer:

Peter Stern har forklaret, han er uddannet kemotekniker. Begge købere har via deres uddannelser haft med plastik at gøre, men de har ikke tidligere arbejdet med plastik. Før købet fik han udleveret årsregnskab, men ikke revisionsprotokollatet. Hans far, der er statsautoriseret revisor, gennemgik regnskabet og deltog i et møde med sælger.

I november/december besigtigede han virksomheden 2-3 gange. Varelageret bestod af sammenrullede profiler. Det kunne ikke ses, om det var kurant. Han gik ud fra, at det var kurante varer. Uden for ejendommen lå en masse ting, som han opfattede som affald. Det har efterfølgende vist sig, at disse effekter var talt med i det varelager, der fremgik af regnskabet. Efter overtagelsen af virksomheden blev der kørt 13 tons affald væk.

Det forhandlingsoplæg, der er fremlagt under denne sag, er afskrevet fra et stykke papir, som sælger, Knud Rasmussen, havde udarbejdet. Oplægget er skrevet af en medarbejder i faderens revisionsvirksomhed. Det er således Knud Rasmussen, der har ansat varelageret til kr. 350.000 efter fradrag af 50%.

Køberne købte selskabet til en pris, der var beregnet ud fra angivelserne i det regnskab, indklagede havde påtegnet. Købet fandt sted den 5. februar 1999.

Den af køberne til brug for denne sag udarbejdede lagerliste er et udtryk for færdigvarelageret.

Roland Petersen har forklaret, at han er indklagedes partner. Indklagede blev i efteråret 1997 valgt til revisor i det pågældende selskab.

Indklagedes revisionspåtegning er baseret på analytisk revision. Ved stikprøver viste det sig, at nøgletallene passede i forhold til det regnskab, der var udarbejdet af selskabets tidligere revisor. Det fremgik af enten det tidligere regnskab eller revisionsprotokollatet, at den pågældende revisor havde deltaget i en fysisk varelageroptælling pr. 30. juni 1997. Der var således for indklagede ingen indikation af, at varelageret var optalt forkert. Indklagede var adskillige gange på virksomheden og konstaterede varelagerets fysiske tilstedeværelse, men det er korrekt, at indklagede ikke selv deltog i en optælling af varelageret. En sådan ville i øvrigt have været utrolig vanskelig at foretage.

Han ved ikke, hvornår indklagede fik kendskab til det forhandlingsoplæg, der er fremlagt under sagen. Indklagede var ikke involveret i de beregninger, der resulterede i de tal, der er anført i forhandlingsoplægget.

Parternes argumenter:

Klageren har gjort gældende, at indklagede har tilsidesat god revisorskik. Når indklagede ikke deltog i varelageroptællingen og således ikke har konstateret varelagerets fysiske tilstedeværelse, burde hun have taget forbehold i sin revisionspåtegning. Varelageret udgør en væsentlig del af den samlede aktivmasse. Peter Stern og Mogens Agersted er som købere af anpartskapitalen først efter overtagelsen blevet gjort bekendt med, at der forelå en revisionsprotokol. Revisionsprotokollen var ikke vedlagt regnskabet.

Indklagede hævder at have eftertalt lagerlisten 100%. Det kan imidlertid konstateres, at varer, der ikke findes i selskabets prisliste er medtaget.

Indklagede burde endvidere selvstændigt have vurderet, om varelageret var kurant. Et konstant ukurant varelager ville ikke give anledning til ændring i dækningsgraden. Om varelageret er kurant, kan kun konstateres ved opmåling af profilernes tværsnit. Klagerne vil skønne ukuransen til 40%.

Varelagerets bogførte værdi de 4 forudgående år burde have givet indklagede anledning til at foretage en mere selvstændig undersøgelse for at konstatere, i hvilket omfang der har været afgang på varelageret.

Indklagede burde endelig have kontrolleret den bruttoavanceprocent, der er benyttet ved Knud Rasmussens beregning af varelagerets værdi.

Indklagede har bestridt, at hun har handlet i strid med god revisorskik.

Det er anført i revisionsprotokollatet, at indklagede ikke deltog i den fysiske optælling af varelageret. Revisionsprotokollen befandt sig i virksomheden, og Peter Stern og Mogens Agersted havde således adgang til den efter overtagelsen 5. februar 1999.

I forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet har indklagede imidlertid eftertalt lagerlisterne 100% og stikprøvevis efterregnet ud for de enkelte varenumre. De enkelte prisfastsættelser er stikprøvevis kontrolleret, både for så vidt angår udsalgs- og indkøbspriser. Varer er optaget til billigste udsalgspris, idet der er tale om metervarer. Herefter er der foretaget nedskrivning med 25%, som er den forventede gennemsnitlige bruttoavance på metervarer. Alle varer er optaget til prisen på standardfarven sort, uanset at nogle varer lå i farvede emner, der havde en højere værdi. Der er endelig foretaget nøgletalsberegning på dækningsbidraget. Afvigelsen var 1,7% i forhold til det tidligere regnskabsår, hvilket ikke gav anledning til yderligere undersøgelse.

Direktør Knud Rasmussen bekræftede på indklagedes forespørgsel, at varelageret var kurant. Varelageret har i tidligere regnskabsår været fysisk kontrolleret af en registreret og en statsautoriseret revisor, uden at det har givet anledning til bemærkninger i årsregnskaberne. Når klagerne betegner varelageret som delvis ukurant, skyldes det formentlig manglende viden om anvendelsen.

Den opgørelse, klageren har udarbejdet, bestrides. Peter Stern og Mogens Agersted bad ikke som led i købet om en lageroptælling, hvilket ville have været naturligt. De blev tilbudt en sådan gennemgang af direktør Knud Rasmussen, men afslog. Køberne besøgte virksomheden flere gange, inden handlen blev afsluttet. Under ingen af besøgene blev der gjort indsigelser mod ukurant varelager.

Disciplinærnævnet skal udtale:

Efter § 11, stk. 4, i lov om registrerede revisorer er det en betingelse for nævnets adgang til at behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, som klagen angår. Klagen vedrører det af indklagede påtegnede årsregnskab for 1997/98 for selskabet Plastco ApS. Den fornødne retlige interesse vil normalt altid være til stede hos den, der har aflagt regnskabet, mens dette ikke uden videre vil være tilfældet for andre. Klagen må formelt anses for rejst af det pågældende selskab selv og ikke af selskabets nye ejere på egne vegne. Nævnet kan derfor tage klagen under behandling, uden at det bliver afgørende for nævnets kompetence, om de nuværende ejere af selskabet - således som de selv har anført - har truffet beslutningen om køb af anparterne i tillid til rigtigheden af det påklagede regnskab eller ej.

Klagen angår nærmere opgørelsen af posten "varebeholdninger", der ifølge regnskabet var opgjort til 729.132 kr. pr. 30. juni 1998 efter de under "anvendt regnskabspraksis" anførte værdiansættelsesprincipper.

Efter det oplyste hidrørte denne opgørelse fra en lageroptælling foretaget af selskabets daværende ejer. Det fremgår af revisionsprotokollatet og indklagedes oplysninger, at indklagede har eftertalt og efterregnet denne opgørelse stikprøvevis, men ikke har deltaget i den fysiske optælling.

Nævnet lægger vægt på, at indklagede var nytiltrådt som revisor for selskabet, hvis regnskaber hun således ikke tidligere havde revideret. Nævnet lægger endvidere vægt på, at den opgjorte lagerværdi var betydelig i forhold til omsætning og egenkapital. Endvidere viste regnskabet kun et mindre overskud sammenholdt med, at de tidligere regnskaber viste større underskud.

Under disse omstændigheder har indklagede under hensyn til væsentlighed og risiko ikke kunnet begrænse sine revisionshandlinger til en stikprøvevis efterregning af den foreliggende opgørelse. Der har tillige påhvilet indklagede pligt til ved fysisk kontrol i virksomheden at have overbevist sig om varelagerets fysiske tilstedeværelse og omfang samt værdiansættelsens rigtighed, herunder lagerets kurans.

Ved at have undladt dette har indklagede ikke levet op til god revisorskik på et punkt af central betydning for regnskabets rigtighed. Nævnet finder derfor, at indklagede i medfør af § 11a, stk. 1, i lov om registrerede revisorer har forskyldt en bøde, der passende kan fastsættes til 15.000 kr.

Nævnet finder herved anledning til at tilføje, at selv om varelageret måtte have haft en mindre værdi end anført i regnskabet, da selskabet blev solgt til de nuværende ejere 7-8 måneder senere, er dette ikke i sig selv ensbetydende med, at opgørelsen i regnskabet pr. 30. juni 1998 var urigtig. Nævnet har derfor ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes utilstrækkelige revisionshandlinger vedrørende revisionen af varebeholdningerne førte til, at regnskabet rent faktisk blev fejlagtig på det pågældende punkt.

Registreret revisor Lene Kildegaard pålægges en bøde på 15.000 kr.

Gebyr kr. 500 tilbagebetales klageren.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 11a, stk. 6, i lov om registrerede revisorer.

Kendelsen kan inden 3 måneder fra dens meddelelse indbringes for Revisornævnet, Kampmannsgade 1, 1780 København V. Indbringelse af sagen for Revisornævnet har opsættende virkning.

Versioner

  1. 2000-02-15