Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11705@2001-08-01/da

Indhold

1. Indledning

Ved skrivelse af 23. november 1999 har Inter-Clinitique ApS og direktør Heidi Sommer, begge v/advokat K. L. Németh indgivet klage over statsautoriseret revisor Regnar Staugaard.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Regnar Staugaard blev beskikket som statsautoriseret revisor den 29. marts 1976. Beskikkelsen bortfaldt den 18. april 1997, men blev genudleveret den 3. november 1997.

Klagen angår indklagedes besvarelse af en forespørgsel fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i anledning af indklagedes oplysning om anpartshaverlån i sin revisionspåtegning på årsregnskabet for 1997 for Inter-Clinitique ApS. Klagen angår endvidere indklagedes forfølgning af et honorarkrav over for Inter-Clinitique ApS.

Sagens omstændigheder:

Indklagede var i en periode revisor for direktør Heidi Sommer og hendes daværende ægtefælle, Jens Dinesen, samt deres selskaber, herunder Inter-Clinitique ApS, hvori Heidi Sommer var direktør og eneanpartshaver.

I sagen er fremlagt et bilag, der fremtræder som en kopi af en håndskrevet skrivelse på brevpapir fra "Heidi og Jens Sommer Dinesen, Rosenskjold, Føns", dateret den 7. september 1997, efter det oplyste underskrevet af Jens Dinesen og med følgende indhold:

"Confidentielt

Til Staugård

Aftale om forudbetaling

17/3 1995 betales 100.000,- kr. for afslutning mv. af kalenderår 1994 og 1995 incl. moms + der udlåntes 70.000,- (møbler).

I 1996 aftaltes at de 70.000 + ca. 25.000,- (incl. ...ulæseligt) extra, udgør revision for kalenderår 1996 og 1997, med afslutning med årsregnskabsudarbejdelse foråret 1998 for 1997.

I dag, 7/9 1997, betaler vore selskaber samlet kr. 225.000,- incl. moms for afslutning af kalenderår 1998 - 1999 - 2000 og år 2001. Det vil sige der er betalt til og med årsregnskabsudarbejdelse foråret 2002 for 2001.

Begge parter bogfører blot revision forud - ikke hvor længe!

Den 31. maj 1998 anførte indklagede i sin revisionspåtegning på årsregnskabet for 1997 for Inter-Clinitique ApS blandt andet: "...Under tilgode tilknyttede selskaber indgår ... anpartshaverudlån med kr. 1.925.570 ..." .

På dette tidspunkt verserede der en ægteskabssag mellem Heidi Sommer og hendes daværende ægtefælle, og denne sag blev afsluttet med separation ved dom af 3. juli 1998. Med henblik på separationen havde ægtefællerne forinden - den 1. juli 1998 - indgået en bodelingsoverenskomst. Kort efter anfægtede Jens Dinesen denne bodelingsoverenskomst, idet han indgav begæring til Skifteretten i Middelfart om offentligt skifte af fællesboet, men ved kendelse af 25. september 1998 blev begæringen afvist. Denne kendelse blev stadfæstet af Østre Landsret den 15. oktober 1998, idet landsretten tiltrådte, "at spørgsmålet om tilsidesættelse af den af parterne den 1. juli 1998 underskrevne bodelingsoverenskomst, hvorefter boet endeligt er delt, må afgøres ved civilt søgsmål ...". Ved stævning af 2. november 1998 anlagde Jens Dinesen herefter ægteskabssag mod Heidi Sommer med påstand om betaling af 20 mio. kr. under anbringende af, at bodelingsoverenskomsten ikke var bindende. Efter det oplyste er denne sag fortsat verserende.

Foranlediget af oplysningen i indklagedes ovennævnte revisionspåtegning om anparthaverudlån krævede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lånet indfriet. I den anledning skrev indklagede den 31. marts 1999 således til styrelsen:

"Ledelsen for selskabet Interclinitique ApS har forevist korrespondance omkring anpartshaverlån i det for 1997 indsendte årsregnskab.

Beløbet udgør kr 1.925.270.

Debitor på beløbet er godsejer Jens Dinesen, Asbølholm.

Debitor har i en årrække været gift med direktør og eneanpartshaver i nærværende selskab.

Ægteskabet er opløst i 1998.

Den af parterne indgåede bodelingsoverenskomst er forelagt Retten i Middelfart, og stadfæstet af Østre Landsret den 16. oktober 1998.

I bodelingsoverenskomsten er om mellemregninger (f eks dette låneforhold) afslutningsvist anført: "Efter underskrift af nærværende aftale eksisterer således ikke "krydsende mellemregninger" forstået som mellemregninger/-gældsforhold fra den ene parts boslod til den anden parts boslod."

For dette selskab eksisterer således ikke det udlån, der har givet anledning til henvendelsen efter den af Østre Landsret stadfæstede bodelingsoverenskomst.

Skulle det tilsendte give anledning til yderligere bedes det meddelt."

Den 14. august 1999 skrev indklagede på ny til styrelsen.

"Dette brev afløser brev af 31. marts 1999 om samme forhold.

Ledelsen for selskabet Interclinitique ApS har forevist korrespondance omkring anpartshaverlån i det for 1997 indsendte årsregnskab.

Beløbet udgør kr. 1.925.270.

Debitor på beløbet er godsejer Jens Dinesen, Heidi Sommer og de af deres fælles erhvervsaktiviteter, der ikke er omfattet af selvstændige i Danmark registrerede selskaber.

Jens Dinesen og Heidi Sommer har i en årrække været ægtefæller.

Heidi Sommer har i alle årene været eneanpartshaver og direktør i selskabet.

Jens Dinesen har i en periode indtil 7. april 1997 været meddirektør i selskabet.

Ægteskabet er opløst i 1998.

Den af parterne indgåede bodelingsoverenskomst er forelagt Retten i Middelfart, og stadfæstet af Østre Landsret den 16. oktober 1998.

I bodelingsoverenskomsten er om mellemregninger (f eks dette låneforhold) afslutningsvist anført: "Efter underskrift af nærværende aftale eksisterer således ikke "krydsende mellemregninger" forstået som mellemregninger/-gældsforhold fra den ene parts boslod til den anden parts boslod."

For dette låneforhold har bodelingsoverenskomsten taget stilling til at kosmetolog Heidi Sommer er debitor for beløbet.

Skulle det tilsendte give anledning til yderligere bedes det meddelt."

Ved stævning af 4. november 1999 anlagde indklagede v/advokat Anhøj, Fåborg, sag mod Interclinitique ApS med påstand om betaling af 82.750 kr. i honorarer i henhold til indklagedes fakturaer af 3. august 1998, 15. januar, 3. maj og 26. august 1999 for perioden 26. marts 1998 til 30. juni 1999.

Den 12. november 1999 skrev Jens Dinesen således til advokat Anhøj, Fåborg, angiveligt om den ovenfor gengivne skrivelse af 7. september 1997 om forudbetaling af indklagedes honorar:

"Udtalelse om skoleselskabernes tidligere revisor.

Deres forespørgsel forleden, bilagt mit interne notat om revision og betaling af revision, er mig en gåde idet notatet aldrig har været afsendt til revisoren, men udelukkende har henligget i mine egne notater beliggende hos min moder på adressen ... indtil alt mit materiale bortkom i påsken 1999, sammen med mit indbo.

Det har derfor min yderste interesse hvorfra Deres kopi oprindeligt stammer, til opklaring at mit indbrud hvorunder også alle mine personlige billeder ... forsvandt.

Vedrørende notatet kan oplyses at det var et udtryk for mine tanker forinden afregningen med revisor men notatat blev aldrig sendt til revisor da det viste sig at revisor allerede havde væsentlige udestående honorarer tilgode, og honorarerne ville være variable i de år grundet skattesager, samt at vi betalte ca 1 år forud for skolernes vedkommende for at slippe for rente på de gamle ydelser. Hvorvidt forudbetalingsdelen rækkede til et år skal jeg dog i dag betvivle med den turbulens der siden opstod.

Måtte jeg straks høre fra Dem."

I svarskriftet af 17. november 1999 påstod selskabet (klager) frifindelse blandt andet med henvisning til, at den fakturerede bistand var forudbetalt ved den ovenfor gengivne skrivelse af 7. september 1997.

Nogle dage senere, den 23. november 1999, rejste selskabet nærværende klagesag ved nævnet.

Parterne har givet møde for nævnet, hvorunder der er afgivet forklaring af klager Heidi Sommer og af indklagede Regnar Staugaard.

På mødet har klager præciseret klagen således, at indklagede har handlet i strid med god revisorskik

1. ved over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som offentlig myndighed urigtigt at have oplyst, at bodelingen var stadfæstet i Østre Landsret, og

2. ved at have udtaget stævning for et honorar, som han i kraft af forudbetalingen var fyldestgjort for.

Klager Heidi Sommer har forklaret, at indklagede omkring 1989-90 blev revisor for hende og ægtefællen samt deres selskaber. Samarbejdet ophørte i efteråret 1999. I tilknytning til klagepunkt 1 har hun videre forklaret, at skrivelsen af 7. september 1997 blev udfærdiget af hendes daværende ægtefælle, Jens Dinesen, og hun havde intet at gøre hermed. Jens Dinesen fortalte, at indklagede var ved at miste sin beskikkelse, og at de havde indgået aftalen om forudbetaling for at afværge, at indklagede måtte aflevere beskikkelsen. I april 1999 indledtes inkassosagen mod Jens Dinesen vedrørende anpartshaverlånet. Hun har i øvrigt henvist til og vedstået den forklaring, som hun har afgivet i Retten i Middelfart den 3. maj 2000.

Indklagede Regnar Staugaard har om klagepunkt 1 forklaret, at han havde læst skifterettens bemærkninger således, at overenskomsten var søgt "væltet". Dette var ikke lykkedes, hvilket Østre Landsret havde stadfæstet. Det er uden betydning for pligten til at oplyse om anpartshaverlån i revisionspåtegningen, om det er anpartshaveren selv eller dennes ægtefælle, der har optaget lånet. Han har yderligere om klagepunkt 2 forklaret, at han den 11. september 1997 fik 225.000 kr. af Jens Dinesen, som bagefter har udfærdiget skrivelsen af 7. september 1997 til eget brug. Indklagede har først set denne skrivelse under sagen. Beløbet var betaling for revisorarbejde og blev senere udfaktureret af indklagede over flere gange.

Klager har om klagepunkt 1 gjort gældende, at indklagede har afgivet urigtig erklæring til offentlig myndighed, idet indklagede i begge erklæringer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i strid med sandheden oplyste, at bodelingsoverenskomsten var blevet stadfæstet af landsretten. Dette udsagn var usandt, idet det alene var skifterettens afvisning af at indlede offentligt skifte, som var blevet stadfæstet. Da indklagede afgav disse erklæringer i 1999, var han vidende om, at Jens Dinesen i 1998 og efter landsrettens afgørelse havde indledt retssag for at få bodelingsoverenskomsten ændret. Indklagede har derfor ved sine urigtige erklæringer handlet mod bedre vidende og har således bevidst søgt at vildlede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved urigtige oplysninger. For så vidt angår klagepunkt 2 har klager gjort gældende, at indklagede har bekræftet modtagelsen i september 1997 af det beløb på 225.000 kr., som er omtalt i skrivelsen af 7. september 1997 og dér beskrevet som en forudbetaling af indklagedes bistand i flere år frem i tiden. Det må derfor lægges til grund, at det honorarkrav, som indklagede har anlagt retssag om, ikke består, idet indklagede allerede er blevet fyldestgjort. Det må klart være i strid med god revisorskik at indlede retsforfølgning for et honorarkrav, som klienten for længst har bragt ud af verden. Denne del af klagen kan ikke afvises som et honorarspørgsmål, der falder uden for nævnets kompetence, idet klagen på dette punkt ikke angår størrelsen af honoraret.

Indklagede har om klagepunkt 1 gjort gældende, at han ikke med sine skrivelser har givet bevidst urigtige oplysninger. Han opfattede det sådan, at landsrettens stadfæstelse betød, at Jens Dinesens forsøg på at få tilsidesat bodelingsoverenskomsten var mislykket, og at bodelingsoverenskomsten derfor fortsat stod ved magt. Dette gav han udtryk for i sine skrivelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han behøvede ikke at tage stilling til, hvem af ægtefællerne der hæftede for lånet, idet der er pligt til at oplyse om et udlån fra selskabet, uanset om lånet sker til anpartshaveren eller dennes ægtefælle. Han har ikke set retsbogsudskrifterne med skifterettens og landsrettens afgørelser. Indklagede har om klagepunkt 2 anført, at der er tale om et honorarspørgsmål, som nævnet ikke har kompetence til at behandle og derfor må afvise.

Disciplinærnævnet skal udtale:

Efter bevisførelsen sammenholdt med naturlig læsemåde findes det godtgjort, at indklagede med de pågældende skrivelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tilsigtede at meddele styrelsen den korrekte oplysning, at et forsøg på at få tilsidesat bodelingsoverenskomsten ad rettens vej havde været forgæves, og at overenskomsten dermed stadig var gældende. Der er således intet grundlag for at antage, at indklagede bevidst søgte at føre styrelsen bag lyset. Den omstændighed, at indklagede som ikke-jurist fik formuleret sig på en sådan måde, at hans oplysning bedømt ud fra en snæver, fag-juridisk terminologi blev misvisende i forhold til det tilsigtede meningsindhold, kan ikke tillægges betydning. Indklagede har herefter ikke handlet i strid med god revisorskik og frifindes for det første klagepunkts vedkommende.

Hvad dernæst angår klagepunkt 2 følger det af § 18, stk. 3, i lov om statsautoriserede revisorer, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til klager over revisors vederlag. Da bedømmelsen af dette klagepunkt forudsætter en stillingtagen til eksistensen af det omtvistede honorarkrav, som indklagede har anlagt retssag om, må denne del af klagen anses for at falde uden for nævnets kompetence, hvorfor klagen afvises for det andet klagepunkts vedkommende.

Indklagede statsautoriseret revisor Regnar Staugaard frifindes.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18a, stk. 6, i lov om statsautoriserede revisorer.

Versioner

1. 2001-08-01