Gelex

God revisorskik Ansvar for ansatte revisorer

GældendeVersion 2000-06-07
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11706@2000-06-07/da

Indhold
  1. Indledning

Ved skrivelse af 26. marts 1999 indgav Ketty Hansen, Århus, klage over statsautoriseret revisor Karsten Gorm Sattrup, Århus.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Karsten Gorm Sattrup blev meddelt beskikkelse som statsautoriseret revisor den 21. februar 1977.

Klagen angår indklagedes behandling af regnskabet efter klagerens nu afdøde ægtefælle, der drev selvstændig virksomhed som VVS-installatør.

Sagens omstændigheder:

Den 4. september 1997 afgik klagerens ægtefælle ved døden efter nogen tids sygdom. Forinden var hans VVS-virksomhed, så vel som den udlejningsejendom, hvorfra han drev virksomheden , blevet afhændet. Efter dødsfaldet blev indklagede, der gennem en årrække havde været familiens revisor, anmodet om at udarbejde det afsluttende regnskab for virksomheden til skattevæsenet.

I den forbindelse udarbejdede indklagede den 13. februar 1998 en beregning af klagerens skat for 1997. Denne beregning viste, at klageren burde indbetale 130.000 kr. i skat straks for at minimere procenttillæg, hvorefter hun ville få en restskat på 32.347 kr. incl. procenttillæg.

Ved skrivelse af 29. juni 1998 sendte indklagedes kontor v/registreret revisor John Severinsen selvangivelsen for 1997 til klageren til underskrift og med anmodning om videresendelse til skattevæsenet, således at selvangivelsen var fremme den 1. juli 1998.

På dette grundlag opkrævede skattevæsenet en restskat på 64.417 kr.

Efter at klageren i august 1998 havde modtaget indklagedes honorarnota på 18.000 kr. excl. moms for det udførte arbejde, klagede hun til Foreningen af Statsautoriserede Revisorers responsumudvalg over honorarets størrelse. I sin redegørelse af 12. april 1999 over for udvalget for det udførte arbejde oplyste indklagede:

"De væsentligste arbejdsopgaver har været følgende:

Gennemgang af virksomhedens bogføring - herunder afstemninger af diverse konti - ikke mindst debitorer

Udarbejdelse af perioderegnskab

Udarbejdelse af selvangivelse og forskudsopgørelse for 1997

Beregning af skat til betaling 15. Februar 1998

Opgørelse af fortjeneste ved salg af afskrivningsberettiget ejendom - herunder diverse rådgivning samt adskillige beregninger af skattemæssige konsekvenser (konsulteret Moore Stephens Skat A/S omkring arbejdsmarkedsbidrag

Rådgivning i forbindelse med salg af VVS-forretning

Rådgivning i forbindelse med akkord med hovedleverandør - herunder undersøgelse af skattemæssige forhold (konsulteret ReviTax A/S)

Skattemæssige overvejelser i forbindelse med dødsfald - herunder drøftelse med advokat

Diverse telefoniske drøftelser med søn"

Med redegørelsen fremsendte indklagede forskellige bilag, herunder:

"Bilag 1 - Edb-balance med efterposteringer samt bemærkninger

Det bemærkes, at der er 3 sider efterposteringer, hvilket illustrerer, at der ikke forelå en afstemt bogføring

Bilag 2 - Notat om debitorer

Af materialet fremgår, at der var mange problemer, hvis afklaring var vanskelig som følge af klientens død

.....

Bilag 5 - Kontospecifikation samt afstemning

Af kontospecifikationen fremgår, at indbetaling fra min klients hustru ukritisk var bogført som husleje. Afstemning viser, at bogføringen ikke var afstemt

Bilag 6 - Vort notat af 27. Oktober 1997 om enkelte af regnskabets poster

Af notatet fremgår forskellige problemer, der ikke vil forefindes i et afstemt bogholderi

Bilag 7 - Første beregning af konsekvenser ved salg af ejendom dateret 2. december 1996 baseret

på ejendomsmæglers budget ved salg Udover denne beregning er der foretaget beregning ved underskrift af slutseddel samt på det tidspunkt, hvor salgsomkostningerne var kendte

Bilag 8 - Beregning af skat baseret på perioderegnskab for tiden 1. Januar - 30. September 1997

....."

Klageren har rejst følgende klagepunkter:

1. Indklagede var urimelig længe om at få færdiggjort regnskabet.

2. Indklagede fejlberegnede restskatten, som blev på 64.417 kr., skønt indklagede havde beregnet den samlede skat incl. restskat til 155.000 kr.

Efter sagens indbringelse for nævnet har klageren på opfordring fra indklagede tilsendt denne sin årsopgørelse til nærmere gennemgang. Indklagede har herefter anmodet skattevæsenet om nedsættelse af klagerens indkomst for 1997. Det er oplyst, at skattevæsenet har imødekommet anmodningen og har ændret skatteansættelsen for indkomståret, således at indkomsten er blevet nedsat som følge af for meget medregnet overskud af virksomhed på 104.267 kr.

Indklagede har givet møde for nævnet.

Indklagede har forklaret, at hans mangeårige medarbejder John Severinsen, der er registreret revisor og har været ansat hos indklagede i ca. 20 år, var sagsbehandler på klagerens sag. Ved klagerens ægtefælles død var der en gældspost til VVS-virksomhedens hovedleverandør, som imidlertid gik med til at yde en dekort på 104.267 kr. Indklagede drøftede dette med John Severinsen og gjorde ham opmærksom på, at denne dekort ikke var skattepligtig indkomst. John Severinsen udarbejdede skatteberegningen fra februar 1998, som viste, at der for 1997 ville blive en skat på ca. 155.000 kr. Dekorten indgik - korrekt - ikke i denne beregning. Indklagede anbefalede herefter klageren at foretage en frivillig acontoindbetaling af skat på 130.000 kr., hvorved hun i videst muligt omfang kunne undgå procenttillæg. Samtidig orienterede han hende om, at restskatten til senere betaling senest 1. juli 1998 herefter ville andrage ca. 25.000 kr. plus procenttillæg, hvilket i skatteberegningen blev opgjort til i alt 32.347 kr. Han kan således bekræfte, at han stillede hende i udsigt, at hendes samlede skat for 1997 ikke ville overstige ca. 155.000 kr. Han overlod det nu til sin medarbejder John Severinsen at udarbejde selvangivelsen. Den 29. juni 1998 sendte John Severinsen selvangivelsen til klager, uden at indklagede havde set den eller var blevet involveret yderligere i sagen. Det skyldtes, at der kun skulle ændres nogle småting i forhold til skatteberegningen fra februar. Da klageren henvendte sig i august samme år, var det med en klage over honoraret - ikke over den større restskat, som hun i mellemtiden havde fået. Han fik derfor ikke nogen chance for at få rettet på restskattens størrelse, som han først blev bekendt med i forbindelse med nærværende disciplinærsag. Da han fik klagerens årsopgørelse, fandt han ud af, at det beroede på en fejl fra John Severinsens side, at retstskatten var blevet større end beregnet efter klagerens frivillige indbetaling af de 130.000 kr. aconto. I forbindelse med selvangivelsens udarbejdelse var John Severinsen simpelthen ved en fejl kommet til at medtage den omtalte dekort ved opgørelsen af indkomsten, selv om han korrekt havde holdt den uden for skatteberegningen i februar. Så snart han opdagede denne fejl, fik han den rettet ved henvendelse til skattevæsenet, der nedsatte indkomsten.

Klageren har anført, at hun først modtog selvangivelsen den 30. juni 1998 - 9 måneder efter ægtefællens død - trods flere rykkere og en oplysning den 8. november 1997 fra indklagedes kontor om, at regnskabet stort set var færdigt. Indklagede havde fået materialet til brug for udarbejdelsen af regnskabet ca. 2 uger efter begravelsen, og alle bankkonti, debitor- og kreditorkonti m.v. var forinden afstemt. For så vidt angår restskatten oplyste indklagede, at salget af virksomheden og udlejningsejendommen samt det forhold, at hendes ægtefælle hovedsagelig havde modtaget sygedagpenge og derfor ikke havde haft nogen omsætning af betydning, skulle bedømmes efter særlige beskatningsregler. Dette ville ifølge hans oplysninger føre til en samlet skat på 155.000 kr., men skattekravet blev alligevel langt større.

Indklagede har afvist, at bogføringsmaterialet, som han i øvrigt først modtog 5 uger efter begravelsen, var i brugbar stand, og at regnskabet allerede stort set var færdigt i november 1997. Bogføringen var ikke afstemt og gav anledning til mange efterposteringer. Undervejs opstod mange skattemæssige spørgsmål, som måtte afklares, inden regnskabet kunne foreligge. Han var i den forbindelse i hyppig dialog med klagerens søn, der er bankuddannet, og tidspunktet for fremsendelsen af selvangivelsen skyldes den med sønnen aftalte procedure. Det er rigtigt, at restskatten blev større, end indklagede havde stillet klageren i udsigt, men det skyldtes en fejl i selvangivelsen, som han rettede, så snart han fik mulighed for det.

Disciplinærnævnet skal udtale:

Efter § 6 a, stk. 2, skal en statsautoriseret revisor udføre sit hverv med omhu, nøjagtighed og den hurtighed, som hvervets beskaffenhed tillader, samt i overensstemmelse med god revisorskik.

Den selvangivelse, som indklagede skulle udarbejde, forelå så betids, at den kunne indgives rettidigt. Selvangivelsen vedrørte det indkomstår, hvori klagerens erhvervsdrivende ægtefælle var afgået ved døden, og hvori der var sket afvikling af dennes erhvervsvirksomhed og udlejningsejendom. Efter det således oplyste om opgavens art og omfang er der ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har undladt at udføre sin opgave med den hurtighed, som hvervets beskaffenhed tillod.

Det kan lægges til grund som ubestridt, at selvangivelsen indeholdt en fejl ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som førte til, at klageren umiddelbart blev opkrævet en større restskat, end hun var blevet stillet i udsigt af indklagede.

Efter det oplyste blev fejlen begået af den medarbejder, som indklagede havde overladt opgaven på egen hånd at udarbejde den pågældende selvangivelse. Efter § 18 a, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer kan en statsautoriseret revisor, der ved udøvelsen af sin virksomhed tilsidesætter de pligter, stillingen medfører, pålægges en disciplinærmæssig sanktion. Dette disciplinæransvar er personligt. En statsautoriseret revisor hæfter derfor som udgangspunkt ikke for fejl, som er begået af andre, herunder den pågældendes medarbejdere, og som revisoren er uvidende om, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Sådanne særlige omstændigheder kan navnlig tænkes at foreligge, hvis den pågældende revisor har overdraget opgavens selvstændige løsning til en medarbejder, der ikke var i besiddelse af de herfor fornødne kvalifikationer, eller hvis revisoren har forsømt at give medarbejderen tilstrækkelig instruktion om opgavens udførelse eller forsømt at føre fornødent tilsyn med dennes arbejde.

I det foreliggende tilfælde har indklagede overladt det til en mangeårig medarbejder, der var registreret revisor, på egen hånd at udarbejde klagerens selvangivelse, hvori der alene skulle foretages mindre korrektioner i forhold til den skatteberegning, i hvilken den samme medarbejder efter indklagedes forudgående instruktion havde behandlet dekorten skattemæssigt korrekt. Under disse omstændigheder kan det ikke pådrage indklagede disciplinæransvar, at medarbejderen ved en simpel fejl af en art, der næppe helt kan undgås, alligevel kom til at medregne dekorten i selvangivelsen ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst.

Efter det således anførte om begge klagepunkter frifindes indklagede.

Indklagede statsautoriseret revisor Karsten Gorm Sattrup frifindes.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk. 6, i lov om statsautoriserede revisorer.

Versioner

  1. 2000-06-07