Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11709@2000-01-24/da

Indhold

1. Indledning

Under denne sag har Advokatrådet ved skrivelse af 7. januar 1999 indgivet klage over statsautoriseret revisor Jens Timmermann.

Erhvervs-og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Jens Timmermann har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 16.marts 1978.

Det fremgår af sagen, at klageren den 16. marts 1998 modtog klientkontoerklæring for 1997 fra advokat Flemming Heegaard. Erklæringen var underskrevet af advokaten den 13. marts 1998. I erklæringen oplystes det, at tilsvar af betroede midler i henhold til klienttilsvarskontoen pr. 31. december 1997 var 0 kr., ligesom der på konti noteret som klientkonti i bogholderiet indestod 0 kr. Det fremgår ligeledes, at der ifølge kontoudtog fra pengeinstitutter indestod 0 kr., og at dette også var tilfældet i. h. t. bogholderiet på konti noteret som klientkonti.

Indklagede bekræftede i sin attestation på erklæringen, dateret 9. marts 1998 bl. a.:

1) at bogholderiet førtes dagligt,

2) at der førtes en klienttilsvarskonto i. h. t. klientkontovedtægtens § 1, stk. 1,

3) at der hver måned udarbejdedes en råbalance,

4) at klientkontovedtægtens § 2, stk. 4, samt §§ 4 og 5 var overholdt tilfredsstillende, og

5) at indklagede havde foretaget de undersøgelser, som

6) han havde anset for nødvendige til besvarelse af de foregående oplysninger.

Indklagede havde ikke besvaret spørgsmålet i punkt 4, om hvor ofte klienternes konti afstemmes med råbalance, og punkt 5 vedrørende tilfældigt valgte datoer frem til besøgsdatoen, som var udvalgt og benyttet til undersøgelse af, om klientkontovedtægtens § 2, stk. 4, samt §§ 4 og 5 var overholdt, ligesom besøgsdatoen i erklæringens side 4 ikke var oplyst.

Ved skrivelse af 21. april 1998 bad Advokatrådets klientkontoudvalg indklagede om at fremkomme med sine bemærkninger i anledning af sin attestation på advokat Flemming Heegaards klientkontoerklæring, herunder en nøje beskrivelse af advokat Heegaards bogføring og af årsagerne til, at oplysningsskemaet var besvaret som sket.

Indklagede svarede den 23. april 1998 Advokatrådet således:

"Advokat Flemming Heegaard har for året 1997 ført dagligt et manuelt bogholderi. Det manuelle bogholderi har dannet grundlag for den edb- bogføring, som vi efterfølgende har foretaget, og som har dannet grundlag for udarbejdelsen af årsregnskab og skatteregnskab.

Forud for afgivelsen af "Erklæring vedrørende klienttilsvar m.v. pr. 31.12.1997" har vi, internt i Deloitte & Touche, drøftet, hvorvidt klientkontovedtægten var overholdt på tilfredsstillende vis eller ej.

Konklusionen blev, at vi i forslagsbrev af 9. marts 1998 til klientkontoerklæringen til advokat Flemming Heegaard anførte følgende:

""Klientkontoerklæring

Af Vedtægter om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler § 4, stk. 2 fremgår, at undtaget herfra er beløb, som umiddelbart efter modtagelsen anvendes til udbetaling for vedkommendes regning.

Du har over for os oplyst, at modtagne klientmidler for året 1997 straks er videresendt på klientens vegne. Efter vor opfattelse har du således ikke overtrådt Advokatsamfundets regelsæt.

For året 1998 skal vi anbefale, at du opretter en klienttilsvarskonto med saldoen 0, når du ikke oppebærer midler, og at du opretter en værdiindgangsbog, hvor indkomne og videresendte checks noteres med hensyn til dato, beløb og modtager. Dette vil give os mulighed for efterfølgende kontrol.""

Vi skal afslutningsvis oplyse, at der i 1997, ifølge det af advokat Flemming Heegaard oplyste, har været tale om under ti tilfælde hvor modtagne klientmidler straks er videresendt på klientens vegne.

..........."

Advokatrådets klientkontoudvalg anmodede i skrivelse af 28. april 1998 indklagede om en uddybning af redegørelsen, navnlig for så vidt angår oplysningsskemaets punkterne 2, 4 og 6, samt om hvorvidt den manglende besvarelse af pkt. 5 er udtryk for, at besøg ikke har været aflagt.

Indklagede svarede i skrivelse af 29. april 1998 til Advokatrådet bl. a.:

".......

De modtagne checks (beløb) har været udstedt til den endelige modtager (kreditor) og i enkelte tilfælde til advokat Flemming Heegaard. Hvad angår de første checks, har advokat Flemming Heegaard kun fungeret som "postbud", hvad angår checks udstedt til advokat Flemming Heegaard er disse indsat på advokat Flemming Heegaards bankkonto for straks efter at blive videresendt til den endelige modtager (kreditor)."

........

Afstemning af klienters konti har ikke været foretaget i årets løb, jf. i øvrigt det oven for anførte.

Spørgsmål 6 er besvaret med tilfredsstillende, da forholdet rent faktisk har været det, at der på intet tidspunkt har været et egentligt tilsvar, og jeg skal her henvise til den oven for beskrevne praksis med umiddelbar videresendelse af modtagne beløb til den berettigede.

Jeg kan bekræfte, at der ikke i 1997 har været aflagt besøg hos advokat Flemming Heegaard, der driver sin advokatvirksomhed fra hjemmet.

.......

Der har ikke i 1997 været oprettet en klientbankkonto. Oprettelsen af en sådan bankkonto er først sket i 1998.

........."

Statsautoriseret revisor Erik Holst Jørgensen fra revisionsfirmaet Deloitte & Touche foretog efter aftale med Advokatrådets klientkontoudvalg en gennemgang af advokat Flemming Heegaards behandling af betroede midler i sin advokatvirksomhed fra advokatvirksomhedens opstart i 1997 til og med 31. december 1997. Konklusionen i redegørelsen, dateret 10. juni 1998, er sålydende:

"Advokat Flemming Heegaard har i nævnte periode i 7 tilfælde modtaget midler fra klienter, der sammensætter sig som følger:

3 checks udstedt til den endelige modtager (tredjemand)

4 checks udstedt til advokat Flemming Heegaard.

Heraf vedrører en check honorar til advokat Flemming Heegaard, hvor faktura udskrives umiddelbart herefter..."

Efter Advokatrådets anmodning foretog statsautoriseret revisor Jan Grothen fra revisionsfirmaet Grothen & Perregaard den 13. august 1998 en undersøgelse af, om advokat Flemming Heegaard havde overholdt bestemmelserne i vedtægten om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler (klientkontovedtægten).

Resultatet af undersøgelsen fremgår af en rapport af 15. september 1998. Rapportens konklusion er sålydende:

"Det kan konstateres, at reglerne om behandling af betroede midler ikke er overholdt for så vidt:

§ 1 Førelse af tilsvarskonto 1997

§ 2, stk. 1 Oprettelse af klientbankkonto indtil 30. april 1998

§ 2, stk. 4 Daglig regulering 1997

§ 4, stk. 1 Overtrædelse i situation 4, 6 og 7 som anført i statsautoriseret revisor Erik Holst Jørgensens skrivelse af den 10. juli 1998

§ 6 Månedsvis afstemning 1997"

Situationerne 4, 6 og 7, hvortil der henvises i statsautoriseret revisor Jan Grothens rapport, vedrører dels en check på 7.695 kr., udstedt til advokat Heegaard og endosseret af denne, dels en check på 350.558 kr. modtaget fra advokatrådets Erstatningsfond og indsat på advokat Heegaards girokonto den 7. november 1997, hvorfra den hæves den 17. november 1997, og dels et beløb på 15.000 kr. fra Oppenheim, Lund & Partnere, der indsættes på advokatens girokonto den 19. november 1997, hvorefter der udskrives en honorarnota på 30.000 kr. den 24. november 1997.

Advokat Flemming Heegaard blev ved Advokatnævnets kendelse af 14. december 1998 pålagt en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af klientkontovedtægtens § 18 "ved ikke at have etableret en klienttilsvarskonto i overensstemmelse med klientkontovedtægtens § 1, stk. 1, ved ikke fra advokatvirksomhedens etablering i begyndelsen af 1997 og indtil den 30. april 1998 at have oprettet en klientkonto i henhold til klientkontovedtægtens § 2, stk. 1, ved ikke at have foretaget daglig bogføring og regulering af klienttilsvaret i henhold til klientkontivedtægtens § 2, stk. 4, ved at have indsat beløbet på kr. 350.558,- på sin egen konto og ikke på en klientkonto, ved at have indsat et beløb på kr. 15.000,- på egen girokonto, jvf. klientkontovedtægtens § 4, stk. 1, og ved ikke mindst en gang om måneden at have foretaget afstemning af, om summen af tilsvaret på de enkelte klienters konti stemte med tilsvarskontoen ifølge bogholderiet."

Sagen har været mundtligt forhandlet på et møde i nævnet den 25. august 1999, hvor indklagede afgav forklaring.

Indklagede har forklaret, at advokat Heegard efter sin udtræden af Gorrisen, Federspiel & Kierkegaard fortsatte som enkeltmandsvirksomhed fra sin bopæl uden bistand fra sekretær eller bogholder. Advokat Heegaard foretog selv den daglige bogføring på A4-ark, hvor han påførte indtægter og udgifter. En måneds bogføring bestod typisk af ét A4-ark. På hvert A4-ark var indtægter og udgifter sammentalte. Herudover førte advokat Heegaard udskrevne honorarnotaer samt ind- og udgående moms på særskilte A4-sider. På årsbasis var der ca. 200 bilag. Det var så overskueligt, at A4-siderne kan karakteriseres som en råbalance.

Advokat Heegaard kontaktede indklagede med anmodning om bl.a., at indklagede skulle afgive erklæring vedrørende klientkontoen. Indklagede modtog den 7. eller 8. februar 1998 bogføringen. Advokat Heegaard oplyste, at enkelte betalinger i form af check, hvor der var sket endossering, var videresendt til rette modtager. Indklagede konterede bilagene og foretog momsberegning og opsummering af honorarer. Der blev i denne forbindelse foretaget stikprøvekontrol af bilag og honorarnotaer. Alt blev registreret i indklagedes EDB-system med henblik på udarbejdelse af årsregnskab samt kontrol af advokat Heegaards momsregnskab og omsætningstal. Kontrollen skete ved at sammenholde EDB-systemets tal med de tal, advokat Heegaard selv havde beregnet på sine A4-ark. Indklagede gennemgik ikke samtlige bilag systematisk. Han efterså kun enkelte bilag, når det var nødvendig af hensyn til korrekt kontering. Pr. 31. december 1997 var der ikke registreret kreditorer, heller ikke med hensyn til klientkonti.

Indklagede forespurgte flere gange advokat Heegaard, inden han underskrev klientkontoerklæringen, bl.a. med hensyn til videresendelse af checks. De 2 checks som nærværende sag vedrører, var ikke registreret i bogholderiet. De var blot modtaget af advokat Heegaard og ifølge dennes mundtlige oplysninger videresendt, således at mellemværendet med klienterne efter udskrivning af honorarnotaer var gået i nul. Ifølge advokatens oplysninger var der således hverken pr. 31. december 1997 eller tidligere på året noget tilsvar. Der var derfor ikke anledning til reflektioner fra indklagedes side.

Indklagede mener under de konkrete omstændigheder at have opfyldt de handlinger, der er angivet i revisorinstruksen for klientkontoerklæringer. Indklagede besøgte ikke advokat Heegaards virksomhed. Det var unødvendigt med det materiale, indklagede modtog.

Det var hverken fyldestgørende at svare ja eller nej på pkt. 2 i Advokatrådets forespørgsel vedrørende klienttilsvarskonto. En konto ville i givet fald have vist nul, uanset hvornår på året, den var efterset. Et "nej" ville muligvis have givet anledning til, at kontoen skulle føres, selv når saldoen var nul gennem hele året. Indklagede valgte at svare "ja".

Indklagede har ikke haft kendskab til, at indklagede modtog en check på ca. kr. 350.000. Bogføringen viste alene, at der var udskrevet en honorarnota, og at beløbet var indgået. Der var således ingen anledning til at finde det underliggende bilag frem og bilaget var ikke omfattet af stikprøvekontrollen. Kun det underliggende bilag ville have vist, at der var modtaget kr. 350.000. Indklagede mener ikke, der kan stilles krav om, at der foretages en fuldstændig gennemgang af samtlige bilag.

Klageren har gjort gældende, at indklagede ved sin påtegning af 9. marts 1998 på klientkontoerklæring af 13. marts 1998 for advokat Flemming Heegaard ikke har udvist den nødvendige omhu og nøjagtighed ved afgivelse af erklæring, der kræves i henhold til lovgivningen, jf. lov om statsautoriserede revisorer § 6, stk. 3, jf. stk. 2, og at indklagede følgelig har handlet i strid med god revisorskik.

Klageren har nærmere anført, at Advokatrådet ifølge retsplejelovens § 143, stk. 2, jf. § 127, har pligt til at føre tilsyn med advokaters overholdelse af reglerne om behandling af betroede midler. Opfyldelsen af denne pligt er i vidt omfang afhængig af, at de erklæringer, der afgives af revisor, er korrekte og pålidelige. Dette er imidlertid ikke tilfældet med indklagedes erklæring af 9. marts 1998 på advokat Flemming Heegaards klientkontoerklæring. Efter indklagedes egne oplysninger må det lægges til grund, at han, da han afgav erklæringen,

i alene havde været revisor for advokaten fra marts 1998 og ikke som oplyst i erklæringens pkt. 10 fra 1. januar 1997.

i Har afgivet erklæringen på grundlag af oplysninger meddelt under en telefonsamtale med advokaten.

i Ikke har foretaget nogen undersøgelse med henblik på besvarelse af de i oplysningsskemaets side 3 indeholdte spørgsmål.

i Har afgivet ukorrekt erklæring til de i oplysningsskemaet pkt. 1, 2, 3 og 6 stillede spørgsmål.

Har afgivet erklæring om, at han ikke ved gennemgangen har konstateret overtrædelser af klientkontovedtægten og bogføringsloven, uanset at en sådan gennemgang ikke var foretaget.

i Først i anledning af klientkontoudvalgets brev af 28. april 1998 bekræftede, at besøg ikke var foretaget i 1997.

Klageren har videre gjort gældende, at det må anses som en skærpende omstændighed, at indklagede som nytiltrådt revisor har afgivet erklæring uden ved besøg hos advokaten at have foretaget de undersøgelser og analyser, der er nødvendige for at revisor kan nå til en konklusion vedrørende de opgaver erklæringen omfatter, jf. revisorinstruks af oktober 1996 for afgivelse af klientkontoerklæring.

Indklagede har bestridt at have handlet i strid med god revisorskik og har nærmere anført, at han havde været revisor for advokat Flemming Heegaard i en længere årrække og derfor fandt det rigtigst at angive tiltrædelsestidspunktet som 1. januar 1997. Han fik overleveret advokatens samlede bogholderi for 1997 efter udgangen af regnskabsåret for 1997 og kunne ikke heraf udlede, om advokat Heegaard i løbet af året havde haft betroede midler. Advokat Heegaard oplyste, at der alene i få tilfælde var modtaget midler, som kunne give anledning til et tilsvar, og at disse midler umiddelbart efter modtagelsen var videresendt for de pågældende klienters regning. Indklagede konkluderede på det foreliggende grundlag, at der ikke var sket overtrædelse af advokatsamfundets regelsæt, idet alle transaktioner vedrørende klientmidler vurderedes at være omfattet af klientkontovedtægtens § 4, stk. 2. Denne sag må bedømmes på grundlag af de oplysninger, han havde til rådighed ved afgivelse af erklæringen, d. v. s. det modtagne bogholderi og de af advokat Flemming Heegaard meddelte oplysninger.

Med hensyn til de enkelte punkter i erklæringen har indklagede bl. a. anført,

Ad pkt. 1Det modtagne bogholderi fremstod som ført dagligt, og at advokat Heegaard bekræftede dette.

Ad pkt. 2. Rubrikken vedrørende tilsvarskonto blev afkrydset med ja, fordi der ikke ville have været posteringer på en sådan konto, havde den været ført, og det ville således have været mere misvisende at svare nej, idet det ville kunne give indtryk af, at han havde fundet, at der var posteringer, som burde være ført, men ikke var ført.

Ad pkt. 3 Det bogholderi, der blev overleveret ham, var så enkelt, at posteringerne i sig selv udgjorde en "råbalance". Han fandt det derfor rigtigst at afkrydse rubrikken "hver måned".

Ad pkt. 5. Rubrikken er ikke udfyldt, fordi der ifølge de oplysninger, han havde ikke forelå posteringer, som kunne undergives en nærmere undersøgelse.

Ad pkt. 6. Efter telefoniske og personlige drøftelser med advokat Flemming Heegaard og efter at have gennemgået bogholderiet var det hans opfattelse, at der ikke var sket overtrædelse af klientkontovedtægten, idet alle transaktioner var omfattet af klientkontovedtægtens § 4, stk 2. Han fandt det derfor rigtigst at afkrydse rubrikken "tilfredsstillende".

Indklagede har endelig anført, at han på intet tidspunkt har erklæret at have foretaget besøg hos advokat Heegaard, og det fremgår heller ikke af revisorinstruksen vedrørende afgivelse af klientkontoerklæringer, at der skal aflægges besøg hos advokaten i løbet af året eller efter.

Efter revisorinstruks af oktober 1996 vedrørende afgivelse af klientkontoerklæringer påhviler det revisor at udføre sådanne undersøgelser og analyser, at revisor kan nå til en konklusion vedrørende de opgaver, erklæringen omfatter. Det fremgår endvidere af instruksen, at revisor, såfremt han ikke kan bekræfte, at advokatvirksomhedens erklæring på skemaets side 2 er korrekt, ikke kan anvende den fortrykte erklæring, men må afgive en individuel erklæring.

Indklagede har i sin erklæring på advokat Flemming Heegaards klientkontoerklæring svaret bekræftende på, at der førtes en klienttilsvarskonto, skønt en sådan konto som erkendt af indklagede ikke var oprettet. Indklagede har videre erklæret, at klientkontovedtægtens § 2, stk. 4, samt §§ 4 og 5 var overholdt tilfredsstillende, uanset han var bekendt med, at der ikke fandtes klientkonti. Indklagede har videre erklæret sig om, at bogholderiet var ført dagligt, og råbalance udarbejdet månedligt alene på grundlag af et senere modtaget bogholderi og mundtlige oplysninger fra advokat Heegaard. Indklagede har endelig ikke foretaget kontrolbesøg hos advokat Flemming Heegaard og har ikke udfyldt erklæringens punkt 5 herom, skønt det er foreskrevet i revisorinstruksen med tilhørende bilag.

Nævnet finder herefter, at indklagede har tilsidesat de pligter, der i henhold til revisorinstruksen påhviler en revisor ved afgivelse af klientkontoerklæringer og herved overtrådt § 6, stk. 3, jf. stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer, hvorefter en statsautoriseret revisor bl. a. skal udføre sit hverv med omhu og nøjagtighed samt i overensstemmelse med god revisorskik.

Ved fastsættelsen af den disciplinære sanktion må nævnet særligt hense til, at det med henblik på klagerens, Advokatrådet, lovpligtige tilsyn med advokaters behandling af betroede midler er afgørende, at rådet kan have tillid til de erklæringer, som en revisor afgiver i henhold til klientkontovedtægtens bestemmelser samt revisorinstruksen vedrørende afgivelse af klientkontoerklæringer.

Disciplinærnævnet finder derfor, at sagen bør afgøres ved, at indklagede i medfør af § 18 a, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer ikendes en bøde på 20.000 kr.

Indklagede, statsautoriseret revisor, Jens Timmermann, pålægges en bøde på 20.000 kr.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk. 6 i lov om statsautoriserede revisorer.

Afgørelsen kan inden 3 måneder fra dens meddelelse indbringes for Revisornævnet, Kampmannsgade 1, 1780 København V. Indbringelsen af sagen for Revisornævnet har opsættende virkning.

Versioner

1. 2000-01-24