Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12078@2001-01-02/da

Indhold

1. Indledning

Salg af ejendom

- næringsdrivende

- avance

Reference:

SL § 4

A, der for indkomståret 1996 havde selvangivet avance ved salg af ejendom med 75.166 kr., klagede over, at skatteankenævnet havde ansat avancen til 150.332 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren, der i skattemæssig henseende var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, ifølge Told- og Skattestyrelsens ejeroplysninger den 1. december 1995 erhvervede ejendommen B og solgte den igen den 15. april 1996, hvorved der opstod en avance på 150.332 kr. Sagen havde for skatteankenævnet drejet sig om, hvorvidt klageren købte ejendommen sammen med C I/S eller inden salget ved mundtlig aftale solgte 50% af ejendommen til C I/S, der var ejet af klagerens far og D, således, at klageren kun kunne anses for skattepligtig af halvdelen af den opnåede avance ved salget.

For Landsskatteretten drejede sagen sig om, hvorvidt der forinden købet af ejendommen var indgået en bindende aftale mellem klageren og interessentskabet om fordelingen af en eventuel avance eller et eventuelt tab ved et salg af ejendommen.

Det fremgik af C I/S' regnskaber for 1996, der var dateret den 4. februar 1997, at interessentskabet havde medregnet en avance ved salg af ejendommen på 75.166 kr. Ifølge regnskaberne havde interessentskabet et overskud efter afskrivninger og renteudgifter på 745.532 kr.

Der forelå en kopi af en kontoudskrift vedrørende klagerens bankkonto, hvoraf bl.a. fremgik, at der den 23. maj 1996 var hævet en check stor 68.000. Checken var udstedt til klagerens far. Endvidere forelå der en kopi af en kvittering for en indbetaling foretaget af klagerens far. På kvitteringen var med håndskrift påført følgende: "Vedr: ejendommen B modtaget af (fader) 1/2 delen".

Der forelå en erklæring dateret den 6. marts 1999 underskrevet af klageren og hans far med følgende indhold: "Underskrevne...bekræfter herved, at vi ved A's køb af ejendommen B var enige om, at netto~tab/nettogevinst skulle deles ligeligt mellem os. Dette har vi været enige om og aftalt allerede forud for købet."

Skatteankenævnet havde ved den påklagede afgørelse anset klageren for skattepligtig af avancen ved salget af den samlede ejendom i 1996. Som begrundelse for afgørelsen havde nævnet bl.a. anført, at det i retspraksis ansås for umuligt at føre bevis for mundtlige aftaler om overdragelse af fast ejendom. Nævnet havde herved bl.a. henvist til Ligningsvejledningen 1997 afsnit E.J.1.2., Højesterets dom i UfR 1960.280 og Landsskatterettens kendelse i LSRM 1980, 194.

Klagerens advokat havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klageren alene var forpligtet til at medregne 50% af avancen på 150.332 kr. ved salget af ejendommen B eller i alt 75.166 kr.

Til støtte for påstanden var det bl.a. gjort gældende, at der var indgået en mundtlig aftale mellem klageren og hans far og dennes tidligere forretningspartner i det tidligere interressentskab om, at over-/underskud efter salg skulle deles ligeligt mellem klageren og interessentskabet. Denne aftale var blevet fulgt, og opfyldt, hvilket fremgik af, at interessenterne var blevet beskattet i deres respektive hjemkommuner. Hvis beskatning skete hos klageren af den fulde avance, ville der blive tale om dobbeltbeskatning af det halve af avancen. En avance, der i henhold til aftale var afgivet, hvorfor beskatning naturligvis også kun skulle ske for halvdelens vedkommende hos klageren. Endvidere var det bl.a. anført, at en mundtlig aftale var bindende, særligt idet der var enighed om indholdet og parterne skattemæssigt havde forholdt sig i overensstemmelse med aftalen. Hertil bemærkedes det særligt, at D var en tredjeperson, der ikke var nærtstående. Således måtte skattevæsenet have bevisbyrden for, at der ikke var tale om en reel aftale. Endvidere var det til støtte for påstanden anført, at såvel klageren som interessentskabet skulle næringsbeskattes af salget, hvorfor der ikke var tale om, at en af parterne ikke blev beskattet eller at skattevæsenet på nogen måde blev "snydt". Slutteligt var det bemærket, at ingen af de af skatteankenævnet anførte afgørelser var relevante for denne sag, idet parterne i sagen var enige om deling af avancen og om indkomståret, ligesom der ikke var tale om spørgsmål om beskatning eller skattefrihed. Afgørelserne var ligeledes forældede, idet der efterfølgende var afsagt domme, der anerkendte mundtlige aftaler om overdragelse af fast ejendom.

Landssskatterettens bemærkninger:

Hvis sælger, da han i sin tid erhvervede ejendommen, forpligtede sig til ved salg af ejendommen at afgive en del af vederlaget til den tidligere ejer eller til en andre, kunne dette beløb fradrages i sælgerens afståelsesvederlag, jf. herved Ligningsvejledningen, afsnit E.J.1.3.5.

Landsskatteretten fandt det efter en konkret vurdering tilstrækkeligt godtgjort, at der mellem klageren og interessentskabet havde været indgået en bindende aftale om, at klageren ved afståelsen af ejendommen skulle afgive halvdelen af avancen til interessentskabet. Retten havde herved henset til, at såvel klageren som interessentskabet havde selvangivet i overensstemmelse med aftalen, det oplyste om interessentskabets sammensætning, at beløbet var betalt til interessentskabet, samt at en deling af avancen forekom velbegrundet, idet interessentskabet var et mægler og ejendomshandlerfirma, som havde stået for det praktiske i forbindelse med anskaffelse, istandsættelse og salg af ejendommen.

Landsskatteretten fandt herefter, at der skulle gives klageren medhold i den nedlagte påstand.

Versioner

1. 2001-01-02