Spaltning
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12101@2001-01-18/da
Indhold
OFFENTLIGGØRELSE
Spaltning
i grenkravet
i egne aktier
i vilkår
LR af 22. februar 2000, 99/00-4314-1099
Reference
FUL § 15 a
LV 1999 S.D.2.6.2
A A/S ønsker en gren af selskabets virksomhed udspaltet ved en skattefri spaltning, og således at A A/S ikke ophører ved spaltningen.
A A/S ejer en post egne aktier. En mindre del af denne post ønskes ved grenspaltningen overført til det modtagende selskab. I det modtagende selskab skal denne post alene anvendes til at opfylde selskabets forpligtelser overfor de medarbejdere, der ved spaltningen følger med over i det modtagende selskab. Visse medarbejdere er tildelt aktiekøberetter, og den post egne aktier, der ønskes udspaltet, skal anvendes til opfyldelse af medarbejdernes rettigheder i henhold til aktiekøberetterne.
Uanset at den udspaltede post egne aktier alene skal anvendes til at opfylde forpligtelser over for medarbejdere i det modtagende selskab, finder Told- og Skattestyrelsen ikke, at posten egne aktier er en del af den gren, der udspaltes til det modtagende selskab.
Der er tale om børsnoterede aktier i det indskydende selskab A A/S, og i kraft heraf kan aktierne ikke tilhøre grenen, der tilgår det modtagende selskab. De aktiver og passiver, der overføres til det modtagende selskab, er netop dem, som vedrører den udspaltede gren. I konsekvens heraf kan aktier i det indskydende selskab ikke vedrøre den udspaltede gren.
Ifølge fast praksis kan og skal kun aktier, der tilhører den udskilte gren, følge med over i det modtagende selskab. Styrelsen finder ikke, at de af ansøgeren anførte argumenter er tilstrækkelige til at ændre på denne faste praksis.
Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling.