Gelex

Selvforskyldt ledighed

GældendeVersion 2001-02-23
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12140@2001-02-23/da

Indhold
  1. Indledning

Ifølge medlemmets individuelle handlingsplan startede han i jobtræning den 3. maj 1999 i et motionscenter i Slagelse.

Af oplysninger fra AF fremgik det, at jobtræningen blev afsluttet den 16. november 1999.

I brev af 8. juni 1999 bad AF medlemmet om at rette telefonisk henvendelse den 11. juni 1999 mellem kl. 11.00 og 12.00 vedrørende et job.

Den 14. juni 1999 underrettede AF medlemmets a-kasse om, at han var udeblevet fra en formidlingssamtale.

Den 17. juni 1999 henvendte medlemmet sig personligt på AF. I mellemtiden var jobbet besat til anden side.

Den 25. juni 1999 besvarede a-kassen AF´s underretning med, at medlemmets handlemåde ikke kunne sidestilles med et afslag på formidlet arbejde, og at en rådighedsvurdering var irrelevant.

I brev af 15. oktober 1999 til direktoratet havde a-kassen gjort gældende, at det ikke med rimelighed kunne forlanges, at et medlem skulle bede om fri for at kontakte AF, og at AF burde have bedt medlemmet om at henvende sig på et tidspunkt, hvor det var muligt.

Direktoratet bad den 20. december 1999 a-kassen om at træffe afgørelse i sagen.

I brev af 31. januar 2000 med bilag meddelte a-kassen, at man fastholdt den tidligere afgørelse.

A-kassen oplyste samtidig, at det fra faglig side var blevet oplyst, at der ikke i overenskomsterne kunne gives frihed til at deltage i møder og aktiviteter i arbejdstiden. Medlemmet ville blive trukket i løn, og hvis arbejdsgiveren ikke ville tillade, at medlemmet tog fri, vil man betragte det som om, medlemmet havde forladt arbejdspladsen, og vil kunne afskediges."

Direktoratet traf den 17. februar 2000 følgende afgørelse:

"De anses for selvforskyldt ledig pr. 11. juni 1999.

De skal derfor gennemgå en karantæne på en uge fra den 12. juni 1999. Karantænen kan dog tidligst afvikles fra det tidspunkt, hvor De ophørte i jobtræning.

Såfremt a-kassen har udbetalt ydelser til Dem efter jobtræningen, skal De dog ikke betale det fejludbetalte beløb tilbage.

Et medlem, der deltager i tilbud efter en individuel handlingsplan - herunder jobtræning, kan formidles arbejde, medmindre AF har fraveget kravet, jf. § 10, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1074 (se regler).

Et medlem, der deltager i et tilbud efter en individuel handlingsplan - herunder jobtræning - anses for selvforskyldt ledig, hvis medlemmet udebliver fra eller undlader at kontakte AF i forbindelse med en samtale om formidling uden en gyldig grund, jf. § 10, stk. 2 og 3, og § 21 i bekendtgørelse nr. 1073.

Et medlem, der er selvforskyldt ledig i medfør af § 10, pålægges 1 uges effektiv karantæne, jf. § 23 i samme bekendtgørelse.

Direktoratet har lagt til grund, at De har modtaget brev af 8. juni 1999 fra AF, hvor AF beder Dem om at rette telefonisk henvendelse den 11. juni 1999 under overskriften "Samtale om job".

A-kassen er ansvarlig for eventuel tilbagebetaling af fejludbetalte ydelser, idet a-kassen har været bekendt med de oplysninger, der har ført til karantænen.

Endelig bemærkes, at de gyldige grunde i § 21 er udtømmende opregnet, og jobtræning indgår ikke som en gyldig grund. AF skal altid kunne formidle ustøttet arbejde."

Direktoratet traf samtidig afgørelse vedrørende refusionen:

"Kassen har ikke krav på refusion, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser."

Direktoratet bad arbejdsløshedskassen om at opgøre det fejludbetalte beløb og underrette direktoratet herom inden 4 uger.

Arbejdsløshedskassen oplyste, den 17. februar 2000, at der efter den 12. juni 1999 ikke var udbetalt ydelser fra a-kassen og vedlagde kontoudskrift til dokumentation heraf.

Arbejdsløshedskassen klagede den 7. marts 2000 over direktoratets afgørelse af 11. februar 2000 for så vidt angik spørgsmålet om refusion.

Arbejdsløshedskassen oplyste den 9. oktober 2000, at det kassen klagede over ikke var refusionen men den karantæne, som direktoratet havde pålagt medlemmet.

Ankenævnet tiltrådte Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.

Versioner

  1. 2001-02-23