Aflevering af dokumentation for frigørelsesmulighed i a-kassen samt tilbagebetaling
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12143@2001-02-26/da
Indhold
På medlemmets dagpengekort for ugerne 5-29 i 1998 havde medlemmet oplyst, at hun havde arbejdet 147 timer jævnt fordelt over perioden.
I forbindelse med, at a-kassen den 18. juli 1998 modtog en indberetning fra AF om, at hun var udeblevet fra en samtale den 16. juli 1998, havde hun forklaret, at hun havde glemt det, da hun var kaldt på arbejde.
A-kassen konstaterede herefter, at medlemmet på dagpengekortet ud for den 16. juli havde oplyst, at hun ikke havde arbejdet.
Overfor kassen havde medlemmet forklaret, at hun var på arbejde den 16. juli, og ikke den 17. juli, og at hun anmodede i den forbindelse a-kassen om at kontakte hendes arbejdsgiver for at få bekræftet hendes oplysninger.
A-kassen kontaktede herefter arbejdsgiveren, som oplyste at medlemmet i perioden fra uge 5-29/98 i alt har haft 744 arbejdstimer, og ikke 147 som oplyst på dagpengekortene.
Det fremgik af sagen, at a-kassen havde anmodet om hendes redegørelse hertil, men at hun ikke har svaret på a-kassens henvendelse.
Arbejdsgiveren havde yderligere oplyst, at hun blev fastansat fra den 1. marts 1998 med garanteret 6 timer om ugen. Medlemmet var ansat med 1 måneds opsigelsesvarsel, men at arbejdspladsen ikke havde udstedt frigørelsesattest.
A-kassen havde første gang truffet afgørelse i sagen den 9. december 1998. A-kassen havde i denne afgørelse beregnet, at medlemmet, ved at oplyse forkert antal arbejdstimer på hendes dagpengekort, havde modtaget i alt 35.443 kr. for meget i arbejdsløshedsdagpenge.
Med brev af 20. januar 1999 havde a-kassen imidlertid ændret denne afgørelse, idet kassen af medlemmets faglige afdeling var blevet gjort opmærksom på, at der fandtes en overenskomst, som indeholder en frigørelsesmulighed, og som også arbejdsgiveren var omfattet af.
På baggrund heraf havde a-kassen fundet, at medlemmet havde ret til supplerende dagpenge for perioden, hvor medlemmet havde været ansat på deltid hos arbejdsgiveren. A-kassen havde beregnet, at medlemmet, ved at oplyse forkert antal arbejdstimer på hendes dagpengekort, havde modtaget i alt 29.234 kr. for meget i arbejdsløshedsdagpenge.
A-kassen fandt, at medlemmet skulle betale beløbet tilbage til kassen. A-kassen havde desuden fundet, at medlemmet havde begået svig overfor kassen. A-kassen havde derfor indstillet til direktoratet, at medlemmet skulle slettes som medlem af a-kassen.
Med brev af 2. marts 1999 havde direktoratet bedt medlemmet om at henvende sig til direktoratet, såfremt hun havde bemærkninger til sagen. Direktoratet havde oplyst medlemmet om, at der i modsat fald ville blive truffet afgørelse på det foreliggende grundlag.
Medlemmet havde ikke henvendt sig til direktoratet.
Direktoratet traf den 1. juni 1999 følgende afgørelse:
"Direktoratet er enig med a-kassen i, at De har fået for meget i dagpenge. Direktoratet har opgjort beløbet til 35.444 kr. (før skat).
For den del, der vedrører manglende oplysninger om arbejdstimer (25.927 kr.) finder direktoratet, at De har udvist svig. For den del, der skyldes, at De ikke har afleveret dokumentation for frigørelsesmulighed i a-kassen (9.517 kr.), finder direktoratet, at De har udvist uagtsomhed.
De skal derfor slettes som medlem af a-kassen.
Retten til dagpenge - tilbagebetaling
Det fremgår af sagen, at De i perioden uge 5-29 i 1998 har arbejdet betydeligt mere end oplyst på dagpengekortene.
De har ikke haft ret til dagpenge i perioder, hvor De har arbejdet. Dette fremgår af Lov om arbejdsløshedsforsikring § 57 og § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.
Herudover finder direktoratet ikke, at De har haft ret til supplerende dagpenge fra og med uge 10/98, idet a-kassen ved udbetalingen af supplerende dagpenge ikke har modtaget dokumentation for, at De var ansat med frigørelsesmulighed.
Afgørende for udbetaling af supplerende dagpenge, når et medlem er ansat med opsigelsesvarsel, er således, at a-kassen har modtaget en frigørelsesattest eller anden dokumentation for, at et medlem er ansat med frigørelsesmulighed. Dette fremgår af § 17 i dagældende bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.
På baggrund af nævnte regler, samt oplysningerne om Deres arbejde for Kvickly Hobro, finder direktoratet, at De har fået dagpenge med urette i ugerne 5-19 i 1998.
Da De har givet forkerte oplysninger om Deres arbejdstimer, har direktoratet fundet, at De i overensstemmelse med § 86 skal betale dagpenge, som De har modtaget med urette tilbage til a-kassen.
Sanktion
Direktoratet finder, at De har givet urigtige oplysninger om Deres arbejde på dagpengekortene for at få en ydelse, som De ikke havde ret til.
Direktoratet har i afgørelsen lagt vægt på,
- at det af dagpengekortene fremgår, at De har pligt til at oplyse om ethvert forhold, der har betydning for bedømmelsen af dagpengeretten, herunder om alt arbejde,
- at De ved Deres underskrift på tro og love har erklæret, at oplysningerne på dagpengekortet er rigtige,
- at De for ugerne 5-29/98 har arbejdet i betydeligt større omfang end oplyst på dagpengekortene,
- at da De udfyldte dagpengekortene, må have stået Dem klart, at De havde været i arbejde i flere timer end oplyst, og at De derfor ikke var berettiget til dagpenge i det skete omfang.
Da De må anses for at have udvist svig overfor a-kassen, og da beløbet, som De skal betale tilbage er mere end 25 gange den maksimale dagpengesats, skal de slettes som medlem af a-kassen. Dette fremgår af Lov om arbejdsløshedsforsikring § 87, stk. 1, og 3, stk. 1 i bekendtgørelse om sanktioner i forbindelse med uberettiget modtagelse af ydelser fra en arbejdsløshedskasse.
Direktoratet har vurderet, at den del af tilbagebetalingen, der er opstået pga. a-kassens manglende kendskab til frigørelsesmulighed, alene skyldes uagtsomhed fra Deres side. For uagtsomme forhold pålægges en fast effektiv karantæne på 37 timer. Dette fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 3, og § 5 i ovennævnte bekendtgørelse.
Karantænen bortfalder dog på grund af svigsslettelsen."
A-kassen klagede i brev af 25 juni 1999 over den del af direktoratets afgørelse af 1. juni 1999, der vedrørte spørgsmålet om aflevering af dokumentation for frigørelsesmulighed i a-kassen og et tilbagebetalingskrav på kr. 9.517 kr. baseret på, at der ikke var afleveret en sådan dokumentation.
Kassen anførte følgende:
- Medlemmet havde ikke haft retlige eller faktiske forpligtelser, som umiddelbart hindrede overtagelse af arbejde.
- Der havde således ikke skullet foreligge en erklæring om frigørelse af sådanne.
- Medlemmet opfyldte rådighedskravene uanset om arbejdsløshedskassen havde opnået kendskab til det eller ej.
- Direktoratets viste praksis krænkede retsbevidstheden og retssikkerheden.
- Direktoratets praksis havde uforsvarlige konsekvenser vedrørende proportionaliteten i sanktionsudmålingen.
Kassen anførte blandt andet, at det fremgik af overenskomsten mellem forbundet og Fællesforeningen xxx-foreninger, at medlemmet havde en frigørelsesmulighed. Kassen fandt, at der ikke var hjemmel til at kræve, at medlemmet afleverede dokumentation for frigørelsesmulighed i kassen.
Kassen fandt således, at medlemmet ikke skulle tilbagebetale de 9.517 kr., idet frigørelsesmuligheden hele tiden havde været til stede i det ansættelsesretlige grundlag. Grundlaget for tilbagebetalingskravet var alene, at det ikke havde været meddelt i kassen på det tidspunkt, som direktoratet krævede i sin praksis.
Direktoratet fandt ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den 27. juli 1999 ikke grundlag for at ændre afgørelsen.
Direktoratet oplyste, at a-kassen ikke havde fået særskilt ankevejledning, da a-kassen bevarede retten til refusion for hele tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser.
Direktoratet beklagede, at dette ikke direkte var fremhævet overfor kassen.
I brev af 31. januar 2000 meddelte a-kassen, at det forhold, at direktoratet havde meddelt kassen ret til refusion også for den del af direktoratets tilbagebetalingskrav over for medlemmet, som direktoratet betragtede som uagtsomt, ikke påvirkede kassens anke.
Kassen anførte, at klagen var begrundet i betragtninger vedrørende retsbevidstheden og retssikkerheden. Den var således principiel og ikke styret af økonomiske interesser i refusionsspørgsmålet.
Ankenævnet tiltrådte med en delvis ændret begrundelse Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.