Gelex

Selvforskyldt ledighed

GældendeVersion 2001-02-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12145@2001-02-26/da

Indhold
  1. Indledning

Sagsfremstillingen som den fremgik af direktoratets afgørelse af 8. juli 1998:

"Det fremgår af sagen, at Arbejdsformidlingen den 3. juli 1997 underrettede arbejdsløshedskassen om, at De den 27. juni 1997 havde afslået et tilbud om ansættelse over for xx1.

Arbejdet var som butiksassistent 25 timer ugentligt. Ifølge Arbejdsformidlingens medsendte bemærkning havde De kontaktet kassen, som havde sagt OK til, at De ikke tog jobbet. Ifølge arbejdsgivers tilbagemelding til Arbejdsformidlingen ønskede De ikke jobbet, fordi De i forvejen havde et afløserjob.

Det fremgår videre af sagen, at De den 10. juni 1997 afslog et formidlet arbejde ved xx2. Ifølge arbejdsgivers tilbagemelding til Arbejdsformidlingen ønskede De ikke arbejdet grundet de forskudte arbejdstider.

Arbejdet var som butiksmedhjæper 20 timer ugentligt.

De har over for kassen forklaret, at De ikke blev ansat, og at De havde flere timer som vikar på daværende tidspunkt.

Kassen har på denne baggrund vurderet, at afslagene ikke skulle medføre dagpengemæssige konsekvenser for Dem.

Arbejdsformidlingen har på direktoratets foranledning telefonisk oplyst, at der udstedes frigørelsesattest til såvel arbejdet ved xx1 som ved xx2.

Direktoratet indberettede herefter sagen til kassen og anmodede kassen om at vurdere sagen på ny.

Kassen har fastholdt sit skøn, hvorefter afslagene ikke skal medføre dagpengemæssige konsekvenser for Dem. Kassen har blandt andet henvist til, at De ville have mere ud af beholde Deres arbejde som afløser, og at De på formidlingstidspunktet var lovet mere afløserarbejde og havde fået at vide, at det med tiden ville blive fuldtid."

Direktoratet traf den 8. juli 1998 følgende afgørelse:

"Som led i direktoratets tilsyn er Deres sag om afslag på formidlet arbejde som butiksassistent hos xx1 den 27. juni 1997 udtrukket til nærmere gennemgang i direktoratet.

Direktoratet er i den forbindelse blevet opmærksom på, at De tidligere har afslået et formidlet arbejde ved xx2 den 10. juni 1997.

Direktoratet har i den forbindelse truffet følgende afgørelse:

Direktoratet finder, at De er selvforskyldt ledig, da De har afslået det formidlede arbejde ved xx1 den 10. juni 1997 uden en gyldig grund.

De skal derfor pålægges 1 uges effektiv karantæne.

Direktoratet finder videre, at De er selvforskyldt ledig, da De har afslået det formidlede arbejde ved xxx2 den 27. juni 1997 uden en gyldig grund.

Da De to gange inden for 12 måneder er selvforskyldt ledig, mister De retten til dagpenge.

De kan igen få dagpenge, når De har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger.

Direktoratet finder dog ikke, at De skal betale de dagpenge tilbage, der herefter er udbetalt med urette.

Direktoratet lægger til grund for sin afgørelse at De har afslået det formidlede arbejde ved, xx1 og ved xx2, fordi De havde flere timer som vikar.

Direktoratet lægger videre til grund, at der kunne udstedes frigørelsesattest til arbejdet ved xx1 og ved xx2.

Direktoratet lægger endelig til grund, at De har modtaget supplerende dagpenge, mens De har haft vikararbejde.

Selvforskyldt ledig

Ifølge § 21, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 667 af 10. juli 1996 (bekendtgørelsen), fremgår det at et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde uden en gyldig grund, jf. § 23.

I bekendtgørelsens § 23 er nævnt de grunde, hvorefter man kan afslå et formidlet arbejde uden at blive selvforskyldt ledig. Bestemmelsen er udtømmende. Ifølge § 23, stk. 1, nr. 15, kan et medlem afslå et formidlet arbejde, hvis det formidlede arbejde ikke skal kunne overtages, jf. § 6.

Ifølge bekendtgørelsens § 6 skal medlemmet kunne formidles passende arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for medlemmets faglige område.

Ved afgørelsen om, at De er selvforskyldt ledig, lægger direktoratet vægt på, at De som fuldtidsforsikret medlem har pligt til at overtage formidlet arbejde på mindre end fuld tid, når der udstedes frigørelsesattest. De har dermed ikke kunnet henvise til, at De har haft flere timer som vikar.

Sanktion

Ifølge bekendtgørelsens § 27, stk. 1, pålægges medlemmet en uges effektiv karantæne, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde uden en gyldig grund.

Da De er selvforskyldt ledig som følge af afslaget på det formidlede arbejde ved xx1, skal De pålægges en uges effektiv karantæne fra den 11. juni 1997.

Ifølge bekendtgørelsens § 25, stk. 2 -3, mister medlemmet retten til dagpenge, hvis medlemmet 2 gange inden for 12 måneder er selvforskyldt ledig, og medlemmet kan først få dagpenge efter mere end 300 timers ustøttet arbejde.

Da De som følge af afslaget på det formidlede arbejde ved xx2 er selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12 måneder, mister De retten til dagpenge fra den 28. juni 1997.

Tilbagebetaling

Ifølge § 86, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring skal medlemmet betale dagpenge tilbage, som er udbetalt med urette, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger, fortiet omstændigheder af betydning for retten til dagpenge eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget dagpenge med urette.

Da De ikke ses at have givet kassen urigtige oplysninger, fortiet omstændigheder af betydning for retten til dagpenge eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget dagpenge med urette, skal De ikke betale dagpengene tilbage."

Medlemmet klagede i brev af 29. juli 1998 over direktoratets afgørelse af 8. juli 1998.

Medlemmet anførte i brevet, at hun ønskede at anke afgørelsen, da hun mente at den var uretfærdig.

Arbejdsløshedskasse klagede den 27. juli 1998 over direktoratets afgørelse af 8. juli 1998 og anførte følgende:

"Vedr.: medlemmet - cpr.nr. xxx

Hovedledelsen skal hermed klage over Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse af 8. juli 1998, som medfører at arbejdsløshedskassen ikke har ret til refusion.

Begrundelsen for klagen er, at vi mener vores afdeling har optrådt meget agtpågivende, idet de med deres kendskab til arbejdsområdet, og med deres kendskab til medlemmet har handlet efter, hvad der var mest hensigtsmæssige på længere sigt.

Som nævnt i vores brev af 4. juni 1998, var medlemmet på formidlingstidspunkterne lovet mere arbejde og var blevet stillet et fuldtidsarbejde i udsigt. Denne forventning blev også indfriet.

I Direktoratets afgørelse af 8. juli 1998, blev kassen bedt om at opgøre tilbagebetalingsbeløbets størrelse. Beløbet er opgjort således:

I uges karantæne i perioden 11.6 - 17.6.1997: kr. 2.575,00

mistet dagpengeret fra den 28.6.1997: kr. 22.787,00

i alt: kr. 25.362,00

Ved sin oversendelse af klagen den 10. august 1998 bemærker direktoratet følgende:

"Vedr.: xxx, cpr.nr. xxx

Direktoratet sender klage over afgørelse af 8. juli 1998.

Direktoratet finder ikke grundlag for at ændre afgørelsen.

Direktoratet skal bemærke, at medlemmet efter direktoratets opfattelse havde pligt til at overtage det formidlede arbejde.

Direktoratet lægger herved vægt på, at tilkaldevikararbejdet ikke kan anses for et fast og varigt arbejde, hvor medlemmet var garanteret flere timer ugentligt end ved det formidlede arbejde."

I brev af 31. august 1999 har arbejdsløshedskassen bemærket følgende:

"Ankenævnet har i et brev af den 16. juli 1999 oplyst, at I først forventer at kunne behandle sagen i løbet af ca. 3 måneder. Hovedkontoret i arbejdsløshedskasse har derved fået mulighed for at kunne gennemgå sagen på ny.

Hovedkassen har regnet på, hvad hun ville have modtaget i supplerende dagpenge, hvis hun havde taget de job, som hun blev formidlet og sammenlignet med, hvad hun faktisk fik.

Medlemmet modtog i perioden fra det første afslag i uge 24.97 til hun gik i fuldtidsarbejde i uge 47.97 supplerende dagpenge for 349,25 timer.

Hvis medlemmet havde påbegyndt arbejdet på 20 timer, og hun havde fortsat arbejde på frigørelsesattest i 52 uger, ville hun have modtaget supplerende dagpenge for i alt 884 timer. Hvis hun havde påbegyndt arbejde på 25 timer ville hun på 52 uger have modtaget supplerende dagpenge for 624 timer.

Hovedkassen finder, at ovenstående er et godt bevis på, at forventningerne er blevet indfriet.

Vi har kikket på DfA - meddelelse nr. 8/98 af den 20. marts 1998, og mener man kan drage sammenligninger med denne sag."

Den sag der ligger til grund for ovennævnte DfA-meddelelse er 1997-1-4663

Medlemmet havde sagt sit faste arbejde op pr. 31. maj 1995. Hun havde herefter et vikariat i juni måned og skulle starte i nyt arbejde 1. august.

Den 1. juni søger medlemmet feriedagpenge for perioden 4.-31. juli.

Kassen traf afgørelse om at medlemmet ikke var berettiget til feriedagpenge fordi hun var selvforskyldt ledig og skulle pålægges en effektiv karantæne på 5 uger fra den 1. juni.

Efterfølgende blev medlemmets faste ansættelse rykket fra 31. juli til 1. juli, men hun holdt alligevel ferie i juli som planlagt.

Direktoratet var i sin afgørelse af 9. december enig i kassens afgørelse og lagde ved afgørelsen til grund, at det var forholdende på opsigelsestidspunktet der måtte være afgørende.

Ankenævnet ændrede delvis Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.

Ankenævnet fandt at medlemmet ikke kunne anses for selvforskyldt ledig, da hun ikke på noget tidspunkt mellem opsigelsen og ferien den 4. juli faktisk havde været ledig. Ankenævnet ændrede delvist direktoratets afgørelse.

Nævnet fandt, at medlemmet var selvforskyldt ledig ved begge afslag, men at der ikke skulle pålægges en sanktion for det andet afslag.

Versioner

  1. 2001-02-26