Gelex

Fejlmedicinering

GældendeVersion 2000-12-31
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12243@2000-12-31/da

Indhold
  1. Indledning

Patientklagenævnet fandt, at social- og sundhedsassistent A ikke havde handlet fagligt korrekt i forbindelse med sin overførsel af ordinationen af Furix, Spirix og Tafil fra et medicinskema til et andet til. Nævnet lagde vægt på, at social- og sundhedsassistent A på medicinskemaet havde anført forkert tabletstyrke og -antal.

Nævnet bemærkede, at overførsel af oplysninger fra et medicinkort til et andet må antages at ligge inden for en social- og sundhedsassistents kompetenceområde. Nævnet fandt i den forbindelse, at hvis social- og sundhedsassistent A var i tvivl omkring udfærdigelsen af medicinkortet, burde hun have kontaktet en sygeplejerske med henblik på yderligere vejledning eller have frasagt sig opgaven.

Patientklagenævnet fandt videre, at social- og sundhedsassistent A ikke havde handlet faglig korrekt ved at udportionere præparatet Spirix af styrken 100 mg, idet der var ordineret tabletter af styrken 25 mg.

Patientklagenævnet indskærpede overfor social- og sundhedsassistent A at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Nævnet fandt i den forbindelse, at social- og sundhedsassistent A burde have kontaktet patientens egen læge eller en sygeplejerske, da der ikke i patientens medicinbeholdning var tabletter af den rette styrke. Nævnet tog ved sin vurdering i betragtning, at der ikke var tale om et potent præparat.

Versioner

  1. 2000-12-31